Tag Archive for 'gammeldags kager'

9. Martii 1800. De første Foraarsforberedelser

VintergækForaaret er endelig paa Vei, nu høres de første Fugle fløjte saa gladeligt. I min lille Have staar stadig Grønkaal, men i de ledige Bede skal Jorden vendes og gøres klar til de nye fine Planter. Jeg har allerede nu sat de første Frø i Potter i Vindueskarmen mod Syd, at de kan være klar til at plantes, naar Frosten endelig gaar af Jorden. Som den gamle Digter skriver: Op! all den Ting som Gud har giort, hans Herlighed at prise, det mindste Han har skabt er stort, og kan hans Magt bevise.

Snart reises ogsaa Stativet til de høie Humleranker. De vil give god Humle, saa der atter kan brygges Øl. Som de staae nu, synes de dog Stolperne paa Galgebakken lig, hvor ForbrydeHumlerankestativre i forne Tider blev lagt paa Hjul og Steile. Jeg husker stadig Moders Beretning fra Kiøbenhavn for trende Aartier siden, hvor hun oversaa Struensee og Enevold Brandts gruelige Skæbne for Bøddelens Haand. Tak Gud at vore Humlestativer snart dækkes af de grønne Humleranker. Hvis Lykken staar os bi, vil de gode Humlekopper give lidt Penge.

Frederik saa forbi i gaar Søndag. Han fortalte om den sure Øl, som Madmoder brygger. Det er slemt, naar Konen i Huset ei kan brygge en hæderlig Øl. Gammel Overtro siger, at en Finger fra en henrettet Forbryder er god at lægge ved, naar Øllen skal hældes paa Tønder. Derfor havde Galgebakken i forne Tider Besøg i de sene Nattetimer af Koner, som søgte at sikre sig en saadan. Slig ugudelig Tøieri bruges dog ikke længere her i Huset.

Jeg benyttede den sidste Hvedemel, Smør og Fløde i Huset til lidt af de gode Flødevafler til Frederik og den lille Karoline. Det er en Spise, som kun siældent tillaves her, dertil er de Varer, som benyttes for kostbare. Heller ikke alle de fine Smage, som Opskriften tilsiger, kom i. Det giorde dog intet. Begge viste stor Glæde ved den fine Ret.

Flødevafler

I fire Lod  (60 g) smeltet Smør skal et Fierdingspund (125 g) af det fineste og ved tørrede Hvedemel, et Par Draaber Cedro, noget reven Citronskal, lidet sødt Kanel, saa meget Gær, som en Hasselnød er stor, trende Æggeblommer og lidet Fløde. Alt maa saa vel sammenrøres som en meget tyk Pandekagedei. Naar det da har været hensat til Lunkelse, for at hæve sig, slaaes trende Æggeblommer til Skum, der vel røres deri, hvorpaa de bages, som andre Vafler. De lægges paa en Rist efter haanden, som de ere bagte, under hvilken Rist holdes lidet Ild, at de blive haarde. De serveres varme.

18. Juli 1914. En glædelig Hilsen fra Skt. Moritz.

Poulsens planteskole 1878 - Dronning af DanmarkMin kære Datter

Jeg beklager dybt, at jeg saa længe ikke har tilskrevet Dig, skønt du flittigt har sendt breve hertil. Her har været megen Uro, jeg haaber, at det vil stilne af til Høsten. Kampen mellem dansk og tysk er bestandig blevet skærpet. Det synes, som om Köller og hans preussiske Haandlangere er kommen tilbage for at gøre livet surt for os igen.

Alt er ellers saare skønt hernede. Sommeren har indtil nu budt paa baade Varme og Regn, saa Køer og Heste har rigeligt Græs, og Kornet staar højt paa Marken. I vor Have blomstrer nu den skønne Dronning af Danmark-Rose, som spreder sin Duft ud over os, naar vi sidder i Haven og tænker paa det gamle Land.

Du husker sikkert den unge Marie Michelsen, som startede i en Plads hos os i Foraaret. Det varede dog ikke længe, skønt hun var en god Hjælp. Den 1. Juli rejste hun til en Plads i St. Moritz i Schweiz hos en velstaaende tysk Familie. Pladsen havde hendes Fader skaffet gennem gode Kontakter. Vi savner hende alle, særligt Lauritz. De to havde faaet en særlig fint og nært forhold. Vi haaber alle snart at se hende igen.

