Tag: historiske opskrifter

Kategorier
1. Verdenskrig Bondemad Frokostretter Genforeningen Middagsretter

20. September 1915. Brev fra en By i Champagne.

 

 

 

Min allerkæreste Ruth

Tak for det smukke Billede, du har sendt mig. Jeg har lagt det nær mit Hjerte, at du altid kan være mig nær, selv i disse Tider. Det er mit største Ønske, at jeg atter kan være dig nær hjemme i Sønderborg. Det har dog nok lange Udsigter.

Den By, vi nu befinder os i, er bleven haardt ramt i de sidste Slag. Der er kun faa indbyggere tilbage, og de enkelte, som ikke har kunnet finde Husly hos Familie og Venner andetsteds, maa bo som Troglodyter – Huleboere – under de udbombede Huse. Selv Kirken er det ikke længere muligt at søge Ly i, ruineret som den er og uden Sjælesørger. Selv er vi ogsaa blevet jaget i Undergrunden, selvom det ikke er saa skrækkeligt som i Skyttegravene. Føden er tilstrækkelig, men Brød, Smør, Pølse, Marmelade og alt det andet gode, som I sender hjemmefra, gør Tilværelsen mere udholdelig hernede. Jeg haaber, at de nye Bestemmelser angaaende Høsten ikke er alt for slemme.

Forgangne Uge var vi i Skyttegravene, et Gudsforladt Sted at befinde sig. Marchen dertil gik igennem Landskaber, som tidligere havde været store Skove, men som nu var som Forgaarden til Dødsriget. I Skyttegravene kunne vi se over til Franskmændene. Der var enkelte Skærmydsler i vor Del af Fronten, men ikke saa slemme som lidt længere Sydpaa. Vi benyttede det meste af Tiden paa Venten, men havde dog Tid til at fouragere bag Linjerne. Der var rigeligt med Kartofler. De er gode at koge, og Smørret, du sendte, gjorde god Nytte, da vi først var kommet tilbage til vor Hule. Jeg sender dig en Opskrift, jeg fandt i en fransk Avis, maaske har du Mulighed for at finde Ingredienserne derhjemme.

Jeg ønsker ikke at vende tilbage til Skyttegravene igen, men Rygtet siger, at Franskmændene har startet et nyt Angreb. De skulle forsøge at Bryde gennem Linjerne nær herved. Jeg haaber ikke, det er sandt, vor lille By ligger ikke langt fra Fronten, og vi vil blive sendt derhen som de Første. Jeg ønsker ikke igen at se gode Venner bliver bortrevet midt i deres bedste Alder, at høre endnu en Morter blive affyret og en Granat slaa ned nærved. Det er Soldatens Lod, vi har ingen Indflydelse derpaa. Vi kan blot vente og haabe.

Nu vil jeg slutte dette Brev. Jeg haaber, du har det godt. Jeg kan forstaa, at du er flyttet ud til dine Forældres Gaard, skønt vi har et Hus i Sønderborg. Jeg haaber, det maa være til Glæde for jer alle i disse Tider. De kan sikkert bruge Hjælp med Gaarden, nu hvor dine Brødre er borte ved Østfronten. Maa vi alle faa et snarligt Gensyn i bedre Tider.

De kærligste Hilsener fra din

Peter

Kartofler med salte Sild og Fløde

750 g Kartofler, 500 g tyk Fløde, 250 g Smør, 2 smukke Matjessild, Mælk, Salt, og Peber

Læg Sildene i Mælken for at trække Saltet ud, og skær Fioleterne op i smaa Terninger. Hvis Sildene har Mælke, røres dette ud i Fløden.

Blanchér Kartoflerne i kogende, saltet Vand og skær dem i SKiver, mens de endnu er varme.

Kartofler lægges paa et Fad, der er smurt med 25 g Smør, og paa hver Kartoffelskive lægges et lille Stykke Sild overhældt med Fløde. Resten af Smørret smuldres i smaa Stykker over, og dette gratineres en Time i Ovnen.

 

 

Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Genforeningen

31. Maj 1915. Brev fra en Fader til Sønnen ved Fronten

Min kære Søn

Jeg haaber, dette Brev naar frem sammen med Pakken. Adressen er den sidste, du har sendt os, men i disse tider kan de være vanskeligt at vide, hvor du befinder dig lige nu. Jeg haaber, du og dine Kammerater vil faa Glæde af den smule Madvarer, som Moder har pakket. Hun har hørt, at det skulle være koldt i Skyttegravene, saa hun har pakket nogle af de gode hjemmestrikkede Sokker, som hun er saa kendt for. Der burde ogsaa være en lille Æske med de Sukker-Kringler, du altid har være saa glad for.

Her paa Gaarden er alt ved det gamle, skønt vi nu maa klare os med færre Hænder. Dyrene er kommet af Stalden og Markerne er tilsaaet, nu kan vi kun haabe paa en god Høst. Jeg haaber, at du vil være hjemme igen til den Tid, saa du kan hjælpe med Høsten, som du har gjort, siden du var en lille Dreng. Kan du huske, hvorledes vi kørte Rugen ind og fik den paa plads oppe paa Loftet i Laden? Og hvor ofte du og din Søster faldt i Søvn, mens de sidste Neg blev svunget ind? Om alt gaar vel, vil det være dig, som snarligen er den, som sørger for at alt kommer paa sin rette Plads.

