Categories
Brød og kager Genforeningen

1875. Tre veninder – tre breve

Første Brev

Mine kære søde Veninder

Som Tiden er fløjen siden vi sidst sås i Flensborg. Jeg husker stadig med Glæde vor Tid i Monrads Skole, hvor vi altid sad tæt sammen fra de første Klasser til vi forlod Skolen som voksne Kvinder, hver med sin Skæbne. Min Skæbne har ført mig til Sønder Sejerslev, til denne prægtige Gaard, hvor jeg nu hersker som Fruen i Huset. Det er dog ikke idelig stillesidden, her er mange Gøremaal hver Dag baade ude og inde. Gud ske Lov har vi dog baade Malkepiger og Køkkenpiger. Jeg har lært at sætte stor Pris paa, at Moder lærte mig vel at bestyre et Hushold, og at stege, sylte og bage. Hver Uge kommer Bageren forbi med Brød, den store Bageovn er forlængst bleven revet ned. Men den gode Ovn i det nye Brændekomfur har jeg flittigt benyttet. Jeg vedlægger Opskriften paa Mamas “hvide” Kager i Haabet om at det maa smage Jer lige saa godt som

Jeres gode Veninde

Karen

Andet Brev

Min kære Veninde, kære Karen

Tak for dit kære Brev, som naaede mig her i Flensborg. Anne er bleven gift og er flyttet til Als. Jeg vil svare paa egne Vegne, men vil videresende dit Brev til hende, saa snart det bliver muligt.

Her i Flensborg er det ved at blive svære Tider for os danske. Der kan stadig tales Dansk i Skolen, men Tysk høres stadig mere. Det er dog et Sprog, som allerede beherskes af mange. Husker du den lille Syskole, som blev oprettet af Frk. Johansen og hendes gode Veninde? Her blev der læst højt, leget Sanglege og sunget paa Dansk, medens de ældste Piger lærte de yngste at sy og strikke. Den aarlige Juletræsfest staar stadig i et særligt Skær med smaa Julegaver, Bøger og Legetøj, som var bleven sendt fra København! Tænk sig, at der i Kongens By blev tænkt paa os i vor lille By. Jeg haaber, at det vil være os givet at ses igen. Maaske vil en Lejlighed vises sig ved Juletid. Du og din Familie vil altid være hjerteligt velkomne her i Flensborg.

Din kære Veninde

Marthe

3. Brev

Min allerkæreste Veninde

Endelig naaede dit Brev frem! Siden vi sidst saas, er meget sket. Jeg er nu gift og flyttet til Sundsmark paa Als. Min gode Mand Peter er Lærer paa Skolen i Sønderborg. Her underviser han de ældste Elever i Dansk og Tysk, thi begge Sprog er talt heromkring. Krigen er stadig synlig, skønt der siden er blevet bygget flittigt. I Foraaret tog Krigen endnu et Offer. Min kære gamle Opa, som du nok husker, blev aldrig sig selv efter Nederlaget i 1864. Hans store glæde, Borgergarden, ophørte at eksistere. Fodgardens gamle Uniform hang stadig i Skabet, skønt han ikke havde baaret den siden Kong Frederik den 7. og Grevinde Danner besøgte Borgerforeningen i 1863. Jeg har taget den med herop, skønt den ikke længere kan bruges og nok med Tiden vil blive ædt af Møl. Jeg vil altid savne ham, derfor er den mig et kært Minde.

Men nok Tristesse herfra. Jeg kan se, at du har vedlagt en Opskrift paa Mamas “hvide” Kager, din Moders Stolthed efter anskaffelsen af Brændekomfuret. Maa jeg kvittere med en Opskrift paa Fedtmakroner. Den stammer fra min kære Mands Moder, og bliver ofte bagt her i Hjemmet.

Din gode Veninde

Ingeborg

Mamas “hvide” Kager

1 kg Hvedemel, ½ kg Smør, ½ kg Sukker, finthakket Skal af 2 Citroner, 125 g skoldede (smuttede) Mandler, 1 strøget Tskf Hjortetaksalt, 2 hele Æg, 2 Spsk Fløde

Mulige Klumper i Hjortetaksaltet knuses, dette blandes med Melet, som sigtes, lægges pa Kagebrættet, smuldres fint ud med Smørret og blandes med Sukkeret, Citronskallen og de smuttede, grofthakkede Mandler. Mid i Dejgen laves en Fordybning. Heri slaas de piskede Æg og Fløden, og Dejgen æltes, til den er ensartet, og til den slipper Hænderne. Den udrulles i lange Pølser, ca. 3 cm i Gennemsnit, som lægges paa et fladt Fad og stilles paa et køligt Sted til næste Dag. Pølserne skæres da i skraa Skiver, ca ½ cm tykke, og Kagerne bages ved stærk varme (210 Grader) til de er rustbrune i Kanterne.

Fedtmakroner

250 g ukrydret Svinefedt, 250 g Sukker, 1 helt Æg, ½ kg Mel, 1 strøget spsk Vanillesukker, ½ tskf Hjortetaksalt, 65 g skoldede, grofthakkede Mandler.

Melet sigtes, smuldres med Fedtet, Hjortetaksaltet og Mandlerne (disse kan eventuelt undværes) og æltes med Ægget, til Dejgen er ensartet og slipper Hænderne. Dejgen trilles til smaa Kugler,som sættes paa Pladen og bages ved svag Varme, til de er stivnede. De maa ikke være det mindste gule.