Heldigvis er Marie en flittig Brevskriver, som gerne skriver til gode Venner om sine Oplevelser i det Fremmede. Hun har allerede faaet gode Venner dernede, skønt hun klager en Del over ikke at kunne forstaa det tyske Sprog, der tales lokalt, for ikke at tale om den lokale Dialekt Rumantsch. De smukke Bjerge, som omgiver Byen, er hun dog meget begejstret for. Hun skrev, at hun haaber at lære nogle af de lokale Retter med  Navne som Maluns, Pizokel og Chapuns at kende. Hun ved, at jeg er glad for Bagning, og vedlagde derfor opskrifter paa Biscutin, som er smaa Brød, og paa Engadiner Chokoladetærte. Jeg sender dem til dig i en Oversættelse i Haabet om, at de vil falde i Jomfru Johansens Smag. Det er altid godt at gøre en god Figur i sin Plads.

Børn 1914Endelig vil jeg slutte dette Brev af med en Hilsen fra Søren og fra vore gode Naboer. De erindrede, at du var meget glad for deres Børn, og bad mig derfor vedlægge et Foto af de to, som de netop har faaet fra den lokale Fotograf. Jeg haaber, du bliver glad ved at se, at de har det saa godt, selv naar de skal fotograferes iført deres stiveste Puds. Det var sjældent en Fornøjelse at have dig og dine Brødre til Fotografen. Før Billedet blev taget, var det fine Tøj ofte baade krøllet og en smule nusset. Jeg har dog stadig fotografierne staaende som en kær Erindring.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

 

 Biscutins

1 Kilogram Hvedemel, 200 Gram, Sukker, 200 Gram smeltet Smør, 3-4 Æg, 1 Liter fingervarm Mælk, 1 Teskefuld Salt, lidt Citronskal, 30 Gram Gær.

I et stort Fad blandes Mel, Sukker, Smør, Æg, god halvdelen af Mælken, Salt og Citronskal. Først til sidst tilsættes Gæren, som er opløst i den sidste Mælk. Dejen æltes grundigt igennem og stilles til Hævning i Køkkenet i 4 Timer.

Vigtigt: Under Hævningen maa Dejen ikke udtørre, den bør derfor dækkes med et fugtigt Klæde.

Efter Hævning æltes Dejen igennem igen og formes i smaa lange Brød af cirka 15 Centimeters Længde. Efterhæver i 30 Minutter, og bages i Ovnen ved 180 Grader i 20-30 Minutter, til de er færdige.

Engadiner Chokolade-Tærte

200 Gram Smør røres skummende. 6 Æggeblommer, 250 Gram Sukker og 1 Teskefuld Vanillesukker røres, til det hvidt. 125 Gram malede Mandler, 250 Gram smeltet Chokolade og 60 Gram Rasp og de 6 stiftpiskede Æggehvider vendes forsigtigt i.

Den færdige Dej hældes i en smurt Springform. Ovnen forvarmes til 220 Grader. Naar Kagen sættes i, skrues Temperaturen ned til 180 Grader, og den bages omtrent 1 Time.

Glasur: 150 Gram Puddersukker (pas paa Klumper), 20 Gram Kakao, 20 Gram Smør, 2 Spiseskefulde Vand blandes i en Kasserolle, sættes over Ilden og varmes langsom igennem, til Glasuren er fin og glat. Hældes over den afkølede Kage og fordeles godt.

23. Juni 1914. Skt. Hans Aftens-Dag

Fruen og fruens søster i havenKære Søren

Tak for dit gode Brev fra København. Det er spændende at høre om det fine Museum i Sorgenfri. Jeg haaber en Dag selv at besøge det og se de spændende og særprægede Huse. Maaske vil Frilandsmuseet en skønne Dag ogsaa rumme almindelige Bygninger fra hele Danmark. Hvem ved, hvad vi kan se derude om 100 Aar?

Dette Brev er skrevet i en hastig Pause, mens jeg venter paa at gaa til Stranden med Familien. Her er efter Stedets Skik opstillet et Sskt. Hans-Baal, som skal antændes, naar Tusmørket melder sig. Fruens Søster ankom sammen med sin Mand og deres 2 Børn fra Aalborg her til Morgen, og skal overnatte i Østfløjen, saa der har været travlt med Opredning og Udluftning. Rummene har ikke været benyttet i længere Tid, saa Luften var lidt hengemt. Til Middag insisterede Herren paa en Sildesalat til Forret, fulgt af en Oksetunge med Madeira-Sauce. Det var for at Glæde Svogeren, som da ogsaa var behørigt taknemmelig. Jomfru Johansen havde desværre ikke meget Persille at pynte Salaten med, men det saa kun hun selv.