Vor Nabo fik sin Søn hjem i Slutningen af April. Det blev dog et kort Besøg, allerede samme Nat blev han fulgt over Grænsen af gode Hjælpere. Alle Broer og Veje er nu spærrede, men Vagtposterne kan altid besnakkes, især naar der følger en lille Erkendtlighed med. Han haaber snart at faa Besked om, hvor Sønnen nu befinder sig, men det kan være længe, før de igen ses. Heldigvis er han ikke den ældste Søn, Gaarden kan gaa i Arv som det altid er sket. Andetsteds er Gaarden bleven beslagt, hvis Desertøren ejede den.

Jeg vil nu slutte dette Brev med et Haab om et snarligt Gensyn. Maa det gaa Dig vel, hvor du end befinder Dig i disse Dage. Om du ser nogle herhjemme fra, sa giv dem vore hjerteligste Hilsner med Ønske om at de gode Tider maa vende tilbage.

Din Fader

Tynde Sukker-Kringler

250 g Hvedemel, 125 g Sukker, 175 g Smør 1 Æg, 1 strøget Tskf Hjortetaksalt, opløst i ganske lidt Vand, og lidt stødt Kardemomme æltes sammen. Dejgen udrulles i meget tynde Stænger, der formes som Kringler, som trykkes ganske flade med Haanden. De dyppes i Æg, blandet med Fløde, og derefter i rigeligt Melis. Kringlerne flyde meget ud og maa lige langt fra hverandre. De bages smukt lysebrune og maa hurtigt tages af Pladen, mens de endnu er bløde af Varmen. Kringlerne kunne tillige bestrøs med Korender.

Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Genforeningen

5. Januar 1915. Brev fra Marie til Frederik

Allerkæreste Frederik

Det var godt at se dig i Juledagene, skønt du måtte rejse igen. Det blev en god Jul i år, maa vi få en lige saa god Jul i de kommende Aar. Men som de Gamle sagde: Mennesket spaar, men Gud Raader.

Det nye Aar har givet Anledning til en del Tanker hos mig om det forgangne og den Tid, som venter. 50 Aar er gaaet siden det forfærdelige Nederlag, siden vor By Sønderborg blev ødelagt i Krigen. Nu kan vi vente endnu en Krig, hvor Byer ødelægges og unge Mænd maa dø for en Sag, som ikke er deres egen. Det ventede de nok ikke, da Aaret blev fejret af det tyske Styre med Pomp og Pragt ogsaa her i Byen. Flot saa det ud, da Optoget skred frem, skønt det for os danske var et Sorgens Aar. Man tror maaske, at denne Krig vil ende i lignende Optog. Det kan kun ske gennem store Ofre.

Her paa vor Gaard er der stille, ikke meget sker. Jeg savner at høre din Stemme, naar du kørende med Hest og Vogn sammen med dine Forældre for at aflægge Søndagsvisit. Ak ja, hvor udtænkte vi mange Planer, om en Gaard nær Tønder, hvor du har Familie, om Børn og en Fremtid, som nu maaske ikke bliver. Jeg har hørt, at de nu bygger en Luftskibsbase nærved Gaarden, du havde ønsket skulle blive Vor. Jeg har aldrig set et Luftskib, men en Onkel sendte et Kort fra en Tur til Berlin Sidste Aar med et Billede af et Luftskib over Wannsee. Det maa blive mægtige Huse, større end noget vi endnu har set.

 

Men nu maa det være Tiden at slutte dette Brev. Ganske vist fik du lidt Fornødenheder med efter dit Besøg til Jul, men jeg er sikker paa, at du sagtens kan bruge lidt Pølse fra den Gris, som Moder passede saa godt, indtil den gav sit sidste Grynt, og lidt ost fra gamle Maren, som stadig give god Mælk selv her i den kolde Vinter. I Pakken er ogsaa lidt Franske Brosten, jeg haaber, de stadig falder i din Smag. Maaske de gode Sager kan give nye og tiltrængte Venner der, hvor du begiver dig hen.

Jeg ved, det ikke er muligt for dig at sige, hvorhen I bliver sendt. Saa snart det er dig tilladt, haaber jeg, at du vil sende os en Adresse, saa vi ved, hvorhen vore smaa Pakker skal gaa.

Men indtil det sker, bliver jeg din i Hjertet trofaste

Marie

Franske Brosten

1,250 kg Hvedemel, 750 g mørkt Demerara Sukker, ½ l kogende Vand, 15 g st. Kanel, 8 g st. Nelliker, 200 g i Tærninger skaaret Sukat, 150 g Sultana Rosiner, 15 g Hjortetaksalt, opløst i 1-2 spsk Vand, 3-4 spsk Fedt eller Smør.

Til Garneringen: Sukker eller Kakaoglasur samt skoldede, smuttede, i Skiver skaarne Mandler.

Melet sigtes, og Rosinerne pilles, gives et lille Opkog og trykkes i et Klæde, Sukkeret røres med Vandet, til det er opløst, hvorefter Krydderier, Sukat, Rosiner, Hjortetaksalt, smeltet Fedt og til sidst Mel tilsættes. Dejgen sættes i runde Klumper – saa store som smaa Æbler – paa den velsmurte Plade, bages ved jævn Ild (175 grader) og glaseres, straks de kommer ud af Ovnen.

Kategorier
1. Verdenskrig Bondemad Genforeningen Middagsretter

1. December 1914. Det første Brev

Min allerkæreste Marie

Først hjertelig tak for de mange gode Sager, I har sendt fra jer Gaard, baade Æg, Smør og Pølse. Det vakte stor Glæde her i vort Kvarter. Skønt Maden hidindtil har været rigeligen, har tilberedningen ikke altid været efter Ønske. Gestern fik vi Kaalruletter, som dog ikke helt levede op til din Moders høje Standard. Jeg har faaet en god Kammerat her i Rendsborg, Frederik Nielsen, som har en Kæreste ude i Byen. Han har lovet, at om du vil sende Opskriften paa Kaalruletter, vil hun fremstille et godt Aftensmaaltid til os begge, og hertil servere den stærke lokale Øl. Som vi skal smovse den Aften!

