Archive for the 'Drinks og drikke' Category

1917. Et bryllup i Krigens Skygge

Denne Artikel blev først publiceret i Marts 1917 i London Illustrated News.

slottet

Mine kære Læsere

I disse haarde Tider er det altid en Glæde at se unge Mennesker med Livet foran sig og Lykke i Sindet blive smedet i Hymens Lænker i nærvær af Familie og Venner. Dette sket for nylig paa det smukke Fairweather Manor, da Husets yngste Søn, Major Henry James  “Jamesey” Fairweather blev viet til den yndige Lady Juliette Fogland.

Som det er Skik i de højere Kredse her i Landet samledes Gæsterne i Dagene forinden. Det gav Tid til at genoptage gamle Forbindelser og Venskaber mellem de mange Grene af den sprudlende Familie med Entourage. De mange Gæster blev beværtet paa det hjerteligste, skønt Krigen dog gjorde et vist Indhug i Antallet af Retter paa Middagsbordet.

Dagen før Brylluppet afholdtes en Mindegudstjeneste for Afdøde i Krigens Tjeneste. Familien gjorde mig den store Glæde at optage min Søn, Peter Sunderland, paa Navnelisten, som oplæstes. Det var en højtidelig Stund, som dog ikke afholdt Selskabet fra den traditionelle Selskabelighed i løbet af Dagen og Aftenen. De mange Officerer paa Orlov gjorde deres til Festlighederne ved at introducere en Cocktail fra Paris, French 75, som gjorde et pænt indhug i Lagrene af Champagne og Cognac. Den russiske Del af Familien foretrak dog deres traditionelle Vodka.

Paa Bryllupsdagen blev i Slottets Kapel forrettet et rigtigt Krigsbryllup, hvor en ung Officer blev viet til sit Hjertes Udkaarne, før han igen skulle gøre Tjeneste ved Fronten. I de sidste Aar er mange saadanne Bryllupper blevet gennemført i Landets Kirker. Ofte har Bruden senere faaet en sørgelig Meddelelse, som har gjort alle Forhaabninger om en lykkelig Fremtid til Skamme.

fm-bryllup3Brylluppet mellem den unge Lord Fairweather og Lady Juliette fandt Sted kl. 13 i Slottets smukke Kapel under overværelse af Gæster fra Nær og Fjern. Det unge Par blev viet af Ærkebispen af Canterbury, Lord Montgomery “Monty” Drake, som er en nær Ven af Familien. Blandt Salmerne var Jerusalem, for nylig sat i Toner af Hubert Parry. Den unge Lady Elisabeth Fitzgerald sang smukt for det unge Par. Efter Vielsen blev budt paa et Glas Champagne og afholdt Taler fra Trappen i Slottets smukke Hall. Herefter blev Brudeparret præsenteret for Gaver fra baade Høj og Lav, alle ville gerne lykønske det smukke Par.

Aftenens store Dinner var et prægtigt Skue. Damerne havde iført sig deres smukkeste Kjoler, og Mændene var i Kjole og hvidt eller Galla-Uniform. Det var som et helt Kor af Paradisfugle havde slaaet sig ned. Blandt de mange Retter vil jeg især fremhæve en Sole au Chambertin, hvis lige jeg ikke har smagt siden min Tid hos Escoffier. En meget smuk Coupes Venus afsluttede Maaltidet. Selskabet sluttede med Dans i den store Sal, hvor Brudeparret efter Sædvane dansede for.

Næste Dag stod i Afskedens Tegn. I disse Tider er Haabet om et snarligt Gensyn det største Ønske, maa det være alle givet igen at mødes i festligt Lag.


French 75

3 Centiliter Cognac (Gin kan ogsaa benyttes), lidt simpel Sirup (se opskrift på Punch Romaine) og 1,5 Centiliter Citronsaft rystes godt med Is og sies over i afkølede Champagneglas, som herefter fyldes med Champagne.

Sole au Chambertin (Escoffier)

En Søtunge eller Rødtunge krydres og pocheres i et Fad, der er smurt med Smør, og hvori er hæld 2 Deciliter Chambertin Vin. Saa snart den er pocheret, tages den op, lægges paa et Fad og holdes meget varm. Vinen, i hvilken Tungen er pocheret, indkoges til det halve, og der tilsættes lidt friskstødt Peber samt 2 á 3 Draaber Citronsaft. Det hele jævnes med en klump blandet Smør (Smør og Hvedemel) af Størrelse som en Valnød og til sidst tilsættes 45 Gram almindeligt Smør.

