Categories
Bondemad Genforeningen Husholdning Høst Middagsretter Supper

10. August 1866. Tanker i en ny Tid


Nu maa det være ved den Tid, hvor disse mine Tanker bliver nedfældet. Jeg har længe ønsket at fortælle om de nye Tider, og om vor Skæbne efter Nederlaget, som bragte saa megen Ulykke med sig. Størst dog for vor gode Ven og Hjælp Hans, som med Hest og Vogn kørte sårede ved Dybbøl. Han forlod vor Gaard som en rank ung Mand med 2 skinnende Heste spændt for den flunkende Vogn og vendte tilbage som en graanet gammel Mand, liggende i Bunden af en gammel Vogn med 2 udslidte Øg foran. Aldrig mere vil vi se ham svinge sig i Dansen, nu sidder han alene i sit lille Kammer. Hver Dag hjælper han i Gaard og Mark saa godt han kan. Den gamle Hans kommer dog aldrig tilbage.

Forandringerne har vist sig andre Steder. Vor gode Præst i Emmerlev, som var dansk Embedsmand, maatte forflytte sig til nyt Embede i Danmark. En ny Præst er dog kommet til, nu under tysk Lov. Gud være lovet tales der dog stadig dansk i Kirken. Den gode Højskole i Rødding, hvor jeg mødte min kære Mand, er igen aabnet, nu dog kun som Sommerhøjskole for Piger under ledelse af Lærer Cornelius Appel. Han mistede som mange andre sit Embede, og maatte søge nye Veje. Det danske Sprog tales dog stadig.

Her paa vor Gaard er alt dog efterhaanden ved at være ved det gamle. Studene græsser stadig paa de vidtstrakte Enge at fedes op, før de drives til Kvægmarkedet i Tønder i slutningen af September. Min gode Mand Peder sørger stadig over ikke at have kunnet gøre sin Pligt i 1864, da en Ulykke have gjort han blind paa det højre Øje. Jeg er glad ved at han maatte blive hjemme, at vi kunne bygge en god Fremtid sammen i disse svære Tider. Ikke alle er dog bleven hernede, vor gode Nabo Frederik Severinsen har solgt sin Gaard og er dragen nordpaa. Med hjælp fra Peders gamle Forældre blev vi var køberne, vor Gaard er nu 300 Demat stor.

I Aar har Gud været os naadig og givet en god Høst. Vi fejrede den med Gaardens Folk og gode Naboer og Venner. Som vanlig blev der kogt Oksekødsuppe i den store Gruekedel i Bryggerset. Efter Suppen blev Kødet serveret med Peberrodssauce af Peberrod fra vor egen Have. Til sidst blev der givet en god Æblekage. Alle glædede sig over Maden. Det hører til en god Kones smaa Glæder at kunne servere et ordentligt Maaltid i disse svære Tider.

Oxekjødsuppe (efter Sørine Thaarup)

Til en god Suppe er Rumpestykket det bedste, af Mangel deraf tager man af Forkjødet. Til hvert Pund Kiød tages 1 Pot Vand. Naar Kjødet er godt afvasket – thi det maa aldrig henlægges i Vand, for saa trækkes Kraften af Kjødet – kommes i en Suppekjedel med det dertil bestemte kvantum Vand, hvori der kommes Salt, men ikke for meget, thi man kan altid give mere Salt, Kjedlen tildækkes og sættes over Ilden, og der maa nøje passes paa, saasnart Skummet begynder at komme op, da strax at tage det bort. Man kan ikke vige fra Kjedlen inden den er kommen i kog og SKummet er ophørt. Nu kommer man Visken i samt de til Suppen bestem Rødder; i Visken maa man aldrig binde den svære Selleritop, the for det Første gjør den Suppen mørk, dernæst tager den Kraften fra Suppen, og hvad det Værste er, den er ikke sund, især for svage Mennesker. Naar Visk og Rødder er komne i Kjedlen, begynder Suppen atter at skumme; man maa da igjen være lige saa paapassende som før, thi koger først Skummet tilbage i Suppen, saa bliver den aldrig klar. Når Rødderne er møre, da tages de forsigtigt op med en Gaffel og lægges imellem 2 dybe Tallerkner for at holdes varme; Visken bliver i Suppen indtil Kjødet er mørt. Naar dette er kogt nok, tages det op med Kjødgaffelen og lægges i et stort, dybt Fad. Man overstænker den strax med Salt, derpaa dækkes det til med et andet Fad, og man breder derover et rent Viskeklæde. Der passes nu paa at holde det varmt, til det skal anrettes. Suppen sies gjennem en Haarsigte, Kjedlen vaskes godt af, og deri kommes Suppen tilbage igjen. Paa alle Kjødsupper kan man anvende hvilken slags Boller man selv synes, eller, om man vil, bruge Risengryn. Naar man har sat Boller paa Suppen, varmes Terrinen godt, og deri kommes Rødderne, efterat de ere godt afpudsede og skrabede, ifald der skulle være noget mørkt paa dem; de skjæres nu i Stykker efter Behag, og naar Bollerne ere kogte, hældes Suppen over Terrinen, og saa er den færdig at bæres paa Bordet. Til Kjødet kan man anvende Peberrod eller stuvede Sager.