Categories
Bondemad Genforeningen Husholdning Høst Middagsretter Supper

10. August 1866. Tanker i en ny Tid


Nu maa det være ved den Tid, hvor disse mine Tanker bliver nedfældet. Jeg har længe ønsket at fortælle om de nye Tider, og om vor Skæbne efter Nederlaget, som bragte saa megen Ulykke med sig. Størst dog for vor gode Ven og Hjælp Hans, som med Hest og Vogn kørte sårede ved Dybbøl. Han forlod vor Gaard som en rank ung Mand med 2 skinnende Heste spændt for den flunkende Vogn og vendte tilbage som en graanet gammel Mand, liggende i Bunden af en gammel Vogn med 2 udslidte Øg foran. Aldrig mere vil vi se ham svinge sig i Dansen, nu sidder han alene i sit lille Kammer. Hver Dag hjælper han i Gaard og Mark saa godt han kan. Den gamle Hans kommer dog aldrig tilbage.

Forandringerne har vist sig andre Steder. Vor gode Præst i Emmerlev, som var dansk Embedsmand, maatte forflytte sig til nyt Embede i Danmark. En ny Præst er dog kommet til, nu under tysk Lov. Gud være lovet tales der dog stadig dansk i Kirken. Den gode Højskole i Rødding, hvor jeg mødte min kære Mand, er igen aabnet, nu dog kun som Sommerhøjskole for Piger under ledelse af Lærer Cornelius Appel. Han mistede som mange andre sit Embede, og maatte søge nye Veje. Det danske Sprog tales dog stadig.

Her paa vor Gaard er alt dog efterhaanden ved at være ved det gamle. Studene græsser stadig paa de vidtstrakte Enge at fedes op, før de drives til Kvægmarkedet i Tønder i slutningen af September. Min gode Mand Peder sørger stadig over ikke at have kunnet gøre sin Pligt i 1864, da en Ulykke have gjort han blind paa det højre Øje. Jeg er glad ved at han maatte blive hjemme, at vi kunne bygge en god Fremtid sammen i disse svære Tider. Ikke alle er dog bleven hernede, vor gode Nabo Frederik Severinsen har solgt sin Gaard og er dragen nordpaa. Med hjælp fra Peders gamle Forældre blev vi var køberne, vor Gaard er nu 300 Demat stor.

I Aar har Gud været os naadig og givet en god Høst. Vi fejrede den med Gaardens Folk og gode Naboer og Venner. Som vanlig blev der kogt Oksekødsuppe i den store Gruekedel i Bryggerset. Efter Suppen blev Kødet serveret med Peberrodssauce af Peberrod fra vor egen Have. Til sidst blev der givet en god Æblekage. Alle glædede sig over Maden. Det hører til en god Kones smaa Glæder at kunne servere et ordentligt Maaltid i disse svære Tider.

Oxekjødsuppe (efter Sørine Thaarup)

Til en god Suppe er Rumpestykket det bedste, af Mangel deraf tager man af Forkjødet. Til hvert Pund Kiød tages 1 Pot Vand. Naar Kjødet er godt afvasket – thi det maa aldrig henlægges i Vand, for saa trækkes Kraften af Kjødet – kommes i en Suppekjedel med det dertil bestemte kvantum Vand, hvori der kommes Salt, men ikke for meget, thi man kan altid give mere Salt, Kjedlen tildækkes og sættes over Ilden, og der maa nøje passes paa, saasnart Skummet begynder at komme op, da strax at tage det bort. Man kan ikke vige fra Kjedlen inden den er kommen i kog og SKummet er ophørt. Nu kommer man Visken i samt de til Suppen bestem Rødder; i Visken maa man aldrig binde den svære Selleritop, the for det Første gjør den Suppen mørk, dernæst tager den Kraften fra Suppen, og hvad det Værste er, den er ikke sund, især for svage Mennesker. Naar Visk og Rødder er komne i Kjedlen, begynder Suppen atter at skumme; man maa da igjen være lige saa paapassende som før, thi koger først Skummet tilbage i Suppen, saa bliver den aldrig klar. Når Rødderne er møre, da tages de forsigtigt op med en Gaffel og lægges imellem 2 dybe Tallerkner for at holdes varme; Visken bliver i Suppen indtil Kjødet er mørt. Naar dette er kogt nok, tages det op med Kjødgaffelen og lægges i et stort, dybt Fad. Man overstænker den strax med Salt, derpaa dækkes det til med et andet Fad, og man breder derover et rent Viskeklæde. Der passes nu paa at holde det varmt, til det skal anrettes. Suppen sies gjennem en Haarsigte, Kjedlen vaskes godt af, og deri kommes Suppen tilbage igjen. Paa alle Kjødsupper kan man anvende hvilken slags Boller man selv synes, eller, om man vil, bruge Risengryn. Naar man har sat Boller paa Suppen, varmes Terrinen godt, og deri kommes Rødderne, efterat de ere godt afpudsede og skrabede, ifald der skulle være noget mørkt paa dem; de skjæres nu i Stykker efter Behag, og naar Bollerne ere kogte, hældes Suppen over Terrinen, og saa er den færdig at bæres paa Bordet. Til Kjødet kan man anvende Peberrod eller stuvede Sager.

Mål: 1 pot = 1 liter; 1 pund = 500 gram

Kød: rumpestykke er yder- eller inderlår, forkød er tykkam

Rødder: Gulerødder, knoldselleri, pastinak, persillerod (og jeg ville nok også komme porre i suppen)

Risengryn: Hun mener ikke, at man skal komme risengryn i suppen, men at man skal servere den med toppe af kogt risengryn ved siden af. Man laver dem ved at koge grødris i vand som til grød (undlad salt, ellers bliver de ikke møre), og, når grøden er færdig, presse den ned i en kop eller lille skål, og lade den køle af til dagen efter, hvor man vender den stivnede ristop ud og pynter den med nogle af de rødder, man har kogt i suppen.