Coupes Venus (Escoffier)

Skaalene fyldes halvt med Vanille-Is-Creme. (hertil benyttes Portions-Skaal.)

I midten af hver Skaal anbringes en lille Fersken, pocheret i en Vanille-Sirup, og ovenpaa lægges et lille, meget rødt Kirsebær.

Rundt om Fersknerne lægges en Stribe Chantilly-Creme.

Chantilly-Crème

Tag noget stiv of temmelig tyk Fløde og pis den, indtil den er saa stiv, at den hænger fast ved Piskeren. Tilsæt 250 Gram Sukker for hver Liter Fløde, og giv det smag med Vanille- eller Frugt-Essens. (Her vil Kokkepige nok bruge rigtig Vanille.)

Ligegyldig hvad denne Crème skal bruges til, skal den altid om muligt tilberedes i sidste Øjeblik.

alice-millerFairweather Manor er et stort internationalt rollespil, som finder sted på slottet Zamek Moszna i Polen. Her deltog Alice Miller som journalist – og ovenstående artikel er resultatet heraf. Vil man vide mere, kan man se mere på hjemmesiden for Fairweather Manor.

 

1914. Et Selskab i Bedford Square

Denne Artikel blev først trykt i Ilustreret Tidende i Oktober 1914.

billede1

Mine kære Læsere

Maa det være mig tilladt atter at give et lille Øiebliks-Billede fra London, og fra mit elskede Hus i Bedford Square, som jeg nu i nogle Aar har været saa lykkelig at bebo med min Søn Peter Sunderland. Hver Dag nyder jeg at spadsere paa den smukke Plads, og ofte gaar jeg ogsaa til British Museum for der at se de smukke Genstande alle Tider og Steder. I disse Tider er det godt at foretage en Rejse i Aanden og mindes de mange Steder, vi sammen har besøgt.

Anledningen til dette lille Skriveri er dog mere lykkeligt. Min Søn fejrede nyligen sin Fødselsdag med et Selskab for Venner og Bekendte, baade yngre og ældre. Som altid skulle det være livligt, og da vort Hus ikke er stort, valgte jeg at at anrette Maden paa et langt Bord, sætte Tallerkner, Bestik og Servietter i hver ende, og lade Gæsterne cirkulere. Dog var der Mulighed for de lidt ældre Gæster at sætte sig. Blandt de smaa varme Retter var Fasan a la Normande, som jeg lærte at kende i min Tid i Køkkenet under den store Escoffier, smaa Butterdejgsmuslingeskaller med stuvet Hummer og Asparges og andre lækkerier. Til disse Retter blev serveret en god Bordeaux, eller Claret, som Vinen benævnes herovre, samt Champagne Piper-Heidsieck, som er Husets Favorit. Paa Bordet blev ogsaa sat Punch Romaine, som kunne klare Ganen mellem Retterne.

bedford-square-1913Selskabet var muntert, de nyeste Toner blev spillet og sunget, og trods den sene Aarstid blev der gaaet Tur paa Pladsen og i vor lille Have. Den unge Maler Stanley Spencer, som var blandt Gæsterne, talte varmt for at gøre sin Pligt og lade sig indrullere i Hæren, et Emne, som optager mange unge engelske Mænd i disse Tider. Det gav Anledning til megen Diskussion.

Til slut brød det glade Selskab dog op, og alle gik hver til sit. Forinden blev serveret en klar Skildpaddesuppe, og vi skiltes med ønsket om trods Krig og Ulykke at ses igen.

Fasan a la Normande (Escoffier)

Fasanen brunes i Smør, og imedens skrælles, firdeles, hakkes og rystes let i Smør 6 middelstore Æbler.

Paa Bunden af en Terrine lægges et Lag af de saaledes tilberedte Æbler; oven paa dem stilles den brunede Fasan; denne omgives med Resten af Æblerne; vædes med et Par Spiseskefulde kold Fløde; Terrinen dækkes til og sættes 20 á 28 Minutter i Ovnen.

Fasanen anrettes, som den staar i Terrinen.

Punch Romaine

3 Liter knust Is, ½ Liter simpel Sirup, 1 Liter Champagne, ½ Liter Hvidvin, 2 Deciliter friskpresset Appelsinjuice og 4 Spiseskefulde Citronsaft blandes godt (i disse moderne Tider bør en Blender anvendes) og hældes i dessertglas. Kom lidt hvid Rom over og pynt med Appelsinskal. (Spises med Ske som en Sorbet.)

