I Østergaards Køkkenhave bugner det store Hjørnebed af Græskar.
I Aar har været et godt Græskaraar, saa Kokkepigen og Husjomfruen, Forpagterens Kones søster, sylter Græskar, naar de øvrige daglige Pligter tillader det.
De syltede Græskar bruges mest som Garniture til Vinterens mange Vildt- og Kødretter. Et særligt Glas gemmes hvert Aar til Julemiddagen i Folkestuen – det er en Tradition, Fruens Søster startede, da hun begyndte som Husjomfru paa Gaarden i 1905.
Græskarkugler
1 Kg skrællet Græskar udbores med et Kartoffeljern til smaa Kugler. Kog ½ Kg Melis, 2½ dl Eddike og 2½ dl Vand til Sirup med lidt hel Kanel og Hele Nelliker. Kog Græskarkuglerne heri til de er klare. Derpaa lægges de i en skoldet Krukke og overhældes med Siruppen. Krukken bindes straks til.
Græskar som Asier
1 Kg Græskar skaaret i passende , aflange Stykker. 1½ l Eddike og 1 kg Melis koges sammen til en tynd Sirup. Kog Græskarstykkerne med i Siruppen i omtrentlig 10 Minutter. Blandingen køles lidt af. Sirup og Græskarstykker kommes i skoldede Krukker, og bindes straks til.
Græskar med Citronskal
1 kg Græskar skaaret i passende aflange eller firkantede Stykker. Lav et Opkog af ½ kg Melis, 2½ dl Eddike og den revne Skal af to Citroner. Græskarstykkerne koges derefter med heri, til de er klare. Tag stykkerne op, kom dem i en skoldet Krukke. Kog Siruppen ind, og hæld den over Stykkerne. Bind straks Krukken til.
Paa Østergaard spiser Herskabet ogsaa en del Chutney, da Forpagteren holder meget af surt Tilbehør til baade Frokost og Middagsmad. Husjomfruens gode Tomatchutney er en af hans Favoritter.
Husjomfruens fine Tomatchutney
3½ kg Tomater, ½ kg Æbler, ½ kg Rosiner og ½ kg Løg hakkes i Kødhakkemaskinen. Kog Mosen med ½ l Eddike og ½ kg Melis, 1 tsk stødt Ingefær og 1 tsk. Cayennepeber under svag og langsom Varme i 2-3 Timer. Chutneyen skal være kogt helt ud. Fyld paa skoldede Glas, der straks bindes til.
2 kommentarer til “Græskar, græskar, græskar”
hej jeg er ved at skrive en opgave om hvordan hygiejne var i køkkenet fra 1900 til 1970 håber du kan hjælpe mig med svaret
Hej Sabine
Det er en interessant opgave, du har fået der.
I mit eget køkken på herregården mellem 1900 og 1920 er der kun en ting, der hjælper – og det er knofedten ! Vi skrubber og skurer dagligt eller ugentligt vores bordplader med sæbe, så de står lysende hvide. Folkene slæber tit jord og sand ind, når de skal ind i folkestuen, men det klarer vi med en ordentlig skrubbetur en gang om ugen.
Jeg sætter en ære i, at køkkenpersonalet ser rene og propre ud, så vi skifter og vakser jævnligt forklæder, og vi bruger også skåneærmer for at beskytte vores bluser – så går der længere tid mellem de skal vaskes.
Ting, der skal holdes kolde stiller vi i stenkælderen under køkkengulvet – der er køligt både sommer og vinter. Det er vigtigt for os at holde fluer og mug ude ved at overdække skåle og krukker, og ved at opbevare letfordærvelige fødevarer i et flueskab med net.
Ved at nedsalte og ryge kan vi også holde kødvarerne holdbare længere. Hvis der kommer mug på f.eks. syltetøjet kan man dog stryge det af, og give syltetøjet et opkog igen – så kan det sagtens spises ! (især i folkestuen)
Hvis kødet har fået en tanke (som vi siger) kan man skære det dårlige sted væk.
På bondegårdene ser der i modsætning til mit eget pæne og store køkken tit farligt ud ! I de gamle og umoderne bryggerser og køkkener er der masser af fluer, og nogle steder ligger møddingerne tæt på køkkenet.
Bondekonerne er heller ikke altid lige propre – de har sorte fingre fra have- og markarbejde, og mange steder er der ingen toiletter. Man besørger bare direkte i stalden !
Jeg ved også, at bondekonerne ikke tager det så højtideligt med lidt mug på brødet og kødet – det er svært at undgå, når man ikke har en kold kælder at stille tingene i.
Jeg ved ikke så meget om perioden mellem 1930 og 1970 – den kender jeg jo ikke – men prøv at spørg på dit lokale bibliotek efter den bog, der hedder “Køkkenet – Danmarks største arbejdsplads” den er udgivet på Ølgod Museum i 1991. Der står en masse om køkkener og køkkenmodernisering og om køkkenhygiejne.
Ellers kan du prøve at høre, om de har nogle af de gamle håndbøger “Håndbog for Nutidshjem” eller “Dansk Husmoderleksikon” – der står en helt masse om hygiejne i køkkenet.
Held og lykke med opgaven !
Venlig hilsen
Kokkepigen