I vil nok gerne høre, hvorledes alt er forløbet hernede, siden jeg rejste for snart en Maaned siden. Jeg kan sige, at vi indtil nu mest har opholdt os paa Kasernen, hvor vi øvet Eksercits 2 gange dagligen. Vi er sjældent gode, Sergenten raaber immer af os og holder sig ikke for god at trække enkelte ud af Geledderne til særlig Ydmygelse. Vi har væren paa March rundt i Landet omkring Rendsborg. Det er foregaaet uden Tanke paa Vejret, med Sne og Kulde. Mange var syge efter den første March, men fik besked om at fortsætte Eksercitsen. Sygdom tæller aabenbart ikke. Vor March førte os forbi den fine Højbro i Rendsborg, som jeg naaede at kast et Blik paa. Den er et sandt Mesterværk udi Ingeniør-Kunsten. Om jeg lever efter denne Krig vil jeg endelig starte mit Ingeniørstudie, som jeg havde set frem til før disse skrækkelige Tider. Det forlyder, at vi atter vil være hjemme omkring Juletid. Maaske er det rigtigt, man har jo lov at haabe.

Jeg vedlægger et Billede, jeg fik taget af den lokale Fotograf, at I kan mindes, hvorledes jeg ser ud, hvis noget skulle tilstøde mig. Geværet er til laans, jeg venter at faa mit eget I Morgen. Det glæder jeg mig til, baade Skydeøvelserne og Muligheden at skille det ad, naar det skal pudses. Jeg har altid ønsket at vide, hvorledes et Gevær bliver samlet. Om I ser godt efter, synes en Rose at komme ud af Geværløbet. Det er et smukt Billede, jeg ønsker, at det var Sandheden. Saadan vil det dog ikke være, til Geværet vil høre skarpe Patroner, som kan saare og dræbe.

Nu er det Tid at slutte dette mit korte Brev, snart vil Lyset slukkes paa Kasernen. Vi vil næppe ses før Jul, jeg har først Orlov mellem den 22. og 26. December. Jeg har skrevet Datoerne paa vedlagte Kort, at du kan huske Datoerne. Jeg synes selv om Kortet, maaske kan du lægge det paa Natbordet, at du husker derpaa. Jeg vil skrive den korrekte Adresse sidst i dette Brev, at alt naar frem i Tide. Om Rækkefølgen er gal, kan det ske, at Pakken eller Brevet ikke naar frem i Tide. Husk at hilse dine kære Forældre og dine Søskende, samt alle gode Venner i Sankelmark. Maa I alle maa vel til vi ses igen til Jul.

Din kære

Frederik Ingworsen

Min Adresse:

Erster Reservist Frederik Ingworsen, 4. Abteiling, Rendsborg, Rekruten Depot, Reserve Nr. 20

Kaalruletter

1 stort Hvidkaalshovede

Fars: 375 g skært, benfrit Okse- eller Svinekød eller halvt af hver slags, 1½ top Spsk. Hvedemel, 3-5 dl Sød Mælk eller Fløde, knap 1 strøget Spsk Salt, 1 strøget Tskf Sukker

Til Stegningen: Fedt eller Palmin, 7-8 dl Suppe Sky og Kartoffelvand, Kulør, 2-3 Spsk. Smør eller Margarine

Jævning: Hvedemel, udrørt i Vand

14-16 af de yderste Blade paa Hvidkaalshovede skæres over ved Stokken, tages forsigtigt af, skylles, lægges i kogende Vand, koges i 5-10 Minutter, eller til den tynde Stilk kan bøjes uden at knække, og lægges derefter paa en Sigte, for at Vandet kan rinde af.

Imidlertid tilberedes Farsen, der skal være temmelig fast, paa følgende Vis: Kødet afgnides med et i hedt Vand opvredet Klæde, skæres i Tærninger og males 2-3 Gange gennem Kødmaskinen, der skal være skruet godt sammen. Melet tilsættes, 1 spsk ad Gangen, og Kødet males derefter flere Gange gennem Maskinen, til det er fint. Tilsæt Salt og bearbejd Farsen kraftigt med en Slev, mens Mælken røres i lidt efter lidt, en Skefuld ad Gangen.

En Spiseskefuld Fars lægges paa hvert Kaalblad paa Tværs over Stilken. Denne, ligesom Bladets Sider, bøjes hen over Farsen, og Bladet trilles sammen til en Rulle, som paa Kryds og Tværs ombindes med skyllet Bomuldsgarn. Ruletterne brunes over rask Ild i Stegegryden i Fedt eller Palmin. Suppe, Salt og Smør tilsættes, og Ruletterne steges under lukket Laag ved jævn Ild eller i Ovnen, til de er møre. Stegetid 1½-2 Timer. Inden Anretningen tages Garnet af, Skyen sies, jævnes og hældes over Ruletterne, som lægges paa et varmt Fad. Kogte Kartofler sereveres til.

