Kategori: Påske

Kategorier
Bondemad Frokostretter Ikke kategoriseret Middagsretter Påske Sovs og saucer

2. Apriil 1800. Paaske og kogte Æg



Paaske13

Saa kom den endelig, den kære Paaske. Med Paasken vender Lyset tilbage og ieg fik Peter igen, omend kun for en kort Stund. Snart vender han igen tilbage til Tranekær. Lensgreven bygger stort, den kære Peter fortalte, at han nu vil bygge et Teater. Ak, ieg husker stadig min Ungdoms Tid paa Hvidkilde, hvor vi Tjenestefolk fik Leilighed at møde de omreisende Teaterfolk, som opførte det sidste Syngespil fra Hovedstaden. Saadant høres ikke her i vor lille Ravnekrog.

Den lille Karoline saa hele Onsdagen efter Skader. En gammel Kone have fortalt, at denne Aften ville de alle være fløjen med Heksene til Tromsø. Der kan dog ei være mange i vor lille By, vi saa alle Skader ude mellem Træerne, saa de har nok manglet Selskab til at kunne paatage sig en længere Reise. Skærtorsdag, hvor Herren stiftede den hellige Nadver, skulle være en urolig Dag, saa den forsigtige Nabokone havde staalet over Husets Døre. Saadant Tøieri hører ikke til i disse hellige Dage. Frederik kom dog med en Pottefuld af Konens gode Nikaalssuppe til os, ikke alle gamle Skikke er uheldige.

Paaske18Langfredagen er en stille Dag, vi lider alle med Herren paa Korset, men Glæden venter paa Paaskedagen, hvor  Han igen er opstanden. Efter den stille og triste Langfredag kommer dog den travle Skidenlørdag, hvor alt urent skal ryddes ud af Huset før Glæden paa Paaskemorgen. Frederik glæder sig til denne Dag, her koger Madmor de gode Hønseæg i Løgskaller, at de kan faa den smukkeste gule Farve. Karlene faar hver deres Del af de haardkogte Æg, som sættes op i Vindueskarmen. De skal bruges til Spil og Leg, men alle vil de blive spist. Karoline har faaet lov paa denne Dag at gaa over at synge den gamle Sang om Else Belse Bibelskæg for at faa Æg. Dette Betleri sker dog kun hos Madmor paa Gaarden, ieg talte med hende derom forleden. Af disse Æg vil ieg  gøre Skidne Æg med en god Sennepssauce. Karoline har i Dag knust Sennepskornene i et Fad med den gamle Kanon-Kugle som laa her i Huset, da vi kom.

Ni-Kaals-Suppe

En god Suppe koges af Ben eller af en gammel udtjent Lægge-Høne sammen med Havefrugte som Gulerod og Selleri fra Kulen og Løg, samt et enkelt Laurbærblad eller to. Mens denne Suppe koger, helst en hel Dag, plukkes Blade fra Grønkaalsstokkene. De gives et Opkog og hakkes. For at faa de ni slags Kaal, som er alskens Grønt, leder man nu mellem de Spirer, som findes i Haven og i Grøftekanten. Det er en god Syssel for Børn, som kan faa en en Kamp ud af den simple Fornøielse. De skylles og hakkes sammen med Kaalen. Naar Suppen er kogt færdig, sies den og tilsættes de hakkede urter. Smages til med Salt og serveres, gerne med en skive lyst Brød.

Skidne Æg

Skidne Æg er Æg i Senneps-Sauce. Den kan gøres som en let Bechamel-Sauce tilsat rigeligt med Sennep. Ønskes mere Bid i Retten, brunes Løgskiver i Fedt og Smør til Løgene er klare, og tilsæt Sennep til den  ønskede Smag er opnaaet.

True - snitterier

Paasken er Tiden, hvor Børn og Voksen her Tid at være sammen, trille Æg, snitte og gøre andre hyggelige Gerninger.

 

 

 

 

 

 

Kategorier
Brød og kager Påske

24. Marts 1905. Til Kirke i Sne Palmesøndag

Vejret er stadig koldt – selv til påske er der sne på markerne. Alle på herregården længes efter blot en smule varme, selvom dagene er blevet længere, ligger der stadig sne på markerne. Det giver anledning til at husets herre erindrer sin ungdomstid i Rusland, hvor han var forvalter på et gods, med sne og troikakørsel. Turen til kirke palmesøndag foregår dog i familiens sædvanlige hestevogn. 

