Min kære Veniinde

Du bad i dit sidste Brev om, at jeg snart ville skrive dig igen at fortælle, hvorledes det gaar med den lille Johannes. Jeg takker den gode Gud, at han trives og tager godt mod Patten hos den gode Amme. Hver dag er stadig ny, jeg finder immer glæde i at betragte den Lille. Endnu kommer jeg ikke meget ud, men faar Visit fra gode Veninder og Venner, som gerne nyder et Glas god Vin og kvitterer med det sidste fra Staden.

I gaar kørte jeg dog med min kære Mand over Knippelsbro til Christianshavn. Her skulle han købe Træ ved den store Tømmerhandel Bjørn. Byen er lille og skiden, men over den rejser sig snart det skønneste Taarn. Endnu er de kun ved at rejse de første Stolper, men Rygtet siger, at Vor Frelsers Kirke om faa Aar vil have det mærkværdigste Spir. Langs  Spiret vil sno sig en Trappe med gyldent Rækværk, og  øverst vil Frelseren skue ud over Byen. Begge ville vi gerne se, hvorledes Arbejdet paa Taarnet skred frem.

Vel hjemkommen nød jeg en Middag med den kære Matthias og enkelt gode Venner. Paa Torvet havde den gode Katrine købt baade de fineste nye Kartofler, en ny Spise netop fremkommen, og et Par gode store Karper, som blev kogt i Vin. Da det var en simpel Middag, blev der kun serveret en enkelt Ret. Jeg har hørt, at der i de store Huse serveres 5 eller flere Retter i hver Servering. Jeg haaber en Dag at kunne afholde en Middag efter de bedste Forbilleder, og vil derfor høre, om du har Kendskab til en Køgemester her i Byen, som har Evner at fremstille en saadan?

Din kære Veninde

Anna Elisabeth Ortmann

Stegte Kartofler i Smør

Naar Kartoflerne skal koges i Smør, tages hertil de mindste og rundeste, de toes, koges i Vand og renpilles, en Kaaserolle med Smør sættes paa Ilden, naar Smørret er temmelig brunt, kommes Kartoflerne deri, de steges, og alletider kastes eller rystes i Kasserollen. Naar de er lysebrune, kommes lidet fiin stødt Sukker over dem, hvormed de nu steges og rystes meget.

Karper afkogte i rød Viin

Smaa fisk nytter ikke til denne Ret, saasom de smaa, der vejer under 2 Pund, ikke kan give Sausen megen Kraft. Fiskene skrabes rene og toes hele, hvorefter de opskæres, og Indvoldene tages ud af dem, samt Gallen fratages behændigen Indvoldene. De hugges i Stykker, et Stykke Smør brunes paa Ilden i en Kasserolle, med en god Haandfuld Hvedemel, naar dette er brunet, kommes vel i Skiver skaarne Løg deri, som ligeledes koges med, heri kommes Fisken uden at Blodet toes af den, noget Viineddike, Laurbærblade, stødt Peber og Nelliker, 3 á 4 hele Persillerødder, Salt og Citron, et par fint hakkede Ansjoser, lidet Vand og rød Viin efter Quantitetens Størrelse, hermed koges de i en ikke alt for lang (tynd) Saus med lukket Laag. Naar de er nok kogte, maa de optages, og Sausen, om den skulle være for lang(tynd), henkoges mere. Fisken anrettes da, Sausen aflegeres tilsidst med Smør og en liden Tilsats rød Viin, samt det fornødne Salt og videre, saaledes kommes Sausen over Fisken og serveres.

Bidstrup den 17. juli 1775

Min kiære Moder

Jeg er nu ankommet til Bidstrup, hvor den nådige Frue tog vel imod mig. Jeg haaaber ret at blive en god Støtte og Trøst for hende her i den svære Stund saa kort efter den nadige Herre blev revet bort. Den lille Gerdth er stadig sund og rask. Man maa haabe, at han slægter sin salig Bedstefader paa, hvad angaar Virketrang og Fornuft. Rygterne siger, at den salige Herre har efterladt Stamhuset uden pekuniære Midler at udrede Arv og Gæld med. Heldigvis synes den naadige Frue at have baade Viljestyrke og Intelligens, trods en Svaghed for at spille om Penge, og ikke altid med Fru Fortunas Gunst.

