Allerkæreste Frederik
Det var godt at se dig i Juledagene, skønt du måtte rejse igen. Det blev en god Jul i år, maa vi få en lige saa god Jul i de kommende Aar. Men som de Gamle sagde: Mennesket spaar, men Gud Raader.
Det nye Aar har givet Anledning til en del Tanker hos mig om det 
forgangne og den Tid, som venter. 50 Aar er gaaet siden det forfærdelige Nederlag, siden vor By Sønderborg blev ødelagt i Krigen. Nu kan vi vente endnu en Krig, hvor Byer ødelægges og unge Mænd maa dø for en Sag, som ikke er deres egen. Det ventede de nok ikke, da Aaret blev fejret af det tyske Styre med Pomp og Pragt ogsaa her i Byen. Flot saa det ud, da Optoget skred frem, skønt det for os danske var et Sorgens Aar. Man tror maaske, at denne Krig vil ende i lignende Optog. Det kan kun ske gennem store Ofre.
Her paa vor Gaard er der stille, ikke meget sker. Jeg savner at høre din 
Stemme, naar du kørende med Hest og Vogn sammen med dine Forældre for at aflægge Søndagsvisit. Ak ja, hvor udtænkte vi mange Planer, om en Gaard nær Tønder, hvor du har Familie, om Børn og en Fremtid, som nu maaske ikke bliver. Jeg har hørt, at de nu bygger en Luftskibsbase nærved Gaarden, du havde ønsket skulle blive Vor. Jeg har aldrig set et Luftskib, men en Onkel sendte et Kort fra en Tur til Berlin Sidste Aar med et Billede af et Luftskib over Wannsee. Det maa blive mægtige Huse, større end noget vi endnu har set.
Men nu maa det være Tiden at slutte dette Brev. Ganske vist fik du lidt Fornødenheder med efter dit Besøg til Jul, men jeg er sikker paa, at du sagtens kan bruge lidt Pølse fra den Gris, som Moder passede saa godt, indtil den gav sit sidste Grynt, og lidt ost fra gamle Maren, som stadig give god Mælk selv her i den kolde Vinter. I Pakken er ogsaa lidt Franske Brosten, jeg haaber, de stadig falder i din Smag. Maaske de gode Sager kan give nye og tiltrængte Venner der, hvor du begiver dig hen.
Jeg ved, det ikke er muligt for dig at sige, hvorhen I bliver sendt. Saa snart det er dig tilladt, haaber jeg, at du vil sende os en Adresse, saa vi ved, hvorhen vore smaa Pakker skal gaa.
Men indtil det sker, bliver jeg din i Hjertet trofaste
Marie
Franske Brosten
1,250 kg Hvedemel, 750 g mørkt Demerara Sukker, ½ l kogende Vand, 15 g st. Kanel, 8 g st. Nelliker, 200 g i Tærninger skaaret Sukat, 150 g Sultana Rosiner, 15 g Hjortetaksalt, opløst i 1-2 spsk Vand, 3-4 spsk Fedt eller Smør.
Til Garneringen: Sukker eller Kakaoglasur samt skoldede, smuttede, i Skiver skaarne Mandler.
Melet sigtes, og Rosinerne pilles, gives et lille Opkog og trykkes i et Klæde, Sukkeret røres med Vandet, til det er opløst, hvorefter Krydderier, Sukat, Rosiner, Hjortetaksalt, smeltet Fedt og til sidst Mel tilsættes. Dejgen sættes i runde Klumper – saa store som smaa Æbler – paa den velsmurte Plade, bages ved jævn Ild (175 grader) og glaseres, straks de kommer ud af Ovnen.