Kulden bider stadig i disse Dage. Moder klager over de kolde Gulve, Frk. Jochumsen er endnu engang forkølet, og ude i Køkkenet, hvor Brændekomfuret dog giver en smule Varme, er ogsaa Madam Hansen og hendes Køkkenpiger begyndt at blive en smule Kuldskære. Selv det vanlig Aftensæde i Folkestuen er blevet stille. Alle længes efter igen at se Solen. Lidt Glæde er der dog ved Sneen. Den fine Snemand, vi har lavet i Haven, staar stadig strunk med sine sorte Kul-Øjne og røde Gulerodsnæse. Faders gamle udtjente Hat og Moder gamle Halstørklæde pynter ogsaa. Fader sagde, at Snemanden gør os Piger stor Ære.

Lørdag Aften var der tændt op i Kakkelovnen i vor Spisestue. Fader var i sit bedste Hjørne, den megen  Sne og Kulde havde faaet ham til at mindes sin Tid som Forvalter paa et Gods i det store Rusland. Han fortalte om Turene over den russiske Steppe med den særlige russiske Kane med tre Heste forspændt, Troikaen. For os Piger var Eventyret om Snegurochka et kært Genhør, selvom Historien om Pigen af Sne, som til sidst smelter, er baade Tragisk og Sørgelig.

Søndag var det Palmesøndag, og hele Herregaarden drog til Kirke. Der blev spændt for Vognene, saa alle kunne faa en Plads. Madam Hansen var blevet saa inspireret af Faders Historier om russiske Kaneture og Snepiger, at hun havde tilberedt Pirogier, som vi spiste undervejs. Der var dog ikke megen Glæde ved Kirkegangen. Kirkerummet var saa koldt, at de stakkels Fattiglemmer paa bagerste Række frøs jammerligt. Alle havde vi svært ved at holde Varmen. Præsten havde valgt, at vi skulle synge Kingos Salme “Se hvor nu Jesu træder”. Moder mente ikke, at den var egnet for os Piger. Jeg kunne nu godt lide den. Hans Prædiken var dog ikke for munter, og saa var den alt for lang. Maaske skyldes det den Hosten, Nysen og Sprutten, som ledsagede den. Hvis vi er uheldige, er vi alle forkølede i Morgen. 

Hjemturen fra Kirken forløb uden Begivenheder, og hjemme ventede Madam Hansen paa os alle med dejlig varm Kaffe og The, og den bedste hjemmebagte Kringle til alle, baade Herskab og Tyende.

Pirogier

259 g Mel sigtes, lægges paa Kagebrættet og gnides omhyggeligt sammen med 3 Spsk. Smør. Et Hul laves midt i Bunken, heri lægges 1½ sammenpisket Æg, 2 Spsk Fløde og 1 Spsk Sherry, Dejen æltes herefter til den slipper Hænderne.og er glat og ensartet og stilles til Side i ca. 1 Time. Dejen rulles derefter tyndt ud med Mel udenfor Vægten, og runde Kager, ca. 10-12 cm i Gennemsnit, stikkes ud heraf. Lidt kold Stuvning lægges paa den ene Halvdel af hver Kage, den anden Halvdel klappes over, Kanten af den nederste Halvdel bøjes i en smal Rand op over Kanten af den øverste og trykkes godt fast med en Gaffel. Er der blot en lille Aabning, flyder Stuvningen ud ved Bagningen. – Pirogierne sættes paa en smurt Plade, pensles med pisket Æg og bages lysebrune i en hed Ovn, rettes an paa et varmt Fad og serveres med Citronsovs, hollandsk Sovs eller Olivensovs. (De kan dog ogsaa spises som de er – det er en udmærket Madpakke at bringe med.) 

Stuvning

En Opbagning laves af 1 spsk Smør og 1 Spsk Mel, som spædes op med 2½ dl Sky, og smages til med Salt, Sukker, Peber og Sherry og farves med Soje (Madkulør). Heri kommes 250 g grofthakket Steg. Stuvningen hældes paa et Fad for at blive kold og stiv.

Pirogierne er det russiske svar på den engelske pie eller den italienske pizza – man kan komme næsten hvad som helst i dem, blot det er ordentligt tilberedt. Derfor er de også gode, når man har en rest af steg, kylling eller fisk, som man gerne vil have brugt på en appetitlig måde. 