I Heste-Haven dansede Bønderne og holdt Fest til Spillemændenes Musik. Det var ret en Begivenhed. Hestehaven er som det smukkeste Paradis, her kommer Naturen til sin Ret. I Bidstrups store Have, som benyttes til Spadsere-Gang er Naturen dog indrettet i den bedste Orden. Den samme Orden kan skues i Frugt- og Grøntsagshaverne, hvorfra Køkkenet faar en del af sine Varer. Tit kommer dog smaa Piger og Drenge fra de omliggende Gaarde at sælge Bær, de har samlet. Det giver dem en god Indtægt og Køkkenet mulighed at lave de bedste Safter at nyde i Haven og til Dessert.  I Dag fik vi Himbærsaft. Til Aften vil Køkkenet servere de absolut sidste Asparges fra Haven, en sand Gudespise.

Med haab om et snarligt Gensyn forbliver jeg din kære Datter

Johanne Elisabeth Carlsdatter Dønop

Asparges at koge

Naar de net er skrabede, rentoede, sammenbundne og Skaarne lige på Stilkenderne, saa koges de i Vand og lidet Salt, og serveres med Saus.

Optrakt Smørsaus til Asparges

Udvasket Smør sættes til Ilden i en Kasserolle, tilligemed en eller to Skefulde Aspargesvand. Naar dette nu er smeltet, trækkes Sausen med en Skee, indtil den er jævn.

Himbærsaft

Himbærren moses i Stykker og afpresses Saften igennem et Klæde. Af hvide Ribs presse ogsaa noges Saft, og deles saaledes, at tre Fjerdingpund Himbærsaft sættes imod et Fierdingpund Ribssaft. Til hvert Pund Saft hører et Pund fint Sukker, der koges med lidet Vand, indtil den er ganske tyk og bobler, hvori Saften da skal, og maa vel skummes. Dette sidste skal i Særdeleshed ved al Syltning iagttages. Naar Saften endelig er kogt saa tyk og kort, at den, naar den paa en Thekop prøves, da befindes tyk og stiv, maa den saaledes fyldes i Krukker og forvares efter foregaaende Erindringer.

Min kære Moder

Først en hjertelig Tak for din store Hjælp. Alt er atter vel nu, hvor jeg er i en god Stilling. Jeg haaber, alt er i den bedste Orden i dit nye Hjem. Faders bratte Bortgang betød store Ændringer i alle Planer for Fremtiden.

Den gode Købmand Brandt har været mig en god Ven og Mentor. Endnu er alt nyt. Jeg er dog allerede blevet orienteret om Byens fornemste Gæster, de russiske Prinser og Prinsesser, som med den gode Dronning Juliane Maries Hjælp har faaet et Hjem her i Byen, hvor de trods Omstændighederne kan leve anstændigt efter deres Rang. Det synes mig dog at være et forgyldt Bur. Det er dem ej tilladt at forlade Byen om Natten og tage Ophold paa Egnens Godser, skønt jeg ikke kan forstaa hvorfor.

Hele Byen summer af Rygter om de Lækkerier, der gaar over Taffel-Bordet. Kun hos Familien Lichtenberg har man set saadanne Sager. Her ses fine nye Gulerødder og Løg, allehaande grønne Blade og Salater og andre gode Grøntsager fra Egnen, som berømmes Viden om. Fisk fra Hav og Sø og alskens Kødvarer leveres ogsaa til Køkkenet, for der at blive til de lækreste Retter. Eksotiske Frugter, baaade kandiserede og friske, og fine Vine fra hele Verden ses ogsaa. Selv var jeg saa heldig at smage en enkelt Ret, som Kammer-Lakajen var saa venlig at bytte bort for et Glas godt Øl. Desværre var det ikke den Citron-Is, som jeg havde haabet paa.

Selv lever jeg dog mere simpelt. Husker du endnu den gode Bonde paa Pebringe-Gaarden, hvor jeg tilbragte mange gode Stunder sammen med Fader. Her fandtes den herligste Mælk og de fineste Æg, som den gode Kone i Præstegaarden forstod at bruge til de lækreste Retter.

Citron – Pommerants- eller Appelsin-Is

Af 6 á 8 Citroner, Pommerantser eller Appelsiner, hvad slags Isen skal være af, afrives Skallen paa et stykke Sukker, Saften aftrykkes, som med en halv Potte Vand, en Flaske Rhinsk- eller gammel Vin kommes i en Kasserolle med det Sukker, hvor Skallerne er afrevne paa, alt dette kommes i en høj Form og alletider røres, medens det staar i den med Salt præparerede naturlige Is, til det bliver saa tykt som en Grød. Nu kan den serveres i Thee- eller Chokoladekopper, eller udhulede Citroner. Det kan og sættes i en Form af anden Skikkelse og fryse anden Gang, ligesom ved Vanille-Is, men da den Slags ikke har nogen Fedme af Fløde eller Æg, taber den ved at fryse anden Gang sin Behagelighed, thi den bliver haard.