Mens der ventes paa Baalet paa Stranden, skal de gode Sandwich, som Jomfru Johansen har tilberedt med kogt Kylling, kogt Kalvekød, lidt Surt og Grønt samt de gode Opskrifter paa rørt Smør, du sendte i dit sidste Brev, serveres for Familien med en kølig Hvidvin, nydt i høje Glas. Asbjørn har lovet at hjælpe med at bære Kurven og Tæpperne. Jeg haaber, vi faar Tid at nyde Baalet sammen, naar den lille Picnic igen er blevet pakket sammen. Jomfru Johansen har pakket en særlig lille Kurv til os, som ogsaa rummer et lille stykke af den Sodakage, som skal afslutte Maaltidet. Jeg haaber, det bliver en god og lys Sommer-Aften.

Jeg vedlægger Opskriften paa Silde-Salat og Soda-Kage i Haabet om, at du kan give dem videre i København. Det er et stykke Tid siden, jeg har hørt fra Moder, men de har altid travlt paa denne Tid af Aaret, saa endnu er jeg ikke urolig.

Din kære Søster

Karoline Sørensen

Silde-Salat

Til Salaten laves en hvid, jævn Sauce med Smør og Mel, opspædet med en god Suppe. 2 Æggeblommer røres med 2 Dessertskefulde Sukker, og heri kommes den varme Sauce, som røres, til den er afsvalet. Den tillaves med Rødebede-Eddike, fransk Sennep (Dijon-Sennep), Peber, Salt, lidt Vin og et revet Løg. 2 Æbler, Spegesild, Kød, Asier, kogte Kartofler og Rødbeder, lige meget af hver Del, skæres i ½ Tomme lange, smalle Fileter, som vendes forsigtigt i Saucen. Alaten maa laves nogle Timer, før den skal spises. Den pyntes med hakkede Æg og syltede Agurker eller Asier, lagt i Mønster, hvorimellem stilles Persille eller Karse.

Soda-Kage

250 Gram kold Smør gnides fuldstændig ud i 500 Gram Hvedemel sammen med 1 Teskefuld Natron og 250 Gram Sukker. Derefter tilføjes 4½ Deciliter kogende, let afsvalet Sødmælk samt 3 velpiskede hele Æg, 65 Gram hakket, syltet Pomeransskal og 125 Gram Korender. Bages 1 Time. Formen smøres hertil.

Kokkepigen drager nu paa Sommerferie, men vendt tilbage igen senere i Juli Maaned.

18. April 1914. Brat af Slaget rammet

Forårsblomster

Min kære Datter

Jeg tilskriver dig for at fortælle, at Gammelfar endelig har faaet Fred efter længere Tids Lidelse. Han døde i Dag paa det selvsamme Klokkeslet, han har frygtet siden 1864, hvor Kanonerne tav ved Dybbøl før Preussernes Angreb. Jeg husker siden min Barndom, at Urene paa denne Dag altid skulle staa stille. Aldrig talte han om den Tid, men den har altid knuget ham, selvom han senere fik et godt og langt Liv med baade Børn og Børnebørn.

Naboerne har hjulpet godt den sidste Tid. Hver Dag er de kommet forbi med forskelligt til Husholdningen. Meta bragte sin gode Kage, som Gammelfar altid havde holdt saa meget af, og de særlige Kaffebrød, som er saa gode at gemme. Ude i Gærdet staar de blaa Perlehyacinther strunke som smaa Soldater, de varsler Foraarets komme trods de sørgmodige Dage

Gammelfar ligger nu i Storstuen i sin gamle Uniform. Utroligt at tænke paa, at den stadig findes saa mange Aar efter. Moder havde pakket den godt ned med Mølkugler, den kunne jo ikke længere vises frem efter 1864. Selv i sin Ungdom var Fader en kraftig og velbygget Mand. Nu er det Tid at gøre klar til Begravelsen, Tidspunktet er allerede aftalt med den gamle Præst i Emmerlev Kirke. Den vil finde Sted Fredag 8 Dage, om du skulle have Mulighed at komme. Jeg ved dog, at det kan blive vanskeligt, baade du og Søren har andre Gøremaal og Forpligtelser.

Tysken har netop i Dag fejret deres Sejr med en stor Parade fra Sønderborg og op til Monumentet paa Dybbøl Banke med Kransenedlæggelse og Taler. Den nys opsatte Mindeplade paa Dybbøl Mølle som en Minderune for de danske Faldne blev her nedtaget og sønderbrudt. Visse Gærninger taler for sig selv.

Med de bedste Hilsner og Haab om et snarligt Gensyn

Din kære Moder

Ane Mette Sørensen

Metas Kage

250 Gram Smør og 2 Kopper Sukker røres sammen. 2 Æggeblommer, 2 Kopper Hvedemel, 1 Tskf. Bagepulver, 3 Spiseskefulde Kakao og ½ Kop Mælk røres dernæst i. 2 stiftpiskede Æggehvider røres i med let Haand. Til sidst tilsættes 1 lille kop kogende Vand.

Hældes i smurt Sandkageform og bages i Ovn ved omkring 180 Grader.

Kaffebrød

500 Gram Hvedemel, 250 Gram Smør, 250 Gram Sukker, 2 Æg, Tskf. Hjortetakssalt og lidt hakkede Mandler eller Kokosmel æltes sammen og rulles i 6 Stænger, som lægges paa 2 Bageplader og bages i Ovnen ved 200 Grader, til de er gyldne. Naar Stængerne er taget ud af ovnen, skæres de i Skiver af 2 Centimeters tykkelse. De lægges paa Bagepladen med den skaarne Side opad, og bages i Ovnen igen til de er sprøde.

Heraf bliver en stor Mængde.

 

 

 

 

 

 

9. april 1914. Et hastigt Brev.

Sdr. Sejerslev

Min kære Datter

En hurtig Note her fra dit gamle Hjem, hvor alt for Tiden er forrykt. Tiden nærmer sig for Slaget ved Dybbøl i 1864, og Gammelfar er i Aar særlig forstyrret. Jeg tror, det er den sidste Paaske, han vil opleve, om Gud vil.

Det glæder os alle hernede, at du har hørt fra Søren i København, selvom han ikke fik sendt din Gave. Ogsaa godt at høre, at du stadig synes om din Plads. Det synes mig dog, at Familien er lidt rejselysten, men saadan maa det vel være.

Jeg vil slutte dette korte Brev med en Opskrift paa en billig, god Kringle, jeg netop har fundet. Jeg haaber, den vil smage alle.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

En billig, god Kringle

500 Gram Smør eller Margarine, 3 Spiseskefulde stødt Melis, 1½ Æg, omtrent 3 Deciliter Sødmælk, 500 Gram Hvedemel, 1 Teskefuld stødt Kardemomme, 1 Teskefuld Bagepulver, 1 Spiseskefuld skaaret Sukat og 10 Mandler.

Smørret gøres lidt blødt over Varmen uden at smeltes, Sukkeret røres demed, til det bliver hvidt. Ægget røres i, derefter Sukat, Kardemomme og Mælk, derpaa Melet. Tilsidst Bagepulveret, som er blandet først med lidt af Melet. Dejen slaas strax op paa Pladen, som er drysset med Mel. Kringlen smøres med ½ pisket Æg og bestrøs med skaarne Mandler og Sukker. Den bages i 20 Minutter ved god Varme. (200 Grader)

 

 

30. Marts 1914. Nu skinner Solen over Mark og Eng

Fruen gør klar til søndagsmiddag

Kære Moder

Saa fik jeg endelig Brev fra Søren i København. Han er kommet godt frem, og er allerede bleven en del af Familien Meyer. Han sendte mig et fint Fotografi, taget i Flensborg. Jeg haaber, den nye Stilling i København vil gøre ham godt.

Foråret og lyset er endelig kommet til landet, alles Humeur er blevet lettere. Snart bliver der Travlhed paa Mark og Eng, naar Vinterens Forberedelser skal bære Frugt. Sadelmageren har netop været paa Besøg for at gøre Seletøjet klar, og den gode Forkarl Wilhelm har efterset Plov og Harve. Den nyeste Radsaamaskine er netop ankommet fra A. Blom og Søn, anskaffet efter et Besøg i Skanderborg. Alt dette er bleven mig fortalt af Wilhelm, som dog er en smule for Altmodisch efter min Smag.

Denne Søndag havde Familien Besøg efter Kirkegang af Præsten og Organisten med Fruer. Den unge Maler Frederiksen, som for Tiden bor i Strandhuset, var ogsaa inviteret. Fruen er meget glad for den unge Frederiksens Billeder, selvom Herren synes, det er nogle Smørerier. Vi var alle blevet hjemme hos Jomfru Johansen, saa alt kunne være klar til Søndagsmiddagen og de mange Gæster. I Dag var det Flæskesteg, den sidste Slagtegris  maattet lade Livet. Efter Middagen blev der spadseret i Haven i det gode Vejr, før Kaffen og de spændende Ginger Cakes, bagt efter Frk. Jensen.

Paasken har Familien tænkt sig at tilbringe i Skagen, hvor Fruen vil nyde Lyset og det særegne Landskab. I den berømte Maler Krøyers hus skulle være indrettet et Museum med Malerier, som nok vil være et Besøg Værd. Det nye Karstens Hotel er Stedet, hvor Familien vil opholde sig. Det er dog kun Herskabet, som drager afsted, vi andre maa blive tilbage paa Gaarden. Nogen skal jo tage sig af det daglige Arbejde.

Jeg haaber, alt er vel Sønden for Konge-Aaen. Skønt det er muligt at rejse over Grænsen, er der dog Bomme og Vagter at passere. Endnu haaber jeg dog at kunne komme paa Besøg i Sønder Sejerslev senere i Aar, naar Sommeren er kommen, og før Høsten skal i Hus. Maaske kan det blive til August, om Gud vil.

Indtil da forbliver jeg Eders kære Datter

Karoline Sørensen

Flæskesteg

En Flæskesteg paa 10 á 12 Pund maa stege omtrent 4 Timer. Skinken er det Stykke af Svinet, som i Regelen anvendes til en større Steg, men i mindre Husholdninger steges dog ofte Boven. Godt Svinekød maa have en lys, rød Farve, og Sværen være tynd. Først afhugges Skanken og derefter skrabes Stegen godt paa Sværsiden. Med en skarp Kniv ridses i Skinken enten i Striber paa Tværs eller i Terninger, men ikke for dybt ned i Flæsket. Skinken vaskes i koldt Vand, og Sværen gnides derefter godt med lidt Salt for at blive rigtig sprød. Stegen lægges i Bradepanden, som sættes ind i en god varm Ovn, og først efter nogle Minutters Forløb hældes kogende Vand ved den tillige med Salt. En Flæskesteg maa ikke dryppes, thi det forhindrer Sværen i at blive sprød, ligesom ogsaa for megen Damp i Ovnen bevirker det samme. Mange bruger at komme et Par Laurbærblade, nogle hele Peberkorn samt enkelte Nelliker ved Stegen, men det beror paa Smagen. ½ Time før Stegen er færdig, sis Skyen til Dels fra, Fedtet skummes af, og noget af det kan benyttes til at bage Melet i til Saucen, som opspædes med Skyen og derefter maa koge godt. Den tillaves med Salt og gives mere Farve med Kulør, saafremt det er nødvendigt.

Ginger Cakes

½ Kg Hvedemel, ½ Kg Sirup, 3 Spsk finthakket Pomeransskal, 2 gode Tskf Hjortetaksalt, 1 toppet Tskf stødt Ingefær, 125 Gram tilberedt Sigtebrødsdej.

I det lunkne Sirup, som maa være af bedste Sort, røres Mel, Ingefær, Hjortetaksalt og den hakkede Pomeransskal, hvorefter Sigtebrødsdejen æltes deri. Dejen lægges over paa en smurt Plade og udrulles med Kagerullen til en jævn Flade, der prikkes med en Gaffel og pensles med Æggeblomme, stærkt fortyndet med Mælk. Pladen maa stilles i Ovnen saa hurtigt, det kan lade sig gøre, og Kagen bages ved 200 Grader cirka 20 Minutter.

Naar Pladen er taget af Ovnen og Kagen blevet fuldstændig kold, udskæres den i mindre Kager, der ligesom Honningkager spises smurte med Smør til Te. Disse maa helst bages samme Dag, der bages Sigtebrød.

Sigtebrødsdej til Ginger Cakes.

1 Spsk Smør smeltes og blandes med 2 Deciliter Mælk. 10 Gram Gær udrøres i den fingerlune Væde. Der tilsættes ½ Tskf Sukker og ½ Tskf Salt sammen med 250 Gram Sigtemel. Dejen æltes godt og hæver 20 Minutter, før den slaas sammen igen.

29. Marts 1890. En Hilsen fra Danmark til det Fremmede

Kiære Moder, kiære Fader

En Hilsen her fra det gamle Land, hvor Lyset atter er vendt tilbage. Vinteren har være os venlig i Aar, endnu er baade Dyr og Mennesker ved godt Huld. Baade Kartofler, Gulerødder og Løg findes endnu i de gode Kuler, og paa Marken staar stadig lidt Grønkaal.

Paasken nærmer sig, snart myldrer det nye Liv igen frem. Skiønt det er bleven moderne ej længere at bruge de gamle Retter, vil vi dog alligevel nyde Nikaals-Suppe Skærtorsdag og Rugmelsgrød Langfredag. Jeg husker ej klart, hvorledes Moder plejede at lave Suppen, men da der stadig er Kaal paa Marken, vil det nok blive en god Grønkaalssuppe. Gammel Skik tilsiger ni slags Grønt af foraarets friske Skud fra Have og Grøftekant. Der er stadig lidt Timian, og Persille og Purløg begynder at titte frem, saa den skal nok blive god.

