Første Brev
Mine kære søde Veninder
Som Tiden er fløjen siden vi sidst sås i Flensborg. Jeg husker stadig med Glæde vor Tid i Monrads Skole, hvor vi altid sad tæt sammen fra de første Klasser til vi forlod Skolen som voksne Kvinder, hver med sin Skæbne. Min Skæbne har ført mig til Sønder Sejerslev, til denne prægtige Gaard, hvor jeg nu hersker som Fruen i Huset. Det er dog ikke idelig stillesidden, her er mange Gøremaal hver Dag baade ude og inde. Gud ske Lov har vi dog baade Malkepiger og Køkkenpiger. Jeg har lært at sætte stor Pris paa, at Moder lærte mig vel at bestyre et Hushold, og at stege, sylte og bage. Hver Uge kommer Bageren forbi med Brød, den store Bageovn er forlængst bleven revet ned. Men den gode Ovn i det nye Brændekomfur har jeg flittigt benyttet. Jeg vedlægger Opskriften paa Mamas “hvide” Kager i Haabet om at det maa smage Jer lige saa godt som
Jeres gode Veninde
Karen
Andet Brev
Min kære Veninde, kære Karen
Tak for dit kære Brev, som naaede mig her i Flensborg. Anne er bleven gift og er flyttet til Als. Jeg vil svare paa egne Vegne, men vil videresende dit Brev til hende, saa snart det bliver muligt.
Her i Flensborg er det ved at blive svære Tider for os danske. Der kan 
stadig tales Dansk i Skolen, men Tysk høres stadig mere. Det er dog et Sprog, som allerede beherskes af mange. Husker du den lille Syskole, som blev oprettet af Frk. Johansen og hendes gode Veninde? Her blev der læst højt, leget Sanglege og sunget paa Dansk, medens de ældste Piger lærte de yngste at sy og strikke. Den aarlige Juletræsfest staar stadig i et særligt Skær med smaa Julegaver, Bøger og Legetøj, som var bleven sendt fra København! Tænk sig, at der i Kongens By blev tænkt paa os i vor lille By. Jeg haaber, at det vil være os givet at ses igen. Maaske vil en Lejlighed vises sig ved Juletid. Du og din Familie vil altid være hjerteligt velkomne her i Flensborg.
Din kære Veninde
Marthe
3. Brev
Min allerkæreste Veninde
Endelig naaede dit Brev frem! Siden vi sidst saas, er meget sket. Jeg er nu gift og flyttet til Sundsmark paa Als. Min gode Mand Peter er Lærer paa Skolen i Sønderborg. Her underviser han de ældste Elever i Dansk og Tysk, thi begge Sprog er talt heromkring. Krigen er stadig synlig, skønt der siden er blevet bygget flittigt. I Foraaret tog Krigen endnu et Offer. Min kære gamle Opa, som du nok husker, blev aldrig sig selv efter Nederlaget i 1864. Hans store glæde, Borgergarden, ophørte at eksistere. Fodgardens gamle Uniform hang stadig i Skabet, skønt han ikke havde baaret den siden Kong Frederik den 7. og Grevinde Danner besøgte Borgerforeningen i 1863. Jeg har taget den med herop, skønt den ikke længere kan bruges og nok med Tiden vil blive ædt af Møl. Jeg vil altid savne ham, derfor er den mig et kært Minde.
Men nok Tristesse herfra. Jeg kan se, at du har vedlagt en Opskrift paa Mamas “hvide” Kager, din Moders Stolthed efter anskaffelsen af Brændekomfuret. Maa jeg kvittere med en Opskrift paa Fedtmakroner. Den stammer fra min kære Mands Moder, og bliver ofte bagt her i Hjemmet.
Din gode Veninde
Ingeborg
Mamas “hvide” Kager
1 kg Hvedemel, ½ kg Smør, ½ kg Sukker, finthakket Skal af 2 Citroner, 125 g skoldede (smuttede) Mandler, 1 strøget Tskf Hjortetaksalt, 2 hele Æg, 2 Spsk Fløde
Mulige Klumper i Hjortetaksaltet knuses, dette blandes med Melet, som sigtes, lægges pa Kagebrættet, smuldres fint ud med Smørret og blandes med Sukkeret, Citronskallen og de smuttede, grofthakkede Mandler. Mid i Dejgen laves en Fordybning. Heri slaas de piskede Æg og Fløden, og Dejgen æltes, til den er ensartet, og til den slipper Hænderne. Den udrulles i lange Pølser, ca. 3 cm i Gennemsnit, som lægges paa et fladt Fad og stilles paa et køligt Sted til næste Dag. Pølserne skæres da i skraa Skiver, ca ½ cm tykke, og Kagerne bages ved stærk varme (210 Grader) til de er rustbrune i Kanterne.
Fedtmakroner
250 g ukrydret Svinefedt, 250 g Sukker, 1 helt Æg, ½ kg Mel, 1 strøget spsk Vanillesukker, ½ tskf Hjortetaksalt, 65 g skoldede, grofthakkede Mandler.
Melet sigtes, smuldres med Fedtet, Hjortetaksaltet og Mandlerne (disse kan eventuelt undværes) og æltes med Ægget, til Dejgen er ensartet og slipper Hænderne. Dejgen trilles til smaa Kugler,som sættes paa Pladen og bages ved svag Varme, til de er stivnede. De maa ikke være det mindste gule.