30. Iunii 1800. Sommer-Glæde

Der læses i den gamle bogSaa kom Sommeren endeligen. Endelig kan vi alle sidde i Porten i Aftenstunden og høre Deklamation af Digte fra den kiære Sofie. Hun som har baaren en grum Skæbne med Taalmod, skiønt ikke megen Dyd. Maaske deraf kommer hendes Kiærlighed til salig Wessel, som hun mødte i sin Ungdoms Vaar. Forleden læste hun af hans Kiærlighed uden Strømper, som vi dog ei forstod meget af. Saa hellere hans lille digt om Kierlighed og Smørrebrød: At Smørrebrød er ikke Mad, og Kierlighed er ikke Had, Det er for Tiden hvad jeg veed om Smørrebrød og Kierlighed. 

Jeg havde netop bagt Brød i min lille Ovn efter den nyeligen fra Peter mig tilsendte Opskrift. Brødet lykkedes over al Maade. Derfor kunne vi slutte vor liden Port-Soirée med et stykke Smørrebrød med Pølse, som Naboens Grethe havde bragt med.

Jeg har den seneste Tid vexlet Breve med den kiære Peter, som stadig er paa Langeland. Heldigvis er der stadig Arbeide at udføre dernede. Det vil gøre godt med lidt Penge paa Kistebunden, naar Vinteren kommer. Alt i Haven gror stadig godt, hver Dag takker vi den gode Gud for hans Gaver, som sikrer os den daglige Føde. Karolines slemme Hoste, som han spurgte til, er bleven bedre nu. Maaske skyldes dette et Besøg Skt. Hans-Aften ved Kildeløkken i Præstegaardens Have, hvor det gode Kilde-Vand netop paa denne Aften skulle have særlig Styrke.

Hver Dag glædes ieg ved Synet af den blomstrende Hyld, som staar i Kanten af Veien. Frederik bruger de ranke Grene til at lave Hyldebøsser til Drengene i Landsbyen. Maaske en smule uforstandigt, den megen Skyden med smaa Kugler giver megen Uro ved Aftenstide.

Sommertiden er dog travl for Alle. Ude i Haven gaar Hønsene, hver Aften maa ieg lukke dem ind, at Ræven ikke skal tage dem. De har en daarlig Vane, deres Æg ligger spredt i alle Havens Hiørner. Endnu er der dog ikke nok til de fine Pandekager fra Ærø, som Peter sendte en Opskrift paa. Dertil skal benyttes Svinefedt, og ieg har kun lidet tilbage. Grisen er stadig liden og skravlet, men med god Fodring bliver den nok god og fed, til den skal slagtes. Men maaske kan den gode Frederik faa lidt Fedt af Madmoder, hvis ieg lover at give lidt Pandekager til deres Davre. Det maa Tiden vise.

Pandekager fra Ærø

60 Gram Gær røres med lidt lunken Mælk. Naar det er rørt ud, blandes resten af den halve Liter Mælk i. 500 Gram Mel blandes derefter med Mælken og den udrørte Gær samt Salt.

Naar Blandingen har en god Konsistens blandes 8 Æggeblommer i en efter en, og Dijgen slaas godt, saa det klasker, i 10-15 Minutter, saaledes at den bliver godt luftig. Naar dette er godt, blandes 8 stiftpiskede Æggehvider i, og Deigen stilles til hævning paa et lunt Sted i omtrent ½ Time.

Til Bagningen bruges 1 Kilogram rent Svinefedt, som smeltes i en god stor Pande. Panden skal være omtrent halvt fyldt med det smeltede Fedt, som skal naa en høi Varme, før det kan bruges. Prøv med en Tændstik, det skal syde omkring den, naar den rette Temperatur er opnaaet. Saa sættes Deigen paa med en rund Grydeske. Det er vigtigt, at Varmen under hele Bagningen er meget Høi, da Pandekagedejgen ellers vil flyde ud og de færdige Pandekager blive flade og uformelig.

Denne Ret kan spises paa forskellige Maader: Som varm Hovedret med Rabarberkompot, Stikkelsbærkompot, Sirup eller Gele. For nogle vil dette dog være en for fed Spise. Derfor kan man ogsaa lade dem køle af til Stuetemperatur, før som spises. Dertil bør nydes en god Kop Kaffe!

Opskriften er givet Kokkepigen af den inkarnerede Ærø-bo og leder af Frilandsmuseet Peter Henningsen, som ogsaa gør opmærksom på, at pandekagerne kan fryses, hvis man vil lave en stor portion.

 

11. Iunii 1800. Et Brev fra Langeland

Fra bryggersMin allerkiæreste Hustruu

Alt for lang Tid er forløbet, siden ieg sidst hørte nyt fra det Hiemlige. Mit Arbeide her er endnu langt fra færdig, men ieg haaber, at du har kunnet klare alt, skiønt du har været ene. Forhaabentlig er intet skeet i Huset eller de kiære Børn. Den lille Karoline hostede slemt sidst ieg saa hende, men syntes Glad og Tilfreds.

