Saa kom han da endelig, mit Hjertes Kammer, mit Livs Lys. Det var et velsignet Vejr, da han kom, Lyset skinnede gennem Ruden. Allerede om Natten havde jeg en deel Besvær, men trøstede mig med Bibelens Ord, at et Barn skal fødes med Smeerte. Min kære Mand tilkaldte straks Jordemoderen, som arriverede i Vogn med Fødestolen, at jeg kunne blive hjulpen bedst muligt. Soverummet blev ryddet, at alt kunne gaa rigtigt til. Ammen var heldigvis kommet Dagen før, saa der var god Hjælp. Fødslen varede en deel Timer, men Smerten forløstes til sidst. Min lille Søn blev født, heel og fiin som han skulle være. Han blev straks svøbt og lagt til Ammens Bryst. Min kære Mand glædede sig over sin Søn, alt var, som det skulle være.
Nu sidder jeg saa i Sengen i mit Kammer og venter paa Gæster, som skal se den Lille. Der er nu gaaet en Nat siden Fødslen. I gaar Aftes nød alle en simpel brun Suppe med Kødboller, men i Dag skal der kræses for de fornemme Gæster, som forhaabentlig kommer. Jeg ved, at Katrine har travlt i Køkkenet. Endnu ved jeg ikke, hvad hun har fremtryllet, godt vil det dog sikkert være. Ammen har hjulpet mig med at faa det fine Stads paa, at jeg kan være pyntelig, og tage godt imod. Paa Bordet staar Rhinskvin og andre gode Drikke klar, og paa det lille Bord med Porcelænsbakken bobler Temaskinen. Mens jeg sidder her ved Vuggen, husker jeg Ambrosius Stubs lille Digt om Menneskets Levnets Lob: Fødes. Græde. Svøbes. Ammes. Vugges. Tumles. Bæres. Gaae. Glædes, under Tvang annammes. Leege. Voxe. Tanker faae. Elske. Bejle. Giftes. Aves. Immer halte ved et Haab. Ældes. Svækkes. Døe. Begraves. Det er alt vor Levnets Lob.
Brun Suppe med Kødboller
Skært Oxekød skæres i Skiver, nogle i Skiver skaarne Gulerødder lægges i en bred Kasserolle med lidet Smør og nogle skaarne Rødløg eller Purreløg, hvorpaa lægges Kødet. Det overskænkes en Pægel (2½ dl) Vand, tildækkes og sættes paa Kulild. Naar det saa har trukket Saften af Kødet, sættes det paa stærkere Ild, indtil det paa Bunden er blevet ansat, eller stegt. Herpaa hældes koldt Vand, om ingen Bouillon eller Kødsuppe haves, med en deel skaarne Porrer, Selleri, Persille og Gulerødder, dette koges meget mørt, og herpaa afsies, saa er denne brune Skye klar til Suppe.
De rengjorte Suppeurter skæres fine, sammen med en Håndfuld Riisengryn, hvormed denne brune Suppe koges, til Urterne er møre. En Fars af Oxe- eller Kalvekød tillaves, hvorpaa dannes smaa eller store runde Boller, de koges i Suppen, til de have nok. Til denne Suppe kan man ved Foraarstider benyttes sig af unge Gulerødder, Asparges, Kyrvel og deslige efter eget Godtbefindende.
2 kommentarer til “25. Maj 1750. Mit Hjertes Lys er kommen.”
Det er utrolig hyggeligt at læse de småbreve ” fra fortiden “.Jeg ved godt at man i fornemme huse brugte amme , men HVOR fornem skulle det hus være, der havde råd / behov for det ?
Hvad gjorde moderen med den mælk der løb til ? Kunne det ikke give brystbetændelse før mælken svandt igen… og man ved da fra sig selv, at babylyd sagtens kan få brystspænding i gang ?
Tak for god spændende måde at få opfrisket historien på, og for gode opskrifter der af og til afprøves i familien…Sjovt da min søn stod i sin gamle gård fra 1727 og bagte kyndelmissepandekager i år. Mvh. Yonna.
I 1700-tallet blev det almindeligt også i borgerlige husholdninger at ansætte en amme. Det var et statussymbol, som så meget andet på denne tid.
Med hensyn til brystspænding hos moderen, så må det have gjort ondt de første dage, før mælken holdt op med at løbe til. Efter det har der formentlig ikke været problemer. Men amning har mange andre funktioner, bl.a. indeholder den første mælk særlige stoffer, som barnet har brug for, og barnets amning udløse hormoner, som får livmoderen til at trække sig sammen hos moderen.
Jeg er glad for at læse, at opskrifterne faktisk blive brugt, jeg håber, pandekagerne smagte!