 

 

 

 

 

Categories
Bondemad Frokostretter Genforeningen Middagsretter

15. Juli 1864. Et Brev fra en Soldat

Min kiære Pige

Det giør mig ondt at maatte forlade dig i saa svære Tider. Du boede saa trygt i det lille Huus i Sønderborg, som vi efter denne Krig haabede skulle blive vor trygge Bolig, hvor vi kunne opfostre vore Børn. Ak, det skulle ikke saa være. Tysken bombede vor lille By den 2. April. Da jeg vendte tilbage med mit Kompagni efter vort traurige Nederlag ved Danevirke var alt bort. Vor Fremtid laa i Ruiner. Gud være lovet at du stadig har din Fader og Moder paa deres lille Gaard inde paa Øen, hvor du kan være tryg. Et skønt Sted at komme i den Tid, hvor jeg stadig befandt mig på Als.

Den Vaabenhvile, som var bleven undertegnet den 12. Mai, varede  til 25. Juni, men da var det forbi. Tysken havde forberedt sig godt, og  Natten mellem den 28. og 29. Juni satte de under Dække af Kanonild over Sundet i Baade og gik i Land paa Als. Skønt det gode Skib Rolf Krake befandt sig nær vor Ø, kom det dog ikke til vor Forsvar. Rask gik de frem trods Modstand fra vore tapre Soldater, intet steds var Modstand mulig. Mange tapre danske Soldater ligger nu under Mulde. Da det endelig blev klart, at vi maatte forlade vore Stillinger, begav vi os til Kegnæs under Dække af de særegne smalle alsiske Veje. Her laa Skibe, som førte os til bort. Vort Tilbagetog skete i god Orden, men under store Trusler fra en Magt, som ej kunne stoppes.

Dette Brev er skreven ved en god Vens Hjælp. Jeg blev saaret under Slaget, og har siden opholdt mig hos en god Ven. Han har en Gaard paa Fyn nær Lundager. Her er alt Fred, intet ondt synes at være naaet hertil, skønt Tysken har fortsat sin færd gennem Jylland. Hans Hustru satte Pris paa det eneste, jeg kunne give, Madam Mangors Kogebog for Soldaten i Felten. Den her staaet mig og mine Kammerater bi mangen Gang, naar vi havde nødigt selv at fouragere. Medens jeg har skreven dette Brev, har jeg kunnet dufte den herligste Flæske-Æggekage. Flæsk, Æg og Mælk findes her stadig, jeg befinder mig i Edens Have.

Maa Gud staa os alle bi i disse svære Tider, og maa vort Gensyn skee snart. Nogen Fremtid i Sønderborg ser jeg ikke længere, men maaske kan vi finde en Bolig herovre, naar Krigen er forbi. Jeg skriver snarest, at du kan faa Besked om vor Fremtid.

Din

Severin

 

Flæske-Æggekage

Dersom man har tilbageholdt noget af sit udleverede Flæsk, og kan erholde nogle Æg, kan deraf laves en Æggekage.

Røget eller saltet flæsk skæres i Skiver og steges på Panden, omtrent 6 Skiver. 6 hele Æg pidskes godt med en Skeeful Meel og lidt Salt i et Fad, derpaa kommes 6 Spiseskeer Mælk deri, haves dette ikke, da ligesaameget Vand, naar dette atter er godt Pidsket, heldes det over Flæsket, og det steges nu ved en langsom Ild til Æggene er stivnede.

Ynder man det, da kan den vendes og steges ligeledes paa den anden Side.

Istedetfor Flæsk kan der i denne Kage anvendes Hvedebrød, som da skjæres i Skiver og steges paa Panden paa begge Sider i Smør eller Fedt.

Categories
Fester og gæster Jul Middagsretter Skaldyr Sovs og saucer Vildt

1901. Ind i det nye Aarhundrede

Denne Artikel blev publiceret i Illustreret Tidende Januar 1901

Mine kære Læsere

Maa det være  mig tilladt at indlede denne lille Artikel med Ønsket om et godt Nytaar her ved Tærskelen til et nyt Aarhundrede. Maatte det bringe Alle Fred, Glæde og Velstand.

herren-og-fruenJulen er en Tid at samles fra Nær og Fjern i den store Villa paa Frederiksberg Allé. Særligt Besøget fra det unge nygifte  Ægtepaar fra Østergaard paa Djursland var en særlig Glæde. Det bragte Minder om et dejligt Sommer-Bryllup med Lys og Glæde, som er godt at mindes i denne mørke Tid. Jeg haaber, at De, kære Læser, stadig har min Artikel herfra i frisk Erindring.

Dagene mellem Jul og Nytaar er i alle Hjem en Hvirvelvind af Familiebesøg, Koncerter og Teater. Og et ungt Ægtepar paa Besøg i Hovedstaden har gerne mange Gøremaal. Udstillingen i Panoptikon med særlig Natbelysning gjorde Indtryk, ligesom Forestillingen Det nye Aarhundrede i Casinoteatret gav Anledning til megen Diskussion.

_ank6945

Denne Nytaarsaften blev indledt med en Middag i Hjemmet, bestaaende af baade ristede og friske Østers fra Vendsyssel, Dyreryg a la Genièvre, leveret af den unge Justesen, som er en ivrig Jæger, og til sidst en Isbombe fra Jostys. Der blev serveret baade god Champagne og fremragende Vine til Maaltidet, saa Alle var opløftede, da de blev afhentet af den bestilte Droske for at køre til Scala, hvor der var bestilt en Loge.

danmark-godt-nytaarDet blev en løssluppen Aften, som først sluttede med Midnat, hvor alle bevægede til til Raadhuspladsen for at høre det nye Ur slaa Timeslaget til det nye Aarhundrede. Det blev dog en særpræget Oplevelse, Københavnerne havde opsparet et stort Forraad af Kinesere, Kanonslag, Raketter, Bomber og Skruptudser, som ganske overdøvede Timeslagene.