Kategorier
Brød og kager Desserter Påske

29. Marts 1890. En Hilsen fra Danmark til det Fremmede

Kiære Moder, kiære Fader

En Hilsen her fra det gamle Land, hvor Lyset atter er vendt tilbage. Vinteren har være os venlig i Aar, endnu er baade Dyr og Mennesker ved godt Huld. Baade Kartofler, Gulerødder og Løg findes endnu i de gode Kuler, og paa Marken staar stadig lidt Grønkaal.

Paasken nærmer sig, snart myldrer det nye Liv igen frem. Skiønt det er bleven moderne ej længere at bruge de gamle Retter, vil vi dog alligevel nyde Nikaals-Suppe Skærtorsdag og Rugmelsgrød Langfredag. Jeg husker ej klart, hvorledes Moder plejede at lave Suppen, men da der stadig er Kaal paa Marken, vil det nok blive en god Grønkaalssuppe. Gammel Skik tilsiger ni slags Grønt af foraarets friske Skud fra Have og Grøftekant. Der er stadig lidt Timian, og Persille og Purløg begynder at titte frem, saa den skal nok blive god.

Maaske har Paaskeharen ogsaa gemt et Æg eller to Paaskedag. Denne Skik er kommen til os Sydfra, men spreder dog stor Glæde blandt vore Yngste.

Jeg haaber Besøget af hr. Swan gik godt. Jeg ved, at du, kiære Moder, vil have skrevet et Brev om Besøget, men vort Savn kan ikke overvinde Afstanden til Port Townsend. De spændende Historier, han maaske fortalte, ville jeg gerne have hørt. Selv havde vi Søndag besøg af Pastoren og hans Hustru til en Kop Kaffe og lidt gammeldags Æblekage lavet af de sidste Gemme-Æbler. Den smagte alle. Jeg lavede ogsaa lidt smaa Thekager, hvortil der skulle benyttes Kartoffelmel.

Jeg vil nu slutte dette Brev med en Hilsen fra os alle med Haabet om, at vi snart maa ses igen. Siden Jer Bortrejse er sket meget. Til Sommer vil I endnu engang om alt gaar vel blive Bedsteforældre. Jeg ved, det vil Glæde Eder begge.

Det kærligste Hilsener fra Eders Datter

Grethe Ingwersen

Gammeldags Æblekage

En god Æblemos koges under Laag af faste, ikke for vandige Æbler (som Belle Boskop) og smages til med Sukker. Mosen kan jævnes med en smule Kartoffelmel, om den ikke opnaar den rette Konsistens ved Kogning. En Æblekagerasp tillaves ved at smelte Sukker paa Panden og heri komme lidt Smør. Rasp, som kan være tillavet af knuste Tvebakker, vendes i den varme Sukker, til det er blevet brunt – men ikke sort. I en Skaal lægges Rasp og Æblemos lagvis. Øverst lægges et lag Flødeskum. Har man lidt Gele til overs fra sidste Aars Syltning, kan det lægges paa Flødeskummet med en Ske.

Smaa Tekager

125 Gram Kartoffelmel og 250 Gram Hvedemel sigtes sammen. 250 Gram blødt Smør røres med 250 Gram Sukker og 1 strøget Spiseskefuld Vanillesukker. 2 Æg piskes sammen og tilsættes skifteves med Melet i mindre Portioner. Kagerne sættes med en Teske paa den velsmurte, kolde Plade og bages lysebrune ved god Varme (omkring 200 Grader).

Kategorier
Brød og kager Middagsretter Påske Sovs og saucer

23. april 1916. Paaskelørdag

Så blev det endelig Lørdag, efter en lang og traurig Fredag. Som altid gik vi alle i Kirke. Men selv ikke Lyden af Klokkerne fra den skønne gamle Emmerlev Kirke, som stadig kalder Sognet til Gudstjeneste, kunne løfte vore Hjerter. I Sandhed blev denne Langfredag en Smertens Dag, hvor vi mindedes de Døde og de Levende ved Fronten.

Lørdag var det endelig Tid at dele de Æg ud, som var indsamlet de sidste Uger. Dette Aar falder Påsken heldigvis sent, Hønsene har lagt rigeligt Æg. Jeg kogte dem med Løgskaller, at Æggeskallen kunne faa en smuk gylden Farve. Alle fik et pænt Antal smukt farvede Æg som en Bebuder om et smukt Foraar og en god Sommer. Til Middag serverede jeg Skidenæg, som det sig hør og bør paa denne Dag.

Vi venter nyt fra vor Karl, som nu skulle være kommen til Ipern. Jeg haaber, han stadig er ved godt Helbred. Jeg har netop sendt ham en Pakke med en smule godt, blandt dette et Honningbrød. Jeg bagte To, at jeg ogsaa kunne give den til Kaffen i dag til alles store Fornøjelse.

Skidenæg

Æg i et passende Antal, mindst 2 pr. Person – gerne flere, koges smilende eller haarde.

Lidt Smør smeltes i en Gryde, en passende Mængde Hvedemel røres heri, og der spædes op med Mælk, til Sovsen har en passende Konsistens. Husk at koge Sovsen op, hver Gang Mælk tilsættes. Til sidst smages til med rigeligt med Sennep efter Smag, samt en smule Salt.

Æggene pilles, skæres over, placeres paa Fadet med Æggeblommen opad og Sennepssovsen hældes over. Serveres med kogte Kartofler.

Honningbrød

½ Kilogram tarvelig Honning, ½ Kilogram Sukker, godt 1 Deciliter Vand, 2 strøgne Teskefulde kanel, 1 strøget Teskefuld stød Ingefær, 1 Kilogram Mel, 3 strøgne Teskefulde Natron, 4 hele Æg.

Sukker, Vand og Honning blandes i en Gryde, sættes paa Ilden og bringes i Kog, hvorefter det tages af Ilden. Krydderierne tilsættes og Blandingen afkøles under omrøren. Melet blandes med Natron, rystes gennem Sigten og røres i Dejgen. Tilsidst tilsættes Æggene, 1 ad Gangen. Dejgen hældes i 2 velsmurte og strøede aflange Forme, og Brødene bages ved svag Varme i cirka 1½ Time. Ved Anretningen skæres Brødes i Skiver, paa hvilke der smøres Smør. Hele Kagen kan ogsaa deles paa langs i 3 Skiver, en god Smørkræm lægges imellem, Kagen lægges atter sammen i Form og glaseres med Overtrækschokolade.

Kategorier
Bondemad Brød og kager Middagsretter Påske

20. april 1916. Påsken nærmer sig

Saa blev da den Sorgens Dag, den 18. April, endelig overstaaet. I disse Tider, da Krigen atter staar paa vor Dørtærskel, mindedes vi alle en anden Krig.

Min kære Mand fortalte om sin Onkel, som i de bitre Dage i 1864 havde spændt to gode Heste for Vognen og og sat sig op for at køre Ægtkørsel mellem Dybbøl og Sønderborg. Dag efter Dag kørte han Forsyninger fra Sønderbborg til Soldaterne i Skanserne og tilbage igen ad de haarde Veje med saarede og syge. Paa Baarer blev de lagt i lange Rækker i Kirken for at blive behandlet eller sendt tilLazarettet. Sultet og frosset havde baade han og Hestene. Da alt endelig var Slut den 18. April 1864 var han vendt tilbage. Men ingen kendte hverken ham eller Hestene igen. Paa Gaardspladsen holdt en gammel, daarlig Vogn forspændt med et par Ralliker. Og i Bunden af Vognen laa en træt og mærket Mand med graanende Haar.

I Morgen er det Skærtorsdag. Da vil jeg tilberede den sidste Skinke fra Grisen med Grønlangkaal, som Traditionen byder. Allerede i Dag har jeg kogt Skinken. Den sidste Grønkaal, som har faaet lidt Frost, er bleven ribbet og lagt i Vand, at Sandet trækkes ud. I morgen vil jeg koge Kaalen i Suppen. Til Eftermiddags-Kaffen har jeg bagt Mamas “hvide” Kager. Heldigvis har jeg stadig Mulighed at skaffe en smule Sukker og andre gode Sager.

Grønlangkaal

1½ Kilogram ribbede Grønkaalsblade

Til Stuvningen: 2 Spiseskefulde Smør, 2½ toppet Spiseskefuld Mel, godt 1 Liter Sødmælk, Salt, Sukker.

Grønkaal er mest velsmagende, naar den har faaet lidt Frost. Den ribbes, vejes, lægges i Vand 10-12 Timer, til Frosten er trukket ud, og Sand m.m. har løsnet sig, og skylles i saa mange Hold Vand, at der ikke findes Bundfald i dette. Kaalen sættes over Ilden i kogende Suppe eller Vand, koges cirka 1 Time, til den er mør, og lægges paa Dørslag for at rinde af, hvorefter Resten af Væden med Hænderne knuges af Kaalen, der klemmes til smaa, haarde Bolde, som males 2-3 Gange gennem Kødmaskinen.

Smørret brunes let, bages med Melet og spædes efterhaanden med Mælken til en tynd Jævning. Den hakkede Kaal piskes heri, dampes over ganske svag Ild i cirka ½ Time og smages til. Ved anretningen bredes brunede eller stegte Kartofler ovenpaa Kaalen. Efter sønderjysk Skik kan der tilsættes de stegte Kartofler 2 strøgne Teskefulde Sukker, 1½ top. Spiseskefuld fin Rasp og 1 Spiseskefuld Smør. Grønlangkaalen kan serveres som selvstændig Ret med Spejlæg eller overskaarne Æg og ristet Brød, Kartofler gives da ikke til.

Mamas “hvide” Kager

1 Kilogram Mel, ½ Kilogram Smør, ½ Kilogram Sukker, finthakket Skal af 2 Citroner, 125 Gram skoldede Mandler, 1 Teskefuld Hjortetaksalt, 2 hele Æg, 2 Spiseskefulde Fløde.

Hjortetaksalt blandes med Melet og lægges på Kagebrættet, smuldres fint ud med Smørret og blandes med Sukkeret, Citronskallen og de smuttede, grofthakkede Mandler. Midt i Dejgen laves en Fordybning. Heri slaas de piskede Æg og Fløden, og Dejgen æltes, til den er ensartet, og til den slipper Hænderne. Den udrulles i lange Pølser, cirka 3 Centimeter i gennemsnit, som lægges paa et Fad og stilles paa et køligt Sted til næste Dag. Pølserne skæres da i skrå Skiver, cirka ½ Centimeter tykke, og Kagerne bages ved stærk, til de er rustbrune i Kanterne.

Kategorier
Bondemad Middagsretter Påske

12. april 1916. Endelig Foraar!

Saa kom Foraaret! Den lange Vinter er endelig ved at Slutte, men ogsaa vore Lagre er ved at faa en Ende. Smaa grønne Planter titter frem mellem det visne Græs, og i Kaalgaarden er stadig enkelt Stokke tilbage. Maatte det snart blive Tid at pløje og saae, at vi kan faa en god Høst.

Hos Naboens har hun faaen Hjælp af Krigsfanger fra Øst-Fronten, nu hvor hendes Mand er ved Fronten. En enkelt kunne lidt Tydsk. Han fortalte om sin Hjemby, en liden By Nord for Zagreb kaldet Kumrovec, hvor hans Forældre havde en Gaard. Søndag blev alle bespist med en Ret fra hans Hjemland, Grisesteg med Rødkaal, efter en Gris uheldigen havde brækket et Ben og maatte slagtes. Dog maatte han undvære den Viin, som ellers hører til, men baade Rødkaal og Løg kunne stadig findes.

Nu nærmer sig Paasketiden, med dens stille Højtid. Jeg haaber, vor Karl faar en stille Paaske ved Fronten i Verdun, hvor han nu er. Freden synes alt mere fjern, i Horisonten høres bestandigen Kanontorden fra Fronterne i Øst og Vest. Vi maa blot udføre vore daglige Dont og Haabe paa det bedste.

Grisesteg med Rødkaal

1 Kilogram Grisesteg med Svær, 500 Gram Rødkaal, 100 Gram Løg, Lidt Olie (eller Svinefedt), 2 Deciliter Rødvin, 1 Knivspids Muskat, Salt og Peber.

Grisestegen vadskes og de sidste Børster svitses og skrubbes af. Skær Sværen i Firkanter som et Net, og gnid den med Salt. Kødes lægges med Sværen nedad i en Gryde af passen Størrelse, Vandet skal kun være omkring 3 Fingre højt. Efter 10 Minutter tages Stegen op og sættes i en forvarmet Ovn ved Middel Varme (120 Grader) i 2 Timer. Imens skylles Rødkaalen, og den skæres i Strimler. Løget pilles og hakkes fint. Løget steges i Olie eller Fedt, til de er klare. Herefter tilsættes Rødkaalen, Vin, Muskat, Peber og Salt. Koges i 20 Minutter ved Middel Varm under stadig Omrøren. Læg det ved Stegen i Ovnen og steg i endnu 1 Time.

