Brev fra Kiøbenhavn

Kiøbenhavn den 22.de Augusti 1799

Min kiære Fader

En kort Hilsen fra Staden med de sidste Nyheder, som jeg haaber naar Dig, før Du har afsluttet Din Rejse. Her er alt ved det gamle, og dog skeer der stadig nyt. Jeg haaber, du tilgiver mig, at jeg i gaar aflagde en Visit hos Abildgaard paa Charlottenborg. Anledningen var et Ønske om at høre nærmere om en Opgave, som maaske vil tilfalde dig, om Gud vil. Jeg blev som vanligt vist ind i Bogkammeret, hvor han ogsaa opbevarer sin store Samling af Mønter. Her sad ogsaa den svenske Maler Sergel. Maaske derfor modtog han mig venligt, men der kom dog intet ud af mit Besøg.

Byen summer ellers af Rygter om den gamle Maler og en ung Querelle, en Juliane Marie Hauch. Ikke blot er hun gift med Kammerjunker Andreas Hauch, Kavaler ved det russiske Hof i Horsens. Hun er også jævngammel med din kære Datter og Skribent af dette Brev, næste tretifem Aar yngre. Abildgaard har dog før været Stadens Samtaleemne i matrimoniel Sammenhæng. Maaske vil hun mildne den strenge Maler, til Gavn og Glæde for alle.

I Dag har Regnen regeret. Jomfru Madsen og jeg blev enige om at bruge det sidste Sago, at den ikke mugner. Nyeligen har jeg købt  Carl Müllers “Den danske Huusmoder”, og heri stod en ny Opskrift paa Sagosuppe. Sagosuppen blev fulgt af røget Skinke med stegte Pærer og Brødkløser. Jeg er sikker paa, at alle gik mætte fra Bordet, hvor vi dog savnede dit kære Selskab.

I Haabet om et snarligt Gensyn

en Hilsen fra din kære Datter

Adelaide Høyer

Sagosuppe

Sago-Grynene er meget genegne til en slags Muggenhed, hvorfor de, førend de bruges, maa toes vel, først i koldt og siden i lunkent Vand. De sættes da paa Ilden med koldt Vand, der røres flittigt i dem til de begynder at koge, ellers vil de gerne falde paa. Vel reen pillede Rosiner, Kanel og Citron-Skiver kommer deri. Dette koges en Time vel tillukt. Naar den anrettes kommes rød Vin, Sukker, Citronsaft, samt Syltetøi deri, og saaledes anrettes den. Viinsupper af Perle- eller Risengryn behandles ligeledes, undtagen at dertil bruges hvide Vine, i steden for røde Vine til Sagosuppe.

En røget Skinke med stegte Pærer og Brødkløser

En røget Skinke udvandes, og koges paa den bekendte Maade. Pærerne steges i brunt Smør og Sukker. Naar de er brune, skal et Glas Rødvin derpaa, lidet Vand, Saften af en Citron, tre eller fire Nelliker, lidet sammenæltet Mel og Smør. Nu tillaves Hvedebrødskløser og koges. Pærerne skal da anrettes paa  et Fad med deres Saus, og Kløserne garneres omkring dem, hvortil Flæskeskinken gives paa et andet Fad, naar den forud er vel beskaaret og net anrettet. Paa samme Maade kan bruges røgede Svinehoveder, fede røgede Oxe- og Lammebryster, m.fl.

Dei til Brødkløser

Naar Rinden af noget Hvedebrød er afskaaret, eftersom der behøves til, skæres Hvedebrødet i store Stykker, og lægges i koldt Vand. Naar det har lagt tvende Timer deri, udtrykkes Vandet vel af Brødet, og Brødet hernæst lægges i Smør, som forud efter Proportion i en Kasserolle paa Ilden er smeltet, i hvilket Smør det steges da paa Ilden, indtil det slipper Kasserollen. Nu skal fem eller sex Æg slaaes deri ligesaa varmt det er, samt lidet Salt og lidet revet Muskat. Det røres herpaa at det bliver sejt, deri skal da en eller to Skefulde tyk Fløde. Sammenrørt er den færdig, samt tjenligt til at komme paa Bouillon, eller i brun Suppe, eller i Mælk, som for godt synes.