I Dag fik jeg kørt Karossen frem for at tage en Tur op at besigtige de første Begyndelser til den nye Frederiksstad. Her skulle gerne om føje Aar ligge de skønneste Palæer, bygget af Landets fremmeste Mænd. Den smukke Have, som hørte til det gamle Sophie Amalienborg, er nu snart blot et Minde. Maaske er det til det bedste. Mine Forældre talte ofte om den skrækkelige Tragedie, da Slottet brændte. 172 Mennesker omkom, blandt dem mange Børn. Forfærdeligt!

Alt gaar godt med den lille Johannes. Ammen giver hver Dag Besked om Fremskridt. Han tager god Næring til sig, og er i Vækst. Katrine havde i Dag frembragt en god Sommer-Suppe med fine nye Grøntsager, købt paa Torvet hos Bønderne fra Amager. Hertil havde hun lavet Forlorne Æg. Den smagte alle!

Om Foraars- og Sommer-Supper, da man kan have de grønne Urter

Slige Supper er behageligst, om de laves af den slags Kød, som er i Overensstemmelse med Urternes Finhed, som for Eksempel af Høns, Kyllinger, Duer, Lamme- eller Kalvekød. Oksekød er uomgængelig det nødvendigste for en stor Husholdning, man at de unge Haveurter tabe i Oksekødsuppe mere deres Smag, end i de ovenanførte, vil ingen nægte, uagtet disse Bemærkninger ikke have Sted, undtagen hos de Velhavende. Supperne tillaves paa følgende Maade: Paa den slags Kød, som skal bruges til Suppe, koges en Bouillon, dernæst sies den gennem en Sigte, hvori kommes de fornødne Gryn, hvad slags man bedst synes om, naar de er næsten kogt møre, da kommes først de unge Suppeurter deri, som er meget unge Gule- og Persillerødder, meget lidt Porre, Kørvel, Syre, Portulak, Asparges, den dækkes tæt, og aabnes ikke, førend den skal anrettes. I disse Supper kan kommes de saa kaldede Forlorne Æg.

Forloren eeller Spejl-Æg

Man sætter en Kasserolle paa Ilden med Vand og lidet Salt. Naar det koger brækkes Hul paa den bredeste Ende af Ægget, og saaledes kommes i dette kogende Vand. Naar de begynder at koge, fratages de, det kogende Vand frahældes og koldt Vand paa, hvorefter de optages og beskæres, at de bliver kønne runde, sa er de tjenlige til videre Brug. Dog anmærkes, at de maa ikke blive haarde i Kogningen.

Nu lader vi den gode håndværkerkone med de honette ambitioner holde sommerferie. I de næste uge vil der komme breve fra høj og lav i 1700-tallets Danmark, fra bondekonen, som må lade andre skrive sine breve til den belæste herregårdsfrue. Kokkepigen ønsker alle en god sommer!

Byens andre Plaisirer vil snart igen være indenfor Mulighederne. Om faa Dage vil jeg igen bevæge mig blandt Byens øvrige Borgere paa Ulfeldts Plads forbi Skamstøtten, og hilse paa gode Venner og Veninder. Jeg har hørt, at der skulle være en Bjørnetrækker at see der, som har en særlig farlig Bjørn.

Til Morgen konfererede jeg med min Amme om de bedste Muligheder for min Søns Pleje. Hun har indvilget i at blive Aaret ud, og maaske længere. Alt afhænger dog af Forholdene hjemme i Pebringe, og af mine økonomiske Muligheder. Indtil videre ser alt dog ud til at gaa efter Ønske. Jeg havde bedt Katrine om at tilberede lidt Mandelskiver til os, at Ammen kunne se, at vi formaar at servere det bedste. De blev serveret med et lille Glas Kanel-Likør og vakte stor Glæde hos alle.