Maaske har Paaskeharen ogsaa gemt et Æg eller to Paaskedag. Denne Skik er kommen til os Sydfra, men spreder dog stor Glæde blandt vore Yngste.

Jeg haaber Besøget af hr. Swan gik godt. Jeg ved, at du, kiære Moder, vil have skrevet et Brev om Besøget, men vort Savn kan ikke overvinde Afstanden til Port Townsend. De spændende Historier, han maaske fortalte, ville jeg gerne have hørt. Selv havde vi Søndag besøg af Pastoren og hans Hustru til en Kop Kaffe og lidt gammeldags Æblekage lavet af de sidste Gemme-Æbler. Den smagte alle. Jeg lavede ogsaa lidt smaa Thekager, hvortil der skulle benyttes Kartoffelmel.

Jeg vil nu slutte dette Brev med en Hilsen fra os alle med Haabet om, at vi snart maa ses igen. Siden Jer Bortrejse er sket meget. Til Sommer vil I endnu engang om alt gaar vel blive Bedsteforældre. Jeg ved, det vil Glæde Eder begge.

Det kærligste Hilsener fra Eders Datter

Grethe Ingwersen

Gammeldags Æblekage

En god Æblemos koges under Laag af faste, ikke for vandige Æbler (som Belle Boskop) og smages til med Sukker. Mosen kan jævnes med en smule Kartoffelmel, om den ikke opnaar den rette Konsistens ved Kogning. En Æblekagerasp tillaves ved at smelte Sukker paa Panden og heri komme lidt Smør. Rasp, som kan være tillavet af knuste Tvebakker, vendes i den varme Sukker, til det er blevet brunt – men ikke sort. I en Skaal lægges Rasp og Æblemos lagvis. Øverst lægges et lag Flødeskum. Har man lidt Gele til overs fra sidste Aars Syltning, kan det lægges paa Flødeskummet med en Ske.

Smaa Tekager

125 Gram Kartoffelmel og 250 Gram Hvedemel sigtes sammen. 250 Gram blødt Smør røres med 250 Gram Sukker og 1 strøget Spiseskefuld Vanillesukker. 2 Æg piskes sammen og tilsættes skifteves med Melet i mindre Portioner. Kagerne sættes med en Teske paa den velsmurte, kolde Plade og bages lysebrune ved god Varme (omkring 200 Grader).

15. Decembri 1841. Et Prospect af Christiansborg

Chere Mama, Lieber Papa

En kiærlig Hilsen her fra Kiøbenhavn med et Prospect af Christiansborg, det smukke Slot, hvor jeg haver min daglige Dont. Marcus erhvervede det skiønne Billede paa Hjørnet af Knabrostræde sammen med Dansk Folkekalender for 1842. Heri forefindes baade Portræt af Bissen, en Beskrivelse af den forskrækkelige Skypompe, gjordt af Professor H.C. Ørsted samt et Digt af Ingemann;”Gudmoders Dands med Barnet”. Jeg holder ret af den gode Digter og hans smukke Sange.

Søndagen tilbragte vi atter i Vor Frue Kirke med en Prædiken af den gode Pastor Marckmann.  Vor Spaziergang til Kirken førte os forbi den strenge Domhus. Madam Beck har nyeligen været Tilskuer i Politiretten, hvor diverse Maleficanter modtage deres Dom. Hun lider af en umættelig Neugierigheit over sine Medskabningers Gøren og Laden, som til tider ej synes ganske god. Byen summer ellers af endnu en celeber Domfældelse. Dr. Dampe er sammen med Smedemester Hans Christian Jørgensen blevet dømt for “crimen perduellionis et læsæ Majestatis”. Jeg forstaar ej ret, hvad dette betyder, men begge haver deres Liv forbrudt.

Søndag sluttede ellers lysteligen med en Concert i Ridehuset. Her gav Kongens Regiments Musikcorps suppleret med andre Musici en Harmoniconcert med Beethovens “Wellingtons Seir” blandt det musikalske Tractement. Det Kgl. Theaters Chorpersonale og enkelt Dilletanter fremførte en Sang til Thorvaldsen. Alt var saare godt, vi gik tilfredse hjem.

Julens snarlige Komme ses nu tydeligen i Udvalget af Varer. Hos Salomonsens Efterfølger paa Gl. Strand faaes nu baade Confectfigner og Nødder, og fine franske chrystalliserede Confecturer og candiserede Frugter. Al denne Hærlighed er dog for os for dyr, men Amalienborgs Køgemester har indkøbt rigeligt af de gode Sager, saa Majestæterne kan faa det bedste i Juledagene. Christiansborgs Køgemester har ogsaa indkøbt gode Sager til Kronprinsessens Fødelsesdag i Januar. Maaske vil Marcus faa lidt af Hærligheden med til vort Julebord. I sidste uge havde han baade Caroline-Ris og Citroner med tilbage. Jeg tillavede en Risengryns-Omelet af de gode Ris Løverdag og gjorde lidt Citronbrød til vort Aftensbord Søndagen.

Jeg haaber snarligen at høre fra Eder. Dette bliver min første Jul og selvom vi endnu ikke har egen Leilighed, vil jeg dog gerne kunne gøre lidt af den gode Mad, Mama plejer at tilberede. Jeg haaber, hun vil sende lidt gode Raad og Opskrifter, at jeg kan give Marcus lidt Julemad og maaske ogsaa glæde Madam Beck og hendes Mand med lidt gode Sager.

Med ønske om en god 4. Søndag i Advent forbliver jeg Eders hengiven Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Risengryns-Omelet

½ Pund Gryn skoldes og koges netop møre i 1½ Pot Melk. 1 stykke Vanille koges i ½ Pot Fløde og røres i den varme Grød (er Vanillen skaaren itu, da sies Fløden) tilligemed ½ Pund Smør. Naar dette er lidt afkølet, røres 10 Æggeblommer, hvidt Sukker, og, om behøves, lidt Salt, tilsidste de pidskedes Hvider, deri. Den bages i 1 lille Time og er til 10 Personer.

1 Pund = 500 Gram. 1 Pot = 1 Liter

Citronbrød bagt paa Fad.

Fingertykke Skiver Hvede- eller Franskbrød belægges et Tinfad med i Bunden, nu bestrøes disse Brødskiver med Sukker, nogle Citroner fraskiæres saavel den gule, som den hvide Skal, derpaa skiæres Citronerne i tynde Skiver, og lægges paa Brødet, atter tildækkes dette, naar de ere vel bestrøede med Sukker, med ligesaadanne Skiver Brød, som ligger under neden, nu overhældes dette med god sød Fløde, det bestrøes med fiinstødt Kaneel og Sukker, saaledes tildækkes dette med et andet Fad og sættes paa et Fyhrfad med levende Kulild, naar det begynder at koge, dryppes dette Brød tit med sød Fløde, sidste gang det dryppes kommes lidet Citronsaft over Brødet og bestrøes med Sukker og saaledes kold serveres.

 

Udstillingen om Frederik VI’s dessertstel på Christiansborg er nu slut. Jeg håber, man har nydt de smukke billeder fra bogen, som blev udgivet i forbindelse hermed.

Kokkepigen følger Friederica julen over, så hun kan komme godt ind i det nye år.

 

30. October 1841. En kongelig Forlovelse

Allerkiæreste Mama

Slottet har den sidste Tid staaet paa gloende Pæle, ret som var Elverhøi flyttet til Kiøbenhavn. I Dag blev Forlovelsen mellem Hans Durchlautigheit Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og Hendes Durchlautigheit Prindsesse Louise Wilhelmine Friederike Caroline Auguste Julie af Hessen declareret. Maatte Ægteskabet vare længe og vorde frugtbart. Klokken 3 afholdtes en Cour i Riddersalen. Fra min Plads i Galleriet saae jeg det nydelige Par hilse paa Landets fornemste Personer sammen med den kongelige Familie.

Inden dette store Øieblik var dog gaaet en betydeligt Commers for  baade høi og lav. Skiønt der ikke blev serveret en Diner, skulle alt dog tage sig ud. Den store Opsats fra Dessertstellet med de smukke Aarstider blev fyldt med de smukkeste kunstige Blomster, og udgiorde ret et nydeligt Midtpunkt paa det store Bord. Vinkyperen havde fundet den bedste Champagne i den kongelige Vinkælder, og i Kiøkkenet blev tilberedt en god Biskop med Sukker og Rom, købt ved Auction i Børsen nogle Dage forinden. Fra min Plads syntes det mig, som gik de stærke Drikke nogle af de fornemme Gæster i Benene. Maaske vilde de smaa Sandkager, som Marcus diverterede med i Galleriet, have giort Nytte.

I denne Uge gav Det Kongelige Teater Forestillingen Jægerbruden. Fra vor Plads hørte vi Webers skiønne Toner og gyste over den grufulde Handling. Det gav Minder om de furchtbare Historier, de Gamle fortalte Allehelgens Aften. Saadant Tøieri er dog for længst bortdrevet, men endnu nyder jeg et godt Gys. Giv min bedste Hilsen til gamle Fru Simmelhack, jeg haaber, hun stadig formaar at indgyde de smaa Børn en god Skræk i Livet i de lange Vinteraftener.