 

 

Kategorier
Bondemad Påske

6. april 1788 – 3. påskedag

Anne med gårdens store flotte haneSå slutter da påskeugen endelig. Vi stod tidligt op påskesøndag for at se solen stige op over den kolde jord. Så begynder våren og sommeren for alvor.

I kirken prædikede præsten noget så smukt om Jesu opstandelse og påskemiraklet, og dagene her er blevet fejret med godt øl, dejlige æggeretter og frisk mælkemad.

Nu venter vi på vor nye karl, Erik, som kommer, når Lars går til Gamtofte og flytter ind hos Birthe. Måske er Erik noget for Karen – som Lars yngre bror er der ihvertfald udsigt til en god andel af arven efter deres fader.

Rasmus siger, at Erik allerede har sparet noget op til en indfæstning, så han får nok en gård på et tidspunkt. Han er ret flittig med snittekniven, og har allerede lovet lillepigen en gemmeæske.

Annes gode æggekage

Bland tolv æg med 3. dl. mælk. pisk salt, peber og timian i. Steg nogle stykker salt flæsk godt brune på panden, og tag dem op. Steg æggemassen under middelvarme i panden på flæskefedtet. Lad kagen stivne langsomt, og løsn ikke i bunden, før massen er nogenlunde fast. Når kagen er næsten færdig, lægges flæskestykkerne på igen og varmes med.

Serveres på groft rugbrød med et ordentligt klip friske purlæg.

Kategorier
Bondemad Påske Sovs og saucer

3. april 1788 – Påskelørdags Skidne æg

Annes smukke, brune æg er der rigeligt af til påskeEn dejlig påskelørdag morgen med sol, og ved davren fik vi allerede nogle dejlige hårdkogte æg. Jeg har sammen med pigerne rigtigt samlet sammen, hver gang hønsene har lagt, så vi har rigeligt af æg til både karle og piger. Jo flere æg til alle, jo bedre vil alting gå i det kommende år.

Heldigvis har mine høns altid været gode og pålidelige, så det er de færreste i landsbyen, som har flere æg end os her til påskelørdag. Senere går lillepigen og lillekarlen med landsbyens unger for at trante æg – lillepigen har et godt tag på det, så hun plejer at komme hjem med endnu en mængde æg.

Vi skal lave skidne æg til middagsmad, og jeg har allerede sat Karen i gang med at kværne sennepsfrø til dyppelsen. Vi skal bruge meget, så det tager lidt tid.

Nu er der rigtigt grøde i alting, og jeg aner også, at jeg selv måske er med barn. Men så nyt som det er, venter jeg med at fortælle Rasmus om barnet.

Skidne æg – Kogte æg i sennepssovs

Kog en passende mængde æg, så de er hårdkogte. Smelt ca.10 gr. smør i en gryde, og tilsæt en god håndfuld mel. Bag melbollen op, til den samler sig og er blank. Spæd under omrøring melbollen med suppe eller bouillon. Rør jævnt mellem omgangene, til sovsen er af passende mængde og passende tykkelse. Krydr med salt og peber. Rør en god del sennepspulver i, til sovsen har en passende farve og styrke. Kom de kogte æg i, og varm med i nogle minutter.

Server groft rugbrød til. Garner evt. med friskklippet purløg.

Kategorier
Bondemad Påske Supper

1. april 1788 – Skærtorsdagskål med ni slags grønt.

De rugende gæs kommer på græs en gang om dagenI dag har vor Rasmus læst beretningen om Jesus sidste nadver og Judas forrædderi for de tredve sølvpenge højt. Jeg tænker altid, at Getsemane Have må minde lidt om parken oppe ved godset med alle  de smukke træer og blomster. Præsten holder altid så smuk en prædiken om Jesu sidste dag på jorden her skærtorsdagsaften.

Det er jo en kraftfuld dag, så vi har hængt vore sengeklæder og klæder ud til luftning – så lever hverken lopper, lus eller møl længe. Lillepigen tror stadig på de gamle historier om, at man kan se heksene i kirken i aften, hvis tager et æg i lommen. Forhåbentlig ser hun intet – for jeg ved da, at gamle Mette fra overmarken sjældent kommer i kirke her skærtorsdag, og hun er vidst den eneste med onde øjne her i sognet.