Mål: 1 pot = 1 liter; 1 pund = 500 gram

Kød: rumpestykke er yder- eller inderlår, forkød er tykkam

Rødder: Gulerødder, knoldselleri, pastinak, persillerod (og jeg ville nok også komme porre i suppen)

Risengryn: Hun mener ikke, at man skal komme risengryn i suppen, men at man skal servere den med toppe af kogt risengryn ved siden af. Man laver dem ved at koge grødris i vand som til grød (undlad salt, ellers bliver de ikke møre), og, når grøden er færdig, presse den ned i en kop eller lille skål, og lade den køle af til dagen efter, hvor man vender den stivnede ristop ud og pynter den med nogle af de rødder, man har kogt i suppen.

 

 

 

 

 

Categories
Bondemad Frokostretter Genforeningen Middagsretter

15. Juli 1864. Et Brev fra en Soldat

Min kiære Pige

Det giør mig ondt at maatte forlade dig i saa svære Tider. Du boede saa trygt i det lille Huus i Sønderborg, som vi efter denne Krig haabede skulle blive vor trygge Bolig, hvor vi kunne opfostre vore Børn. Ak, det skulle ikke saa være. Tysken bombede vor lille By den 2. April. Da jeg vendte tilbage med mit Kompagni efter vort traurige Nederlag ved Danevirke var alt bort. Vor Fremtid laa i Ruiner. Gud være lovet at du stadig har din Fader og Moder paa deres lille Gaard inde paa Øen, hvor du kan være tryg. Et skønt Sted at komme i den Tid, hvor jeg stadig befandt mig på Als.

Den Vaabenhvile, som var bleven undertegnet den 12. Mai, varede  til 25. Juni, men da var det forbi. Tysken havde forberedt sig godt, og  Natten mellem den 28. og 29. Juni satte de under Dække af Kanonild over Sundet i Baade og gik i Land paa Als. Skønt det gode Skib Rolf Krake befandt sig nær vor Ø, kom det dog ikke til vor Forsvar. Rask gik de frem trods Modstand fra vore tapre Soldater, intet steds var Modstand mulig. Mange tapre danske Soldater ligger nu under Mulde. Da det endelig blev klart, at vi maatte forlade vore Stillinger, begav vi os til Kegnæs under Dække af de særegne smalle alsiske Veje. Her laa Skibe, som førte os til bort. Vort Tilbagetog skete i god Orden, men under store Trusler fra en Magt, som ej kunne stoppes.

Dette Brev er skreven ved en god Vens Hjælp. Jeg blev saaret under Slaget, og har siden opholdt mig hos en god Ven. Han har en Gaard paa Fyn nær Lundager. Her er alt Fred, intet ondt synes at være naaet hertil, skønt Tysken har fortsat sin færd gennem Jylland. Hans Hustru satte Pris paa det eneste, jeg kunne give, Madam Mangors Kogebog for Soldaten i Felten. Den her staaet mig og mine Kammerater bi mangen Gang, naar vi havde nødigt selv at fouragere. Medens jeg har skreven dette Brev, har jeg kunnet dufte den herligste Flæske-Æggekage. Flæsk, Æg og Mælk findes her stadig, jeg befinder mig i Edens Have.

Maa Gud staa os alle bi i disse svære Tider, og maa vort Gensyn skee snart. Nogen Fremtid i Sønderborg ser jeg ikke længere, men maaske kan vi finde en Bolig herovre, naar Krigen er forbi. Jeg skriver snarest, at du kan faa Besked om vor Fremtid.

Din

Severin

 

Flæske-Æggekage

Dersom man har tilbageholdt noget af sit udleverede Flæsk, og kan erholde nogle Æg, kan deraf laves en Æggekage.

Røget eller saltet flæsk skæres i Skiver og steges på Panden, omtrent 6 Skiver. 6 hele Æg pidskes godt med en Skeeful Meel og lidt Salt i et Fad, derpaa kommes 6 Spiseskeer Mælk deri, haves dette ikke, da ligesaameget Vand, naar dette atter er godt Pidsket, heldes det over Flæsket, og det steges nu ved en langsom Ild til Æggene er stivnede.

Ynder man det, da kan den vendes og steges ligeledes paa den anden Side.

Istedetfor Flæsk kan der i denne Kage anvendes Hvedebrød, som da skjæres i Skiver og steges paa Panden paa begge Sider i Smør eller Fedt.

Categories
Fester og gæster Jul Middagsretter Skaldyr Sovs og saucer Vildt

1901. Ind i det nye Aarhundrede

Denne Artikel blev publiceret i Illustreret Tidende Januar 1901

Mine kære Læsere

Maa det være  mig tilladt at indlede denne lille Artikel med Ønsket om et godt Nytaar her ved Tærskelen til et nyt Aarhundrede. Maatte det bringe Alle Fred, Glæde og Velstand.

herren-og-fruenJulen er en Tid at samles fra Nær og Fjern i den store Villa paa Frederiksberg Allé. Særligt Besøget fra det unge nygifte  Ægtepaar fra Østergaard paa Djursland var en særlig Glæde. Det bragte Minder om et dejligt Sommer-Bryllup med Lys og Glæde, som er godt at mindes i denne mørke Tid. Jeg haaber, at De, kære Læser, stadig har min Artikel herfra i frisk Erindring.