 

 

 

 

Kategorier
Bondemad Brød og kager Genforeningen Supper

10. Maj 1910. Brev fra Mathilde Thygesen til hendes Broder Frederik Thygesen

Allerkæreste Frederik

Først en lille Hilsen fra Fader og Moder, som længe har savnet dig, skønt du ofte har sendt en Hilsen. Det var svært for dem af forstaa, at du ikke længere er her hos os i Mommark. Dog har det været godt for dem at høre, at det gaar dig vel, og at du har fundets dig til rette i din Plads i Seest. Godt har det ogsaa været at høre, at skønt du ikke længere er blandt os hernede paa Als, husker du stadig din gamle Hjemstavn. Du skal have hjertelig Tak for Kortet fra Skamlingsbanken, skønt jeg dog hellere havde set et Billede af den genrejste Mindestøtte. Restauranten fremtræder dog ogsaa skøn, selvom du ikke var fuldt tilfreds med den Suppe, du fik som første Ret. Jeg vedlægger Opskriften paa Foraarssuppe, det maa være en passende Ret paa denne Aarstid.

Dine Brødre sender deres bedste Hilsener. De er en stadig Glæde for deres Forældre, men en Plage for deres stakkels Skolelærere, skønt de alle er fremmelige. Det danske Sprog er et stadigt Stridspunkt i Skolen, naar Eleverne taler deres egen Tunge og ikke den tyske, som Læreren forlanger. Men det tror jeg, at du husker fra din egen Skolegang. Du har senere sagt, at om du ikke havde faaet Plads paa Askov Højskole, var du ikke blevet den, du er i Dag. Jeg kunne dog blot have ønsket, at du var blevet hernede.

Moder fejrede som vanligt Sommerens snarlige komme med et storslaaet Kaffebord. Intet manglede der her, alt var hjemmebagt, og Æggene, Smørret og Fløden var af fra egne Høns og Køer. Marie, som du sikkert husker, havde taget Kys med. Jeg tror, hun havde dig i sine Tanker, da hun bagte dem. Hun har bedt mig om at vedlægge Opskriften, skrevet med egen Haand paa Bagsiden af det Billede, hun netop har faaet taget hos Fotografen i Sønderborg.

Vor hyggelige Kaffeslabberas blev afsluttet med at vi alle sang Alssangen med de skønne Ord skrevet af Kristen Karstensen. Jeg tror, du især vil huske Ordene fra det sidste Vers:

Den Ø jeg kan ej glemme,
jeg stedse skuer den,
thi der, der har jeg hjemme,
did går min Længsel hen.

De kærligste Hilsener fra din Søster

Mathilde

Foraarssuppe

Denne delikate Suppe bestaar af forskellige friske Grøntsager, serverede i god, klar Suppe. De bedste Grøntsager er følgende (men det er ikke nødvendigt at bruge dem alle): Et Par Turnips og et Par Gulerødder vadskes og skrabes, hvorefter de skæres i smaa Strimler eller udskæres i Figurer, hvorved der rigtignok gaar en en Del til spilde. Hertil føjes omtrent 20 smaa Løg, skrællede; den hvide Del af en Selleriknop skæres i Skiver, hvilke ogsaa kan udskæres som Stjerner eller lignende; et lille Blomkaalshoved, delt i Stykker som smaa Buketter. Alt dette lægges i kogende Vand med lidt Salt og koges i omtrent fem Minutter, kastes i den klare Suppe og koges, til de er møre eller i omtrent en halv Time. I en Kasserolle med kogende Vand lægges nu et Par Spiseskefulde friske Grønærter og en Spiseskefuld Aspargestop; dette koges mørt i en halv snes Minutter, naar det virkeligt er ungt og Friskt. Det lægges i Suppen lige før den skal serveres.

Til denne Suppe bruges en klar suppe af Kalv eller Kylling.

KYS

3 Æggeblommer, 375 g sigtet Flormelis (fint Sukker), 1 Knivspids Hjortetaksalt,

Mulige Klumper i Hjortetaksaltet klemmes ud, og dette sigtes sammen med Sukkeret, der æltes med Æggeblommerne til en fast Dejg. Denne rulles ud i en ikke for tynd plade, hvorefter runde Kager stikkes ud med et Snapseglas. Kagerne sættes paa den skurede, smurte, med Mel pudrede plade og bages ved ganske svag Varme, til de er tørre helt igennem. Kyssene maa ikke blive det mindste brune.

Kategorier
Fisk Frokostretter Genforeningen

Maj 1902. En notits i Ribe Folkeblad

Skrevet af Frederik Jensen

Mine kære læsere

Maa det være mig tilladt at erindre om den forestaaende Sommer. forhaabentlig vil den igen blive mild og god. Maaske vil det give Mulighed for en Udflugt til den skønne Ø Als. Her kan stadig ses Krigergrave fra Krigen i 1864, passet paa smukkeste vis af den lokale Befolkning. Som Digteren Holger Drachmann skrev saa smukt

De vog dem, vi grov dem / En Grav i vor Have / Lagde den ved siden af den alfar Vej / Alle vore Blomster skal smykke deres Grave / Sønderjyske Piger, I forglemme dem ej!

De er mit Haab, at de, Kære Læser, ved et Besøg i disse Omgivelser vil huske de Trængsler, som er blevet vore landsmænd til Del i disse Tider.

De kan dog ogsaa blive hjemme i vor smukke By, og blive betaget af Domkirkens Alder og smukke Ydre. Endnu er den dog under restaurering, men en Gaatur hen til Domkirkepladsen vil give Syn for Resultatet af det store Arbejde, som snart vil se sin Afslutning. Kirken vil da fremstaa skøn som i forne Tider. Herfra anbefaler jeg at gaa ad de smaa Gader for ved Selvsyn at konstatere, at vor By er ret saa pittoresk og gammel. Maaske vil det være muligt at faa serveret min yndlingsret Rulleaal til Frokost i en lille Restaurant. Skulle De ønske selv at tilberede denne Herre-Ret, har jeg vedføjet Opskriften.