Vel hjemkommen fik vi alle ønsket hinanden Godt Nytaar med haabet om atter at maatte ses i det nye Aar.

Ristede Østers (Escoffier)

Naar Østerserne er aabnede, lader man dem ligge i de dybe Skaller, sætter dem godt fast paa en Bakke med Salt, drypper dem med en draabe Citronsaft, strør lidt meget fint Peber over dem og sætter dem i en hed Ovn, for at Overfladen hurtigt kan blive pocheret.

Serveres paa Serviet. 1 Teskefuld af Escoffiers “Djævle-Sauce” kommes over hver Østers; anrettes straks. (I stedet for Djævle-Sauce kan Tabasco benyttes.)

Dyreryg a la Genièvre (Escoffier)

Ryggen spækkes og steges. Panden skyles med et lille Glas afbrændt Genever, der tilsættes 1 knust Enebær og 85 Gram meget tyk Fløde. Fløden indkoges til det halve, og Saucens Tilberedning afsluttes med et Par Spiseskefulde Peber-Sauce og et par Draaber Citronsaft. Saucen anrettes sammen med Ryggen, og desuden sættes nogle varme, meget let sødede stuvede Æbler paa Bordet.

Peber-Sauce (Escoffier)

60 Gram Smør, 60 Gram Olie, 800 Gram raa Mirepoix (lige dele Gulerod, Løg og Selleri i Tern), 2000 Gram Kød og Ben af Vildt, 1 Liter hvid Vin, 3 Liter  Vildt-Bouillon, 1 Liter Sauce Espagnole.

Mirepoixen svitses i Smør og Olie og blandes derefter med Kødet og Benene. Naar det hele er godt brunet og Fedtet fjærnet, overhældes det med Eddiken og Vinen. Derpaa lader man det koge trekvart Time og tilsætter saa Vildt -Bouillon og Sauce Espagnole. Laaget lægges paa Panden, som sættes over jævn Ild og koger smaat i tre Timer. Panden tages derefter af Ilden, og Saucen hældes gennem en fin Si over i en Terrin, man maa sørge for, at al Saften presses godt ud. Atter tilsættes Vildt-Bouillon og Marinade, blandet sammen, saaledes at der i alt bliver 3 Liter Sauce, som sættes over Ilden i en høj, tyk Stegegrude og koges sagte, saa længe det skummer. Da Kvantummet efterhaanden fomindskes betydeligt, skal det, efter at være siet gennem Musselin, fyldes i en mindre Gryde eller Kasserolle og koges, til der kun er 1 Liter tilbage.

Kan evt. tilsættes 125 Gram Smør for hver Liter.

 

 

 

 

 

 

 

Categories
Desserter Jul Middagsretter

1908. En jul i gode Venners Lag

I Anledning af Julens Højtid vil vi denne Gang besøge den lille Herregaard Østergaard paa Djursland og den livlige Familie Justesen. Artiklen blev først publiceret i  Illustreret Familiejournal.

Herregaarden vinter

Mine kære Læsere

Det var en stor Glæde i denne Jul at besøge den kære Familie Justesen paa deres lille Herregaard i Jylland. Tidens moderne Transportmidler gjorde min Rejse hurtig og behagelig, og en Landauer passende udstyret med varme Tæpper og en god Kørefrakke sørgede for en god Transport til Østergaard. Synet af de smukke Bygninger over Vinterens bare Marker forstærkede Forventningerne om en hjertelig Velkomst hos Justesens og deres tre livlige Døtre. Og mine Forventninger, blev ikke gjort til Skamme, det blev en lykkelig og festlig Tid.

_ank6929Jeg ankom en lille Uge før den store Aften, og havde derfor Lejlighed til at udveksle Erfaring med Husets kapable Kokkepige. Menuen Juleaften stod som altid paa Gaas, som blev tilberedt a l’Allemande. Den kære Escoffier mente, at Gaas kun skulle anrettes ved borgerlige Middage. Han fik dog Æren af at give Opskriften paa Engelsk Ris-Budding, som denne Jul afløste den Risengrød, som ellers blev serveret.

_ank6866

Juletræet stod herligt pyntet i Havestuen, da vi satte os til Bords Juleaften. I Køkkenet var der stadig Travlhed, men ogsaa her sænkede Julefreden sig, før Aftenen var til Ende. Juletræet stod tændt, og Fruen i Huset satte sig til Pianoet for at akkompagnere Alle i Julens Sange. Derefter var det Tid at dele Gaver ud. De skønne Dukker, jeg havde med fra Liberty’s Stormagasin, vakte Lykke, ligesom Fruen var glad for den lille Sølv-Broche, skabt af Archibald Knox og købt samme Sted.

Som det nok ogsaa er Skik hos Dem, kære Læser, er 1. Juledag Tid at se Familien. Her i Familien gjaldt det Besøg fra Aalborg, hvor Justesens Broder og hans Familie bor. Det blev en god Middag i Julens Tegn, hvor baade Børn og Voksne nød den gode Mad. Om Eftermiddagen var det Tid til Passiar, mens Børnene legede med deres Gaver. Traditionen tro kom Gaardens Ansatte forbi for at ønske glædelig Jul. Der var en lille Gave til alle, som Skikken byder.

_ank6982Mit Besøg sluttede den 3. Juledag, hvor jeg tog en hjertelig Afsked med Familien og med de dygtige Piger i Køkkenet. Jeg haaber, at De, kære Læser, har haft Glæde ved at læse denne lille Beretning, et Jule-Billede fra en lykkelig Familie.

 

Gaas a l’Allemande (Escoffier)

Benet tages ud af Gaasens Bryst; den krydres indvendig og fyldes med firdelte, skrællede, for Kærnehuset befriede Æbler, som er halvkogte i Smør.

Aabningerne syes sammen og Fuglen tilberedes langsomt à la braise og dryppes af og til med  Fedt.