Simpel Sirup: 375 Gram Sukker koges med 2,5 Deciliter Vand i 1 Minut eller til Siruppen er klar. Afkøles før brug.

Klar Skildpaddesuppe

½ Fedekalvehoved, 2 Gulerødder, 200 Gram raa Skinke, 2 Kg Kalveskank, 1 Porre, 1 Selleri, 1 Løg, 2 Nelliker, 1 Suppevisk, 2 Vinglas Madeira, 1 Teskefuld frisk Citronsaft, 4 Liter Vand, samme Kødboller, smaa Fiskeboller, Æggeboller, Æggehvide og Skal af 2 Æg, 250 Gram mager Oksekød.

Kalvehovedet udvandes 24 Timer i Salt og Vand. Hovedkødet skæres fra saa helt som muligt (Hjerne og Tunge lægges til Side til andet Brug) og Benene knækkes. Det hele sættes over Ilden i koldt, saltet Vand, saa meget, at Vandet lige staar over. Det koger op, skummes og sies. Kødes og Benene vaskes igen i koldt Vand og kommes straks tilbage i Gryden sammen med Kalveskanken og overhældes med 4 Liter Vand; naar dette koger og er skummet, kommes de rensede Urter og Krydderier i; Suppen skummes og koges sagte under Laag i 3-4 Timer, ligesom Hovedet er stort til. Sies igennem et Stykket Tøj. Hovedkødet lægges tilside med et let Pres paa. Naar Suppen er kold, skummes al Fedtet fra og Suppen klares med det groftskrabede Oksekød, Æggehvider og Æggeskal. Den klarede, siede Suppe kommes tilbage i Gryden, gives et Opkog og smages til med Vin (Madeira) og Citronsaft. Hovedkødet, som er skaaret i smaa Firkanter eller fine Strimler, Kød- og Fiskeboller, samt Æggeboller kommes paa. Til Skildpaddesuppe kan serveres Ispunch.

 

16. December 1914. Julen nærmer sig

Gæs ved vandingstrugMin kære kære Datter

Tak for dit Brev. Ja jeg vidste godt, at Søren næppe ville vende tilbage til Sønder Sejerslev i disse Tider, men det er dog et haardt Slag at miste hans venlige Væsen. Jeg har ikke fortalt det til Naboerne. Den almene Mening er, at alle bør gøre deres Pligt, ikke til ære for Fædrelandet, men for at sikre Fremtiden for de danske hernede.

Naboens Lars er netop meldt savnet ved Reims. Her skulle et stor Slag være blevet udkæmpet, endnu har ingen dog hørt, hvad der er sket. Ingen tror længere paa, at Krigen er ovre ved Juletid. Der lyder bestandig Rygter om nye Slagmarker. Fader er heldigvis stadig oppe ved Grænsen.

Ude paa Gaardspladsen gaar Gæssene stadig rundt. Det vil dog ikke var længe, før de bliver stukket, saa de kan blive til gode Gaasestege. Vi faar nok selv Gaas i Aar, ligesom der ogsaa kommer Gaas i Saltkarret. Den vil blive kogt i det nye Aar til Gule Ærter. Det er Sparetider, ingen ved, hvornaar det ikke længere er muligt at faa det nødvendige til Bord og Spisekammer.

November gik med Slagtetravlhed, saa vi  har Skinke og nyrøgede Pølser til Julebordet. Der staar Finker i Krukker i det store Spisekammer bag Folkestuen sammen med det nykærnede Smør. Julebagningen er endnu ikke overstaaet, der mangler stadig Strieftorte, Pebernødder og Brune Kager. Jeg har dog bagt baade Kys og Klap og Ingenting. Jeg haaber, at Fader kommer hjem til Jul, om det blot bliver en enkelt Dag. Hver Dag er en Prøvelse, naar den faste Støtte i Livet ikke længere er nær.

Alt er dog ikke en Jammerdal. Forleden var Naboens Sofie med Familie paa Besøg. Hun medbragte Rom, Vin og Pommerantser, som hun havde faaet sendt fra Købmand Michelsen i Ribe. Deraf gjorde jeg den gode gamle Biskop, efter en Opskrift som er bleven videre i Familien siden Begyndelsen af sidste Aarhundrede. Den løftede Hjertet hos alle, en tiltrængt Glæde i disse Tider. Der blev ogsaa hældt paa Flasker at nyde i de 12 Juledage. Jeg sender Opskriften til Dig, maaske vil den gøre Lykke paa Østergaard.

Jeg vil nu slutte mit Brev med de bedste Hilsner til alle paa Østergaard med Haab om en god Jul og et glædeligt Nyt Aar. Skønt vi aldrig har mødtes, synes det, som om jeg kender dem Alle.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

Kys og Klap

Hertil benyttes 2 Æg, som deles i Blomme og Hvide.

Kys fremstilles af 2 Æggehvider, som piskes stive. Herefter tilsættes 250 g Sukker lidt ad Gangen sammen med ½ spsk Eddike. Klap fremstilles af 2 Æggeblommer, som piskes med 250 g Sukker og 1 tsk Hjortetaksalt. Sættes paa Pladen med 2 Teskeer.

Begge slags bages ved 160 Grader i 10-12 Minutter. Serveres i samme Skaal.

Ingenting

250 g Smør, 350 g Sukker, 2 Æggeblommer, 2 spsk Piskefløde og 375 g Hvedemel æltes sammen, udrulles og stikkes i runde smaa Kager. Ovenpaa disse kommes en Marengs bestaaende af 2 Æggehvider, pisket meget stive med 100 g Sukker, 2 tsk Eddike og 2 spsk finthakkede Mandler, som er vendt i til sidst. Bages ved 175 Grader i 8-10 Minutter.

Biskop

Til hver Flaske Vin tages godt ½ dl Rom, 125 g Sukker og 2 smaa Pommerantser, af hvilke Saften fuldkomme udpresses gennem en Citronpresse og hældes gennem en Sigte paa Sukkeret. Vin og Rom skænkes gennem Sigten og til sidst ½ dl koldt Vand. Skallen af ½ Pommerants skrælles saa tyndt, at aldeles intet af det Hvide er med, og kommes i Biskoppen, som staar tildækket i nogle Timer, førend den fyldes paa Flasker og proppes.

 

Bornholmsk honningsyp

Gårdhaven med bivenlige duft- og krydderpalnter

Brændevin har altid været en del af dansk bondekultur. Flasken kom frem ved fint besøg, når der var gilde eller til begravelsen. Brændevinen dulmede gigtsmerter og tandsmerter, og den kunne, når det var nødvendigt, næsten bedøve.

Det var et privilegie at få tilladelse til at brænde brændevin. Den ret vandt bornholmerne sig som tak, da de i forbindelse med svenskekrigene i 1658 skænkede øen til den danske Kong Frederik d. 3. til evig arv og eje. Bornhomerne fastholdt deres brænderiprivilegie indtil 1864, og brændevinen fløde rigeligt i det bornholmske samfund.

Man smagssatte brændevinen med alle mulige slags urter og frugter. Kendest blandt bondevarianterne er nok porsesnaps eller snaps krydret med malurt.

Den bornholmske honningsyp er særlig for øen. Den er lavet af honning og snaps, og er relativt tyktflydende, hvorfor den i gamle dage blev spist ske eller serveret i særlige brændevinsskåle.

Bornholmske haver var rige på frugttræer, bærbuske og mange blomstrende planter, så biavl og honningproduktion havde en vigtig plads i bønderkonernes forrådsøkonomi.

 

Bornholmsk honningsyp

Tag et glas honning til en flaske ren snaps. Rør blandingen med slev, til honning og snaps er godt og jævnt blandet. Hæld på rengjorte, skoldede flasker.

Nyd syppen, hvis du trænger til en daglig hjertestyrkning – eller server den som indslag ved kaffebordet, når der er gæster.

SKÅL!

 

 

30. October 1841. En kongelig Forlovelse

Allerkiæreste Mama

Slottet har den sidste Tid staaet paa gloende Pæle, ret som var Elverhøi flyttet til Kiøbenhavn. I Dag blev Forlovelsen mellem Hans Durchlautigheit Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Hendes Durchlautigheit Prindsesse Louise Wilhelmine Friederike Caroline Auguste Julie af Hessen declareret. Maatte Ægteskabet vare længe og vorde frugtbart. Klokken 3 afholdtes en Cour i Riddersalen. Fra min Plads i Galleriet saae jeg det nydelige Par hilse paa Landets fornemste Personer sammen med den kongelige Familie.