Men nu vil jeg slutte min lille Vandring gennem vor smukke By med et af de Vægtervers, som har lydt i Gaderne i umindelige Tider, og som stadig kan høres hver Aften og Nat. Maa de vedblive at lyde længe endnu og erindre om en Tid, hvor alt stadig var skønt.

Om du vil Tiden vide / Husbonde, Pig’ og Dreng / da er det paa de Tide / man føjer sig til Seng. / Befal dig herren fri / Vær klog og snild / vogt Lys og Ild! / Vor Klokk’ er slagen ti.

 

Rulleaal (Aal i Gele)

1 stor Aal pa ca. 1 kg, 1 str. Spsk Salt

Til Kogningen: 1½ l Vand, Salt, 4-5 Peberkorn, 4 Spsk Eddike

Til Geleen: 1 l af Fiskesuppen, 8 Blade Husblas

Til Klaringen: Skal og Hvide af 1-2 Æg

Aalen flaas pg skæres op i Ryggen. indmaden og alle Benene tage ud, og Finnerne skæres af. Fisken strøs med Salt, rulles haardt sammen fra Halen opefter, snøres omhyggeligt med skyllet Bomuldsgarn, sættes over Ilden i kogende Vand med Salt, Peber og Eddike, dampes mør, tages op og afkøles helt.

Geleen tilberedes ved først at piske Æggehviderne og de knuste Skaller til et tyndt Skum, som derefter piskes i Suppen sammen med den i koldt Vand opblødte Husblas. Det sættes over Ilden og bringes i kog under stadig piskning. Suppen dækkes til og sættes til Side, indtil Skummet har samlet sig ovenpaa, sies derefter Gang paa Gang gennem en i hedt Vand opvreden Serviet, til den er fuldkommen klar og meget blank. Den smages til, hvorefter halvdelen hældes oaa et fladt Fad, som er gneden med lidt Olie. Garnet tages af den helt kolde Aal, som skæres i Skiver, som lægges paa den stivnede Gelé og overhældes med Resten af Geléen. Ved Anretningen skæres Skiverne saaledes ud, at der staar en klar Rand af Gelé omkring hver. De ordnes sirligt midt ned ad et Fad og garneres med Dild samt Karse og Oliven, der er skrællede af Stenene og atter drejet i Form.

Hele dampede Østers kan tilberedes paa samme Maade og serveres paa Salatblade.

 

 

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Genforeningen

1892. Lidt Optegnelser fra Paaskedagene i Sønder Sejerslev

Skærtorsdag den 7. April

I Dag begyndte saa vor Paaske, med baade Glæder og Sorger. Vor Pige havde været i Haven og sanke Urter og Kaal til Suppen, som vi altid har spist paa denne Dag. En gammel Høne maatte lade Livet, da den ikke længere gav Æg. Af den kogte jeg en god Suppe, som blev til 7-Kaals-Suppe. Det er en gammel Skik, men som vanligt maatte jeg fortælle vor nye Karl, at der ikke var 7 slags Kaal i Suppen, kun Grønkaal. Resten var grønne Urter, som skulle give Styrke i det nye Aar. Det kunne vi alle have nødig efter den lange vinter. I Morgen er Langfredag, hvor vi alle vil gaa til Kirke. Der vil dog blive serveret en ordentlig Middag, ikke den triste Rugmelsgrød, som min Mor fortalte om for længe siden.

Paaskelørdag den 9. April

I Dag har vi ret været glade for vore gode Høns, som nu endelig med Lysets Komme er begyndt at lægge Æg igen. Der var til baade de traditionelle Gaver til Karle og Piger og til de smaa Reder, som vi vil sætte i Haven til Paaskeharen. Det er en ny Skik, men min Datter og Svigersøn kommer med Børnene i Morgen. Det er altid en god Ting at se Børnebørnenes Glæde, naar de finder de smukt dekorerede Æg, som vi har kogt i Dag i Løgskaller. Det giver en smuk, gylden Farve. Enkelte Chokolade-Æg er kommet med i Rederne, 1 fint Æg til hvert af Børnene. Min kære Mand Søren synes, at det er en tysk Uskik, men tier heldigvis stille indtil de er draget hjem igen.

Paaskesøndag den 10. April

I Dag har været en herlig Dag. Min kære Datter Marie og hendes Mand Frederik ankom behørigt med Børnene til Middag Klokken 12, som Aftalen var. Alt forløb, som det skulle, efter Middagen løb Børnene ud i Haven, hvor de samlede Æg i Hare-Rederne, som vi havde sat under Buske og Blomster. Det var godt at se Glæden i deres Ansigter, da de senere kom ind efter en travl Æggejagt. Til Kaffe var inviteret vore Naboer, det var et fyldt Kaffebord. Der blev serveret de bedste Kager, som mit Komfur og den gode Maren formåede at bage. Jeg maatte endnu engang lægge Øre til den vanlige Diskussion om Brødtorten, skulle den være hvid eller brun af Cacao? Heller ikke i Dag blev det løst, men der var ikke meget tilbage af Kagerne, da de endelig gik, og vi kunne faa et roligt Aftensmaaltid, før Børnene blev lagt i Seng.