Her er mit Arbeide endnu ikke afsluttet. Nye Opgaver føies bestandig til de Gamle. Ieg haaber snart at komme paa Besøg, men maa saa atter vende tilbage til mit gode Arbeide. Om ieg er heldig, vil der være Opgaver at udføre hele dette Aar.

Min Bolig er en god Seng hos Peter Andersen og Hustru, hvor ieg ogsaa indtager mit Aftenmaaltid. Den gode Kone her bager gode Brød, som erholder deres Friskhed længe. Ieg har vedhæftet en Opskrift fra Mouriers Optegnelser, som hun sværger til. Det er det gode Suurbrød, som hun bage ved særlige Leiligheder, dækket med Kummen fra Haven.

Den megen Aktivitet og de mange Haandværkere, som er beskæftiget, er nok en god Kilde til Indtægter for Familien, især da Børnene nu er kommen god i Vei med gode Pladser paa Gaardene omkring. Kun den ældste Søn Søren er stadig hiemme. Han skal giftes til Sommer med Naboens Katrine, et solidt Parti, som Forældrene aftalte allerede da Børnene var smaa. De er Trolovede, men Brylluppet skal først staa til Skt. Hans. Hun er bor dog allerede paa Gaarden, og fungere som hans Hustru i alle former undtagen af Navn.  Gid vor Søn Frederik kan finde en god Kone, gerne med en lille Indtægt. Forhaabentlig kan vi spare en smule, at de kan faa lidt klingende Mønt at starte med.

Ieg vil nu slutte mit Brev med de bedste Ønsker til Eder Alle og med Haab om snarest at maatte høre Nyt hiemmefra. Lad det nu ikke vare for længe med det Brev.

Din

Peter Sorensøn

Om Suurbrød

Hertil udfordres Surdeig af Rugsigtemel som man erholder for første Gang, ved at hensætte en Portion af den gjærede Deig naar man bage Sigtebrød, og lader denne staae og blive suur.

Deigen lægges af Rugsigtemel og Vand, hvori Surdeigen er opløst tilligemed lidt Gjær. Denne Deig æltes vel om aftenen og staar da tildækkes for at raske sig (hæve) til næste Mrogen. Nu friskes eller udblødes Deigen atter i lunkent Vand, tillige med lidt mere Gjær, saa at den bliver saa jævn som en tyk Vælling, og deri indæltes da igjen den behørige Del Rugsigtemel for at give Deigen en sædvanlig Fasthed, dog iagttages at den lægges temmelig lind. Denne Deig lader man atter raske sig men den maa have god Tid til at modtage Gjæringen, hvorefter den slaaes op i samm Brød paa omtrent 1 Pund som trilles i lidt Kummen udvendig paa. Disse Brød staa da atter og vaskes lidt, hvorefter de overstryges, ovnsættes og gives den fornødne Bægt.

Af Deigen tages det Behøvende til Surdeig, førend den friskes i Vandet, der hensættes paa et køligt Sted, naar det skal gemmes længe, og tildækkes med et fugtigt Klæde eller overstryges med lidt Saltlage for at Deigen kan beholde sin Fugtighed og ikke skal sætte Skorpe.

Naar man ynder noget suurt Brød, udfordres megen Suurdeig hertil, og i det mindste en sjettedel Surdeig af den hele lagde Deigs Masse, saa man til hver fem Pund Deig bør have have et Pund Surdeig. Er Suurdeigen meget gammel kan vel noget mindre være tiltrækkeligt, men dette og alt andet Brød, som man vil friske med Vand, behøver meget og kraftigt Gæringsmiddel og altid noget Gær med Surdeigen. Ligeledes behøver det langs med tilbørlig Kraftning for at blive godt og løftet.

Om Brød og Brødbagning eller Anvisning for Landmanden i den nordligtemperede Zone, til Brødproducenternes Behandling, for deraf at bage det bedste Brød. Forfattet af Charles Mourier. København 1821.

 

Brødovn, lukket

 

 

 

2. Apriil 1800. Paaske og kogte Æg



Paaske13

Saa kom den endelig, den kære Paaske. Med Paasken vender Lyset tilbage og ieg fik Peter igen, omend kun for en kort Stund. Snart vender han igen tilbage til Tranekær. Lensgreven bygger stort, den kære Peter fortalte, at han nu vil bygge et Teater. Ak, ieg husker stadig min Ungdoms Tid paa Hvidkilde, hvor vi Tjenestefolk fik Leilighed at møde de omreisende Teaterfolk, som opførte det sidste Syngespil fra Hovedstaden. Saadant høres ikke her i vor lille Ravnekrog.

Den lille Karoline saa hele Onsdagen efter Skader. En gammel Kone have fortalt, at denne Aften ville de alle være fløjen med Heksene til Tromsø. Der kan dog ei være mange i vor lille By, vi saa alle Skader ude mellem Træerne, saa de har nok manglet Selskab til at kunne paatage sig en længere Reise. Skærtorsdag, hvor Herren stiftede den hellige Nadver, skulle være en urolig Dag, saa den forsigtige Nabokone havde staalet over Husets Døre. Saadant Tøieri hører ikke til i disse hellige Dage. Frederik kom dog med en Pottefuld af Konens gode Nikaalssuppe til os, ikke alle gamle Skikke er uheldige.