Naar Gaasen er stegt igennem, anrettes den og omgives med skrællede Æbler, hvis Kærnehus er stukket ud med en rørformet Kniv, og som derefter er kogt i Smør og fyldt med Ribsgelé.

Tre fjerdedele af Fedtet hældes fra, Bradepanden skylles med det nødvendige Kvantum god Stegesaucem, hvorefter Saucen sies og anrettes særskilt.

Engelsk Ris-Budding

Kvantum til denne Budding er følgende: – 180 Gram Ris, 1 Liter Mælk (tilsat Aroma efter Behag), 60 Gram Sukker og 90 Gram Smør. Risengrynene bør være temmelig faste, men hele Blandingen skal være nogenlunde flydende. Tilberedningen jævnes med 3 Æg, hvorefter den hældes i et Postejfad og koges i Ovnen. Saa snart Buddingen tages ud af Ovnen, bestrøs dens Overfalde med Glassur-Sukker (Flormelis).

Categories
1. Verdenskrig Desserter Drinks og drikke Europa Fester og gæster Fisk Ikke kategoriseret

1917. Et bryllup i Krigens Skygge

Denne Artikel blev først publiceret i Marts 1917 i London Illustrated News.

slottet

Mine kære Læsere

I disse haarde Tider er det altid en Glæde at se unge Mennesker med Livet foran sig og Lykke i Sindet blive smedet i Hymens Lænker i nærvær af Familie og Venner. Dette sket for nylig paa det smukke Fairweather Manor, da Husets yngste Søn, Major Henry James  “Jamesey” Fairweather blev viet til den yndige Lady Juliette Fogland.

Som det er Skik i de højere Kredse her i Landet samledes Gæsterne i Dagene forinden. Det gav Tid til at genoptage gamle Forbindelser og Venskaber mellem de mange Grene af den sprudlende Familie med Entourage. De mange Gæster blev beværtet paa det hjerteligste, skønt Krigen dog gjorde et vist Indhug i Antallet af Retter paa Middagsbordet.

Dagen før Brylluppet afholdtes en Mindegudstjeneste for Afdøde i Krigens Tjeneste. Familien gjorde mig den store Glæde at optage min Søn, Peter Sunderland, paa Navnelisten, som oplæstes. Det var en højtidelig Stund, som dog ikke afholdt Selskabet fra den traditionelle Selskabelighed i løbet af Dagen og Aftenen. De mange Officerer paa Orlov gjorde deres til Festlighederne ved at introducere en Cocktail fra Paris, French 75, som gjorde et pænt indhug i Lagrene af Champagne og Cognac. Den russiske Del af Familien foretrak dog deres traditionelle Vodka.

Paa Bryllupsdagen blev i Slottets Kapel forrettet et rigtigt Krigsbryllup, hvor en ung Officer blev viet til sit Hjertes Udkaarne, før han igen skulle gøre Tjeneste ved Fronten. I de sidste Aar er mange saadanne Bryllupper blevet gennemført i Landets Kirker. Ofte har Bruden senere faaet en sørgelig Meddelelse, som har gjort alle Forhaabninger om en lykkelig Fremtid til Skamme.

fm-bryllup3Brylluppet mellem den unge Lord Fairweather og Lady Juliette fandt Sted kl. 13 i Slottets smukke Kapel under overværelse af Gæster fra Nær og Fjern. Det unge Par blev viet af Ærkebispen af Canterbury, Lord Montgomery “Monty” Drake, som er en nær Ven af Familien. Blandt Salmerne var Jerusalem, for nylig sat i Toner af Hubert Parry. Den unge Lady Elisabeth Fitzgerald sang smukt for det unge Par. Efter Vielsen blev budt paa et Glas Champagne og afholdt Taler fra Trappen i Slottets smukke Hall. Herefter blev Brudeparret præsenteret for Gaver fra baade Høj og Lav, alle ville gerne lykønske det smukke Par.

Aftenens store Dinner var et prægtigt Skue. Damerne havde iført sig deres smukkeste Kjoler, og Mændene var i Kjole og hvidt eller Galla-Uniform. Det var som et helt Kor af Paradisfugle havde slaaet sig ned. Blandt de mange Retter vil jeg især fremhæve en Sole au Chambertin, hvis lige jeg ikke har smagt siden min Tid hos Escoffier. En meget smuk Coupes Venus afsluttede Maaltidet. Selskabet sluttede med Dans i den store Sal, hvor Brudeparret efter Sædvane dansede for.

Næste Dag stod i Afskedens Tegn. I disse Tider er Haabet om et snarligt Gensyn det største Ønske, maa det være alle givet igen at mødes i festligt Lag.


French 75

3 Centiliter Cognac (Gin kan ogsaa benyttes), lidt simpel Sirup (se opskrift på Punch Romaine) og 1,5 Centiliter Citronsaft rystes godt med Is og sies over i afkølede Champagneglas, som herefter fyldes med Champagne.

Sole au Chambertin (Escoffier)

En Søtunge eller Rødtunge krydres og pocheres i et Fad, der er smurt med Smør, og hvori er hæld 2 Deciliter Chambertin Vin. Saa snart den er pocheret, tages den op, lægges paa et Fad og holdes meget varm. Vinen, i hvilken Tungen er pocheret, indkoges til det halve, og der tilsættes lidt friskstødt Peber samt 2 á 3 Draaber Citronsaft. Det hele jævnes med en klump blandet Smør (Smør og Hvedemel) af Størrelse som en Valnød og til sidst tilsættes 45 Gram almindeligt Smør.

Coupes Venus (Escoffier)

Skaalene fyldes halvt med Vanille-Is-Creme. (hertil benyttes Portions-Skaal.)

