Kategorier
Brød og kager Fastelavn

Fastelavnsmad

Fastelavnsboller

Hvedebrød til fastelavn

I middelalderen var fastelavnsfesten en løssluppen fest, en indledning til 40 dages faste inden påske. Under fasten måtte man ikke spise hvedebrød, mælk og kød, men skulle holde sig til groft brød og fisk. Fasten startede Askeondsag, i år d. 6. februar.

Dagene inden askeonsdag kaldes flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag – og de dage fejredes af alle kræfter med karnevaller, fede kødretter, hvedebrød og masser af øl og vin. Man gjorde grin med både kirkelige og kongelige autoriteter.

I 1536 blev danskerne officielt protestanter i stedet for katolikker, men de gamle spiseregler gik kun langsomt i glemmebogen. Derfor er fine hvedeboller og kager stadig en del af danskernes fastelavnstradition. Vi giver opskrifterne på gammeldags fastelavnsboller efter Madam Mangors fremragende “Kogebog for smaa Husholdninger”

Fastelavnsboller

3 æg

60 gr. sukker

190 gr. smør

50 gr. gær

½ liter sødmælk

1 kg. mel

500 gr. økologiske rosiner

50 gr. meget finthakket appelsinskal

½ tsk. kanel

½ tsk. kardemomme

Pisk æggene med sukkeret. Smelt smør og hæld det i blandingen. Gæren opløses i den lunkne mælk og røres i blandingen. rør halvdelen af melet i, og ælt derefter resten i til en blød dej. sæt til hævning et lunt sted til den har dobbelt størrelse. Ælt så rosiner, appelsinskal og krydderier i dejen. Formes til boller og sættes til hævning igen. Smør dem med æg, drys med sukker og bag ved 200 grader, til de er lysebrune.

De er gode på tebordet med en klassisk Earl Grey som følgesvend !

En kommentar til “Fastelavnsmad”

Opskriften ser meget lækker ud, det bliver spændende at følge bloggen året rundt og få opskrifter til alle højtiderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *