Imorgen, 6. september, åbner Nationalmuseet en lille udstilling med smukke kalligrafiske værker af den kinesiske mester Hsing Yun.
Værkerne er skabt som buddhistiske filosofiske værker, og de er udført med et sammenhængende penselstrøg – en svær og sjælden kunst at mestre. Udstillingen kan kun ses på museet i 5 dage, indtil d. 11. september.
Kokkepigen vil gerne gøre opmærksom på denne sjældne mulighed for at opleve en unik kinesisk kunstform – og vier derfor bloggen de næste par indlæg til det kinesiske. I 1700-tallet oplevede man i Europa en sand og stærk begejstring for alt kinesisk.
Fra Kina kom porcelænet, teen, krydderierne, silken og mange andre luksusvarer. Man skabte kinesiske stuer og malede kinesiske landskaber på væggene. Man forsøgte at aflure kineserne porcelænets hemmelighed, og skabte i løbet af 1700-tallet europæiske udgaver af kinesisk porcelæn. Hvis man skulle være med på noderne, kunne man ikke undgå at lade sig gribe af den kinesiske feber!
De rige københavnere fik også bygget små kinesiske lysthuse til deres haver. Lysthusene lå ved Købehnhavnernes landsteder, hvor familierne flyttede ud og boede det meste af sommerhalvåret.
Nationalmuseets Brede Hovedbygning i Brede er et Københavnerlandsted fra 1797. I haven ligger et smukt lille kinesisk lysthus. Det stammer sandsynligvis fra landstedet Dronninggaard ved Furesøen, og er fra slutningen af 1700-tallet. I lysthuse som dette fik man serveret sin eftermiddagste, når man var på landet.
Eftermiddagsteen var et fast indslag. Den indtog man, når eftermiddagens spadsereture og andre fornøjelser krævede en pause med en lille bid og en forfriskning. Her samledes familien og de (mange) overnattende gæster og fortalte, hvad dagen var gået med.
I begyndelsen af 1700-tallet var te dyrt, og kun de finere husholdninger serverede te. De fineste testel var af importeret kinesiske porcelæn. Til teen, som kunne være grøn eller sort, serverede man sædvanligvis små boller eller ruller, kager, frugt eller konfekt. Kokkepigen bringer her et par opskrifter på små kager fra 1700-tallet. Kager som disse kunne være blevet spist i det kinesiske lysthus
Rout Drop Cakes (en engelsk opskrift)
Rout Drop Cakes er små søde, hårde kager, som var almindeligt brugte i England i 1700-tallet. De er gode til en kop te eller et glas sød dessertvin.
Bland et kilo mel med 500 gr. smør og 500 gr. sukker Smuldr tingene sammen. Bland med to piskede æg, en stor spiseskefuld orangeblomstvand og en stor spiseskefuld sød portvin. Ælt ca. 250 gr. tørrede tranebær i. Dejen bliver en tør, stiv og lidt grynet masse. Sæt på en bageplade i små toppe, og bag godt et kvarter ved 180 grader. Kagerne skal være lidt lysebrune og hårde.
Ratafia-kager (engelsk opskrift)
Smut og kværn 110 gr. mandler fint. Pisk i en anden skål 2 æggehvider med 1 teskefuld orangeblomstvand, indtil de stivner. Bland grundigt 175 gr. rørsukker sammen med mandlerne, og fold de piskede æggehvider i mandelblandingen. Sæt små toppe af dejen på en bageplade med papir, og bag dem godt 10 minutter ved 180 grader. De skal puffe op og være lysebrune.