Inden dette store Øieblik var dog gaaet en betydeligt Commers for  baade høi og lav. Skiønt der ikke blev serveret en Diner, skulle alt dog tage sig ud. Den store Opsats fra Dessertstellet med de smukke Aarstider blev fyldt med de smukkeste kunstige Blomster, og udgiorde ret et nydeligt Midtpunkt paa det store Bord. Vinkyperen havde fundet den bedste Champagne i den kongelige Vinkælder, og i Kiøkkenet blev tilberedt en god Biskop med Sukker og Rom, købt ved Auction i Børsen nogle Dage forinden. Fra min Plads syntes det mig, som gik de stærke Drikke nogle af de fornemme Gæster i Benene. Maaske vilde de smaa Sandkager, som Marcus diverterede med i Galleriet, have giort Nytte.

I denne Uge gav Det Kongelige Teater Forestillingen Jægerbruden. Fra vor Plads hørte vi Webers skiønne Toner og gyste over den grufulde Handling. Det gav Minder om de furchtbare Historier, de Gamle fortalte Allehelgens Aften. Saadant Tøieri er dog for længst bortdrevet, men endnu nyder jeg et godt Gys. Giv min bedste Hilsen til gamle Fru Simmelhack, jeg haaber, hun stadig formaar at indgyde de smaa Børn en god Skræk i Livet i de lange Vinteraftener.

I Morgen er det Flyttedag, men endnu er det ikke lykkedes at faa en ny Beboelse. Vi søger stadig, og fulde af forhaabning har vi ogsaa besøgt flere Auctioner. Meublerne og Porcelainet var dog alle for dyre. I Aften vil vi nyde en god Grog af Sukker, Rom og kogende Vand ovenpaa en travl uge, og haaber, at I, meine Liebste, gør ligesaa.

Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Biskop Orange Punch

Til hver Flaske Rødvin tages 2½ Deciliter Rom, 250 Gram Sukker og to smaa Pomeranser, af hvilke Saften fuldkomment udpresses og hældes gennem en Sigte paa Sukkeret. Vinen skænkes gennem en Sigte; til sidst 2½ Deciliter koldt Vand. Skallen af ½ Pomerans skæres saa tyndt at aldeles intet af det hvide er derved og kommes i Biskoppen, som staar tildækket i nogle Timer, førend den kommes paa Flasker og tilproppes.

Grog

1-2 Skefulde Sukker, gerne Muskovar, opløses i godt 1½ Kop kogende Vand og tilsættes Vestindisk Rom efter behag.

Smaa runde Sandkager

Man tager 750 Gram Meel, 250 Gram Smør, 180 Gram Sukker og 6 Æggeblommer, dette æltes godt sammen, saa triller man dem i runde Klatter, lægger dem paa en smurt Plade og bager dem lysebrune.

 

Frederik den Sjettes fantastiske Dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationerne er delvis fra bogen Frederik VI’s dessertstel, udgivet i forbindelse med udstillingen.

 

23. Oktober 1841. Brød og Punsch i den mørke Tid.

Liebe Papa

Godt at høre, at Papa arriverede vel i Kiel og har overstaaet sine Forretninger med godt Udbytte. Maaske falder der lidt nyttige Presenter af til Mama, nu skulle Citronerne være de bedste. Særligt eksklusive skulle Citroner fra Limone være, men Turen fra Italien er lang. Jeg vedhæfter Opskrift paa Marcus’ Vørterkage, at Papa kan faae de rette Ingredienser med. Vørterkagen maa blive særligt Velkommen, da Moder snart vil fremstille den gode Øl og derfor faar rigeligt med Vørter eller Urt at bruge i Kagen. Punsch hører ogsaa til i denne kolde Tid med Regn og Rusk, jeg sender en hurtigt og god Rezept.

Papa maae endelig give Moder de bedste Ønsker, naar han kommer hjem. Jeg er sikker paa, at det royale Besøg har tæret paa hendes Kræfter, hun er ei længere saa stærk som det kunne ønskes. Sørg derfor for at købe den bedste Rom til Punchen, den store Havn i Kiel maa give et excellent Udvalg, men sørg for ikke at betale for meget.

I denne uge har der været Stilhed paa Slottet, Kongen med Følge er taget til Sorgenfri. I Køkkenet har man benyttet Tiden at prøve Opskrifter paa Kager i den store Ovn. Vørterkagen blev afprøvet her, Marcus fik ret Mulighed at brillere med sine Kundskaber og Evner. Den store Ovn skulle være købt i Wien, da den tidligere Konge Frederik VI var til den store Kongres. Selv har jeg været med Oldfruen rundt i de royale Gemakker at efterse Porzelænen. Den smukke Vase givet til Majestæten med Frue i Anledning af Sølvbrylluppet sidste Aar pyntede ret, endskiønt den er en smule mørk i Couleuren. Men det er passende i denne mørke Tid, hvor Solen gaaer stadig mere paa Hæld.