Dagene mellem Jul og Nytaar er i alle Hjem en Hvirvelvind af Familiebesøg, Koncerter og Teater. Og et ungt Ægtepar paa Besøg i Hovedstaden har gerne mange Gøremaal. Udstillingen i Panoptikon med særlig Natbelysning gjorde Indtryk, ligesom Forestillingen Det nye Aarhundrede i Casinoteatret gav Anledning til megen Diskussion.

_ank6945

Denne Nytaarsaften blev indledt med en Middag i Hjemmet, bestaaende af baade ristede og friske Østers fra Vendsyssel, Dyreryg a la Genièvre, leveret af den unge Justesen, som er en ivrig Jæger, og til sidst en Isbombe fra Jostys. Der blev serveret baade god Champagne og fremragende Vine til Maaltidet, saa Alle var opløftede, da de blev afhentet af den bestilte Droske for at køre til Scala, hvor der var bestilt en Loge.

danmark-godt-nytaarDet blev en løssluppen Aften, som først sluttede med Midnat, hvor alle bevægede til til Raadhuspladsen for at høre det nye Ur slaa Timeslaget til det nye Aarhundrede. Det blev dog en særpræget Oplevelse, Københavnerne havde opsparet et stort Forraad af Kinesere, Kanonslag, Raketter, Bomber og Skruptudser, som ganske overdøvede Timeslagene.

Vel hjemkommen fik vi alle ønsket hinanden Godt Nytaar med haabet om atter at maatte ses i det nye Aar.

Ristede Østers (Escoffier)

Naar Østerserne er aabnede, lader man dem ligge i de dybe Skaller, sætter dem godt fast paa en Bakke med Salt, drypper dem med en draabe Citronsaft, strør lidt meget fint Peber over dem og sætter dem i en hed Ovn, for at Overfladen hurtigt kan blive pocheret.

Serveres paa Serviet. 1 Teskefuld af Escoffiers “Djævle-Sauce” kommes over hver Østers; anrettes straks. (I stedet for Djævle-Sauce kan Tabasco benyttes.)

Dyreryg a la Genièvre (Escoffier)

Ryggen spækkes og steges. Panden skyles med et lille Glas afbrændt Genever, der tilsættes 1 knust Enebær og 85 Gram meget tyk Fløde. Fløden indkoges til det halve, og Saucens Tilberedning afsluttes med et Par Spiseskefulde Peber-Sauce og et par Draaber Citronsaft. Saucen anrettes sammen med Ryggen, og desuden sættes nogle varme, meget let sødede stuvede Æbler paa Bordet.

Peber-Sauce (Escoffier)

60 Gram Smør, 60 Gram Olie, 800 Gram raa Mirepoix (lige dele Gulerod, Løg og Selleri i Tern), 2000 Gram Kød og Ben af Vildt, 1 Liter hvid Vin, 3 Liter  Vildt-Bouillon, 1 Liter Sauce Espagnole.

Mirepoixen svitses i Smør og Olie og blandes derefter med Kødet og Benene. Naar det hele er godt brunet og Fedtet fjærnet, overhældes det med Eddiken og Vinen. Derpaa lader man det koge trekvart Time og tilsætter saa Vildt -Bouillon og Sauce Espagnole. Laaget lægges paa Panden, som sættes over jævn Ild og koger smaat i tre Timer. Panden tages derefter af Ilden, og Saucen hældes gennem en fin Si over i en Terrin, man maa sørge for, at al Saften presses godt ud. Atter tilsættes Vildt-Bouillon og Marinade, blandet sammen, saaledes at der i alt bliver 3 Liter Sauce, som sættes over Ilden i en høj, tyk Stegegrude og koges sagte, saa længe det skummer. Da Kvantummet efterhaanden fomindskes betydeligt, skal det, efter at være siet gennem Musselin, fyldes i en mindre Gryde eller Kasserolle og koges, til der kun er 1 Liter tilbage.

Kan evt. tilsættes 125 Gram Smør for hver Liter.

 

 

 

 

 

 

 

Categories
Desserter Jul Middagsretter

1908. En jul i gode Venners Lag

I Anledning af Julens Højtid vil vi denne Gang besøge den lille Herregaard Østergaard paa Djursland og den livlige Familie Justesen. Artiklen blev først publiceret i  Illustreret Familiejournal.

Herregaarden vinter

Mine kære Læsere

Det var en stor Glæde i denne Jul at besøge den kære Familie Justesen paa deres lille Herregaard i Jylland. Tidens moderne Transportmidler gjorde min Rejse hurtig og behagelig, og en Landauer passende udstyret med varme Tæpper og en god Kørefrakke sørgede for en god Transport til Østergaard. Synet af de smukke Bygninger over Vinterens bare Marker forstærkede Forventningerne om en hjertelig Velkomst hos Justesens og deres tre livlige Døtre. Og mine Forventninger, blev ikke gjort til Skamme, det blev en lykkelig og festlig Tid.

_ank6929Jeg ankom en lille Uge før den store Aften, og havde derfor Lejlighed til at udveksle Erfaring med Husets kapable Kokkepige. Menuen Juleaften stod som altid paa Gaas, som blev tilberedt a l’Allemande. Den kære Escoffier mente, at Gaas kun skulle anrettes ved borgerlige Middage. Han fik dog Æren af at give Opskriften paa Engelsk Ris-Budding, som denne Jul afløste den Risengrød, som ellers blev serveret.

