9. April 1912. Paa Vej til den nye Verden

Allerkiæreste Søster

En sidste Hilsen her fra London, før vor Rejse mod den nye Verden begynder. Vi ankom hertil paa bedste Vis i den forgangne Uge, og har benyttet Tiden til at se denne spændende Metropol. Besøget paa British Museum beredte os stor Glæde. Det er en sjældent spændende Samling, som her aabenbarede sig. Mumier fra Ægypten, Keruber fra Babylon – alt, hvad hjertet kan begære. Jeg kunne dog ej overtale Thorvald til at forlænge Besøget ud over de 4 Timer, skønt jeg lovede senere at følge med paa den lokale Pub udenfor Museet.

Vi fik hentet Billetter til Turen over Atlanten allerede den første Dag. Som aftalt laa de klar paa White Star Lines Kontor i London, 3. Klasse til en Pris af £7 5s. Jeg er ikke ganske klar over, hvad Prisen er i vor egen Mønt. I Nat rejser vi saa med Toget fra Waterloo Station til Southampton, hvor det gode Skib HMS Titanic venter. Det er Skibets første Rejse over Atlanten. Skibet skulle være bygget efter de mest moderne Planer, med gode Forhold for alle, ogsaa paa 3. Klasse. Vi ser begge frem til at naa vel til New York, Turen over Nordsøen var os ikke god. Den videre Rejse vil gaa mod Chicago og videre mod Nordvest. Skønt Bedstemor ikke længere lever, vil vi forsøge at naa til Port Townsend, hvor det statelige Hus, hun efterlod, stadig staar.

London er ellers en spændende By, som udmærket gør Indtryk af at være Hovedstaden i et Imperium. Her findes Mennesker fra alle Verdenshjørner. Dette kommer ogsaa til Udtryk i Maden, som ofte indeholder Krydderier af fremmed Herkomst, som kun sjældent finder Vej til vort eget Køkken. Karri, som vi dog kender hjemme, er her mange forskellige Krydderier, hvoraf nogle er ganske uspiselige. Vi fik dog i Gaar Lam i Karry, som smagte ganske dejligt.

Jeg vil nu slutte dette Brev, og vil forhaabentlig første sende dig en Hilsen, naar vi kommer frem til New York.

Din Søster Marie

PS.: Min kiære Mand Thorvald sender ogsaa de bedste Hilsener, baade til dig og din Mand med ønsket om, at I faar et godt Aar paa Gaarden i Sønder Sejerslev.

Lam i Karri

1 Pund stegt LammeKød,  3 Deciliter Karri-Sauce, kogt Ris.

Fjern al Skind og Fedt fra Kødet, og skær det i tynde Skiver. Lav Karri-Saucen, lad Kødet blive i det i mindst ½ Time, saa det bliver varmt, og server det saa med kogt Ris.

Karri-Sauce

4 Deciliter god Suppe, 1 Spiseskefuld Smør,  1 Spiseskefuld Karripulver, 1 stor Teskefuld Mel, 1 hakket Tomat, 1 hakket Løg, Salt.

Smelt Smørret i Gryden, steg Løget til det er let brunet, kom saa Mel og Karri i. Kog det ved svag Varme under Omrøring i nogle Minutter, kom saa Suppen i og kog Saucen op. Put tomat i og smag til. Lad Saucen koge ved svag Varme i 20 Minutter, i den og server.

Heraf bliver omtrent 3 Deciliter

 

 

 

 

2 Responses to “9. April 1912. Paa Vej til den nye Verden”


  • Louise Windfeldt

    Uha, uha. Det bliver vist det sidste brev fra den kant… ‘nærmere Gud til dig’ siges at have været den sidste salme fra skibet

  • Hvor er det sjovt at læse! Jeg skal selv til London i næste måned og vil holde øje med om jeg kan genkende noget.
    Emma

Leave a Reply