I midten af hver Skaal anbringes en lille Fersken, pocheret i en Vanille-Sirup, og ovenpaa lægges et lille, meget rødt Kirsebær.

Rundt om Fersknerne lægges en Stribe Chantilly-Creme.

Chantilly-Crème

Tag noget stiv of temmelig tyk Fløde og pis den, indtil den er saa stiv, at den hænger fast ved Piskeren. Tilsæt 250 Gram Sukker for hver Liter Fløde, og giv det smag med Vanille- eller Frugt-Essens. (Her vil Kokkepige nok bruge rigtig Vanille.)

Ligegyldig hvad denne Crème skal bruges til, skal den altid om muligt tilberedes i sidste Øjeblik.

alice-millerFairweather Manor er et stort internationalt rollespil, som finder sted på slottet Zamek Moszna i Polen. Her deltog Alice Miller som journalist – og ovenstående artikel er resultatet heraf. Vil man vide mere, kan man se mere på hjemmesiden for Fairweather Manor.

 

Categories
1. Verdenskrig Drinks og drikke Fester og gæster Ikke kategoriseret Middagsretter Supper Vildt

1914. Et Selskab i Bedford Square

Denne Artikel blev først trykt i Ilustreret Tidende i Oktober 1914.

billede1

Mine kære Læsere

Maa det være mig tilladt atter at give et lille Øiebliks-Billede fra London, og fra mit elskede Hus i Bedford Square, som jeg nu i nogle Aar har været saa lykkelig at bebo med min Søn Peter Sunderland. Hver Dag nyder jeg at spadsere paa den smukke Plads, og ofte gaar jeg ogsaa til British Museum for der at se de smukke Genstande alle Tider og Steder. I disse Tider er det godt at foretage en Rejse i Aanden og mindes de mange Steder, vi sammen har besøgt.

Anledningen til dette lille Skriveri er dog mere lykkeligt. Min Søn fejrede nyligen sin Fødselsdag med et Selskab for Venner og Bekendte, baade yngre og ældre. Som altid skulle det være livligt, og da vort Hus ikke er stort, valgte jeg at at anrette Maden paa et langt Bord, sætte Tallerkner, Bestik og Servietter i hver ende, og lade Gæsterne cirkulere. Dog var der Mulighed for de lidt ældre Gæster at sætte sig. Blandt de smaa varme Retter var Fasan a la Normande, som jeg lærte at kende i min Tid i Køkkenet under den store Escoffier, smaa Butterdejgsmuslingeskaller med stuvet Hummer og Asparges og andre lækkerier. Til disse Retter blev serveret en god Bordeaux, eller Claret, som Vinen benævnes herovre, samt Champagne Piper-Heidsieck, som er Husets Favorit. Paa Bordet blev ogsaa sat Punch Romaine, som kunne klare Ganen mellem Retterne.

bedford-square-1913Selskabet var muntert, de nyeste Toner blev spillet og sunget, og trods den sene Aarstid blev der gaaet Tur paa Pladsen og i vor lille Have. Den unge Maler Stanley Spencer, som var blandt Gæsterne, talte varmt for at gøre sin Pligt og lade sig indrullere i Hæren, et Emne, som optager mange unge engelske Mænd i disse Tider. Det gav Anledning til megen Diskussion.

Til slut brød det glade Selskab dog op, og alle gik hver til sit. Forinden blev serveret en klar Skildpaddesuppe, og vi skiltes med ønsket om trods Krig og Ulykke at ses igen.

Fasan a la Normande (Escoffier)

Fasanen brunes i Smør, og imedens skrælles, firdeles, hakkes og rystes let i Smør 6 middelstore Æbler.

Paa Bunden af en Terrine lægges et Lag af de saaledes tilberedte Æbler; oven paa dem stilles den brunede Fasan; denne omgives med Resten af Æblerne; vædes med et Par Spiseskefulde kold Fløde; Terrinen dækkes til og sættes 20 á 28 Minutter i Ovnen.

Fasanen anrettes, som den staar i Terrinen.

Punch Romaine

3 Liter knust Is, ½ Liter simpel Sirup, 1 Liter Champagne, ½ Liter Hvidvin, 2 Deciliter friskpresset Appelsinjuice og 4 Spiseskefulde Citronsaft blandes godt (i disse moderne Tider bør en Blender anvendes) og hældes i dessertglas. Kom lidt hvid Rom over og pynt med Appelsinskal. (Spises med Ske som en Sorbet.)

Simpel Sirup: 375 Gram Sukker koges med 2,5 Deciliter Vand i 1 Minut eller til Siruppen er klar. Afkøles før brug.

Klar Skildpaddesuppe

½ Fedekalvehoved, 2 Gulerødder, 200 Gram raa Skinke, 2 Kg Kalveskank, 1 Porre, 1 Selleri, 1 Løg, 2 Nelliker, 1 Suppevisk, 2 Vinglas Madeira, 1 Teskefuld frisk Citronsaft, 4 Liter Vand, samme Kødboller, smaa Fiskeboller, Æggeboller, Æggehvide og Skal af 2 Æg, 250 Gram mager Oksekød.

Kalvehovedet udvandes 24 Timer i Salt og Vand. Hovedkødet skæres fra saa helt som muligt (Hjerne og Tunge lægges til Side til andet Brug) og Benene knækkes. Det hele sættes over Ilden i koldt, saltet Vand, saa meget, at Vandet lige staar over. Det koger op, skummes og sies. Kødes og Benene vaskes igen i koldt Vand og kommes straks tilbage i Gryden sammen med Kalveskanken og overhældes med 4 Liter Vand; naar dette koger og er skummet, kommes de rensede Urter og Krydderier i; Suppen skummes og koges sagte under Laag i 3-4 Timer, ligesom Hovedet er stort til. Sies igennem et Stykket Tøj. Hovedkødet lægges tilside med et let Pres paa. Naar Suppen er kold, skummes al Fedtet fra og Suppen klares med det groftskrabede Oksekød, Æggehvider og Æggeskal. Den klarede, siede Suppe kommes tilbage i Gryden, gives et Opkog og smages til med Vin (Madeira) og Citronsaft. Hovedkødet, som er skaaret i smaa Firkanter eller fine Strimler, Kød- og Fiskeboller, samt Æggeboller kommes paa. Til Skildpaddesuppe kan serveres Ispunch.