Paaske18Langfredagen er en stille Dag, vi lider alle med Herren paa Korset, men Glæden venter paa Paaskedagen, hvor  Han igen er opstanden. Efter den stille og triste Langfredag kommer dog den travle Skidenlørdag, hvor alt urent skal ryddes ud af Huset før Glæden paa Paaskemorgen. Frederik glæder sig til denne Dag, her koger Madmor de gode Hønseæg i Løgskaller, at de kan faa den smukkeste gule Farve. Karlene faar hver deres Del af de haardkogte Æg, som sættes op i Vindueskarmen. De skal bruges til Spil og Leg, men alle vil de blive spist. Karoline har faaet lov paa denne Dag at gaa over at synge den gamle Sang om Else Belse Bibelskæg for at faa Æg. Dette Betleri sker dog kun hos Madmor paa Gaarden, ieg talte med hende derom forleden. Af disse Æg vil ieg  gøre Skidne Æg med en god Sennepssauce. Karoline har i Dag knust Sennepskornene i et Fad med den gamle Kanon-Kugle som laa her i Huset, da vi kom.

Ni-Kaals-Suppe

En god Suppe koges af Ben eller af en gammel udtjent Lægge-Høne sammen med Havefrugte som Gulerod og Selleri fra Kulen og Løg, samt et enkelt Laurbærblad eller to. Mens denne Suppe koger, helst en hel Dag, plukkes Blade fra Grønkaalsstokkene. De gives et Opkog og hakkes. For at faa de ni slags Kaal, som er alskens Grønt, leder man nu mellem de Spirer, som findes i Haven og i Grøftekanten. Det er en god Syssel for Børn, som kan faa en en Kamp ud af den simple Fornøielse. De skylles og hakkes sammen med Kaalen. Naar Suppen er kogt færdig, sies den og tilsættes de hakkede urter. Smages til med Salt og serveres, gerne med en skive lyst Brød.

Skidne Æg

Skidne Æg er Æg i Senneps-Sauce. Den kan gøres som en let Bechamel-Sauce tilsat rigeligt med Sennep. Ønskes mere Bid i Retten, brunes Løgskiver i Fedt og Smør til Løgene er klare, og tilsæt Sennep til den  ønskede Smag er opnaaet.

True - snitterier

Paasken er Tiden, hvor Børn og Voksen her Tid at være sammen, trille Æg, snitte og gøre andre hyggelige Gerninger.

 

 

 

 

 

 

20. Martii 1800. Solemærker

SolemærkerNu er Foraaret endelig kommen. Solen staae paa Himlen, Lyset vise sig atter om Morgenen, Fuglene kvidre paa Grene og alt er saare skønt. Hos Naboen har Pigen af Solemærkerne seet, at Martii Maaned vil slutte med det fineste Veir. Lad os da blot Haabe, at Solen vil vedblive at vise sig, saa det ikke gaar som der staar i Bibelen: Og Solen mistede sit Skin; og Forhænget i Templet revnede i to.

Endnu er Tiden dog ikke til at plante og saa, dertil er Kulden stadig for stærk. Mulden i vor lille Have er dog allerede nu bleven vendt, at alt er klar til Peters Hjemkomst. Vi har fra en gennemreisende Tømrersvend faaet Underretning om, at hans Arbeide hos Lensgreven paa Tranekiær nu nærmer sig sin Afslutning. Forhaabentlig bringer han en god Løn tilbage, Vor Frue Dag nærmer sig, hvor det er Tid at betale Tiende og Leie for vort lille Hus til Præsten. Der bør blive en Smule til overs, at vi kan klare os og betale alle sit hele Aaret.

I Kulen er Kartofler og Selleri stadig brugbare, og enkelte Løg hænger stadig i vort lille Skur i Haven. Snart lægges Kartofler til Spiring, at vi igen næste Vinter kan nyde godt af den gode Havefrugt. Frederik var forbi paa en kort Visit i Gaar for at hilse paa. Han havde Naboens Pige Anna med, hun er en flink Pige, som altid gør en god Figur baade ved Deigtruget og paa Dansegulvet. De nød vort simple Aftensmaaltid af Kartofler paa en anden Maade.

Søndagen vil vi alle gaa til Kirken sammen og bagefter til Løjtved for der at se, om der monstro er kommen Beboere i Hovedhuset igen. Længe har det staaet tom, og Nis er for længe siden flyttet ud. Ingen sætter længere Grød til ham. Maaske vil der være lidt Blomster i Haven, skønt der ikke længere er en Gartner. Det ville være skønt. Da kan man sige med den gamle Digter: Jeg tør maaskee vel faae at see min Vinter blive til en Vaar i Aar. Ak ja.

Kartofler paa en anden Maade. 

Man tager noget fedt Flæsk og skiærer det i Tærninger, en haandfuld Løg, skaarne i Skiver, man maa stege Flesket lysebruunt, og kommes Løgene derudi, og steger dem i Flesket, derefter kommes de pillede Kartofler, noget Vand, lidt Sennep og Salt, Viinædike; man lader det koge i fem Minutter, saa kan de serveres.

