Endelig nærmer Tiden sig for min Udfrielse. Jeg har nu tilbragt mange Dage i mit Kammer, mens Verden er passeret forbi udenfor. I det nye Skuespilhus paa Kongens Nytorv, som nu tilhører Staden Kjøbenhavn, bliver til stadighed opført de nyeste Pjecer fra Frankrig og de nyeste Operaer fra Italien, skønt Økonomien ikke skulle være god. Jeg hørte fra en god Bekendt, at der netop nu skulle en særlig god Italiensk Sopran, som ret forstaar at synge de højeste Toner rent og i klare Triller.
Byens andre Plaisirer vil snart igen være indenfor Mulighederne. Om faa Dage vil jeg igen bevæge mig blandt Byens øvrige Borgere paa Ulfeldts Plads forbi Skamstøtten, og hilse paa gode Venner og Veninder. Jeg har hørt, at der skulle være en Bjørnetrækker at see der, som har en særlig farlig Bjørn.
Til Morgen konfererede jeg med min Amme om de bedste Muligheder for min Søns Pleje. Hun har indvilget i at blive Aaret ud, og maaske længere. Alt afhænger dog af Forholdene hjemme i Pebringe, og af mine økonomiske Muligheder. Indtil videre ser alt dog ud til at gaa efter Ønske. Jeg havde bedt Katrine om at tilberede lidt Mandelskiver til os, at Ammen kunne se, at vi formaar at servere det bedste. De blev serveret med et lille Glas Kanel-Likør og vakte stor Glæde hos alle.
Mandelskiver
180 Gram søde og 60 Gram bitre Mandler skoldes og finstødes. 250 Gram Hvedemel og 120 Gram Smør rives imellem Hænderne paa et Bord, at det bliver fint, deri kommes tvende revne Citronskaller, 250 Gram Sukker, tre eller fire Æg og de fint stødte Mandler. Alt dette sammenæltes paa Bordet til en lind Dej. Den tillavede og sammenæltede Dej skæres i smaa Stykker, og bankes med en flad Kniv i langagtige Skiver af Størrelse som en Haand er lang og bred, og omtrent en Centimeter tyk. Oven paa kirres de med Ryggen af Kniven, hvorefter de bages til de er lysebrune og haarde, da de saaledes serveres.
2 kommentarer til “21. juni 1750. Udlængsel og udfrielse”
Blev en kokkepige ikke bare smidt ud hvis hun fik et barn? Og havde kokkepiger ammer?
Kære Peter Ole
I 1700-tallet ville det have været meget svært for en tjenestepige eller kokkepige at beholde sit eget barn, hvsi hun var ugift.
Enten var man nødt til at sende barnet væk til andre familiemedlemmer, typisk bedsteforældrene eller en gift søster eller bror. Mange børn af enlige kvinder er vokset op hos slægtninge, frem for hos deres egen mor, hvis hun skulle tjene til dagen og vejen selv.
Kokkepigers spædbørn havde ikke ammer på samme måde som de fine borgerfruer, der hyrede ammer – de hørte til i en lavere social klasse, der ikke benyttede sig af den slags. Men hvis barnet blev sendt væk, kunne en anden småbørnsmoder i landsbyen forbarme sig over det lille spædbarn, og også amme det samtidigt med sit eget. Ellers fik børnene komælk eller vællling at spise. Rigtig mange uægte fødte børn døde som helt små og spæde på grund af dårlig eller forkert kost eller forsømmelse.
Venlig hilsen
Kokkepigen