For tiden er vinteren kold og hård, og vi varmer os ret i stuen i mørkningen inden sengetid med vores sysler. Vævningen måtte jeg i dag høre op med, da mørket faldt på, for det øjnene kunne ikke længere følge klædets mønster. Også vævestuen er næsten for kold i disse tider.
Vejene er efter nogle ugers hård frost helt faste, og min gode Husbond tog tidligt til Assens med nogle sider flæsk til købmand Clausen derinde. Nu bekymres vi for hans hjemvendelse. Efter en klar dag bider frosten vildt i skumringen, og både tyve og troldtøj er omkring os i mørket. Jeg bad den gode Gud Herren, at Han måtte sende Rasmus velbeholden hjem.
Vor lillekarl hoster så forskrækkeligt, så her til aften lavede jeg varm hyldete og håber det kan lindre ondet. Når Rasmus og hestene dukker op, må han i stalden og hjælpe Rasmus med at spænde fra, og så skal brændevinsflasken stå klar til Rasmus – for han trænger til noget at varme sig på efter den kolde rejse fra Assens.
Hyldete
Pluk en stor mængde hyldeblomstskærme i blomstring. De skal plukkes, når de hvide skærme er foldet ud – men inden de begynder at dufte for stærkt. Bred blomsterne ud på et klæde, hvor de kan ligge og tørre uden at blive brændt af solen. Kom de tørrede skærme i en stofpose, og hæng dem under en loftsbjælke et tørt og køligt sted. Bryg te på blomsterne ved at hælde kogend vand på blomsterstandene i tepotten. Drikken er sveddrivende og god mod forkølelse.
Slåenmost
Inden slagtetravlheden plukkede vore piger slåen fra overdrevet. Vi havde nattefrost hen i oktober, og vi fik plukket slåen nok til en lille tønde most. Den er skarp og sur, men god til dyppelse til grøden.
Fyld en lille, velskyllet tønde med slåen. Hæld kogende vand over. Læg tønden til side i fred og ro. Tap af tønden efter nogen tid, gerne uger. Jo længere tønden står, des stærkere bliver drikken. Man kan også lade den gære til vin. Mosten er meget frisk og syrlig. Man kan tilsætte sukker og sirup, hvis man vil have et sødere resultat. Husk at slåen altid først kan plukkes og bruges, når den har fået nattefrost.
Solbærsnaps – eller Fruentimmersnaps
Fyld sommerens friskplukkede solbær på en stor flaske eller stendunk. Hæld brændevin eller rom over, og lad stå nogle uger. Drikken bliver herlig rød og sødlig. Især kvinderne fik denne snaps serveret, derfor navnet.
3 kommentarer til “25. januar 1788 – Urtedrikke”
Åh det lyder rigtigt dejligt.
Man ægrer sig over, at man ikke fik plukket hyldeblomster eller slåen i tide.
Fruentimmersnapsen lyder fin, mon vi kan bruge frosne hindbær?
Findes der mon en egentlig recept på Fruentimmersnapsen, hvor mængderne angives?
Kære Lone og Lizzie
Opskriften på Fruentimmersnapsen kommer fra den udmærkede “Landbokvinden” af Ole Højrup, som da samlede hundrevis af beretninger fra hele landet om alle processer i de gamle husholdninger. Desværre bygger opskrifterne og husholdningsrådene på beretninger og fortællinger snarere end konkrete opskrifter, så når “Landbokvinden” er kilde, skal man som regel prøve sig frem.
Jeg vil tro, at man når et stykke med Fruentimmersnapsen ved at fylde den flaske, eller dunk, der er udgangspunktet, ca. halvt op med solbær – og så vente på et godt resultat nogle uger.
Jeg er sikker på, at hindbær også kan bruges – de giver nok knap så megen farve og smag, så snapsen bliver muligvis lidt mildere. I gamle dage brugte man af og til også udstenede fuglekirsebær til Fruentimmersnapsen i stedet for solbær – det gav en lysere farve og lidt svagere smag.
God fornøjelse !
Venlig hilsen
Kokkepigen