Mandelskiver

180 Gram søde og 60 Gram bitre Mandler skoldes og finstødes. 250 Gram Hvedemel og 120 Gram Smør rives imellem Hænderne paa et Bord, at det bliver fint, deri kommes tvende revne Citronskaller, 250 Gram Sukker, tre eller fire Æg og de fint stødte Mandler. Alt dette sammenæltes paa Bordet til en lind Dej. Den tillavede og sammenæltede Dej skæres i smaa Stykker, og bankes med en flad Kniv i langagtige Skiver af Størrelse som en Haand er lang og bred, og omtrent en Centimeter tyk. Oven paa kirres de med Ryggen af Kniven, hvorefter de bages til de er lysebrune og haarde, da de saaledes serveres.

Jeg modtager stadig Visitter fra gode Venner, som gerne vil se, hvorledes vi farer i vort nye Liv. Blandt de Besøgende var en Bekendt til Kaptajn Schacks hustru, som fortalte artige Historier om Jordemoder Lisbeth Thomsen, bosidende i Aabenraa ikke langt fra Gothersgade. Hun skulle have hjulpet besovede Kvindfolk, at de kunne føde deres Barn, uden at rapportere det til de rette Myndigheder. Da hun skulle i den Anledning give Møde for Jordemoderkommissionen, havde hun være saa beskænket, at det ikke havde været muligt at faa et fornuftigt Ord ud af hende. Senere blev hun forsøgt anholdt ved Garnisionskirken, da Kaptajn Schack og Hustru fik døbt deres 9.de Barn. Hun havde skreget, hvorefter der opstod Håndgemæng mellem Kaptajn Schack og Budet Friedrich, som ville foretage Anholdelsen. En skrækkelig Historie, men ogsaa lidt morsom.

Efter denne Historie gjorde det godt med et solidt Maaltid. Katrine havde skaffet en god Oxesteg, som blev tilberedt på engelsk Manér ved det store Ildsted i Køkkenet. Hertil blev serveret en Engelsk Sauce, tilsat en god Rødvin.

Engelsk Oxesteg

Stegestykket hugges midt over Mørbradstykket, for at Mørbraden og noget Tælle bliver ved den. og sættes paa Spid for Ilden til den er varmet vel, da bliver den bestrøet med Salt, bestrøet med Æg, og strax derpaa ligeledes overstrøet med sammenblandet Hvedemel og reven engelsk Ost. Naar Stegen nu, saaledes tilberedt, derefter er stegt lysebrun, dryppes den med Smør, og man maa bestandig holde en stærk brændende Ild for den, for derved at sætte som en Ring eller Skorpe om den, at den indvendig kan beholde sin Saft. Naar den da er nok stegt, serveres den med Engelsk Saus.

Engelsk Sauser

Til dette Slags Sauser er hovedsagen denne, at de maa have Kræfter og være klare. En god Portion Sky koges hertil, saa længe, at de trende Parter deraf er henkogte, og den fjerde kun tilbage. Citronskal skal heri, for at gøre den behørig suur. I denne Saus kommes nu de Ting, hvoraf den skal have sit Navn; med Kapers i faar den Navn af Kaperssauce, og saa fremdeles.

Jeg opholder mig stadig i mit Soverum, hvor der dagligt kommer Besøg. Som Skik er, kunne jeg ikke selv være med til Daaaben, men maatte vente hjemme. Fru Heieby have venligst indvilget i at være Gudmoder, og gav da ogsaa en Guldmønt i Daabsgave, som det hører sig til. Snedker-Laugets Oldermand havde indvilget i at være Fadder. Listen over Faddere var ikke udtømt hermed, baade gode Venner af Familien og fornemme Personer stod opgivet. Ikke alle var dog med i Kirken, men gav dog gode Daabsgaver, som blev sendt til vort Hjem.   Skiønt jeg ikke selv kunne være til stede, kunne jeg dog trøste mig med disse Ord fra Troens Rare Klenodie: “Vor Børnerets Vidne! Hielp Abba at sige, med Hierte og Mund, og tryk mig den Vished at arve dit Rige i inderste Grund.”

I flere Dage inden Daaben havde min gode Katrine bagt og regeret, at alt kunne være klar til Daabsgildet. Fra Pebringe var kommet baade Giedder og Krebs til Postejer, og det fineste Kalvekød til Stegning og Ragout. Der blev købt Grøntsager og Frugt, Æg, Smør og Fløde, Brød og Kager, Viin og Øl, og lejet Tjenere og Køkkenpersonale. Alt skulle være af bedste Qualitet, at Gæsterne ret kunne faa Indtryk af vort Hjems Formaaen.Alt blev da ogsaa nydt efter Fortjeneste.

