8. februar 1788 – Ulykker i tærskeloen

Dagen i dag var ganske forskrækkelig !

Vor karl ramte Rasmus på skulderen med plejlen, da de stod ved tærskningen i loen, så den ret gik af led. Pludselig hørte vi et gebrækkeligt vræl fra tærskeloen, og så Rasmus komme vaklende over gårdspladsen, helt hvid i hovedet og med en strøm af eder. Jeg sendte straks Karen af sted efter Bolette, den kloge kone. Jeg så, at Bolette her til morgen gik ind hos Katrine og Jep, hvor deres lille pige stadig er syg og skravlet.

Karen kom farende med Bolette, og fik sat Rasmus arm i led igen. Men både karlen og drengen må nok passe det meste de næste dage, for Rasmus er både stiv og øm i armen, og lige nu ligger mandfolket og ømmer sig gevaldigt i alkoven efter et par varme dramme. Bolette rådede mig til at lægge varm kogødning i et omslag på Rasmus arm, hvis ikke ømheden fortog sig i dagene herefter - det skulle hjælpe straks.

Heldigvis havde jeg lavet an til sortsild, som Rasmus holder meget af. Vi har stadig sild tilbage i sildetønden, så jeg tog lidt flere til den stakkels mand. Vi har også lige haft bagedag, så jeg kunne give et stykke god prossekage til silden.

Fynske sortsild

Udvand saltede sild natten over  i vand. Skift vand et par gange undervejs. Dryp sildene af, og rist dem på stegeristen over en kraftig ild og røg fra tørrede brændenælder og halm. Sildene skal kun ristes, til de bliver sorte. Spis de varme sild på tykke skiver rugbrød med sennep til.

Prossekage

Sæt aftenen før bagningen ½ kilo byggryn i blød i 2 liter sødmælk. På selve bagedagen røres ca. 3 æg i massen. Tilsæt lidt salt og kanel, kardemomme og nogle tørrede pærer skåret i små tern eller rosiner. Man kan også tilsætte ca. 50 gr. sukker, hvis kagen skal være sødlig. Hæld dejen i en lerskål eller et fad, som kan tåle ovnvarmen. Kagen skal bage længe, ca. 2-3 timer ved ca. 150 grader. Kagen spises med fedt eller sirup til.

2. februar 1788 – Kyndelmisse

Anna kålgård er sneet helt til. Det er ikke til at gøde jorden med vinterens møg fra hønsehusetSå kom da Kjørmes, og vinteren synes nu mere hård og streng end nogensinde – som får den aldrig ende. Vor brønd iser til, og det vil endnu vare længe, inden vi kan komme i kålgården med hønsemøget.

Rasmus og Lars var i færd med at lave gærder omkring kålgården, men måtte komme indendøre, da sneen pludselig kom med storm. Heldigvis har mandfolkene nok at tage fat på i stuen. Lars laver min rok, som knak et ben, og Rasmus har sine rivetænder at snitte.

Lykkeligvis blæser det i aften så stærkt, at de atten kællinger ikke ville kunne holde den nittende ved jorden – det lover for et tidligt forår. Jeg har lavet bygpandekager til os alle, for så skal byggen nok gro stærkt og med gode fold.

Kjørmespandekager

Rør 20 gr. gær ud i 6 dl lunken mælk. Kom 500 gr. bygmel, 2 piskede æg, 1 spsk. puddersukker og ½ tsk. stødt kanel i dejen. Røres godt og stilles til hævning et lunt sted i 2 timer. Bag pandekagerne på en varm pande i svinefedt. De skal være sprøde. Server med sirup til.

Rasmus elsker sine pandekager med æbleflæsk – og saltekarrets bund kan vi da endnu ikke se. Vi har og nogle skæpper æbler på loftet endnu, som jeg kan tage af, og nogle af sommerens løg, der hænger der til tørre.