_ank6866

Juletræet stod herligt pyntet i Havestuen, da vi satte os til Bords Juleaften. I Køkkenet var der stadig Travlhed, men ogsaa her sænkede Julefreden sig, før Aftenen var til Ende. Juletræet stod tændt, og Fruen i Huset satte sig til Pianoet for at akkompagnere Alle i Julens Sange. Derefter var det Tid at dele Gaver ud. De skønne Dukker, jeg havde med fra Liberty’s Stormagasin, vakte Lykke, ligesom Fruen var glad for den lille Sølv-Broche, skabt af Archibald Knox og købt samme Sted.

Som det nok ogsaa er Skik hos Dem, kære Læser, er 1. Juledag Tid at se Familien. Her i Familien gjaldt det Besøg fra Aalborg, hvor Justesens Broder og hans Familie bor. Det blev en god Middag i Julens Tegn, hvor baade Børn og Voksne nød den gode Mad. Om Eftermiddagen var det Tid til Passiar, mens Børnene legede med deres Gaver. Traditionen tro kom Gaardens Ansatte forbi for at ønske glædelig Jul. Der var en lille Gave til alle, som Skikken byder.

_ank6982Mit Besøg sluttede den 3. Juledag, hvor jeg tog en hjertelig Afsked med Familien og med de dygtige Piger i Køkkenet. Jeg haaber, at De, kære Læser, har haft Glæde ved at læse denne lille Beretning, et Jule-Billede fra en lykkelig Familie.

 

Gaas a l’Allemande (Escoffier)

Benet tages ud af Gaasens Bryst; den krydres indvendig og fyldes med firdelte, skrællede, for Kærnehuset befriede Æbler, som er halvkogte i Smør.

Aabningerne syes sammen og Fuglen tilberedes langsomt à la braise og dryppes af og til med  Fedt.

Naar Gaasen er stegt igennem, anrettes den og omgives med skrællede Æbler, hvis Kærnehus er stukket ud med en rørformet Kniv, og som derefter er kogt i Smør og fyldt med Ribsgelé.

Tre fjerdedele af Fedtet hældes fra, Bradepanden skylles med det nødvendige Kvantum god Stegesaucem, hvorefter Saucen sies og anrettes særskilt.

Engelsk Ris-Budding

Kvantum til denne Budding er følgende: – 180 Gram Ris, 1 Liter Mælk (tilsat Aroma efter Behag), 60 Gram Sukker og 90 Gram Smør. Risengrynene bør være temmelig faste, men hele Blandingen skal være nogenlunde flydende. Tilberedningen jævnes med 3 Æg, hvorefter den hældes i et Postejfad og koges i Ovnen. Saa snart Buddingen tages ud af Ovnen, bestrøs dens Overfalde med Glassur-Sukker (Flormelis).

Categories
1. Verdenskrig Drinks og drikke Fester og gæster Ikke kategoriseret Middagsretter Supper Vildt

1914. Et Selskab i Bedford Square

Denne Artikel blev først trykt i Ilustreret Tidende i Oktober 1914.

billede1

Mine kære Læsere

Maa det være mig tilladt atter at give et lille Øiebliks-Billede fra London, og fra mit elskede Hus i Bedford Square, som jeg nu i nogle Aar har været saa lykkelig at bebo med min Søn Peter Sunderland. Hver Dag nyder jeg at spadsere paa den smukke Plads, og ofte gaar jeg ogsaa til British Museum for der at se de smukke Genstande alle Tider og Steder. I disse Tider er det godt at foretage en Rejse i Aanden og mindes de mange Steder, vi sammen har besøgt.

Anledningen til dette lille Skriveri er dog mere lykkeligt. Min Søn fejrede nyligen sin Fødselsdag med et Selskab for Venner og Bekendte, baade yngre og ældre. Som altid skulle det være livligt, og da vort Hus ikke er stort, valgte jeg at at anrette Maden paa et langt Bord, sætte Tallerkner, Bestik og Servietter i hver ende, og lade Gæsterne cirkulere. Dog var der Mulighed for de lidt ældre Gæster at sætte sig. Blandt de smaa varme Retter var Fasan a la Normande, som jeg lærte at kende i min Tid i Køkkenet under den store Escoffier, smaa Butterdejgsmuslingeskaller med stuvet Hummer og Asparges og andre lækkerier. Til disse Retter blev serveret en god Bordeaux, eller Claret, som Vinen benævnes herovre, samt Champagne Piper-Heidsieck, som er Husets Favorit. Paa Bordet blev ogsaa sat Punch Romaine, som kunne klare Ganen mellem Retterne.

bedford-square-1913Selskabet var muntert, de nyeste Toner blev spillet og sunget, og trods den sene Aarstid blev der gaaet Tur paa Pladsen og i vor lille Have. Den unge Maler Stanley Spencer, som var blandt Gæsterne, talte varmt for at gøre sin Pligt og lade sig indrullere i Hæren, et Emne, som optager mange unge engelske Mænd i disse Tider. Det gav Anledning til megen Diskussion.

Til slut brød det glade Selskab dog op, og alle gik hver til sit. Forinden blev serveret en klar Skildpaddesuppe, og vi skiltes med ønsket om trods Krig og Ulykke at ses igen.