Postei ef Giedder med Krebs og Asparges

Hertil bruges gerne skikkelig store Giedder, de skrabes, flækkes og skæres i skikkelige Portionsstykker, de afkoges i en Kasserolle med et Par hele Løg, lidet Salt, Muskat, Meel og Smør og meget Lidet Vand. De koges under Laag, dog ikke mere end halvt kogt, da de saa tages op af Sausen. Krebs afkoges, hvorefter de udbrækkes ligesom til Krebsesuppe. Skallerne stødes med Smør meget fine, dette kommes i Fiskesausen med et Par Skiver Franskbrød, samt 3 á 4 i tynde Skiver skaarne Persillerødder. Naar dette saaledes har kogt i en halv Time stryges og presses det gennem en Sigte, at al Kraften og det røde Smør kommer vel igennem. En Fiskefarce, som i forvejen er tillavet, kommes lidet af det røde Smør i, og omrøres vel med den. Aspargsene skiæres i smaa Stykker og koges i lidet Vand og Salt, naar de er møre hældes de paa et Durkslag og kommes i den gennemsiede Fiskesaus tilligemed Krebsesvansene, som forud er skaarne i fine Strimler, og saaledes sættes det paa Ilden. Naar det begynder at koge og man har prøvet det og rettet Smagen, som den bør, da aflegeres den med Æggeblomme, Fløde og en god Skvæt Smør. Nu stryges en halv Finger tyk af Fiskefarcen paa et Kobberfad, herpaa lægges Fiskene, hvorpaa kommes nogle faa Skeefulde af Sausen, den tildækkes da med den øvrige Farce, paa Randen af Fadet lægges Butterdej, som bestryges med udtværede Æggeblommer, hele Postejen tildækkes saa med Butterdej, som skæres net omkring Kanten, samt bestryges med Æg overalt. Oven paa gøres en lille Aabning, saaledes bages den og serveres med den tillavede Sause.

Efter den Lille var blevet baaret frem af Ammen i sin fineste Jakke og Svøb og behørigt beundret, blev der serveret. Damerne blev trakteret med Konfekt og søde Sager, bagt af Københavns bedste Sukkerbager. Der var ogsaa blevet købt Konfektrosiner fra Spanien, og de sidste Citroner og Appelsiner, som var at opdrive i Byen, pyntede paa Bordet. Katrine havde fundet de sidste syltede Hindbær frem, og bagt Gode Raad. Drikkevarerne var ogsaa gode og rigelige, fra den bedste Mokka-Kaffe til den nyeste Faible, en Dry Madeira, som min gode Mand Matthias havde skaffet fra sine gode Kontakter ved Havnen. Der blev dog ogsaa serveret en god Øl og Brændevin til de af Damerne, som maatte foretrække det. Skønt der blev drukket en del Kaffe, var Stemningen dog til sidst løftet. Der blev fortalt artige Sandheder om Mænd og især om Ægtemændene, Sladderen  gik livligt. Alle havde en god Tid, før Vognene blev kørt frem til Hjemkørsel.

Gode Raad

1 Pund Mel, ½ Pund Smør,  4 Æg, ½ Pund Puddersukker æltes til en haard Dej, hvoraf et lidet Stykke lægges i Midten af Gode Raad-Jernet og bages. Jernet maa smøres til hver Kage. Heraf bliver 24 Kager.

Hele Hindbær syltede i Sukker

De største og ikke alt for modne Hindbær bruges hertil. Lige saa mange Pund Hindbær man har, lige saa mange Pund Sukker sættes paa Ilden med lidet Vand, for at koge til en tyk Sirup, da Hindbærene fyldte i Krukken og tilbindes. Siruppen maa koges saa tyk som muligt, ellers opløses den for meget af Frugtens Saft, hvorfor dette erindres her.