Kartofler opstuvede

Man koger Kartoflerne i Vand med noget Salt deri, naar de nu ere kogte nok, tager man Skallen af dem, og skiæres derefter i Stykker; derefter i en Pande, lidt Fløde, stødt Peber, et stykke Smør og lidt Salt; derefter koger man dem lidt, saa ere de færdige. Man kan ogsaa tillave med med Sellerie, i Kiødsuppe kommer man i stykker skaarne Selleriknopper, noget Muskatblomme, Selleriknopperne koges møre, derpaa kommes Kartoflerne i denne Selleriesaus, saa kaster man et stykke Smør deri, og giver dem et Opkog.

 

9. Martii 1800. De første Foraarsforberedelser

VintergækForaaret er endelig paa Vei, nu høres de første Fugle fløjte saa gladeligt. I min lille Have staar stadig Grønkaal, men i de ledige Bede skal Jorden vendes og gøres klar til de nye fine Planter. Jeg har allerede nu sat de første Frø i Potter i Vindueskarmen mod Syd, at de kan være klar til at plantes, naar Frosten endelig gaar af Jorden. Som den gamle Digter skriver: Op! all den Ting som Gud har giort, hans Herlighed at prise, det mindste Han har skabt er stort, og kan hans Magt bevise.

Snart reises ogsaa Stativet til de høie Humleranker. De vil give god Humle, saa der atter kan brygges Øl. Som de staae nu, synes de dog Stolperne paa Galgebakken lig, hvor ForbrydeHumlerankestativre i forne Tider blev lagt paa Hjul og Steile. Jeg husker stadig Moders Beretning fra Kiøbenhavn for trende Aartier siden, hvor hun oversaa Struensee og Enevold Brandts gruelige Skæbne for Bøddelens Haand. Tak Gud at vore Humlestativer snart dækkes af de grønne Humleranker. Hvis Lykken staar os bi, vil de gode Humlekopper give lidt Penge.

Frederik saa forbi i gaar Søndag. Han fortalte om den sure Øl, som Madmoder brygger. Det er slemt, naar Konen i Huset ei kan brygge en hæderlig Øl. Gammel Overtro siger, at en Finger fra en henrettet Forbryder er god at lægge ved, naar Øllen skal hældes paa Tønder. Derfor havde Galgebakken i forne Tider Besøg i de sene Nattetimer af Koner, som søgte at sikre sig en saadan. Slig ugudelig Tøieri bruges dog ikke længere her i Huset.

Jeg benyttede den sidste Hvedemel, Smør og Fløde i Huset til lidt af de gode Flødevafler til Frederik og den lille Karoline. Det er en Spise, som kun siældent tillaves her, dertil er de Varer, som benyttes for kostbare. Heller ikke alle de fine Smage, som Opskriften tilsiger, kom i. Det giorde dog intet. Begge viste stor Glæde ved den fine Ret.

Flødevafler

I fire Lod  (60 g) smeltet Smør skal et Fierdingspund (125 g) af det fineste og ved tørrede Hvedemel, et Par Draaber Cedro, noget reven Citronskal, lidet sødt Kanel, saa meget Gær, som en Hasselnød er stor, trende Æggeblommer og lidet Fløde. Alt maa saa vel sammenrøres som en meget tyk Pandekagedei. Naar det da har været hensat til Lunkelse, for at hæve sig, slaaes trende Æggeblommer til Skum, der vel røres deri, hvorpaa de bages, som andre Vafler. De lægges paa en Rist efter haanden, som de ere bagte, under hvilken Rist holdes lidet Ild, at de blive haarde. De serveres varme.

26. Februarii 1800. Skuddag og Peters Stol

Vinterkulde og pilegærde

Saa blev Skuddagen den 24. dennes vel overstaaet. Gammel Skik siger, at Pigerne paa denne Dag har Lov at beile til deres Udkaarne. Frederik fik stor Opmærksomhed fra Gaardens Piger. Han klagede dog ikke derover, det Skarn. Især en af Pigerne talte han varmt om, da han om Aftenen kom paa Besøg. Ak ja, ieg husker stadig Ungdommens Glæde ved den Leg.

Frederik fortalte, at de nu var ved at tærske det sidste Korn paa Gaarden. Jeg haaber, at Madmor kan holde Huus med Korn og Mel, til der igen bliver fyldte Forraadskamre. Vaarhunger er en skrækkelig Gæst, som kan komme til os alle. Endnu har den dog ikke banket paa Døren i vort lille Hjem. Forleden spredtes Hønsemøg i Kaalgaarden og Pilegærdet er reist igen, saa den er klar at modtage de smaa Urter og Kaalstokke, naar den Tid kommer.

Peters Stol er nu hengaaet; den Peter, om hvem Herren sagde, at han var den Klippe Menigheden skulle bygges paa. Lyset er ved at vende tilbage og Foraaret er paa Vej. Stenbiderne har endelig sluppet Stenene, forleden kom en Fisker forbi med nogle gode Stenbidere, som han solgte til en rimelig Pris. Skønt ieg ikke længere har adgang til de uundværlige Citroner og Hønsene ei lægge Æg her i Februar, blev det alligevel en god Fricasee, som ieg lærte at lave den i fordums Tid. Ædike har ieg jo altid i Huset.