I dag fik vi nikålssuppe – for suppen med de ni slags grønt beskytter jo godt mod den kolde syge i det kommende år. Heldigvis er der en smule grønkål tilbage, og jeg har kommet nogle friske skud fra haven og stengærdet i kålen også, så vi får de ni slags grønt. Jeg lavede kålsuppen på en gammel høne, som ikke lægger mere.

Jeg sætter pris på et rent hus til påske, og både høns og gæs er nu kommet i udhusene. Vore gæs ligger fint på deres æg, og vi kan snart begynde at håbe på et kuld fine gæslinger. Karen og jeg har pudset og poleret, så alt blev rent her til skærtorsdag, og der er strøet nyt sand på gulvet.

Hele ugen har vi samlet æg sammen, så vi har rigtig mange til på søndag, og de skal koges. Men jeg laver måske  også en æggekage til på lørdag.

Nikål

Kog en gammel, plukket høne, som ikke lægger mere, i rigeligt vand sammen med to eller tre løg skåren i kvarte, nogle kviste tørret timian og nogle gulerødder i grove stykker, samt nogle sorte peberkorn. Salt efter behag. Kog indtil kødet falder fra benene, og tag skroget op. Pil kødet fra benene, og kom hønsekødet tilbage i suppen. Tag en god mængde grønkålsblade, og hak dem fint på hakkebrædtet. Kom den hakkede kål tilbage i suppen, og kog godt igennem ved simrevarme – gerne ½ time. Suppen må gerne blive lidt tyk, så brug rigelig med grønkål.

Anne tilsætter sin kålsuppe ni salgs frisk grønt: brændenældeskud, skvalderkål, mælkebøttespirer,græsstrå eller hvad man ellers kan finde i haver og ved gærder. Moderne mennesker med adgang til råvarerne året rundt kan tilsætte purløg, friske bladkrydderurter, blade fra selleri og andet, der falder en ind.

Kategorier
Bondemad Påske Supper

29. marts 1788 – Påskeugen er begyndt

Også fattigfolkenes geder får kid til påske. I påsken smovser man i friske æg og nye mælkeretterSå kom da den stille påskeuge efter nogle milde dage, som hurtigt har gjort jorden tjenlig. Præsten prædikede så smukt om Jesu indtog i Jerusalem i kirken i går. Tænk at vor Frelser blot kom ridende på et ydmygt æsel.

Her i påsketiden begynder vi at få travlt med dyrene igen. Hønsene lægger smukt, og fårene er allerede begyndt at læmme. Vi har fået 3 små nye lam i år – heldigvis er kun en af dem et vædderlam. Ham beholder vi, for vor gamle vædder holder ikke mange år endnu.

Vi var kede af at se det regne i går på Palmesøndag. Man siger jo, at det giver en dårlig høst. Og med den kolde vinter, vi har haft, kan vi frygte en dårlig, kold sommer. Men tø og mildt vejr gør nu kålgården grøn. Jeg får ikke besvær med at finde friske skud til skærtorsdagssøben.

Vi har også frisk mælk igen, så vi fik en dejlig dyppelse til rugbrødet idag.

Flødedyppelse

Skær en passende mængde røget flæsk ( mindst½ kilo) i mindre terninger, og rist dem på en tør pande. Når flæsket er brunt og sprødt, tages det op af panden. Hak 4-5 løg, og rist dem i fedtet på panden, til de er gyldebrune. Kom flæsk tilbage på panden, og jævn med 3-4 dl. fløde. Kog det hele sammen, til sovsen er tyk og jævn. Krydr med peber og timian.

Sykager (melboller)

Smelt 125 gr. smør i en pande, og bland 125 gr. bygmel heri under omrøring. Spæd med 2½ dl. vand, som røres i lidt efter lidt, og køl den tykke blanding. Rør fire æg i et efter et, og lidt salt. Form dejen til små boller med en ske, og kog dem et øjeblik i kogende vand. Køl dem af i koldt vand umiddelbart efter kogningen.

Bollerne spises med varm mælk, hvori man evt. kan røre lidt kanel og kardemomme. For moderne folk kan mælken også tilsættes sukker, så det bliver en sød ret, som en slags dessert. Anne og folkene på gården har spist melboller og mælk som en hovedret.