Med Ønsket om en god Hjemreise og Haabet om et  snarligt Gensyn med Eder Begge forbliver jeg Eders hengivne Datter

Friederica Louisa von Reedtz født Jessen

Vørterkage

Der tages god, sammenkogt Vørter eller Urt, hvori kommes stødt Ingefær, Peber, Sirup eller Sukker, fiinstødte eller skaarne Citronskaller og 2,5 Deciliter fransk Brændevin; i Mangel af Vørter kan tages godt Øl; og lidt Rosenvand giver en behagelig Smag; dette indgnides i fint Rugmel. Deigen maa ei sættes for haard, og Vørteren maa ei være varmere naar man sætter Deigen, end man kan have Hænderne i den. Naar Vørteren nu er kommet i Melet, tages sød varm Mælk, hvormed Deigen opblandes til den bliver passende haard. Man  kan ogsaa have Mælken blandt Vørteren, men da skille første sig, og Kagen faaer ei saa godt Udseende, som naar Mælken tages for sig selv. Efterat Deigen saaledes er sammenblandet, tages to gode Spiseskeer med god Gær som sammenblandes vel deri. Deigen tildækkes nu vel og bliver staaende paa et varmt Sted, indtil den har hævet saaledes, at den er blevet aldeles pibet. Derpaa tages den atter op og arbeides med mere Meel tilligemed Rosiner, hvis man ønsker disse. Deigen bages nu strax ud, Kagerne bliver staaende bagte en liden stund paa Fjælene. Idet de sættes i Ovnen bestryges de med slagne Æg eller Vørter. Bagerovnen maa være saa varmet , som til grovt Brød, og Kagerne maa blive staaende i den en halv Time eller tre Quarter, i Forhold til Ovnens Godhed. Man prøver om de ere stegte ved at iagttage Ederes Lethed, for at være sikker herpaa, kan man overskære een af dem. Er man i Uvished om Melet er godt, tages en gloende Strygebolt, som sættes i Midten af Deigen, naar denne er sat, og optages forsigtig, naar Deigen skal bages. Ven ved Volten nærmest omliggende Deig borttages.

Punch

7,5 Deciliter Rom, ½ Liter Gammelviin eller Muscat-Viin, Saft af 2 Citroner og 500 Gram hvidt Sukker sættes tildækket, indtil Sukkeret er smeltet, da skænkes 2 Liter kogende Vand deri.

 

 

Frederik den Sjettes fantastiske Dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationer er delvis fra bogen Frederik VI’s Dessertstel, udgivet i forbindelse med udstillingen.

 

25. januar 1788 – Urtedrikke

Snapsedunken står klar i den skarpe vintersolFor tiden er vinteren kold og hård, og vi varmer os ret i stuen i mørkningen inden sengetid med vores sysler. Vævningen måtte jeg i dag høre op med, da mørket faldt på, for det øjnene kunne ikke længere følge klædets mønster. Også vævestuen er næsten for kold i disse tider. 

Vejene er efter nogle ugers hård frost helt faste, og min gode Husbond tog tidligt til Assens med nogle sider flæsk til købmand Clausen derinde. Nu bekymres vi for hans hjemvendelse. Efter en klar dag bider frosten vildt i skumringen, og både tyve og troldtøj er omkring os i mørket. Jeg bad den gode Gud Herren, at Han måtte sende Rasmus velbeholden hjem.

Vor lillekarl hoster så forskrækkeligt, så her til aften lavede jeg varm hyldete og håber det kan lindre ondet. Når Rasmus og hestene dukker op, må han i stalden og hjælpe Rasmus med at spænde fra, og så skal brændevinsflasken stå klar til Rasmus – for han trænger til noget at varme sig på efter den kolde rejse fra Assens.

Hyldete

Pluk en stor mængde hyldeblomstskærme i blomstring. De skal plukkes, når de hvide skærme er foldet ud – men inden de begynder at dufte for stærkt. Bred blomsterne ud på et klæde, hvor de kan ligge og tørre uden at blive brændt af solen. Kom de tørrede skærme i en stofpose, og hæng dem under en loftsbjælke et tørt og køligt sted. Bryg te på blomsterne ved at hælde kogend vand på blomsterstandene i tepotten. Drikken er sveddrivende og god mod forkølelse. 