Fasan a la Normande (Escoffier)

Fasanen brunes i Smør, og imedens skrælles, firdeles, hakkes og rystes let i Smør 6 middelstore Æbler.

Paa Bunden af en Terrine lægges et Lag af de saaledes tilberedte Æbler; oven paa dem stilles den brunede Fasan; denne omgives med Resten af Æblerne; vædes med et Par Spiseskefulde kold Fløde; Terrinen dækkes til og sættes 20 á 28 Minutter i Ovnen.

Fasanen anrettes, som den staar i Terrinen.

Punch Romaine

3 Liter knust Is, ½ Liter simpel Sirup, 1 Liter Champagne, ½ Liter Hvidvin, 2 Deciliter friskpresset Appelsinjuice og 4 Spiseskefulde Citronsaft blandes godt (i disse moderne Tider bør en Blender anvendes) og hældes i dessertglas. Kom lidt hvid Rom over og pynt med Appelsinskal. (Spises med Ske som en Sorbet.)

Simpel Sirup: 375 Gram Sukker koges med 2,5 Deciliter Vand i 1 Minut eller til Siruppen er klar. Afkøles før brug.

Klar Skildpaddesuppe

½ Fedekalvehoved, 2 Gulerødder, 200 Gram raa Skinke, 2 Kg Kalveskank, 1 Porre, 1 Selleri, 1 Løg, 2 Nelliker, 1 Suppevisk, 2 Vinglas Madeira, 1 Teskefuld frisk Citronsaft, 4 Liter Vand, samme Kødboller, smaa Fiskeboller, Æggeboller, Æggehvide og Skal af 2 Æg, 250 Gram mager Oksekød.

Kalvehovedet udvandes 24 Timer i Salt og Vand. Hovedkødet skæres fra saa helt som muligt (Hjerne og Tunge lægges til Side til andet Brug) og Benene knækkes. Det hele sættes over Ilden i koldt, saltet Vand, saa meget, at Vandet lige staar over. Det koger op, skummes og sies. Kødes og Benene vaskes igen i koldt Vand og kommes straks tilbage i Gryden sammen med Kalveskanken og overhældes med 4 Liter Vand; naar dette koger og er skummet, kommes de rensede Urter og Krydderier i; Suppen skummes og koges sagte under Laag i 3-4 Timer, ligesom Hovedet er stort til. Sies igennem et Stykket Tøj. Hovedkødet lægges tilside med et let Pres paa. Naar Suppen er kold, skummes al Fedtet fra og Suppen klares med det groftskrabede Oksekød, Æggehvider og Æggeskal. Den klarede, siede Suppe kommes tilbage i Gryden, gives et Opkog og smages til med Vin (Madeira) og Citronsaft. Hovedkødet, som er skaaret i smaa Firkanter eller fine Strimler, Kød- og Fiskeboller, samt Æggeboller kommes paa. Til Skildpaddesuppe kan serveres Ispunch.

 

Categories
Bondemad Frokostretter Ikke kategoriseret Middagsretter Påske Sovs og saucer

2. Apriil 1800. Paaske og kogte Æg



Paaske13

Saa kom den endelig, den kære Paaske. Med Paasken vender Lyset tilbage og ieg fik Peter igen, omend kun for en kort Stund. Snart vender han igen tilbage til Tranekær. Lensgreven bygger stort, den kære Peter fortalte, at han nu vil bygge et Teater. Ak, ieg husker stadig min Ungdoms Tid paa Hvidkilde, hvor vi Tjenestefolk fik Leilighed at møde de omreisende Teaterfolk, som opførte det sidste Syngespil fra Hovedstaden. Saadant høres ikke her i vor lille Ravnekrog.

Den lille Karoline saa hele Onsdagen efter Skader. En gammel Kone have fortalt, at denne Aften ville de alle være fløjen med Heksene til Tromsø. Der kan dog ei være mange i vor lille By, vi saa alle Skader ude mellem Træerne, saa de har nok manglet Selskab til at kunne paatage sig en længere Reise. Skærtorsdag, hvor Herren stiftede den hellige Nadver, skulle være en urolig Dag, saa den forsigtige Nabokone havde staalet over Husets Døre. Saadant Tøieri hører ikke til i disse hellige Dage. Frederik kom dog med en Pottefuld af Konens gode Nikaalssuppe til os, ikke alle gamle Skikke er uheldige.

Paaske18Langfredagen er en stille Dag, vi lider alle med Herren paa Korset, men Glæden venter paa Paaskedagen, hvor  Han igen er opstanden. Efter den stille og triste Langfredag kommer dog den travle Skidenlørdag, hvor alt urent skal ryddes ud af Huset før Glæden paa Paaskemorgen. Frederik glæder sig til denne Dag, her koger Madmor de gode Hønseæg i Løgskaller, at de kan faa den smukkeste gule Farve. Karlene faar hver deres Del af de haardkogte Æg, som sættes op i Vindueskarmen. De skal bruges til Spil og Leg, men alle vil de blive spist. Karoline har faaet lov paa denne Dag at gaa over at synge den gamle Sang om Else Belse Bibelskæg for at faa Æg. Dette Betleri sker dog kun hos Madmor paa Gaarden, ieg talte med hende derom forleden. Af disse Æg vil ieg  gøre Skidne Æg med en god Sennepssauce. Karoline har i Dag knust Sennepskornene i et Fad med den gamle Kanon-Kugle som laa her i Huset, da vi kom.