1 Pund = 500 Gram

Nu sidder jeg saa i Sengen i mit Kammer og venter paa Gæster, som skal se den Lille. Der er nu gaaet en Nat siden Fødslen. I gaar Aftes nød alle en simpel brun Suppe med Kødboller, men i Dag skal der kræses for de fornemme Gæster, som forhaabentlig kommer. Jeg ved, at Katrine har travlt i Køkkenet. Endnu ved jeg ikke, hvad hun har fremtryllet, godt vil det dog sikkert være. Ammen har hjulpet mig med at faa det fine Stads paa, at jeg kan være pyntelig, og tage godt imod. Paa Bordet staar Rhinskvin og andre gode Drikke klar, og paa det lille Bord med Porcelænsbakken bobler Temaskinen.  Mens jeg sidder her ved Vuggen, husker jeg Ambrosius Stubs lille Digt om Menneskets Levnets Lob: Fødes. Græde. Svøbes. Ammes. Vugges. Tumles. Bæres. Gaae. Glædes, under Tvang annammes. Leege. Voxe. Tanker faae. Elske. Bejle. Giftes. Aves. Immer halte ved et Haab. Ældes. Svækkes. Døe. Begraves. Det er alt vor Levnets Lob.

Brun Suppe med Kødboller

Skært Oxekød skæres i Skiver, nogle i Skiver skaarne Gulerødder lægges i en bred Kasserolle med lidet Smør og nogle skaarne Rødløg eller Purreløg, hvorpaa lægges Kødet. Det overskænkes en Pægel (2½ dl) Vand, tildækkes og sættes paa Kulild. Naar det saa har trukket Saften af Kødet, sættes det paa stærkere Ild, indtil det paa Bunden er blevet ansat, eller stegt. Herpaa hældes koldt Vand, om ingen Bouillon eller Kødsuppe haves, med en deel skaarne Porrer, Selleri, Persille og Gulerødder, dette koges meget mørt, og herpaa afsies, saa er denne brune Skye klar til Suppe.

De rengjorte Suppeurter skæres fine, sammen med en Håndfuld Riisengryn, hvormed denne brune Suppe koges, til Urterne er møre. En Fars af Oxe- eller Kalvekød tillaves, hvorpaa dannes smaa eller store runde Boller, de koges i Suppen, til de have nok. Til denne Suppe kan man ved Foraarstider benyttes sig af unge Gulerødder, Asparges, Kyrvel og deslige efter eget Godtbefindende.

Alt er nu ved at være klar til at modtage den lille ny i vort Hjem og vort Hjerte. Længe har jeg følt det lille Liv og nu synes det mig, som om det gerne vil ud at se Verden. Jordemoderen, Jomfru Peber, erklærede efter sidste Besøg, at Tiden nu er inde at sende Bud efter Ammen. Katrine sendte straks Ilbud til Pebringe, at nu maatte hun gerne komme. Som en særlig Gave sendte hun en kold Postej af Pattergris med, som forhaabentlig vil blive nydt efter Fortjeneste. Den havde kostet hende en Deel Arbejde, men hun mente at Resultatet var blevet vellykket. Jeg kunne ikke selv udholde Tanken om at skulle spise den, tanken om at æde en nyfødt Gris var mig vederstyggelig. Jeg synes at mærke smaa Stik, maaske er Tiden inde?

Kold Postej af unge Grise

De Grise, som er 4,5 á 6 Uger gamle, er bedst tjenlige hertil. De skæres op i Brystet, Huden og Kødet sammenhængende skilles fra Benene, en god Portion Svinekøds- eller Kalvekødsfars med Flæsk og Svinelever tilberedes, temmelig skarpt tillavet. Nu bredes Grisehuden, hvor Kødet sidder ved, paa et Bord, og bestryges indvendig med Farsen i en Fingers Tykkelse, dette oprulles og syes tæt sammen, som en Rullepølse. Benene hugges smaa, kommes i en Kasserolle med halv Eddike, nogle Citron-Skiver, heel Peber og Allehaande, Laurbærblade og vel i Skiver skaarne Løg, Salt og Merian, heri kommes denne Roulade. Den koges mør under Laag, og optages. I forvejen har man tilberedt en Form, hvori kommes en vel tillavet og udrullet Mørdej. Heri kommes en Finger tyk af samme Fars, som kom i Grisen, hvori Rouladen lægges med Saften af et par Citroner, den tildækkes først med Fars og siden med Dei, den bages godt og stærkt, omtrent 2 Timer. Saucen, hvori Rouladen er kogt, forbedres med Suurt og Salt, saa den smager vel suur, da den saaledes med 4 Æggehvider sættes paa Ilden, og hele Tiden omrøres med en Suppeske, indtil den begynder at koge, saaledes lader man den løbe igennem en Serviet eller ulden Gelepose, at den bliver klar. Naar Postejen tager fra Ilden, bliver den staaende i Formen, denne anførte klare Saus hældes i den, saa meget den kan tage imod, den staar saaledes Natten over og saaledes serveres den.