Sorø Husholdningsskole – og retter med lever

Sorø Husholdningsskole er landets ældste. Den blev stiftet i 1895 af Eline Eriksen og Magdalene Lauridsen for at give kvinder en rigtig uddannelse. Eline Eriksen forblev forstander af skolen indtil en tidlig død i 1916. Skolen vil mange kende som Lise Nørgaards husholdningsskole i filmen “Kun en pige”. Lise Nørgård gik på Sorø Husholdningsskole i 1934/1935 uden den den store begejstring. Hun ville hellere være skribent og journalist.

Da Eline og Magdalene så at sige brød ny jord med uddannelsen, var de selv nødt til at skrive en del af lærebøgerne til skolens husholdningsundervisning. Vi sidder her med “Timer i køkkenet paa Sorø Husholdningsskole”, 2. udgave fra 1907. Den blev trykt og solgt gennem en lokal boghandel i Sorø for den nette sum af 1,50 krone.

Eline Eriksen, stifter af Sorø Husholdningsskole

“Timer i køkkenet” er en typisk bog for genren. Den indeholder generelle afsnit om varekundskab og arbejdsprocesser, og et større opskriftsafsnit. Herfra henter vi anvisninger på opskrifter med indmad.

Omkring år 1900 havde danskernes kødforbrug ændret sig. Eline Eriksen omtaler i bogen indmad som “Slagteriaffald”, og agiterer for, at man bliver bedre til at bruge indmad – det er billigt og nærende. Hvis man gik ca. 50 år længere tilbage i tiden endnu, ville det på landet, have været fuldstændigt uforståeligt, at man ikke brugte alting på et dyr, når det var slagtet. Landhusmoderen forvandlede uden videre et svin til pølser, pålæg, skinker, sylte og flæskesider uden nævneværdige restprodukter.

Undervisning i køkkenet på Sorø Husholdningsskole

 I 1880erne kom de første større, industrialiserede slagterier i Danmark, og den rationelle produktion mundede ud over flotte baconsider og skinker også ud i restprodukter, som ikke i den industrialiserede produktion kunne udnyttes optimalt. 

Eline Eriksens elever har i høj grad været  unge damer fra byerne eller fra mere velstillede husholdninger, og de skulle, i modsætning til landhusmødre, opdrages til at udnytte indvolde og andre mindre regulære udskæringer til det yderste. 

Vi bringer fra Eriksens “Timer i Køkkenet” en kavalkade af retter tillavet på lever.

Indbagt lever

I et smurt, ildfast fad lægges tykke skiver af svinelever.

130 gr. smør bages op med 100 gr. mel og 3,5 dl. mælk. Sval den tynde dej lidt af, og rør den op med 3 æg, lidt salt og et revet løg. Dejen hældes over leveren, som bages i ovnen en time ved 175 grader. Anrettes med en skarp, brun sovs.

Leversylte

Skær en svinelever i lange strimler på tykkelse med en finger. Tril strimlerne i stødt peber, nellike og allehånde. Af et kilo magert hakket flæskekød, samt rester fra leverudskæringen laves en fars, som røres med et hakket løg, en skefuld mel, 2,5 dl. mælk, samt salt. Læg i en smurt form eller ildfast fad et lag fars, et lag leverstrimler og så fremdeles. Bages en god time i ovnen ved 175 grader.

Leverpølse

Kog en svinelever, og hak den fint med kniv. Lige så meget svinebugflæsk koges og hakkes fint. Blant lever og flæsk, og ælt det med lidt suppe, salt og  krydderier, eks. allehånde, peber og muskatblomme. tilsæt evt. en lille smule sukker. Farsen skal være temmelig fast. Stoppes med kødhakkerens pølsehorn i fede svinetarme. Derefter koges eller røges pølserne.

4 Responses to “Sorø Husholdningsskole – og retter med lever”


  • Inge-Mette Petersen

    Opskriften på Leversylte er interessant – og formentlig noget ældre en Eline Eriksen. Bl.a. ses den måde, der krydres på, i opskrifter fra 1700-tallet – og i Boeuf a al Mode, en oksesteg med gamle aner!

  • Mon ikke man kunne forestille sig, at kombinationen af fars og lever på denne måde tidligere kunne have været indbagt i en postej ?
    I 1700-tallet står fars sjældent alene som ret – det indbages som regel i postejer sammen med forskellige slags kødstykker og sovs.

  • Inge-Mette Petersen

    Det lyder sandsynligt med en postej. Og så er svinekød sparekød. Formentlig har man brugt kalvelever, kødet har været kalvekød, som er blevet både skrabet og hakket, så det har fået en konsistens som mousse, og i stedet for mel og mælk har man brugt hvedbrød uden skorpe, opblødt i mælk.

  • Jytte Brændgaard Jensen

    I indledningen på denne side må I rette teksten grundet fejl,- for Sorø husholdningsskole er ikke ( selv efter navneforandring ) landets første skole af sin art. Toreby husholdningsskole blev oprettet allerede i 1877 og er dermed Danmarks første husholdningsskole. Den er nedlagt
    for mange år siden, det ændrer ikke det faktum, at de var først. Så rettes tekstens til med: Sorø er den ældst fungerende o.s.v. så passer det hele mere rigtigt.
    Jeg ved at lokal- arkivet i Toreby også har påtalt fejlen!!
    Med venlig hilsen
    Ernærings-og husholdningsøkonom Jytte Brændgaard Jensen ( Suhr 1963 )

Leave a Reply