Kategorier
Desserter

Fromage – en dejlig dessert

I mellemkrigstiden var man meget glad for fromager til dessert. Da de som regel indeholder både æg og fløde, og derfor var dyre, kom de oftest på bordet ved festligere lejligheder. Det kunne være søndagens dessert eller desserten ved fødselsdagen, jubilæet eller konfirmationen. Husblassen sørger for at fromagen bliver dejligt stiv og tager sig godt ud ved serveringen. Fromagerne blev pyntet med udsprøjtet stift flødeskum i fine mønstre og farverige cocktailbær.

Opskrifterne bringes fra “Den Unge Husmoders ABC” af Kirsten Bjørrild. Værket er enkelt, letlæseligt og målrettet til unge husmødre i almindelige hjem.

Romfromage

2 pasteuriserede æg, 2 dl piskefløde, 4 blade husblas, 30 gr. sukker, 1/2 dl. mørk rom, Flødeskum og Cocktailbær.

Rør æggeblommerne med sukkeret, pisk fløde og æggehvider hver for sig. Hæld rommen i æggeblommeblandingen. Husblassen opblødes i koldt vand, tages op, vrides let og smeltes i en lille smule kogende vand. Hæld langsomt den smeltede husblas i æggeblandingen under stadig omrøring. Vend forsigtig først hvider og dernæste flødeskum i blandingen, og blev ved med at vende rundt og blande, til den stivner let. Hæld den op i serveringsskålen/glassene. Sæt et køligt sted et par timer. Inden servering pyntes med udsprøjtet flødeskum og cocktailbær.

Bogen giver følgende tip: Rommen kan skiftes ud med stærk, kold kaffe eller alle slags frugtsafter, hvis man vil have en anden smag !

Citronfromage laves ved at skifte rommen ud med priskpresset citronsaft. Brug dog dobbelt så meget sukker, eller bliver fromage lidt sur.