Kategorier
Bondemad Brød og kager

15. februar 1788 – Flæskemandag

En god æggekage kræver mange æg og nogle runder stribet, saltet flæskSå kom da Flæskemandag efter en bidende kold Fastelavnssøndag, hvor vor karl Lars hele dagen var på benene som Kong Vinter, klædt i Faders gamle ulvepels. Han kom noget besoffen hjem fra landsbyoptoget med lommerne fulde af æbleskiver og et skrækkeligt blåt øje.

Kong Forår kom til at give ham en proper næve under de forslagne løjer. Men da Søren Petersens Marie hang over ham med kys og gode råd resten af dagen, tænker jeg ikke, at han var fortrydelig….

I dag skal vi have en god flæskeæggekage, og nogle af de sidste æbleskiver, jeg bagte til fastelavnsfolkene i går.

Men ellers piber vintervinden værre end nogensinde om hushjørnet, og våren synes uendeligt langt væk. Jeps lille pige kæmper stadig for sit skrøbelige liv, så de tog ikke del i søndagens løjer. Det er Katrines første, så hun tager sig det nært, den stakkel. Præsten bad i kirken for den lille pige – vi må håbe at den gode Gud vil frelse hende igennem de første, kolde måneder.

Æbleskiver med bygmel

Bland bygmel og sigtemel i en ligelig blanding (ca. 250 gr.)Røres til en jævning med 2½ dl. sødmælk og 2½ dl hvidtøl. Rør 3 æg og en knivspids salt i blandingen.  Serveres lune med æblemos eller sirup.

Flæskeæggekage

Pisk 10 æg sammen med 1½dl. sødmælk og en håndfuld sigtemel. rør lidt salt og peber i. Steg ca. 10 skiver stribet, saltet flæsk i en stor jernpande, og tag dem op, når de er godt stegte. Hæld æggemassen i panden i stegefedtet. Massen steges for jævn varme, indtil massen er stivnet på toppen. Læg flæsket på igen, lige inden den bliver færdig. Serveres på godt, groft rugbrød.

Kategorier
Brød og kager Fastelavn

Fastelavnsmad

Fastelavnsboller

Hvedebrød til fastelavn

I middelalderen var fastelavnsfesten en løssluppen fest, en indledning til 40 dages faste inden påske. Under fasten måtte man ikke spise hvedebrød, mælk og kød, men skulle holde sig til groft brød og fisk. Fasten startede Askeondsag, i år d. 6. februar.

Dagene inden askeonsdag kaldes flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag – og de dage fejredes af alle kræfter med karnevaller, fede kødretter, hvedebrød og masser af øl og vin. Man gjorde grin med både kirkelige og kongelige autoriteter.

I 1536 blev danskerne officielt protestanter i stedet for katolikker, men de gamle spiseregler gik kun langsomt i glemmebogen. Derfor er fine hvedeboller og kager stadig en del af danskernes fastelavnstradition. Vi giver opskrifterne på gammeldags fastelavnsboller efter Madam Mangors fremragende “Kogebog for smaa Husholdninger”

Fastelavnsboller

3 æg

60 gr. sukker

190 gr. smør

50 gr. gær

½ liter sødmælk

1 kg. mel

500 gr. økologiske rosiner

50 gr. meget finthakket appelsinskal

½ tsk. kanel

½ tsk. kardemomme

Pisk æggene med sukkeret. Smelt smør og hæld det i blandingen. Gæren opløses i den lunkne mælk og røres i blandingen. rør halvdelen af melet i, og ælt derefter resten i til en blød dej. sæt til hævning et lunt sted til den har dobbelt størrelse. Ælt så rosiner, appelsinskal og krydderier i dejen. Formes til boller og sættes til hævning igen. Smør dem med æg, drys med sukker og bag ved 200 grader, til de er lysebrune.

De er gode på tebordet med en klassisk Earl Grey som følgesvend !