Annas æbleflæsk

Pil 3 løg og skær dem i kvarte. Skær en omgang (ca. 400 gr.) saltet, røget flæsk i mindre stykker, og rist dem på panden sammen med løgene. Skær 6 æbler i mindre stykker, og lad dem simre under låg sammen med flæsk og løg, til de er møre. Kom timian og lidt sukker i retten.

25. januar 1788 – Urtedrikke

Snapsedunken står klar i den skarpe vintersolFor tiden er vinteren kold og hård, og vi varmer os ret i stuen i mørkningen inden sengetid med vores sysler. Vævningen måtte jeg i dag høre op med, da mørket faldt på, for det øjnene kunne ikke længere følge klædets mønster. Også vævestuen er næsten for kold i disse tider. 

Vejene er efter nogle ugers hård frost helt faste, og min gode Husbond tog tidligt til Assens med nogle sider flæsk til købmand Clausen derinde. Nu bekymres vi for hans hjemvendelse. Efter en klar dag bider frosten vildt i skumringen, og både tyve og troldtøj er omkring os i mørket. Jeg bad den gode Gud Herren, at Han måtte sende Rasmus velbeholden hjem.

Vor lillekarl hoster så forskrækkeligt, så her til aften lavede jeg varm hyldete og håber det kan lindre ondet. Når Rasmus og hestene dukker op, må han i stalden og hjælpe Rasmus med at spænde fra, og så skal brændevinsflasken stå klar til Rasmus – for han trænger til noget at varme sig på efter den kolde rejse fra Assens.

Hyldete

Pluk en stor mængde hyldeblomstskærme i blomstring. De skal plukkes, når de hvide skærme er foldet ud – men inden de begynder at dufte for stærkt. Bred blomsterne ud på et klæde, hvor de kan ligge og tørre uden at blive brændt af solen. Kom de tørrede skærme i en stofpose, og hæng dem under en loftsbjælke et tørt og køligt sted. Bryg te på blomsterne ved at hælde kogend vand på blomsterstandene i tepotten. Drikken er sveddrivende og god mod forkølelse. 

Slåenmost

Inden slagtetravlheden plukkede vore piger slåen fra overdrevet. Vi havde nattefrost hen i oktober, og vi fik plukket slåen nok til en lille tønde most. Den er skarp og sur, men god til dyppelse til grøden.

Fyld en lille, velskyllet tønde med slåen. Hæld kogende vand over. Læg tønden til side i fred og ro. Tap af tønden efter nogen tid, gerne uger. Jo længere tønden står, des stærkere bliver drikken. Man kan også lade den gære til vin. Mosten er meget frisk og syrlig. Man kan tilsætte sukker og sirup, hvis man vil have et sødere resultat. Husk at slåen altid først kan plukkes og bruges, når den har fået nattefrost.

Solbærsnaps – eller Fruentimmersnaps

Fyld sommerens friskplukkede solbær på en stor flaske eller stendunk. Hæld brændevin eller rom over, og lad stå nogle uger. Drikken bliver herlig rød og sødlig. Især kvinderne fik denne snaps serveret, derfor navnet.

Barselssengen – 18. januar 1788

Katrine inden sin forløsningSå blev vor gode nabokone Katrine da endelig med den gode Gud Herrens hjælp forløst med en lille pige forrige nat.  Den arme stakkel låe i al verdens pinsel, og er stadig meget svagelig efter sin prøvelse.

Pigebarnet var så skravlet, at præsten i al hast blev kaldt til hjemmedåb, og vi må håbe, at den nådige gud vil skåne hende. Katrine og Jep har allerede mistet drengen fra sidste forår til den kolde syge. Jeg ved, at Mette Jepsdatter, som var barselskone, har  korset og stålet godt over pigen i vuggen, så de onde ikke får tag i hende.

Vi er allerede buden til barselgsgilde på torsdag, så nu skal vi i al hast have tillavet nogle gode retter, så de stakkels mandfolk ikke skal leve af den føde, som Jeps lillepige kan bakse sammen. Heldigvis har vi stadig æbler til overs fra julen, og rigeligt af de tørrede sveskeblommer fra træet sydvest i abildgården. Jeg vil bruge den smukke barselspotte med honninggul farve, som jeg arvede fra min saglig moder, og den smukke grønne, som jeg fik ved mit bryllup med Rasmus.