Slåenmost

Inden slagtetravlheden plukkede vore piger slåen fra overdrevet. Vi havde nattefrost hen i oktober, og vi fik plukket slåen nok til en lille tønde most. Den er skarp og sur, men god til dyppelse til grøden.

Fyld en lille, velskyllet tønde med slåen. Hæld kogende vand over. Læg tønden til side i fred og ro. Tap af tønden efter nogen tid, gerne uger. Jo længere tønden står, des stærkere bliver drikken. Man kan også lade den gære til vin. Mosten er meget frisk og syrlig. Man kan tilsætte sukker og sirup, hvis man vil have et sødere resultat. Husk at slåen altid først kan plukkes og bruges, når den har fået nattefrost.

Solbærsnaps – eller Fruentimmersnaps

Fyld sommerens friskplukkede solbær på en stor flaske eller stendunk. Hæld brændevin eller rom over, og lad stå nogle uger. Drikken bliver herlig rød og sødlig. Især kvinderne fik denne snaps serveret, derfor navnet.

Septemberfest med hyld og æbler

Kokkepigen dækker et smukt Kaffebord til dagens GæsterI den usædvanligt Solmilde September er det Fruens Fødselsdag. Hun har inviteret Præstefruen, Moster og flere Damer til Fødselsdagskaffe, og især glæder Smaapigerne sig til at se Bedstemoder fra Birkelund.

De har øvet sig paa Thøger Larsens smukke Digt, “Den Danske Sommer”, og skal fremsige det for Moder og Damerne ved Kaffebordet i Spisestuen. Haven er gjort ekstra fint i Stand i Dagens anledning – Fader fik nogle af Husmandskonerne til at komme og luge nogle Dage inden Selskabet. Efter Kaffen vil Damerne sikkert spadsere en Runde i Haven.

I Køkkenet er Kokkepigen ved at piske Flødeskum til den Æblekage, som Damerne skal have sammen med Kringlen og Smaakagerne. Bagerst paa Komfuret staar der en hyggelig Gryde og snurrer – det er Kokkepigens Hyldebærsuppe, som skal serveres i Folkestuen i Aften. Hylden staar lige om Staldhjørnet, og Køkkenpigen har plukket flere Pund. En del af Bærrene skal laves til Hyldesaft, som er god mod Forkølelse og andre Vinteronder.

Oldemors æblekage

Grød koges af knap 1 Kg. Æbler, 1 Dl. Vand og Sukker efter Behag. Skorpen tages af et tørt Hvedefranskbrød, og Krummen rives og blandes med 75 Gr. grofthakkede Mandler. Et tyndt Lag af denne Blanding lægges i bunden paa et smurt Gratinfad, Æblegrøden kommes over og dækkes med Resten af Blandingen. Kagen overhældes med rigelig smeltet Smør, og bages lysebrun paa en halv Time. Serveres med Flødeskum

Hyldebærsuppe

Kog et godt Pund skrællede, ituskaarne Æbler i 1 Liter Vand med et halvt Pund Sukker.

2 Pund ribbede Hyldebær koges af i 1½ Liter Vand, som sies og tilsættes Æblekogesaften. Suppen sødes efter Smag og jævnes under Omrøring med 4 Spsk. kartoffelmel, udrørt i lidt Vand. Æblerne varmes med i Suppen lige inden Servering.

Hyldebærsaft

Ribbede Hyldebær med saa megen Vand, at det lige dækker Bærrene i Gryden. Bring i Kog, og kog under svag Varme under Laag i 15-30 Minutter. Saften sigtes gennem et Klæde tilbage i en Gryde, og tilsættes 300 Gr. Sukker pr. Liter Saft. Klarkoges ved Smaakogning, hvor Skummet fjernes under kogning. Hæld den spilkogende Saft paa sterile Flasker, og luk traks tæt.

Hyldesaften kan fortyndes ved Servering, og er varm et godt Middel mod Snue og Halsonder.

3. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher

Miniature af Adelaide van Hemert, fundet af Fruen på Østergård i den dekorerede æske.

Brede Werck Tirsdag Aften den 30.te Juni

Bedste Veninde

Det bedrøver mig, at De og Deres Mand skulle høre dårlige Efterretninger om Etatsraadens Oeconomiske Situation. Jeg har i al hast talt med den kiære Joost, som strax kunde fortælle, at Consul Romeis netop har gjort gode Handler på Børsen i Kiøbenhavn, saa alt skulde være i bedste Orden.

