I det omfangsrige værk “Nutidsmad” fra 1929 lægges der stor vægt på, at husmødrene får så meget som muligt ud af energiindholdet i den daglige kost. Det sparer penge i en kneben husholdning, og sikrer, at den arbejdende befolkning har energi nok til et hårdt fysisk arbejde.
Bogen tilråder: “Jo større Portioner Formad, man spiser, des mindre Appetit har man til den efterfølgende dyrere Kødret. Det er derfor en gammelkendt økonomisk Regel, at man skal spise store Portioner Formad, naar man vil leve billigt”
Forretterne deles ind i følgende grupper: Vandgrød, grynsupper, frugtsupper, mælkegrød, mælkesupper, brød- og ølsuppe, kød- og fiskesuppe samt gemyse- (grønsags)supper. I beskedne husholdninger med mange børn har vandgrød, øllebrød og grynsupper været et fast og ofte tilbagevendende indslag, da de var de billigste.
Vandgrød
Alle typer grød kogt på vand. Til 1 liter vand bruges godt 150 gr. gryn, som kan være ris, havregryn, byggryn eller boghvedegryn. Man skal tilsætte lidt salt til disse grødtyper. Byggrynsgrøden er den mest solide, og grynene skal koge i ca. 3 timer for at blive møre. Hvis grøden skal være mere festlig, kan man koge æblestykker med. Serveres med kanel, sukker, sirup eller andet sødende.
Sagosuppe
Sagosuppen er en af de store klassikere på mellemkrigstidens borde. Sagogrynene har en helt særlig konsistens, som mange børn var meget lidt glade for. Men ned skulle suppen alligevel !
1 liter vand, 65 gr. tapioca (sago), lidt revet citronskal, lidt kanel, 1 dl. frugtsaft (det skal være rigtig frugtsaft, gerne hjemmelavet), 2 spsk. sukker.
Bring vandet i kog, og drys grynene i under omrøring. Tilsæt citron og kanel, og kog suppen færdig under låg på meget lavt blus til grynene er møre. Når suppen er kogt færdig tilsættes saften og suppen smages til med sukker. Den skal være lidt rødlig. Serveres straks, mens den er varm. Der bliver en liter suppe ud af dette – gang op, hvis det er nødvendigt.
�
8 kommentarer til “Lev billigt – spis formad !”
Erindring fra 40’erne: Øllebrød er en hæslig spise, heldigvis fik vi en ostepind som “trøst”, mætte blev vi da
Kære Jens
Øllebrød kan, som du rigtigt siger, være en grufuld spise. Hvis den serveres for tyk, for klumpet eller lidt for kold er den ikke sjov. Men veltillavet øllebrød med en dejlig klat flødeskum er noget af det bedste en kold vintermorgen.
Hvis man vil have sin øllebrød aldeles uden klumper, kan man føre den gennem en passersigte. For moderne ganer skal den helst også være lidt sød, så vær rundhåndet med meliskrukken. Glem heller ikke at komme en antydning citronsaft i – det giver lidt smagsmæssig nuance.
Hellere havregrød med æblestykker ;-)Jeg har fæle barndomsminder om øllebrød. Men du har nok ret i, at citrosaft vil gøre retten mere spiselig
Min mor lavede norske brødklumper til øllebrøden. Det er rugbrød, skåret i firkanter og vendt på panden i smeltet sukker. I det hele taget er der mange muligheder for at forbedre retten – som der er med alle typer grød. Hver husmor eller madmor har haft sine egne fiduser.
Den aller bedste øllebrød er Norsk øllebrød, det laver jeg også ind imellem til mine børn, de elsker det.
Kog en liter mælk op, hæld en flaske hvidtøl i, smag til med sukker og jævn evt. med lidt maizena. Det skal ikke være for sødt, da der skal serveres rugbrødstern til som er ristet i smør og sukker.
God fornøjlese
Merete, Nymindegab Museum
Jeg har kastet mig ud i kunsten at brygge mjød – håber også resultatet bliver som ønsket. Nu skal der så tages hul på de første 25 liter, men jeg mangler hertil lidt inspiration til en menu, hvor mjød passer naturligt – som man gjorde i middelalderen.
Jeg håber I kan hjælpe mig, for jeg har ledt meget på internettet, og er ikke nået særlig langt; helstegt svin o.l.
På forhånd tak for hjælpen!
Kære Heide
Hvilket interessant spørgsmål – der findes jo utallige muligheder for spændende sammensætninger. Jeg forslår her en noget tillempet middelaldermenu – konkrete, rigtige middelalderopskrifter fås bl.a. i Bi Skaarups dejlige kogebog “Middelaldermad”.
Umiddelbart forestiller jeg mig, at din mjød er lidt tung og sødlig i det. Dertil går jo bedst de tunge og lidt federe retter. I middelalderen spiste man en masse lam, masser af sild og en del ferskvandsfisk, forskellige former for grød og rugbrød. Bælgfrugter som ærter, bønner og forskellige former for kål var også en del af den daglige menu.
Svinekød blev sjældnere brugt, og fersk svinekød var en festspise, fordi kødet havde en begrænset holdbarhed, hvis ikke det blev saltet eller røget. Fersk svinekød spiste man lige når man havde slagtet – og det gjorde man til jul eller når man afholdt andre festligheder.
Jeg vil foreslå, at du starter med at lave en god grundsuppe, som koges på enten oksekød eller et svinehoved. Kog kødet i en god mængde vand med masser af løg, gulerødder, porrer,selleri, løvstikke, timian og andre krydderurter, man synes.
Grundsuppen skal indgå som bund for din ærtesuppe a´la middelalder. Kog en ordentlig grydefuld ærter, blend og fortynd massen løbende med din grundsuppe til du finder konsistensen passende. Krydr med salt, peber og muskatnød.
Til mellemret/alternativ forret vil det være fint at servere en form for marinerede kryddersild på groft, hjemmebagt rugbrød med en god, hjemmelavet sennep til, hvor du selv knuser de hele sennepkorn til din personlige sennepsblanding.
Jeg synes, du skal servere lam til hovedret. Fund af knogler fra borge og voldsteder angiver, at fårekød og lammekød udgjorde en meget stor del af den kødmad, man spiste i middelalderen. Du kan evt. bruge nordafrikanske/marrokanske lammegrydeopskrifter, fordi der gerne er dadler, rosiner og nødder i – det giver en tung, krydret og meget sød blanding, som i den grad ville have tiltalt middelalderlige ganer.
Til dessert kan du give nødder og frugt: Æbler, pærer og blommer blev dyrket herhjemme i middelalderen – og du kan også vælge at bage en tærte eller en kage som indeholder disse frugter. Især hvis du finder en opskrift, som benytter sig af mandelmel – det brugte man meget til finere bagværk dengang. Brug kanel, kardemomme og evt. ingefær som krydderi.
Held og lykke med projektet og opskriftsjagten !!
Venlig hilsen
Kokkepigen
Sagosuppe eller hvid sagosuppe var i mit barndomshjem også et hit i halvtredserne og tredserne. Vi kunne købe RIGTIGE sago gryn i Sverige. Rigtige sagogryn kommer fra Sagopalmens marv.
Jeg mener ikke at tapioca, som kommer fra maniok, er de rigtige sagogryn, men kan erstatte sagogryn
Gæster fra det øvrige land værdsatte sagosuppen, de der er stor smagsforskel på danske sagogryn som er lavet af kartoffelmel og så de rigtige.
Jeg har senere spurgt efter sagogryn i Sverige, men ikke haft held til at købe dem, men mange forretninger kunne huske de havde solgt dem i efterkrigs årene