Ålesuppe

Rens og skær små ål i passende stykker. Kog ålestykkerne godt ved jævn varme i ½ time i fiskesuppe (fiskebouillon) sammen med et par skårne løg, nelliker, peberkorn og en kvist timian. Tag ålestykkerne op af suppen,  og kom æbletern fra to skrællede æbler i sammen med en god håndfuld svedskeblommer. Frugten koger lidt med. Smag suppen til med salt, eddike og lidt sukker. Den skal være sur-sød. Spis ålene varme til ved siden af.

Gårdfolkene skal også have en god omgang boghvedegrød at varme sig på, selvom det er småt med mælken her om vinteren, så grøden må koges på vand. Der skal æbledyppelse til.

Annas boghvedegrød

Bring 1½ liter vand i kog, og put 3 store håndfulde (3 dl) boghvedegryn i, mens der røres flittigt. Læg låg på, og lad grøden småkoge i 3 kvarter. rør jævnligt, så grøden ikke brænder på bunden. Put lidt salt i grøden. Grøden spises med æbledyppelse.

Æbledyppelse

Kog nogle ituskårne æbler til grød i en lille slat vand. Kom evt. en smule honning i for at søde dyppelsen.

Mad og mennesker i 1700-tallet

Anne Larsdatter i sit rummelige bryggers på gården fra LundagerI 2010 overlader kokkepigen pennen og tankerne til flere forskellige skikkelser fra 1700-tallet. Manien for 1700-tallet kulminerer i september, hvor kulturfestivalen Golden Days på alle mulige måder fejrer det, der kaldes “det lange århundrede”.

I 1700-tallet bliver de milde gaver fra kolonierne, sukker, eksotiske frugter, tobak og chokolade udbredt til større og større kredse, madkulturen gennemlever mange ændringer og senere hverdagsklassikere som kartoflen introduceres i Danmark.

I de kolde og golde vintermåneder blogger bondekonen Anne Larsdatter fra den solide fæstegård på Fyn. I de kolde 1700-tals vintre gjaldt det om at holde husholdet kærende på det forråd, som gennem de varme sommermåneder og milde efterårsmåneder blev opbygget. Hvis vinteren blev streng og hård, kunne det være svært at holde vårhungeren fra døren.

Anne er heldigvis en kapabel kone gift med en flittig, stadig ung, mand. Gården er solid og velhavende, og hun forstår at udnytte alle de ressourcer, som gives i det milde landskab på Vestfyn. Anne er født i 1757, og blev i 1787 gift med den 23-årige Rasmus, da hendes fader døde. Rasmus overtog ikke bare gården og hende, men også hendes ugifte søster og en ældre broder, der blev på stedet som karl.

I den frysende januarblæst er Annes velholdte kålgård et omdrejningspunkt for husholdets mad. Her står kun de grønne kålstokke tilbage som et tegn på liv under sneen.

Grønkål på bondemanér

Kog en gammel, plukket høne, som ikke lægger mere, i rigeligt vand sammen med to eller tre løg skåren i kvarte, nogle kviste tørret timian og nogle gulerødder i grove stykker, samt nogle sorte peberkorn. Salt efter behag. Kog indtil kødet falder fra benene, og tag skroget op. Pil kødet fra benene, og kom hønsekødet tilbage i suppen. Tag en god mængde grønkålsblade, og hak dem fint på hakkebrædtet. Kom den hakkede kål tilbage i suppen, og kog godt igennem ved simrevarme – gerne ½ time. Suppen må gerne blive lidt tyk, så brug rigelig med grønkål.

Serveres med tykke skiver rugbrød til sammen med stærk sennep. På Annes rødmalede langbord serveres kålen i et fælles fad, hvor man langer til med hver sin hornske, eller dypper sit rugbrød for at søbe kålen op.