Brænde at tillave Maden paa er der endnu lidt tilbage af. Vi sanker stadig nedfaldne Grene i Skoven, men det store Træ, som blev fældet i det forgangne Aar ligger klar i Brændestakken, saa vi i Aar kan klare Efteraarets og Vinterens Kulde. Herren er og Naadig for os Fattigfolk.

Steenbider at tillave

Denne Fisk aftages Huden og indvoldene udtages, den skiæres i smaae Stykker, ligesom Aal til en Fricasee, de gives et Opkog i Vand for at fratage dem det vandagtige, hvorefter de tillaves ligesom en Fricasee af Aal.

Fricasee af Aal.

Hetil bruges gierne Aal af Middel-Størrelse. Huden tages af dem, de opskiæres i Bugen, Indvoldene udtages, hvorefter de toes rene, med en Sax skiæres Rygfinnerne fra dem, hvorefter de skiæres i Stykker ligesom til en Aalesuppe er brugelig, de kommes i en Kasserolle med et Stykke sammenæltet Mel og Smør, lidet Vand, Salt, stødt Peber, lidet hakket Rosmarin, en Citrons Skal og Saft, Viinædike, et par hele Løg, saalede koges de under Laag i en kort Saus til de er møre, hvorefter de aflegeres med Æggeblomme og saa serveres. Man garnerer gerne slige Retter enten med Snitter af Butterdei eller haardkogte Æggeblommer eller udbagt Hvedebrød.*

* Udbagt hvedebrød er brød ristet på panden i lidt smør. 

18. Februarii 1800. En første Foraarsbebuder

EVintergækkerndnu en Tid er nu hengaaet i vort lille Huus. Alt er stadig stille, dog titter Vintergækken op som en bebuder om det snarlige Foraar. Peder er nu rejst til til Tranekiær, jeg ser frem til, at han igen vender tilbage. Det vil dog vare en rum Tid, førend vi igen kan forenes, men uden hans gode Løn ville vi ei faa Tøi paa Kroppen eller Føde paa Bordet.

Lidt kan jeg dog selv bringe til Huse som Kogerske pa Nabogaardene, naar Bryllup skal fejres, eller den gamle Bonde skal begraves. Endnu har jeg ikke haft nødigt at søge Arbeide paa Teglværket, skønt det ligge nærved. Husleien skal betales til Tiden, Præsten er en stræng Husvært, men en god Siælesørger, som prædiker Guds Bud baade til den Armeste Synder og til den Rigeste Herremand. Som den gamle Psalmist synger: Lover den Herre den mægtige Konge med Ære!

Frederik kom forleden hiem med Bud om, at Nabogaarden nok havde nødigt at ansætte en liden Gaasepige, og om det ville være en Plads for Karoline. Jeg husker dog, hvor stræng en Plads jeg fandt den da jeg selv blev sendt bort at passe Gæs. Saa skønt Madmor er en god og flink Kone, haaber jeg det bliver muligt at beholde mit Livs Glæde herhjemme til hun bliver konfirmeret. Maaske vil det da være muligt at sende hende til en god Plads, at hun senere i Livet kan faa Glæde af den Viden, hun der erhverver sig.

Vor daglige Kost er spartansk, Grød af Byg og Rug staar ofte paa vort Bord. Det kan blive lidt trist. Forleden var det dog muligt at servere Spegesild med Komskaal, endnu er der en smule Spegesild tilbage i Tønden og Kaal ude i Kulen. Dog var der ikke megen Smør tilbage, men Fedt er en glimrende Erstatning. Det smagte alle og var en paamindelse om, at Foraaret og Sommeren kommer igen. Den sidste Spegesild blev spist med Grøden om Morgenen, at der dog kom lidt Variation i Kosten.

Spegesild med Komskaal

Spegesildene udblødes vel, hvornæst de opskiæres i Ryggen, hvori skal tynde skaarne Skiver Løg. Herefter paneres de med Brød og Smør, og indvikles i Papiir, der i Forveien er dyppet i Smør, samt steges paa Rist; hvortil serveres Komskaal.

Komskaal

De fladeste og mindste Hvidkaals Hoveder net rengiorte koges i kogende Vand og Salt, omtrent 4 á 6 Minutter, hvorpaa de optages, at Vandet kan løbe fra dem. De kan og nedlægges paa samme Made, uden at koges, nemlig: En Fierding* bestrøgen, saavel paa Bunden som paa Siderne, med god frisk Suurdei, meget tyndt, bestrøes med Salt. Da lægges pa Bunden et Lag, som bestaaer af Laurbærblade, Dild, hel Peber og lidet Salt, hvorpaa et Lag Kaal, saa et Lag som førstnævnt, herpaa igien et Lag Kaal og atter det andet, det saa længe man har Kaal. Efterhaanden, som den nedlægges, maa den nedpresses meget fast, at den kan give Saft fra sig. Efterat et Par Dage er forløbne, ses Kaalen efter, om den har Lage nok, hvis ikke, slaaes noget Lage af kogende Vand, som kuns lidet maa være saltet. Den tildækkes da igeien under Pres paa ommeldte Maade.