Ni-Kaals-Suppe

En god Suppe koges af Ben eller af en gammel udtjent Lægge-Høne sammen med Havefrugte som Gulerod og Selleri fra Kulen og Løg, samt et enkelt Laurbærblad eller to. Mens denne Suppe koger, helst en hel Dag, plukkes Blade fra Grønkaalsstokkene. De gives et Opkog og hakkes. For at faa de ni slags Kaal, som er alskens Grønt, leder man nu mellem de Spirer, som findes i Haven og i Grøftekanten. Det er en god Syssel for Børn, som kan faa en en Kamp ud af den simple Fornøielse. De skylles og hakkes sammen med Kaalen. Naar Suppen er kogt færdig, sies den og tilsættes de hakkede urter. Smages til med Salt og serveres, gerne med en skive lyst Brød.

Skidne Æg

Skidne Æg er Æg i Senneps-Sauce. Den kan gøres som en let Bechamel-Sauce tilsat rigeligt med Sennep. Ønskes mere Bid i Retten, brunes Løgskiver i Fedt og Smør til Løgene er klare, og tilsæt Sennep til den  ønskede Smag er opnaaet.

True - snitterier

Paasken er Tiden, hvor Børn og Voksen her Tid at være sammen, trille Æg, snitte og gøre andre hyggelige Gerninger.

 

 

 

 

 

 

Categories
Bondemad Husholdning Middagsretter

20. Martii 1800. Solemærker

SolemærkerNu er Foraaret endelig kommen. Solen staae paa Himlen, Lyset vise sig atter om Morgenen, Fuglene kvidre paa Grene og alt er saare skønt. Hos Naboen har Pigen af Solemærkerne seet, at Martii Maaned vil slutte med det fineste Veir. Lad os da blot Haabe, at Solen vil vedblive at vise sig, saa det ikke gaar som der staar i Bibelen: Og Solen mistede sit Skin; og Forhænget i Templet revnede i to.

Endnu er Tiden dog ikke til at plante og saa, dertil er Kulden stadig for stærk. Mulden i vor lille Have er dog allerede nu bleven vendt, at alt er klar til Peters Hjemkomst. Vi har fra en gennemreisende Tømrersvend faaet Underretning om, at hans Arbeide hos Lensgreven paa Tranekiær nu nærmer sig sin Afslutning. Forhaabentlig bringer han en god Løn tilbage, Vor Frue Dag nærmer sig, hvor det er Tid at betale Tiende og Leie for vort lille Hus til Præsten. Der bør blive en Smule til overs, at vi kan klare os og betale alle sit hele Aaret.

I Kulen er Kartofler og Selleri stadig brugbare, og enkelte Løg hænger stadig i vort lille Skur i Haven. Snart lægges Kartofler til Spiring, at vi igen næste Vinter kan nyde godt af den gode Havefrugt. Frederik var forbi paa en kort Visit i Gaar for at hilse paa. Han havde Naboens Pige Anna med, hun er en flink Pige, som altid gør en god Figur baade ved Deigtruget og paa Dansegulvet. De nød vort simple Aftensmaaltid af Kartofler paa en anden Maade.

Søndagen vil vi alle gaa til Kirken sammen og bagefter til Løjtved for der at se, om der monstro er kommen Beboere i Hovedhuset igen. Længe har det staaet tom, og Nis er for længe siden flyttet ud. Ingen sætter længere Grød til ham. Maaske vil der være lidt Blomster i Haven, skønt der ikke længere er en Gartner. Det ville være skønt. Da kan man sige med den gamle Digter: Jeg tør maaskee vel faae at see min Vinter blive til en Vaar i Aar. Ak ja.

Kartofler paa en anden Maade. 

Man tager noget fedt Flæsk og skiærer det i Tærninger, en haandfuld Løg, skaarne i Skiver, man maa stege Flesket lysebruunt, og kommes Løgene derudi, og steger dem i Flesket, derefter kommes de pillede Kartofler, noget Vand, lidt Sennep og Salt, Viinædike; man lader det koge i fem Minutter, saa kan de serveres.

Kartofler opstuvede

Man koger Kartoflerne i Vand med noget Salt deri, naar de nu ere kogte nok, tager man Skallen af dem, og skiæres derefter i Stykker; derefter i en Pande, lidt Fløde, stødt Peber, et stykke Smør og lidt Salt; derefter koger man dem lidt, saa ere de færdige. Man kan ogsaa tillave med med Sellerie, i Kiødsuppe kommer man i stykker skaarne Selleriknopper, noget Muskatblomme, Selleriknopperne koges møre, derpaa kommes Kartoflerne i denne Selleriesaus, saa kaster man et stykke Smør deri, og giver dem et Opkog.

 

Categories
Bondemad Fisk Husholdning Middagsretter

26. Februarii 1800. Skuddag og Peters Stol

Vinterkulde og pilegærde

Saa blev Skuddagen den 24. dennes vel overstaaet. Gammel Skik siger, at Pigerne paa denne Dag har Lov at beile til deres Udkaarne. Frederik fik stor Opmærksomhed fra Gaardens Piger. Han klagede dog ikke derover, det Skarn. Især en af Pigerne talte han varmt om, da han om Aftenen kom paa Besøg. Ak ja, ieg husker stadig Ungdommens Glæde ved den Leg.