6. Januar 1916. Helligtrekonger – nu slutter Julen.

Vinter 3Saa sluttede da Julens travle Dage, og Stilheden sænker sig atter over vores Gaard. Sneen ligger stadig tyk og stille over Mark og Enge, og dæmper Lydene fra Stald og Gaardsplads.

I gaar aftes tændte vi Helligtrekongerslyset med de tre Arme. Alle blev vi en smule forskrækkede ved smældet fra Krudtet, da Flammerne fra de tre Væger mødtes. De gamle kan stadig huske, da Sognets fattige gik med Stjerne til Helligtrekonger, men det var længe siden. Ude i Stalden er der hver Dag blevet sat Julemærker, eet for hver af de 12 Juledage. Ingen tror dog længere, at Vejret det næste Aar vil blive som Vejret i de 12 Juledage. Det er blot gammel Overtro og Tøjeri.

Vi har ikke hørt fra vor Karl siden Julebrevet. Skolelæreren fik i Julen besked om, at Sønnen var faldet ved Ipern. Han har ellers fulgt Tydskens sejrrige Gang over Slagmarken siden Krigens start. Det faar nu nok en Ende. Gid denne Jul maa blive den sidste i Krigens Skygge, at ikke flere skal miste deres Kære.

Igaar kogte jeg en god Suppe af Benene fra Juleskinken og Flæsket, som var blevet gemt. Jeg lavede det til en sursød Suppe med Rismelsboller. Det smagte alle og var en god Afslutning paa Julen. Søndag komme Præstens paa besøg. Jeg har stadig lidt Æg gemt til særlige lejligheder, saa de faar en god Brødtort. Saa kan jeg ogsaa faa brugt lidt af det tørre Rugbrød. Heldigvis har Naboen stadig sin gode store Brødovn.

Sursød Suppe med Rismelsboller

Benene koges med lidt Suppeurter. Husk, at paa denne Tid af Aaret er der stadig gode Porrer at hente i Haven. Benene og Supperurterne tages op og Suppen sies. Den smages til med Eddike og Sukker, og tilsættes udblødte Svedsker og Rismelsboller, til tider ogsaa kaldet Klumper.

For at lave Rismelsboller varmes 7 Deciliter Sødmælk op til Kogepunktet. 250 Gram Rismel røres i (kom eventuelt lidt varm Mælk i Rismelen, før den kommes i Mælken) og  koges til en Grød. Husk at røre jævnligt, at den ikke brænder paa. Grøden køles lidt ned, 3 hele Æg og 3 Spiseskefulde Kartoffelmel pidskes i sammen med en smule Salt. Bollerne sættes med Ske og koges i letsaltet Vand.

Brødtort

6 Æg deles i Blommer og Hvider. Blommerne pidskes godt med 250 Gram Sukker. 1 Spiseskefuld Kartoffelmel, 1 Spiseskefuld Kakao og 150 Gram reven Rugbrød vendes i Æggemassen sammen med de stiftpidskede Hvider. Bages i 2 Bunde i 15-20 Minutter ved god Varme. Lægges sammen med Gele og Flødeskum.

2. Januar 1916. Godt Nytaar til alle!

AnkerTiedemann_Hus_32 (21a)Saa startede da det nye Aar. Det blev en stille Begyndelse her i Landsbyen. Der blev kun berettet om enkelte gale Streger. Disse Tider giver ingen Lyst eller Lejlighed til den Løssluppenhed, som ellers hører denne Aften til. Ligesaa har den strenge Frost, vi har haft de seneste Dage, medvirket hertil.  Men i Vindueskarmen staar den lille Hyacinth i Blomst og giver Haab om bedre Tider.