*En Fierding er her et kar, formentlig af træ.

 

 

5. Februarii 1800. Kyndel-Misse. Den store hvide Flok vi see

Konen i StenstrupDet nye Aar er nu ret ved at tage Fart, alt lysner det over Mark og Eng. Synet af Sol over snedækkede Marker er en sand Glæde. Nu nærmer sig det velsignede Foraar med Fugle-Sang og grønne Marker. Her i vor lille Bolig er Kulden stadig herskende. Hver Morgen maa jeg atter faa Luen lystigt at brænde i Ildstedet, at der dog kan komme en smule Varme i vort lille Huus. Vi sanker brænde i Skoven ved Løitved Gods, som vor Leie-Kontrakt giver os ret til.

Dagene siden Hellig-Tre-Konger er gaaet med stille Sysler. Min kære Mand Peter Friederichsen er hjemme i disse Dage, men snart vil han igen begive sig paa Reise . Min kære Søn Frederik befinder sig vel i sin Plads paa Nabogaarden, hvor han har været siden Augustii. Karoline er stadig hjemme. Hun er min daglige Glæde, hver Dag læser vi sammen Herrens Ord og synger fra Troens Rare Klenodie.  Søndag saa vi fra Himlen den store hvide Flok falde som tusind Bierge fuld af Snee. Det var et smukt Syn.

Snart nærmer Tiden sig dog, hvor den kære Peter igen maa begive sig afsted. Heldigvis indehaver han en god Kontrakt med Lensgreven paa Tranekiær, her bygges der bestandigt ny. En god Tømrer er altid velanset i saadanne Sammenhæng. Vort lokale Løitved staar ubeboet, her er ikke meget Arbeide at faa. Dog bliver Godset stadig drevet som det sig hør og bør.

Vor Stald er lidt tom efter Julen. Der er endnu ikke kommet en ny Gris i Baasen, men baade Koen og Gederne nyder den ekstra Plads. Vi faar stadig lidt Mælk fra Koen, men det vil ikke være længe, før det er slut. Heldigvis er hun stadig ung, saa vi vil have Glæde af hende mange Aar endnu. Hønsene er holdt op at lægge Æg i disse mørke Tider. Faarene staar ude paa Naboens Mark og ligner store Snebunker i deres uldne Pels. Der vil blive god Uld til Foraaret, naar de bliver klippet.

Vor Føde er stadig rigelig, skønt der er længe til Foraarets Komme. Min søde Mand  anvises en god Løn for sit Arbejde, vi har ikke nødigt at sulte i Aar. Søndag vil jeg tilberede Bankekød efter den Opskrift, jeg lærte at kende under min Tieneste paa Hvidkilde med Kød, købt hos Naboens. De maatte slagte et Kreatur forleden, Foderet var ved at rinde ud. Der var ikke megen Huld paa Dyret, men den gode Gewurz skal nok faa det til at glide ned.

Min lille Praas er nu ved at brænde ud og jeg maa slutte og lukke min lille Bog. Forinden vil jeg dog skrive, hvorledes Bankekødet bedst tilberedes, at ogsaa mine Efterkommere kan vide det.

Bankekød at tillave

Man tager skiært Oxekiød og skiærer det i Skiver, banker og kirrer det med en Hakkekniv, derefter bestrør man det med Salt og stødt Allehaande; efter at det  har staaet en Times Tid, dypper man det godt i Hvedemle, steges saa i bruunt Smør, indtil det er vel mørt, da tager man det op af Smørret og kommer det i en hollandsk Pande, i det brune Smør gydes saa meget Vand, som Kiødet kan behøve, derpaa koges det lidt, saa sies det og kommes paa Kiødet; man kommer derefter en skive magert Skinke, lidt Løg, i Stykker skaaren, et Par Laurbærblade; man koger det godt tildækket, indtil det er mørt, derefter kommes Soja*, Ædike, eller Citronsaft og Agurker deri.

* Soja er ikke soja til forårsruller – det er snarere det, vi i dag kalder engelsk sauce. Både soja, eddike og citron er syreholdige – det bliver brugt en del i den tids køkken, og med til at give tidens særlige smag.

 

 

 

13. Januar 1915. Et sidste Brev

KJomfru Johansen på høkassenære Moder, kære Søren

Jeg beklager den lange Ventetid, som blot skyldes Travlhed her paa Gaarden. Jeg sender Jer begge det samme Brev, da der ikke er meget nyt at berette herfra. Alt gaar endnu sin vante Gang, trods Krig og Ufred. Tiden maler dog stadig Dag for Dag, ingen undgaar sin Skæbne.

Som altid var der liggende Gæster til Helligtrekongers Aften, Herrens Broder fra Aalborg med Familie besøgte os. Der var trangt paa vort lille Loftskammer, vi maatte dele Rum med deres Barnepige. Hun havde nok at se til, Familien fra Aalborg har de mest uvorne Unger, jeg endnu har mødt. Især Sønnen er trods sin unge Alder slem. Nytaarsaften hængte han sammen med Forkarlens Niels Retiradespanden op i Flagstangen hos Naboen, og bandt Knude paa Flagsnoren, saa den kun kunne komme ned ved at skære Snoren over. Det vakte en del Moro hos de lokale, men Faderen sørgede for den rette Straf, da Sammenhængen gik op for ham.