 

Categories
Desserter Husholdning Ikke kategoriseret

9. September 1917. En Kokkepiges Erindringer

my-guestsMin kære læser

Europa, ja hele Verden, er nu i svære Tider, overalt er Krigen nærværende. Selv i den mindste Hytte naar Krigen og dens Følgesvend Rationering frem. De gladere Stunder, hvor Fru Fortunas Horn løb over af Mælk og Honning, er længst svundne. Maa det derfor være mig tilladt igen at publicere mine gamle Artikler, saaledes at vi gennem Erindringen igen kan besøge gode Minder og forsvundne Steder.

Først må jeg dog præsentere mig til de af mine Læsere, som endnu ikke er bekendte med mit Arbejde. Jeg blev født i Aaret 1860  i Kobenhavn som Alice Møller, og rejste efter et Ophold i et bedre Køkken til London, hvor jeg i 1890 fik Arbejde paa Savoy Hotel under den store Escoffier. Den følgende Tid bragte baade Ægtemand og Barn, og mit Talent for Skriverier om Stort og Smaat i Køkkenet bragte mig stor Succes i danske og engelske Magasiner, her under Navnet Alice Miller.

Et Hus paa det smukke Bedford Square var Kronen paa Værket. Her blev afholdt Selskaber for Høj og Lav, blot de værdsatte mit Køkken og kunne berige Samtalen ved mit Bord. Rejser til Europas Hovedsteder, smukke Landskaber og mange Thermale Bade fra Marienbad til Merano blev ogsa en Del af mit Liv og mine Skriverier. Jeg haaber, at De, ærede Læser, vil tage godt mod mine gamle Minder, men dog altid huske den gamle Bardes Ord: All the World’s a Stage and all the Men and Women are merely Players….

Dog vil jeg lige her paa Falderebet divertere med en Dessert, som til fulde udnytte Aarstidens Frugt – Æblet. Opskriften stammer fra Escoffiers klassiske Kogebog.

Pommes d’Irene

Vælg nogle smukke Æbler, skræl dem og kog dem i en god Sukkersirup, men saaledes at de er temmelig faste. Tag med stor Forsigtighed Kødet ud af dem, men ikke før de er blevet kolde, saaledes at de bliver som en slags Kasser. Gnid det udtagne Kød gennem en Si, sød det med Vanille-Sukker og læg deraf et Lag paa Bunden af hvert Æble. Fyld derefter disse Æblekasser med Vanille-Is, blandet med Puré af kogte Blommer (½ Puré til 1 Del Is).

Isen dækkes med Italiensk Marengs, blandet med Kirsch, sættes i Ovnen, til den er brunet, og serveres øjeblikkeligt.

Italiensk Marengs

500 Gram allerbedste Flormelis og 8 Æggehvider blandes sammen i en ufortinnet Kobberskaal, som sætte ovenpaa Ovnen, saaledes at Indholdet bliver lunket.

Marengs-Massen piskes, indtil den er i Stand til at spænde mellem Risets Grene. Hvis den ikke skal bruges med det samme, lægges Dejgen i en lille Skaal, dækkes med et rundt Stykke Papir og stilles paa et koldt Sted.

 

 

 

Categories
Desserter Syltning mv.

21. Iulii 1800. Sommer er kommen

Kaffeslabberads i storstuenSommeren er til stadighed vexlende. Det ene Øieblok straaler Solen paa Himmelen for strax derpaa at afløses af Skyer og Regn. Paa Markerne staar Kornet høit og strunkt. Om Gud vil, vil Høsten i Aar blive god, at Lo og Lade kan blive fyldte.

Frederik er stadig glad og fro i sin Plads. Arbeidet er rimelige, Føden er god, og i Gaar drak han Kaffe med Husbond i Stuen, serveret af den søde Anna. Husbond fremsagde her et Digt, han havde lært i sin Ungdom paa en Reise til Odense. Frederik lærte strax de ædle Ord, at han selv senere kan fremsige dem ved passende Leiligheder. Karoline og ieg havde Leilighed at høre dem, da han besøgte os her til morgen: Som Venskab, saa din Saft, du ædle Mokka Frugt, Bør være reen og stærk og varm og umisbrugt. 

I min lille Have er Frugtbuskene nu ved at give de første Frugter. Ak, ieg erindrer den Tid, da ieg tienteHybenblomster paa den store Herregaard. Her var der Ferskner og Druer i Væxthuset, Kirsebær og Blommer i Haven og de skønneste Frugtbuske og Æbletræer. I Køkkenet havde vi raadighed over Sukker og Krydderier, som nu kun siældent ses. Heldigvis har Peter netop sendt Sukker fra Langeland. Ieg tør ei spørge, hvorledes det er bleven fremskaffet. Det skal bruges til Rips fra vor lille Have og Hyben fra Grøftekanten. Kun saaledes kan de gode Bær gemmes til den mørke Vinter igen vender tilbage.

Karoline er stadig lidt svagelig, trods det gode og varme Veir. . Hver Dag sætter ieg hende i Solen, at hun kan blive Rask under de velsignede Straaler. Intet synes dog at hiælpe. Hver Nat maa ieg hiælpe hende at sidde ret i Sengen, at hun ikke kvæles i sin Hoste. Ieg beder hver Dag til den gode Gud at den forsvinder, at min lille Sol igen kan skinne i Stuerne og sprede Glæde. Dette Haab synes dog stadig mindre. Som Rosen skal hun henrinde, kun kort vil hun blomstre.