Aftenen blev brugt til at tale om den Overpræsident Køller. Min Datter mener, han var en Trussel mod det danske i Slesvig. De talte om at sælge deres gode Gaard og flytte Nord for Grænsen. Det kan dog ikke ske uden vort Samtykke, da vi har betalt Hovedparten af Gaarden. Jeg haaber, det bliver ved Snakken, men fortsætter de trange Tider, vil det nok Ske. Frederik har en god Uddannelse, som kan bruges ogsaa i Danmark. Jeg haaber, alle vil sove vel i Nat. Lad i Morgen blive en god Dag uden Ufred og Sygdom.

Brødlagkage (Brøtort)

Dej: 100 g fintrevet, tørt Rugbrød uden Kærner, 150 g Sukker, 5 Æg, 100 g grofthakkede Nødder, 1 spsk Hvedemel, 1 tskf Bagepulver.

Fyld: ½ l Piskefløde, evt. Solbærsyltetøj og mørk hakket Chokolade

Æggene deles i Blommer og Hvider. Æggeblommerne røres godt med Sukker, deri kommes revet Rugbrød. Si Hvedemelet med Bagepulveret i Massen, tilføj de hakkede Nødder og til sidst de stiftpiskede Æggehvider. Dejen hældes i en velsmurt Springform og bages i ca. 25 Minutter ved god varme (200 Grader).

Kagen afkøles, skæres igennem i 2 eller 3 Lag og fyldes med Flødeskum og evt. Solbærsyltetøj. Kagen pyntes til sidst med Flødeskum og hakkede Nødder og evt. høvlet eller hakket mørk Chokolade.

Fra De glemte kager, samlet og udgivet af Karen Michelsen, Lene Freisig og Birthe Merete Jessen. Kokkepigens absolutte yndlingsbagebog!

 

Kategorier
Frokostretter Genforeningen Ikke kategoriseret Middagsretter

5. Juli 1892. Et Brev til tante Alma

Kere Tante Alma

Mange Tak for det fine Skib. Mor siger, at jeg kan faa Lov til at sejle med det paa Søndag, hvis jeg er Arti. Jeg har været stille hele dagen og læst i min danske ABC, som Lererinnen sage jeg skulle. Der er kun 4 Dage til Søndag. Mit Skib skal med ned til Havnen og sæjle med de andre fine skibe.

Jag haaber, du har det got, og kan se de fine Skibe fra dit Vindu.

Kærlig Hilsen

Hans

Allerkæreste Alma

Tusind tak for det fine Skib, du sendte til Hans. Det vakte stor Glæde, som du sikkert kan se af Billedet, som jeg har vedlagt. Han har skrevet et Brev til dig, som jeg sender med. Det er skrevet paa Dansk. Jeg beklager meget de mange Stavefejl. De skyldes dels hans unge Alder, dels det faktum, at det her i Flensborg bliver stadig sværere at holde vort Sprog ved lige. Det er ikke længere muligt at faa en ordenlig Skolegang her. Vi har dog været saa lykkelige at faa en ung Lærerinde, som underviser Hans i de grundlæggende færdigheder. Hendes Navn er Ingeborg Partsch, hun er Datter af den lokale Slagtermester.

Her er Sommeren over os, i Havnen ligger de store Skibe og venter på Last til fjerne Steder. Trods Udlængsel kommer vi dog sjældent langt væk. Det blev denne Søndag til en Tur til Egernsund, som skulle være så smuk. Her saa vi ved Stranden en af de de lokale Malere, omgivet af en stor Skare Børn, som alle beundrede hans Skilderi. Han lod sig dog ikke forstyrre, men malede videre paa sit Billede. Det var meget smukt, vi fik Lovning paa at maatte købe det for en rimelig sum efter endelig færdiggørelse.

Frk. Partsch er udover at være en glimrende lærerinde tillige en særdeles kapabel Kogerske. Hun hjalp Madam Hansen med vor Madkurv, saa den blev superb. Blandt de mange gode Sager var en stegt Bayonneskinke, tilberedt efter hende Moders Opskrift. Jeg sender dig Opskriften i Haab om at den vil komme Jer til gode. Jeg ved, at I har en god Kogerske i jeres Køkken, jeg har smagt hendes gode Kokkerier, da vi sidst var paa et kort Visit.

Jeg vil nu slutte mit Brev med ønsket om, at alt vil vedblive at staa vel til i Vamdrup, at Togene maa gaa til Tiden til baade Nord og Syd for Grænsen, og at din kære Mand stadig er fornøjet med sin Stilling som Stationsforstander. Det maa være en travl Post  i en Grænseby.

Din kære Veninde

Grethe

Stegt Bayonneskinke (Ingeborg Møller)

1 fersk Skinke paa ca. 5 kg.

Til Saltningen: 300 g Salt, 2 top Spsk Sukker, 10 g Salpeter

Til Stegningen: 1 Flaske tarvelig Rhinskvin eller Rødvin, Vand, 2 mellemstore Gulerødder, 3-4 Skalotteløg, 1 Laurbærblad, 12 Kryddernelliker, 12 Peberkorn, Saften af 1 Citron, de gule Skal af 1 Citron, intet af den hvide Hud maa tages med.

Til den brune Skorpe: 1 top Spsk. Demarara Sukker, 2 top Spsk. fin Rasp

Sværen skæres forsigtigt af Skinken. Har man et Saltekar med god frisk Lage, lægges Skinken heri, ellers knuses Salpeteret for Klumperne og blandes med Salt og Sukker. Hermed indgnides Skinken over det hele og lægges paa et Fad eller Trug. Saltet og den Lage, som dannes, skal øses op over Kødet, og dette skal vendes, i Begyndelsen 2 Gange, senere 1 Gang om Dagen. Efter 8-9 Dages Forløb tages Skinken op, lægges i Vand i 2 Timer og tørres af.