De sidste uger er gaaet med Travlhed i Anledning af Herrens snarlige Afrejse. Han skal tilbringe en Maaned i Hovedstaden for at ordne Forretninger som følge af Krigen og den nye Situation. Fruen og den ældste Datter følger med, hun skal præsenteres for Familien derovre. Vinter i Hovedstaden er ogsaa Tid for Baller, saa der skulle prøves og syes nye Kjoler efter sidste Mode til begge. Den lokale Syerske Marie gjorde sit bedste, men mon ikke der ogsaa vil blive købt nye Klæde i Hovedstaden, hvis Herrens Forretninger gaar godt.

Jeg har ikke mange Opskrifter at sende denne Gang, men den gode Silde-Salat skal I dog ikke undvære. Den er fra Madam Mangors gamle og ærværdige Kogebog, og en god Maade at benytte et stykke Steg, man maatte have til Overs. Jomfru Johansen har været lidt træt paa det sidste, saa jeg har taget en god Del af det daglige Arbejde. Der er dog altid Tid til at male Kaffebønner. Her i Huset er det altid den rene Kaffe, som males, endnu har det ikke været nødigt at tilsætte Richs eller Danmarks, eller at riste Bygkorn. Til Kaffen blev der i Dag serveret Linser.

Jeg vil nu slutte mit Brev med Ønsket om det Bedste for jer Begge. Endnu vides ikke, hvad Aaret vil bringe, men jeg har mine stærke Tvivl om Muligheden fra Fred. Krigen fører dog lidt godt med sig, det forlyder, at Kvinder i Aar endelig vil faa Mulighed for at Stemme til Valget. Paa Tide at vi endelig fik vor egen Stemme, selvom jeg ved, at du, Søren, er en smule Urolig ved dette. Jeg tror dog, at jeg kan berolige Dig, der vil næppe ske de store Ændringer, Mændene har jo altid stemt som deres Koner har ønsket.

Jer kære Søster og Datter

Karoline Sørensen

Silde-Salat Nr. 1

3 haardkogte Æggeblommer udtværes og røres med 2 raa Æggeblommer, derefter med et par Teskefulde udrørt Sennep, Salt, Peber, 2 Spiseskefulde Olie, 2 do. Eddike, 1 do. Rødbedeeddike, og 2 do. Rødvin eller lidt mere af Rødbedeeddiken. Kødet af 2 udblødte og spegede Sild, to gange saa meget Kalve- eller Oksesteg som Silden, en Gang saa meget som Silden af kogte Kartofler og syltede Rødbeder, et stort, skrællet Æble, som hakkes fint, og de kogte Hvider skæres alt i smaa firkantede Stykker og kommes i Saucen tilligemed et stort Løg, som først er kogt og hakket; vil man have Løget raat, da maa det rives. I Mangel af Steg kan bruges godt, kogt Kød.

Linser

500 g Hvedemel, 375 g Smør, 125 g Sukker og 4 Æggeblommer æltes sammen til en Dej, som om Sommeren kan være temmelig blød og vanskeligt slipper Rullen og Brættet. Man tage da lettest en lille Klump af Dejen og presser den ud med den flade Haand, løsner den med en Kniv fra Brættet og beklæder dermed smaa, riflede Kageforme. I hver Form lægges en Teskefuld Creme og herover et tyndt Lag af Dejen. Linserne bages lysebrune og tages varsomt ud af Formene, mens de er varme. De kunne fyldes i Formene Dagen før, men stilles da paa et koldt Sted. De bages i omtrent ½ Time.

Cremen hertil laves af 3 Æggeblommer, som røres med 3 Spiseskefulde Sukker, en do. Hvedemel samt Kornene af ½ Vanillestang af god Kvalitet. Naar ½ Liter Sødmælk koger, røres den i Æggemassen, som igen hældes i Gryden og bringes i Kog, saa den tykner. Cremen maa være afsvalet, forinden den kommer i Formene.

Heraf bliver omtrent 40 Linser. De kunne serveres til Dessert med Flødeskum og Jordbær-Syltetøj.

Dette er det sidste bred fra Karoline og hendes mor og bror. Næste gang er Kokkepigen flyttet til Fyn – og tilbage i tiden, år 1800. Vi skal høre om livet i en fynsk landsby, og om hvordan det er at være hustru til en omrejsende tømrer på den tid og skulle få alt til at slå til. 

1. Januar 1915. Farvel til det gamle Aar

Julekaffebord Sønder Sejerslev

Min kære Datter

En Hilsen herfra Sønder Sejerslev med Ønsket om, at du har haft en god Jul og et godt Nytaar. Her har det været en stille Jul. De mange Visitter, som plejer at følge i de 12 Juledage, er i Aar blevne færre, skønt vi alle søger at holde Modet oppe. Det er dog svært i disse Tider, hvor saa mange maa fejre Julen fjernt fra Hjemmet. Man maa haabe, at der ogsaa ved Fronten vil være en smule Julefred, hvor Soldater kan mødes med Fred i Hjertet.