Vi fik Julebrev fra vor Karl, hvor han takkede for Julepakken, jeg sendte ham, og for Skriveartiklerne, han havde ønsket i sit sidste Brev. Han ligger stadig i Champagnen, men har Haab om at blive flyttet snarest. Der bliver stadig fortalt om Juleaften 1914, hvor baade Venner og Fjender var mødtes mellem Skyttegravene for at ønske hinanden Glædelig Jul. En saadan Glæde har dog ikke været mulig i denne Jul.

Helligtrekongers Aften nærmer sig nu. Snart slutter de 12 Juledage.  Vi har haft mange Besøgende fra Nær og Fjern, og har ogsaa selv nydt godt at Julens Gæstfrihed hos Venner og Bekendte. Endnu har ingen skullet bære Julen ud, men det begynder at knibe lidt med at fylde Saltmadsfadet og Bunden af Smaakagedaaserne er ogsaa ved at være naaet. Heldigvis fik jeg et godt Slag til Rullepølse, og der er stadig lidt Mel, Æg og Sukker, at jeg kan bage lidt simple Smaakager.

Rullepølse

Et godt Slag fra Grisen drysses med Salt og Peber og finthakket Løg efter ønske. Husk, at Svinekød er temmelig ferskt, saa det skal krydres godt. Rulles sammen, snøres og koges, eventuelt med et stykke røget Bacon eller saltet Flæsk, hvis det ikke er muligt at lægge det i Saltkar inden. Læg eventuelt Suppeurter, Salt, Peber samt Laurbærblade i Suppen for at give Rullepølsen ekstra Smag. Naar Rullepølsen er kogt færdig, tages den op af Suppe og lægges i Pres i en Rullepølseform eller mellem to Skærebrædder med en tung Gryde eller lignende paa Toppen. Stilles køligt og presses i cirka 1 Døgn, før den kan skæres.

Tynde Sukker-Kringler

500 Gram Mel, 125 Gram Sukker, 175 Gram Smør, 1 Æg, 1 strøget Teskefuld Hjortaksalt og lidt stødt Kardemomme æltes sammen. Dejgen udrulles i meget tynde Stænger, der formes som Kringler, som trykkes ganske flade med Haanden. De dyppes i Æg, blandet med lidt Fløde, og derefter i rigeligt stødt Melis. Kringlerne flyder meget ud og maa derfor ligge langt fra hinanden. Bages smukt lysebrune i en godt varm Ovn og tages hurtigt af Pladen, mens de endnu er bløde af Varmen.

Ingefær-Kager

125 Gram Smør smuldres sammen med 500 Gram Mel og 375 Gram Sukker. 3 Æg røres i sammen med 30 Gram Ingefær og 1 Teskefuld Hjortetaksalt, opløst i 2 Skefulde Mælk. Udrulles tyndt, afstikkes med et Glas eller en Form og belægges med et lille Stykke kandiseret Pomeransskal. Sættes paa smurt Plader og bages i en god varm Ovn.

25. December 1915. Nu starter de gode Juledage!

AnkerTiedemann_Jul (22a)Saa kom da endelig Julen med sin stille Glæde og Varme. I Piselen staar nu det grønne Træ smukt pyntet med Flag paa de øverste Grene, fint Glaspynt og runde Gåsehalse i smukke røde Silkebaand. I gaar var vi i Kirke i den gamle Emmerlev Kirke med sit store Taarn. Præsten forkyndte Jule-Evangeliet for alle, og bad ogsaa en Bøn for de Fædre og Sønner, som nu maa kæmpe i et fremmed Land langt fra Familie  og Venner.

Vel hjemkommen blev de sidste Forberedelser gjort, saa vi endelig kunne sætte os til Bords og nyde den gode Julemad. Før vi gik i Kirke, var den saltede og røgede Skinke gjort klar, at den kunne komme i  Ovnen og blive brunet. Pigen var bleven hjemme fra Kirken for at holde Komfuret varmt. Køerne giver ikke megen Mælk, saa i Aar blev Formaden Risengryns-Vandgrød. Jeg haaber ikke, Nissen bliver alt for skuffet over den Grød, jeg satte op til ham, vi skulle jo nødig have for mange Ulykker i Stalden. Heldigvis kunne jeg give en god Klat Smør med.