Frederik fortalte, at de nu var ved at tærske det sidste Korn paa Gaarden. Jeg haaber, at Madmor kan holde Huus med Korn og Mel, til der igen bliver fyldte Forraadskamre. Vaarhunger er en skrækkelig Gæst, som kan komme til os alle. Endnu har den dog ikke banket paa Døren i vort lille Hjem. Forleden spredtes Hønsemøg i Kaalgaarden og Pilegærdet er reist igen, saa den er klar at modtage de smaa Urter og Kaalstokke, naar den Tid kommer.

Peters Stol er nu hengaaet; den Peter, om hvem Herren sagde, at han var den Klippe Menigheden skulle bygges paa. Lyset er ved at vende tilbage og Foraaret er paa Vej. Stenbiderne har endelig sluppet Stenene, forleden kom en Fisker forbi med nogle gode Stenbidere, som han solgte til en rimelig Pris. Skønt ieg ikke længere har adgang til de uundværlige Citroner og Hønsene ei lægge Æg her i Februar, blev det alligevel en god Fricasee, som ieg lærte at lave den i fordums Tid. Ædike har ieg jo altid i Huset.

Brænde at tillave Maden paa er der endnu lidt tilbage af. Vi sanker stadig nedfaldne Grene i Skoven, men det store Træ, som blev fældet i det forgangne Aar ligger klar i Brændestakken, saa vi i Aar kan klare Efteraarets og Vinterens Kulde. Herren er og Naadig for os Fattigfolk.

Steenbider at tillave

Denne Fisk aftages Huden og indvoldene udtages, den skiæres i smaae Stykker, ligesom Aal til en Fricasee, de gives et Opkog i Vand for at fratage dem det vandagtige, hvorefter de tillaves ligesom en Fricasee af Aal.

Fricasee af Aal.

Hetil bruges gierne Aal af Middel-Størrelse. Huden tages af dem, de opskiæres i Bugen, Indvoldene udtages, hvorefter de toes rene, med en Sax skiæres Rygfinnerne fra dem, hvorefter de skiæres i Stykker ligesom til en Aalesuppe er brugelig, de kommes i en Kasserolle med et Stykke sammenæltet Mel og Smør, lidet Vand, Salt, stødt Peber, lidet hakket Rosmarin, en Citrons Skal og Saft, Viinædike, et par hele Løg, saalede koges de under Laag i en kort Saus til de er møre, hvorefter de aflegeres med Æggeblomme og saa serveres. Man garnerer gerne slige Retter enten med Snitter af Butterdei eller haardkogte Æggeblommer eller udbagt Hvedebrød.*

* Udbagt hvedebrød er brød ristet på panden i lidt smør. 

Categories
Bondemad Fisk Frokostretter Middagsretter Syltning mv.

18. Februarii 1800. En første Foraarsbebuder

EVintergækkerndnu en Tid er nu hengaaet i vort lille Huus. Alt er stadig stille, dog titter Vintergækken op som en bebuder om det snarlige Foraar. Peder er nu rejst til til Tranekiær, jeg ser frem til, at han igen vender tilbage. Det vil dog vare en rum Tid, førend vi igen kan forenes, men uden hans gode Løn ville vi ei faa Tøi paa Kroppen eller Føde paa Bordet.

Lidt kan jeg dog selv bringe til Huse som Kogerske pa Nabogaardene, naar Bryllup skal fejres, eller den gamle Bonde skal begraves. Endnu har jeg ikke haft nødigt at søge Arbeide paa Teglværket, skønt det ligge nærved. Husleien skal betales til Tiden, Præsten er en stræng Husvært, men en god Siælesørger, som prædiker Guds Bud baade til den Armeste Synder og til den Rigeste Herremand. Som den gamle Psalmist synger: Lover den Herre den mægtige Konge med Ære!

Frederik kom forleden hiem med Bud om, at Nabogaarden nok havde nødigt at ansætte en liden Gaasepige, og om det ville være en Plads for Karoline. Jeg husker dog, hvor stræng en Plads jeg fandt den da jeg selv blev sendt bort at passe Gæs. Saa skønt Madmor er en god og flink Kone, haaber jeg det bliver muligt at beholde mit Livs Glæde herhjemme til hun bliver konfirmeret. Maaske vil det da være muligt at sende hende til en god Plads, at hun senere i Livet kan faa Glæde af den Viden, hun der erhverver sig.

Vor daglige Kost er spartansk, Grød af Byg og Rug staar ofte paa vort Bord. Det kan blive lidt trist. Forleden var det dog muligt at servere Spegesild med Komskaal, endnu er der en smule Spegesild tilbage i Tønden og Kaal ude i Kulen. Dog var der ikke megen Smør tilbage, men Fedt er en glimrende Erstatning. Det smagte alle og var en paamindelse om, at Foraaret og Sommeren kommer igen. Den sidste Spegesild blev spist med Grøden om Morgenen, at der dog kom lidt Variation i Kosten.

Spegesild med Komskaal

Spegesildene udblødes vel, hvornæst de opskiæres i Ryggen, hvori skal tynde skaarne Skiver Løg. Herefter paneres de med Brød og Smør, og indvikles i Papiir, der i Forveien er dyppet i Smør, samt steges paa Rist; hvortil serveres Komskaal.

