Kategorier
Brød og kager Påske

24. Marts 1905. Til Kirke i Sne Palmesøndag

Vejret er stadig koldt – selv til påske er der sne på markerne. Alle på herregården længes efter blot en smule varme, selvom dagene er blevet længere, ligger der stadig sne på markerne. Det giver anledning til at husets herre erindrer sin ungdomstid i Rusland, hvor han var forvalter på et gods, med sne og troikakørsel. Turen til kirke palmesøndag foregår dog i familiens sædvanlige hestevogn. 

Kulden bider stadig i disse Dage. Moder klager over de kolde Gulve, Frk. Jochumsen er endnu engang forkølet, og ude i Køkkenet, hvor Brændekomfuret dog giver en smule Varme, er ogsaa Madam Hansen og hendes Køkkenpiger begyndt at blive en smule Kuldskære. Selv det vanlig Aftensæde i Folkestuen er blevet stille. Alle længes efter igen at se Solen. Lidt Glæde er der dog ved Sneen. Den fine Snemand, vi har lavet i Haven, staar stadig strunk med sine sorte Kul-Øjne og røde Gulerodsnæse. Faders gamle udtjente Hat og Moder gamle Halstørklæde pynter ogsaa. Fader sagde, at Snemanden gør os Piger stor Ære.

Lørdag Aften var der tændt op i Kakkelovnen i vor Spisestue. Fader var i sit bedste Hjørne, den megen  Sne og Kulde havde faaet ham til at mindes sin Tid som Forvalter paa et Gods i det store Rusland. Han fortalte om Turene over den russiske Steppe med den særlige russiske Kane med tre Heste forspændt, Troikaen. For os Piger var Eventyret om Snegurochka et kært Genhør, selvom Historien om Pigen af Sne, som til sidst smelter, er baade Tragisk og Sørgelig.

Søndag var det Palmesøndag, og hele Herregaarden drog til Kirke. Der blev spændt for Vognene, saa alle kunne faa en Plads. Madam Hansen var blevet saa inspireret af Faders Historier om russiske Kaneture og Snepiger, at hun havde tilberedt Pirogier, som vi spiste undervejs. Der var dog ikke megen Glæde ved Kirkegangen. Kirkerummet var saa koldt, at de stakkels Fattiglemmer paa bagerste Række frøs jammerligt. Alle havde vi svært ved at holde Varmen. Præsten havde valgt, at vi skulle synge Kingos Salme “Se hvor nu Jesu træder”. Moder mente ikke, at den var egnet for os Piger. Jeg kunne nu godt lide den. Hans Prædiken var dog ikke for munter, og saa var den alt for lang. Maaske skyldes det den Hosten, Nysen og Sprutten, som ledsagede den. Hvis vi er uheldige, er vi alle forkølede i Morgen. 

Hjemturen fra Kirken forløb uden Begivenheder, og hjemme ventede Madam Hansen paa os alle med dejlig varm Kaffe og The, og den bedste hjemmebagte Kringle til alle, baade Herskab og Tyende.

Pirogier

259 g Mel sigtes, lægges paa Kagebrættet og gnides omhyggeligt sammen med 3 Spsk. Smør. Et Hul laves midt i Bunken, heri lægges 1½ sammenpisket Æg, 2 Spsk Fløde og 1 Spsk Sherry, Dejen æltes herefter til den slipper Hænderne.og er glat og ensartet og stilles til Side i ca. 1 Time. Dejen rulles derefter tyndt ud med Mel udenfor Vægten, og runde Kager, ca. 10-12 cm i Gennemsnit, stikkes ud heraf. Lidt kold Stuvning lægges paa den ene Halvdel af hver Kage, den anden Halvdel klappes over, Kanten af den nederste Halvdel bøjes i en smal Rand op over Kanten af den øverste og trykkes godt fast med en Gaffel. Er der blot en lille Aabning, flyder Stuvningen ud ved Bagningen. – Pirogierne sættes paa en smurt Plade, pensles med pisket Æg og bages lysebrune i en hed Ovn, rettes an paa et varmt Fad og serveres med Citronsovs, hollandsk Sovs eller Olivensovs. (De kan dog ogsaa spises som de er – det er en udmærket Madpakke at bringe med.) 

Stuvning

En Opbagning laves af 1 spsk Smør og 1 Spsk Mel, som spædes op med 2½ dl Sky, og smages til med Salt, Sukker, Peber og Sherry og farves med Soje (Madkulør). Heri kommes 250 g grofthakket Steg. Stuvningen hældes paa et Fad for at blive kold og stiv.

Pirogierne er det russiske svar på den engelske pie eller den italienske pizza – man kan komme næsten hvad som helst i dem, blot det er ordentligt tilberedt. Derfor er de også gode, når man har en rest af steg, kylling eller fisk, som man gerne vil have brugt på en appetitlig måde. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.