I dag havde vi de første Visitter før Middag. Jeg satte Saltmadsfadet frem i Mellem- Dørns med baade flere slags Pølse, Sylte og Blodpølse fra vor egen Gris. Jeg havde lavet Sirop i Efteraaret, saa der var Flæske-Sirop til Blodpølsen. Jeg haaber, der er Brød nok til hele Julen. Jeg har stadig Mel tilbage til at bage  egne Brød, men det skal holde længe endnu. Hønsene giver heller ikke længere saa mange Æg. Vi har ikke nok Korn at fodre dem ordentligt, saa et par Stykker vil nok ryge i Suppegryden her til Vinter.

Risengryns-Vandgrød

500 Gram Risengryn sættes i blød i koldt Vand nogle Timer i forvejen. 4 Liter Vand sættes over Ilden. Naar det koger, rører man Risngrynene i. Husk at hælde tiloversbleven Vand fra Grynene, før de hældes i det kogende Vand! Koges over en stille Varme. Man rører saa lidt som muligt i Grøden, for at Grynene ikke skal gaa i Stykker. Naar Grøden er kogt og skal anrettes, kommes lidt Smør og Salt i. Spises med Sukker og evt. Kanel.

Røget, kogt og brunet Skinke

En saltet og røget Skinke sættes over Ilden i koldt Vand, bringes i Kog, koges ved sagte Ild til Sværen er løs, cirka 3 Timer, og tages op. Sværen flaaes varsomt af, 1 topspiseskefuld Sukker og 3 Topspiseskefulde fint Rasp, som er blandet sammen, strøs paa, og Skinken sættes paa en Bradepande i den hede Ovn, til den er smukt brun. Serveres paa et stort Fad, skaaret i Skiver og atter lagt sammen i Form. Spises med kraftig brun Madeira-Sovs, rørt Smør og kogte Kartofler.

Sønderjysk Flæske-Sirop

150 Gram letsaltet røget Flæsk skære i fine Tærninger, som steges, til de er lysebrune, men ikke til de er haarde. Siroppen hældes deri og gives et godt Opkog. Flæske-Sirop serveres til Blodbudding, Blodpølse samt til kogte Brødboller eller Brødbudding.

22. December 1915. Den korteste dag og den længste nat.

AnkerTiedemann(23a)Saa kom da i gaar den korteste Dag og den længste Nat, som den gamle Almanak fortalte. Udenfor ligger Sneen dæmpende som en Dyne over Marker og Enge. Indenfor er der dejlig varmt i Stald og Stuer, i Vindueskarmen staar Begonier og Juleroser fra Haven. Det gamle Uhrs Tik-Tak høres gennem den lange stille Nat, hvor Tankerne gaar til de mange Soldater ved Fronten, ogsaa vor Karl, som ogsaa i Julen maa udholde Fjendens bestandige Beskydning med Kanoner og Artilleri.

De sidste Juleforberedelser er nu i gang. Sølvtøjet er pudset og lagt frem paa Bordet i Stuen sammen med de fine Tallerkner. I Aar skal vi have Risengrød til Formad og en god saltet og røget Skinke fra Julegrisen med Kartofler og Grønlangkaal til Eftermad. Ude i Laden staar Grantræet, som skal staa pyntet Juleaften med baade Flag og anden Pynt. Forhaabentlig bliver Grenene tørre, at den fine Pynt ikke bliver ødelagt. Jeg har sendt en Julepakke til vor Karl i gaar, at han dog kan faa en smule del i Juleglæden i disse haarde Tider.

Grønlangkaal

Der findes mange Maader at lave Grønlangkaal paa. Selv foretrækker jeg at bruge min Mors Tilberedning. Hun starter med at lave en Opbagning af Mel og Smør, som spædes op med Mælk eller Fløde, alt efter Ønske. Opbagningen skal være temmelig tyk, da Grønkaalen ogsaa afgiver Væde. Heri kommes den hakkede Grønkaal, og den færdige Grønlangkaal koges godt igennem og smages til med Salt. Pas paa – den kan brænde slemt fast i Bunden af Gryden!