Skinken lægges i en ikke for stor emailleret Bradepande, Vinen og Citronsaften hældes til, og Marinaden farves med Soja (kan udelades). De rensede, ituskaarne Urter og Citronskallen lægges tilligemed Krydderierne i Marinaden, Bradepanden sættes i den hede Ovn, og Skinken steges efter de almindelige Regler for Ovnstegning til den er gennemstegt, hvilket vil vare 3-4 Timer. Stegen øses over med Skyen hvert 10-15 Minutter. Fordampet Væde erstattes med Suppe, Vand eller, om man vil ofre det, lidt mere Vin. Godt ½ Time før Serveringen hældes al Skyen fra Stegen. Denne strøs med Sukker og Rasp, som er blandet sammen, og sættes uden Væde i en god varm Ovn til den er smukt brun. Naar Fedtet er flydt op, skummes Skyen og sies. Af Skyen tilberedes en opbagt brun Sovs, brug gerne lidt af Skyen til opbagningen. Kødet skæres i Skiver, lægges atter sammen i Form paa Skinken, som rettes an paa et stort Fad, garneres med dampede Æbler, fyldt med Gelée og serveres med Rødkaal og Kartofler.

Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Frokostretter Genforeningen

14. Juni 1885. Brev fra København

Min liebste Veninde, kære Marthe

Tak for den fine Present, du sendt os til vor Barnedaab. Den lille Sølv-Rangle bliver flittigt brugt af lille Thyra, som vi har døbt vor lille Datter. Som du nok husker fra vor Skoletid, var Thyra Danmarks Bod, som ristet staar paa de store Runesten ved Jelling. Maa hun atter komme til at opleve et Danmark, hvor igen er helet, med en Grænse ved det gamle Dannevirke, som det sig hør og bør. Jeg har vedlagt et Billede af os begge, jeg haaber, du ser, hvor lykkelig jeg er.

Barnedaaben blev fejret med en Tur i Tivoli. Min kære Mads havde sørget for det bedste Bord i Divan 2 hos Nimbs til os, vore Forældre og enkelte gode Venner. Min Moder og Fader var rejst den lange Vej fra Tønder for at deltage, og nød ret den gode Mad. Fru Nimb stod ved den store Buffet og hjalp alle til rette. Særligt indtryk gjorde den Servering, som indledte vort Maaltid, med et Glas med Halmstraa anbragt midt paa en nydeligt foldet Serviet, med Smør, Brød og forskelligt Paalæg. Der var flere smaaretter paa Buffeten. Jeg blev særligt betaget af den fine Leverpostej i Aspic. Fru Nimb er ikke karrig med uddeling af Opskrifter, jeg vedlægger baade Opskrift paa Halmstraa, Farserede Tomater og Leverpostej i Aspic.

Som du nok ved, er Mads nyligen bleven ansat ved National-Tidende, hvor han skriver om nyt fra syd for Kongeaaen. Derfor var et Visit fra Mine Forældre en kær Lejlighed til at høre nyt fra Tønder. Særligt ønskede han at høre fra sin gamle Ven Peter Andersen, og hvorledes det gik med Vestslevigs Tidende, som just var begyndt at udkomme i Tønder. Mine Forældre kunne berette om haarde Tider, da der i Byen var mange, som sympatiserede med det tyske Herredømme. Der var dog ogsaa gode Stunder, naar de mødtes i Sangforeningen for at synge danske Sange. Men tysk har længe været Hovedsproget, og  i de danske Skoler bliver der nu ogsaa undervist paa Tysk.

Jeg vil dog nu slutte dette mit Brev til dig med at ønske dig og dine alt det bedste i Flensborg. Jeg haaber snart at gøre fra dig, og gerne med en Begivenhed, som er lige saa glædelig som den, der nys er indtruffen for mig.

Din kære Veninde

Margarethe

Halmstraa (Pailles au Parmesan)

180 g Hvedemel, 120 g Sukker, 150 g reven Parmesanost, lidt Peber, Lidt Cayenne og Fløde æltes samme til en tyk Dej. Denne rulles ud og skæres i ganske tynde Strimler som Halmstraa. En Plade bestrøs let med Mel, herpaa lægges Straaene og bages lysebrune. Kan serveres i en Anretning eller paa et ovalt Fad med en smukt sammenfoldet Serviet.

Farserede tomater (Tomates farcies)

Gode modne Tomater skæres igennem; det indvendige hules ud. En Skaal gnides med et Hvidløg, og i Skaalen kommes hakkede Charlotter (Skalotteløg), hakket Persille, Salt, hvid Peber, Olie, Estragoneddike og det, som er hulet ud af Tomaterne og passeret gennem en Sigte. Det Hele røres godt sammen og fyldes i Tomaterne. Disse stilles smukt paa et Fad, og Anretningen garneres med Persille.

Leverpostej i Aspic (Pâté de foie en belle vue)

I Bunden af smaa Forme hældes opløst Aspic. Midt paa denne lægges en Trøffelskive saa stor som en 25-øre. Af Strasborger- eller anden god Leverpostej udstikkes med den største Colonneform en Skive paa omtrent ½ Tommes Tykkelse. Denne lægges oven paa  Trøffelskiven. Formen stilles paa et koldt Sted for at stivne. Lige før Serveringen vendes de smaa Forme og ordnes som en Pyramide paa en Opsats eller et Fad.