Komskaal

De fladeste og mindste Hvidkaals Hoveder net rengiorte koges i kogende Vand og Salt, omtrent 4 á 6 Minutter, hvorpaa de optages, at Vandet kan løbe fra dem. De kan og nedlægges paa samme Made, uden at koges, nemlig: En Fierding* bestrøgen, saavel paa Bunden som paa Siderne, med god frisk Suurdei, meget tyndt, bestrøes med Salt. Da lægges pa Bunden et Lag, som bestaaer af Laurbærblade, Dild, hel Peber og lidet Salt, hvorpaa et Lag Kaal, saa et Lag som førstnævnt, herpaa igien et Lag Kaal og atter det andet, det saa længe man har Kaal. Efterhaanden, som den nedlægges, maa den nedpresses meget fast, at den kan give Saft fra sig. Efterat et Par Dage er forløbne, ses Kaalen efter, om den har Lage nok, hvis ikke, slaaes noget Lage af kogende Vand, som kuns lidet maa være saltet. Den tildækkes da igeien under Pres paa ommeldte Maade.

*En Fierding er her et kar, formentlig af træ.

 

 

Categories
Bondemad Middagsretter

5. Februarii 1800. Kyndel-Misse. Den store hvide Flok vi see

Konen i StenstrupDet nye Aar er nu ret ved at tage Fart, alt lysner det over Mark og Eng. Synet af Sol over snedækkede Marker er en sand Glæde. Nu nærmer sig det velsignede Foraar med Fugle-Sang og grønne Marker. Her i vor lille Bolig er Kulden stadig herskende. Hver Morgen maa jeg atter faa Luen lystigt at brænde i Ildstedet, at der dog kan komme en smule Varme i vort lille Huus. Vi sanker brænde i Skoven ved Løitved Gods, som vor Leie-Kontrakt giver os ret til.

Dagene siden Hellig-Tre-Konger er gaaet med stille Sysler. Min kære Mand Peter Friederichsen er hjemme i disse Dage, men snart vil han igen begive sig paa Reise . Min kære Søn Frederik befinder sig vel i sin Plads paa Nabogaarden, hvor han har været siden Augustii. Karoline er stadig hjemme. Hun er min daglige Glæde, hver Dag læser vi sammen Herrens Ord og synger fra Troens Rare Klenodie.  Søndag saa vi fra Himlen den store hvide Flok falde som tusind Bierge fuld af Snee. Det var et smukt Syn.

Snart nærmer Tiden sig dog, hvor den kære Peter igen maa begive sig afsted. Heldigvis indehaver han en god Kontrakt med Lensgreven paa Tranekiær, her bygges der bestandigt ny. En god Tømrer er altid velanset i saadanne Sammenhæng. Vort lokale Løitved staar ubeboet, her er ikke meget Arbeide at faa. Dog bliver Godset stadig drevet som det sig hør og bør.

Vor Stald er lidt tom efter Julen. Der er endnu ikke kommet en ny Gris i Baasen, men baade Koen og Gederne nyder den ekstra Plads. Vi faar stadig lidt Mælk fra Koen, men det vil ikke være længe, før det er slut. Heldigvis er hun stadig ung, saa vi vil have Glæde af hende mange Aar endnu. Hønsene er holdt op at lægge Æg i disse mørke Tider. Faarene staar ude paa Naboens Mark og ligner store Snebunker i deres uldne Pels. Der vil blive god Uld til Foraaret, naar de bliver klippet.

Vor Føde er stadig rigelig, skønt der er længe til Foraarets Komme. Min søde Mand  anvises en god Løn for sit Arbejde, vi har ikke nødigt at sulte i Aar. Søndag vil jeg tilberede Bankekød efter den Opskrift, jeg lærte at kende under min Tieneste paa Hvidkilde med Kød, købt hos Naboens. De maatte slagte et Kreatur forleden, Foderet var ved at rinde ud. Der var ikke megen Huld paa Dyret, men den gode Gewurz skal nok faa det til at glide ned.

Min lille Praas er nu ved at brænde ud og jeg maa slutte og lukke min lille Bog. Forinden vil jeg dog skrive, hvorledes Bankekødet bedst tilberedes, at ogsaa mine Efterkommere kan vide det.

Bankekød at tillave

Man tager skiært Oxekiød og skiærer det i Skiver, banker og kirrer det med en Hakkekniv, derefter bestrør man det med Salt og stødt Allehaande; efter at det  har staaet en Times Tid, dypper man det godt i Hvedemle, steges saa i bruunt Smør, indtil det er vel mørt, da tager man det op af Smørret og kommer det i en hollandsk Pande, i det brune Smør gydes saa meget Vand, som Kiødet kan behøve, derpaa koges det lidt, saa sies det og kommes paa Kiødet; man kommer derefter en skive magert Skinke, lidt Løg, i Stykker skaaren, et Par Laurbærblade; man koger det godt tildækket, indtil det er mørt, derefter kommes Soja*, Ædike, eller Citronsaft og Agurker deri.

* Soja er ikke soja til forårsruller – det er snarere det, vi i dag kalder engelsk sauce. Både soja, eddike og citron er syreholdige – det bliver brugt en del i den tids køkken, og med til at give tidens særlige smag.