Søndag gik med stille Sysler. Legat-Secretair Bülow med Familie kom forbi paa en Spadseregang paa Vej til Sorgenfri for at se Sommerboligen, det blev en Commerz! Etatsraaden viste med stor Glæde det smukke Hus frem, skiønt næsten Blind. Han ser dog stadig for sit indre Blick Rummene, som Architect og Dessinateur Lillie har indrettet, og udpegede for de beundrende Giæster baade de smukke Dørstykker og de malede Kaniner, som gemmer sig bag Gitrene under de store Spejle i Havestuen. Gid De kunde se dem, De ville ret finde dem morsomme!

Sommeren viste sig i Dag fra sin hedeste Side. Om Eftermiddagen bød Etats-Raadinden paa Ribssaft og de fineste Mandel-Krandse sammen med et glas kølig Rhinsk-Vin fra Etatsraadens Kælder. Jeg vedlægger Opskriften paa disse og vil nu slutte denne natlige Beretning for atter at hvile i Morpheus’ Arme. Husker De den unge tydske Digter Novalis’ Hymner til Natten? Skrev han ikke “Zugemessen ward dem Lichte seine Zeit; aber zeitlos und raumlos ist der Nacht Herrschaft. – Ewig est die Dauer des Schlafs.” Maatte disse smukke Linier være indledningen til en lang Nats Søvn i dette smukke Hus.

Din kiære Veninde

Adelaide van Hemert

Mandel-Krandse

Et kvart Pund søde og et kvart Pund bittre Mandler skoldes, pilles og stødes meget fine med lidet Rosenvand. ½ Pund fiint Hvedemeel blandes med ½ pund fint revet hvidt Sukker, og et Par afrevne Citronskaller, nu kommes heri 6 Lod Smør, 4 á 5 Æg samt de fintstødte Mandler. Heraf æltes en Dei sammen, som ikke bliver for stiv, skulle den blive for stiv, da kommes mere Sukker deri. Nu sprøites den igjennem en Sprøite, hvori er en Stierne, af det igjennemsprøitede dannes smaae Krandse eller andre Figurer og saaledes bages de og kold serveres.

Ribssaft

Halvparten røde og halvparten hvide Ribs moses i Stykker og afpresses Saften igiennem et Klæde. Til hvert Pund Saft hører et Pund fint Sukker. Sukkeret koges med lidet Vand, indtil det bliver ganske tyk og bobler, hvori Saften da skal i, og maae vel skummes. Dette sidste skal i Særdeleshed ved al Syltning iagtages, Naar Saften endelig er kogt saa tyk og kort, at den, naar den paa en Thekop prøves, da befindes tyk og stiv, maae den saaledes fyldes i Krukker og tildækkes med Bor-Papiir. Continue reading ‘3. Brev. Adelaide van Hemert til Charlotte Sophie Secher’

Store Bededags-aften i Brede

Edith er ved at lave kaffe til turen. Hun pakker kaffekanden ind i aviser og et viskestykke, så kanden holder på varmen nede i kurven.Aftenen før St. Bededag var mild og god, og Edith og Harald gik en spadseretur ned langs møllesøen og åen. Edith havde pakket en lille kurv med kaffe og nogle hvedeboller med rosiner, og også taget lidt af sin egen jordbærlikør med. De fandt sig et roligt sted ved søen, hvor Sonja kunne ligge på tæppet og lege, mens de drak kaffe.

Bag sig kunne de svagt høre larmen fra den lange længes arbejderunger, der brugte den milde aften på at spille bold ude på vejen.

Ediths gode kaffeboller

500 gr. hvedemel, 100 gr. smør, 100 gr. sukker, lidt kardemomme og rosiner efter behov. 40 gr. gær, 3 dl. mælk. En knsp. salt.

Smelt smør i en gryde sammen med det meste af mælken. Stil til let afkøling. Udrør gæren i resten af  mælken (som gerne må være lunet lidt, ca. 35 gr.). Når gæren er helt rørt ud, blandes resten af mælken og det smeltede smør i. Derefter røres de tørre ingredienser i, og dejen æltes godt igennem. Sørg for, at rosinerne fordeler sige ligeligt i dejen.

Bollerne stilles til hævning en times tid. Dejen æltes derefter op igen og bollerne formes og sættes på en bageplade, som stilles til efterhævning ca. 30 minutter.  Pensles med kold kaffe og bages i ovnen 15 – 20 minutter ved 200 gr.

Bollernes nydes med smør eller frisk, nylavet rabarbersyltetøj