Spises med sukkerbrunede Kartofler til Skinke og Hamburgerryg.

Præstegårdspebernødder fra Als

750 Gram Mel, 185 Gram Smør, 1 Deciliter Piskefløde, 500 Gram mørk Farin, 2 Æg, ½ Teskefuld Kanel, ½ Teskefuld stødte Nelliker, ½ Teskefuld stødt Ingefær, ½ Teskefuld stødt Muskat og ½ Teskefuld Hjortetaksalt æltes sammen til en god Dej, som trilles i tynde Pølser og skæres i små Puder. Kan ogsaa trilles til runde Pebernødder i hænderne. Bages i Ovnen ved god varme. Skal være fast og sprøde, når de er færdige, men maa ikke være sorte i Bunden – så smager de af brændt Sukker!

15. December 1915. Kål og kulde.

DSC_0040Så kom da den første Sne. I Køkkenhaven lagde den sig paa den fine Palme-Kaal, som var blevet sat i Foraaret, en Gave fra Familien i Byen. Vor Tanke gik til de mange Soldater, som maa ligge i de kolde Skyttegrave. Hos Naboen gaar det nu paa bedste beskub nu, hvor Manden ikke længere er der. Jeg har dog store forhaabninger til den gode Kone, hun skal nok forstaa at faa sat Skik paa Folkene.

I gaar fik vi Brun-Kaal med lidt af det gode Kød fra Salt-Karret. Grøn-Kaalen staar stadig paa Stokken sammen med de fede Porrer, men Hvid-Kaalen ligger nu i fine Hoveder til de skal bruges. Jeg haaber, der er nok til baade Julen og de lange mørke Maaneder indtil Paaske.

Bagningen er nu ved at være overstaaet. Igen i aar blev der bagt Kleiner efter Müllers gamle Kogebog, som har været i Familien i mange Aar. Der blev ogsaa bagt lidt Tvebakker, saa den gode Komfurvarme blev brugt i Ovnen.

Brun-Kaal

Et Kaalhoved snittes fint. Sukker brunes i en god tykbundet Gryde til det har faaet en god Farve, hvorefter en klat Smør kommes ved. Den snittede Kaal brunes godt. Saltet Flæsk, Nakkekam eller andet Svinekød kommes i Kaalen, sammen med en smule Suppe. Kaalen og Kødet koges færdig under Laag. Hvis Gryden er for lille, kan Kaalen brunes over 2 Gange – der er stort Svind.

Müllers Kleiner

I 500 Gram Hvedemel kommes Skallen af 2 Citroner, lidt Kardemomme og Kanel, noget suur Fløde, 100 Gram Sukker, 6 Æg, hvoraf æltes en temmelig sej Dej. Udrulles, skæres med Kleinesporen, vrides og koges i Svinefedt.

Smaa, fine Tvebakker

4 Æg røres godt med 175 Gram Sukker, 250 Gram Smør, 1 strøget Teskefuld Kardemomme, 4 Teskefulde Bagepulver og 1 Teskefuld Salt. Til sidst kommes 3,5 Deciliter Sødmælk og 1 Kilogram Mel deri, og det æltes til en Dej. Et stykke af Dejen rulles i en lang Pølse, hvoraf skæres Stykker af en lille Valnøds Størrelse, de rulles i smaa, glatte Boller, lægges paa Pladen og bages ganske lysebrune i en god varm Ovn. Naar Bollerne er afkølede, flækkes de med en skarp Kniv og lægges igen paa Pladen med den bløde, overskaarne Side opad. De stilles i en ikke for varm Ovn for at tørres og blive lysebrune og sprøde.

Heraf bliver en god stor Portion, som kan gemmes i en Kagedaase, til de skal bruges.


Afstemning

Sorry, there are no polls available at the moment.

Find en opskrift