I Morgen er det Flyttedag, men endnu er det ikke lykkedes at faa en ny Beboelse. Vi søger stadig, og fulde af forhaabning har vi ogsaa besøgt flere Auctioner. Meublerne og Porcelainet var dog alle for dyre. I Aften vil vi nyde en god Grog af Sukker, Rom og kogende Vand ovenpaa en travl uge, og haaber, at I, meine Liebste, gør ligesaa.

Eders hengivne Datter

Friederica Louise von Reedtz født Jessen

Biskop Orange Punch

Til hver Flaske Rødvin tages 2½ Deciliter Rom, 250 Gram Sukker og to smaa Pomeranser, af hvilke Saften fuldkomment udpresses og hældes gennem en Sigte paa Sukkeret. Vinen skænkes gennem en Sigte; til sidst 2½ Deciliter koldt Vand. Skallen af ½ Pomerans skæres saa tyndt at aldeles intet af det hvide er derved og kommes i Biskoppen, som staar tildækket i nogle Timer, førend den kommes paa Flasker og tilproppes.

Grog

1-2 Skefulde Sukker, gerne Muskovar, opløses i godt 1½ Kop kogende Vand og tilsættes Vestindisk Rom efter behag.

Smaa runde Sandkager

Man tager 750 Gram Meel, 250 Gram Smør, 180 Gram Sukker og 6 Æggeblommer, dette æltes godt sammen, saa triller man dem i runde Klatter, lægger dem paa en smurt Plade og bager dem lysebrune.

 

Frederik den Sjettes fantastiske Dessertstel kan ses på Christiansborg indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen kan ses her.

Illustrationerne er delvis fra bogen Frederik VI’s dessertstel, udgivet i forbindelse med udstillingen.

 

25.de September 1841. Pæresuppe og Engelsk Pundkage

Min kjære Moder, chere Papa

Nu er forløbet en Uge siden mit sidste Brev. Jeg haaber snarest at modtage et Brev fra Eders Haand, at jeg kan høre om alt staar vel til. Her har den sidste Uge staaet paa Travlhed. Oldfruen har sat sig i Hovedet, at alt Porcelain skal rengøres og optælles. Rygtet vil vide, at den unge Prins Christian af Glücksborg snarest skal forloves med Prinsesse Louise af Hessen-Kassel, og at Festlighederne skal finde sted paa Christiansborg. Maaske bliver det muligt at faa en Billet til Galleriet, naar Taflet skal finde Sted.

Blandt Dessertstellets fine malede Tallerkner bemærkede jeg de skiønneste Pærer, malet saa Livagtigt, at mine Tænder ret løb i Vand. Paa Grønttorvet kiøbte jeg derfor Pærer til Pæresuppe Lørdag. Kiøkkenet her i Prinsens Palais lader en Deel tilbage af Ønske, men det er dog muligt at tilberede en simpel Suppe, fulgt af en god Engelsk Pundkage.

Hver Dag har jeg nydt min Spadseretur sammen med min elskede Mand fra vor Bolig i Prinsens Palais gennem Ridebanens Kolonader til Slottets smukke Søjlehal. Baade Oldfruen og Konditoren har taget godt mod os begge, vi føler os velkomne her i Danmarks Hovedstad. Jeg haaber en Dag ogsaa at se Eder begge herovre, naar vi har faaet en bedre Bolig.

Eders hengivne Daatter

Friederica Louise von Reedts født Jessen

Pæresuppe med fersk Flæsk

Flæsket koges, naar det er mørt, da sies Suppen, hvorpaa kommes Havregryn, at den kan blive jævn deraf, samt Porre, et par Stykker Ingefær, ligesom paa andre Supper, kommes derpaa med nogle Laurbærblade og Timian, dette koges med lidet Salt, efter Smagen, herpaa kommes tørrede eller utørrede Pærer, ligesom Aarets Tider tillader, samt Meelboller, Flæsket skiæres i Tærninger og kommes paa Suppen, dette koges lidet, saa er den tienlig at anrette.

Engelsk Pundkage

500 Gram afklaret Smør røres til det er hvidt; deri kommes 500 Gram Sukker, 12 Æggeblommer, 500 Gram Meel, 1 Deciliter Rosenvand, 125 Gram Korender og tilsidst de 12 pidskede Æggevhider. Den bages i 1½ Time og er godt til Chokolade.

 

Frederik den 6.s fantastiske dessertstel kan ses på Christiansborg Slot indtil den 11. december. Nærmere oplysninger om udstillingen Dessert på slottet fås her.