Lidt ordforklaring: Aspic er sky. Strasborgerleverpostej er gåseleverpostej. Og en 25-øre var dengang omtrent på størrelse med en femmer i dag. 

Kategorier
Brød og kager Genforeningen

1875. Tre veninder – tre breve

Første Brev

Mine kære søde Veninder

Som Tiden er fløjen siden vi sidst sås i Flensborg. Jeg husker stadig med Glæde vor Tid i Monrads Skole, hvor vi altid sad tæt sammen fra de første Klasser til vi forlod Skolen som voksne Kvinder, hver med sin Skæbne. Min Skæbne har ført mig til Sønder Sejerslev, til denne prægtige Gaard, hvor jeg nu hersker som Fruen i Huset. Det er dog ikke idelig stillesidden, her er mange Gøremaal hver Dag baade ude og inde. Gud ske Lov har vi dog baade Malkepiger og Køkkenpiger. Jeg har lært at sætte stor Pris paa, at Moder lærte mig vel at bestyre et Hushold, og at stege, sylte og bage. Hver Uge kommer Bageren forbi med Brød, den store Bageovn er forlængst bleven revet ned. Men den gode Ovn i det nye Brændekomfur har jeg flittigt benyttet. Jeg vedlægger Opskriften paa Mamas “hvide” Kager i Haabet om at det maa smage Jer lige saa godt som

Jeres gode Veninde

Karen

Andet Brev

Min kære Veninde, kære Karen

Tak for dit kære Brev, som naaede mig her i Flensborg. Anne er bleven gift og er flyttet til Als. Jeg vil svare paa egne Vegne, men vil videresende dit Brev til hende, saa snart det bliver muligt.

Her i Flensborg er det ved at blive svære Tider for os danske. Der kan stadig tales Dansk i Skolen, men Tysk høres stadig mere. Det er dog et Sprog, som allerede beherskes af mange. Husker du den lille Syskole, som blev oprettet af Frk. Johansen og hendes gode Veninde? Her blev der læst højt, leget Sanglege og sunget paa Dansk, medens de ældste Piger lærte de yngste at sy og strikke. Den aarlige Juletræsfest staar stadig i et særligt Skær med smaa Julegaver, Bøger og Legetøj, som var bleven sendt fra København! Tænk sig, at der i Kongens By blev tænkt paa os i vor lille By. Jeg haaber, at det vil være os givet at ses igen. Maaske vil en Lejlighed vises sig ved Juletid. Du og din Familie vil altid være hjerteligt velkomne her i Flensborg.

Din kære Veninde

Marthe

3. Brev

Min allerkæreste Veninde

Endelig naaede dit Brev frem! Siden vi sidst saas, er meget sket. Jeg er nu gift og flyttet til Sundsmark paa Als. Min gode Mand Peter er Lærer paa Skolen i Sønderborg. Her underviser han de ældste Elever i Dansk og Tysk, thi begge Sprog er talt heromkring. Krigen er stadig synlig, skønt der siden er blevet bygget flittigt. I Foraaret tog Krigen endnu et Offer. Min kære gamle Opa, som du nok husker, blev aldrig sig selv efter Nederlaget i 1864. Hans store glæde, Borgergarden, ophørte at eksistere. Fodgardens gamle Uniform hang stadig i Skabet, skønt han ikke havde baaret den siden Kong Frederik den 7. og Grevinde Danner besøgte Borgerforeningen i 1863. Jeg har taget den med herop, skønt den ikke længere kan bruges og nok med Tiden vil blive ædt af Møl. Jeg vil altid savne ham, derfor er den mig et kært Minde.

Men nok Tristesse herfra. Jeg kan se, at du har vedlagt en Opskrift paa Mamas “hvide” Kager, din Moders Stolthed efter anskaffelsen af Brændekomfuret. Maa jeg kvittere med en Opskrift paa Fedtmakroner. Den stammer fra min kære Mands Moder, og bliver ofte bagt her i Hjemmet.

Din gode Veninde

Ingeborg

Mamas “hvide” Kager

1 kg Hvedemel, ½ kg Smør, ½ kg Sukker, finthakket Skal af 2 Citroner, 125 g skoldede (smuttede) Mandler, 1 strøget Tskf Hjortetaksalt, 2 hele Æg, 2 Spsk Fløde

Mulige Klumper i Hjortetaksaltet knuses, dette blandes med Melet, som sigtes, lægges pa Kagebrættet, smuldres fint ud med Smørret og blandes med Sukkeret, Citronskallen og de smuttede, grofthakkede Mandler. Mid i Dejgen laves en Fordybning. Heri slaas de piskede Æg og Fløden, og Dejgen æltes, til den er ensartet, og til den slipper Hænderne. Den udrulles i lange Pølser, ca. 3 cm i Gennemsnit, som lægges paa et fladt Fad og stilles paa et køligt Sted til næste Dag. Pølserne skæres da i skraa Skiver, ca ½ cm tykke, og Kagerne bages ved stærk varme (210 Grader) til de er rustbrune i Kanterne.

Fedtmakroner

250 g ukrydret Svinefedt, 250 g Sukker, 1 helt Æg, ½ kg Mel, 1 strøget spsk Vanillesukker, ½ tskf Hjortetaksalt, 65 g skoldede, grofthakkede Mandler.

Melet sigtes, smuldres med Fedtet, Hjortetaksaltet og Mandlerne (disse kan eventuelt undværes) og æltes med Ægget, til Dejgen er ensartet og slipper Hænderne. Dejgen trilles til smaa Kugler,som sættes paa Pladen og bages ved svag Varme, til de er stivnede. De maa ikke være det mindste gule.