Helt uden Besøg i Julen har vi dog ikke været. I disse skrækkelige Tider er maa vi alle hjælpes ad, saa godt det er muligt. Endnu er der Mulighed for at sætte den gode Julekage paa Bordet, men det vil nok ikke vare længe, før det ikke længere er muligt. Som altid er Kaffebordet dækket op Kønnedørns. Her sidder vi alle, Høj og Lav, de gamle Forskelle maa vige for det nødvendige Sammenhold. Snakken gaar livligt og Julekortene bliver læst med en særlig Opmærksomhed.

Nytaars-Aften blev fejret med vanlig Uro. Rummelpotten blev flittigt brugt af Børn, som blev budt indenfor paa Æbleskiver med Lov. Æbleskiver var ogsaa en Del af vor Aftensmad. Forinden havde vi dog faaet Skinke med Grønlangkaal, som det altid har været Skik her paa Gaarden. Vi har slagtet endnu en Gris her til Jul, saa Fadeburet i Bryggerset er godt fyldt op. Rygtet gaar om nye Forordninger paa Brødkorn og Korn og Mel, saa snart vil det nok ikke være Muligt at fodre saa mange Grise som vanligt. Jeg lavede en fin Blodpølse, som vakte Glæde, naar den blev budt til Gæster her i Juledagene.

Jeg vil nu slutte mit Brev med ønsket om, at vi igen kan mødes i det nye Aar.  Endnu vides ikke, hvad det nyt Aar bringer, men det er næppe den Fred, som vi alle ønsker. Krigen synes at være gaaet i Staa, skønt der til stadighed kæmpes i baade Øst og Vest. Fader var hjemme paa en kort Visit før Jul, han sender de bedste Ønsker til Dig og Dine.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

En finere Blodpølse

Dertil tager man først af Blodmaden saa meget, som man synes, men istedet for Rugmel tager man stødte Tvebakker eller revet Franskbrød, saa meget at det bliver en tyk Vælling. Deri kommes Fedttærner, skaarne af noget af den Flomme, som man har trukket Hinden af; dog maa man, før man kommer dem i, varme dem lidt paa Panden, for at de kunne skille ad. Endvidere rører man i Blodmaden skoldede Rosiner, lidt fint hakket Løg, stødt Kanel, lidt Nelliker, stødt Timian og Sirup efter Smag. De fyldes i Tarmene paa en Fjerdedel nær og koges. Man spiser dem med smeltet Smør og Sukker, eller med Æblegrød. De smage ogsaa godt, skaarne i Skiver og stegte.

Æbleskiver med Gjær

Til 500 g Hvedemel tages 100 g smeltet Smør, 6 Æggeblommer, hvilket Krydderi man selv vil, lidt Salt samt en god Spiseskefuld Gjær, og dette røres med omtrent 1 l sød lunken Mælk. Man sætter det paa et lunkent Sted, og naar det har hævet sig, kommes de 6 pidskede Hvider deri. Man smelter Smør og Fedt sammen, og i hvert Hul i Æbleskivepanden kommer man lidt heraf samt en Skefuld Dejg, og man bager dem skjønt brune. Man bør ikke vende Æbleskiver, førend man kan se, at de ere brune i Kanten, da de ellers tabe deres Facon.

Æbleskiver med Lov er Æbleskiver, hvori er kommen Svedskemos under Bagningen.

Julekage

Hertil bruges 1 kg Hvedemel, 250 g Smør, 4 Æg, 1 l sød Fløde og 2 skefulde god Gjær. Fløden lunkes lidt, og saa æltes det hele sammen tilligemed Sukker, stødte Mandler og Kardemomme efter Behag, og Dejgen sættes herefter tildækket paa et lunkent Sted. Naar den er løftet, æltes 250 g skoldede Rosiner og ituskaaren Succade deri og slaaes op, men maa atter løftes lidt, inden den sættes i Ovnen, som maa være godt varm. Den bages paa trekvart Time.


Kokkepigen i Stenstrup-huset

I 2015 er kokkepigen flyttet til Frilandsmuseets nye hus fra Stenstrup, som er ved at blive opført nær smeden og den store fæstegård fra Lundager.

Året er 1802. Vi følger konen i huset, og hendes familie gennem året gennem glæder og sorger, fra kyndelmisses kulde over forår og sommer og til det igen bliver jul. Den lille tømrerfamilie bor til leje i huset, og manden er tit borte, men sønnen er karl på nabogården og datteren er hjemme endnu, og er sin moders store glæde. Det er en tid med fremgang, der er stadig 5 år til englænderne bomber København, og verden som man kendte den bryder sammen.

Hvem er forfatteren?

I 2015 er forfatteren Inge-Mette Petersen. Hun vil gennem dagbogsnotater og breve fra konen i Stenstruphuset forsøge at give et indtryk af både dagligdagen og de store begivenheder, som udspiller sig i 1802, krydret med tidens retter og bagværk til både høj og lav - konen har en fortid i køkkenet på herregården Hvidkilde.
Dagbogen og brevene er en fiktion, baseret på kilder og kogebøger udgivet i tiden.

Nye kommentarer

Find en opskrift