Hele Rips at sylte

Halvparten røde og halvparte hvide vel mode Rips pille Stilkene rent af. Til hver saadant Pund Rips tages tre Fierdingpund revet Sukker. Naar dette har kongt tilsammen temmelig tykt, da hensættes det i Krukker og tillukkes.

Hele syltede Hyben.

Kort før Hybnerne er modne, nemlig de store Engelske Hyben, skieres i den øverste Ende af den et lidet, rundt Hul,hvoraf alle Kiernerne udpilles, men Silkene blive ved dem. Til at Pund Hyben hører et Pund Sukker, som, kogt til en temmelig tyk Sirup, kommes paa Hybnerne, der tilligemed Sukkeret faar et lidet Opkog. Naar de har staaet otte Dage i en Krukke, frahældes Saften, som opkoges til en meget tyk Sirup, hvori, til Siruppens Forfriskning, skal et stykke Sukker. Hybnerne skal derpaa deri, for at koges lidet, da saa, at de blive hele; hvorefter de fratages og sættes i Krukker, og, naar de er kolde, tilbindes.

 

 

Categories
Bondemad Brød og kager Ikke kategoriseret

11. Iunii 1800. Et Brev fra Langeland

Fra bryggersMin allerkiæreste Hustruu

Alt for lang Tid er forløbet, siden ieg sidst hørte nyt fra det Hiemlige. Mit Arbeide her er endnu langt fra færdig, men ieg haaber, at du har kunnet klare alt, skiønt du har været ene. Forhaabentlig er intet skeet i Huset eller de kiære Børn. Den lille Karoline hostede slemt sidst ieg saa hende, men syntes Glad og Tilfreds.

Her er mit Arbeide endnu ikke afsluttet. Nye Opgaver føies bestandig til de Gamle. Ieg haaber snart at komme paa Besøg, men maa saa atter vende tilbage til mit gode Arbeide. Om ieg er heldig, vil der være Opgaver at udføre hele dette Aar.

Min Bolig er en god Seng hos Peter Andersen og Hustru, hvor ieg ogsaa indtager mit Aftenmaaltid. Den gode Kone her bager gode Brød, som erholder deres Friskhed længe. Ieg har vedhæftet en Opskrift fra Mouriers Optegnelser, som hun sværger til. Det er det gode Suurbrød, som hun bage ved særlige Leiligheder, dækket med Kummen fra Haven.

Den megen Aktivitet og de mange Haandværkere, som er beskæftiget, er nok en god Kilde til Indtægter for Familien, især da Børnene nu er kommen god i Vei med gode Pladser paa Gaardene omkring. Kun den ældste Søn Søren er stadig hiemme. Han skal giftes til Sommer med Naboens Katrine, et solidt Parti, som Forældrene aftalte allerede da Børnene var smaa. De er Trolovede, men Brylluppet skal først staa til Skt. Hans. Hun er bor dog allerede paa Gaarden, og fungere som hans Hustru i alle former undtagen af Navn.  Gid vor Søn Frederik kan finde en god Kone, gerne med en lille Indtægt. Forhaabentlig kan vi spare en smule, at de kan faa lidt klingende Mønt at starte med.

Ieg vil nu slutte mit Brev med de bedste Ønsker til Eder Alle og med Haab om snarest at maatte høre Nyt hiemmefra. Lad det nu ikke vare for længe med det Brev.

Din

Peter Sorensøn

Om Suurbrød

Hertil udfordres Surdeig af Rugsigtemel som man erholder for første Gang, ved at hensætte en Portion af den gjærede Deig naar man bage Sigtebrød, og lader denne staae og blive suur.

Deigen lægges af Rugsigtemel og Vand, hvori Surdeigen er opløst tilligemed lidt Gjær. Denne Deig æltes vel om aftenen og staar da tildækkes for at raske sig (hæve) til næste Mrogen. Nu friskes eller udblødes Deigen atter i lunkent Vand, tillige med lidt mere Gjær, saa at den bliver saa jævn som en tyk Vælling, og deri indæltes da igjen den behørige Del Rugsigtemel for at give Deigen en sædvanlig Fasthed, dog iagttages at den lægges temmelig lind. Denne Deig lader man atter raske sig men den maa have god Tid til at modtage Gjæringen, hvorefter den slaaes op i samm Brød paa omtrent 1 Pund som trilles i lidt Kummen udvendig paa. Disse Brød staa da atter og vaskes lidt, hvorefter de overstryges, ovnsættes og gives den fornødne Bægt.

Af Deigen tages det Behøvende til Surdeig, førend den friskes i Vandet, der hensættes paa et køligt Sted, naar det skal gemmes længe, og tildækkes med et fugtigt Klæde eller overstryges med lidt Saltlage for at Deigen kan beholde sin Fugtighed og ikke skal sætte Skorpe.

Naar man ynder noget suurt Brød, udfordres megen Suurdeig hertil, og i det mindste en sjettedel Surdeig af den hele lagde Deigs Masse, saa man til hver fem Pund Deig bør have have et Pund Surdeig. Er Suurdeigen meget gammel kan vel noget mindre være tiltrækkeligt, men dette og alt andet Brød, som man vil friske med Vand, behøver meget og kraftigt Gæringsmiddel og altid noget Gær med Surdeigen. Ligeledes behøver det langs med tilbørlig Kraftning for at blive godt og løftet.

Om Brød og Brødbagning eller Anvisning for Landmanden i den nordligtemperede Zone, til Brødproducenternes Behandling, for deraf at bage det bedste Brød. Forfattet af Charles Mourier. København 1821.

 

Brødovn, lukket