Med Bestyrtelse læser jeg dit sidste Brev om den Reise til Kiel, som Fader uventet paabegyndte i denne Uge. Maatte han snarest vende tilbage til Hjemmets trygge Arne uden mén. Det synes mig, at alle macht eine Reise i disse Dage. I den Berlingske Avis læser jeg netop, at Dronning Caroline Amalie er paa besøg hos sin Moder, Enkehertuginde Louise Augusta. Jeg kan levende see, hvorledes alt staar paa gloende Pæle for at akkomodere det royale Visit. Moder maa huske at passe paa sig selv, at også Fader og mine kiære Søskende har lidt glæde ved hendes Tilstedeværelse.
Her i Kiøbenhavn morede Hans Maiestæt sig med en liden Tur op ad Øresund med det nye Dampskib Ægir. Baade Marcus og jeg erindrede ved denne Underretning vor Reise til Kiøbenhavn fra Kiel med det gode Dampskib Frederik VI og det smukke Syn af Badehuset ved Kiel i Juni Maaned, som det kunne ses fra Fjorden. Dets Udformning synes mig at have visse Ligheder med det smukke Christiansborg med de høje Søiler i Facaden.
Maiestæten ønskede til sin Udflugt en god og solid Sømandskost. Paa Christiansborg blev der derfor tændt op i Ovnene, som ellers har staaet en smule stille paa det sidste. Majestæten drager videre til Sorgenfri efter et kort Ophold i Kiøbenhavn. Her er derfor som altid stille paa Slottet. Heldigvis er der Morskab andre Steder i Byen, Gestern vendte Balletmester Bournonville tilbage. Marcus havde skaffet Billetter til Høker-Logen, hvor vi trods trange Forhold dog fik en god Oplevelse. Vi saa nyeligen samme Sted Heibergs Vaudeville Recensenten og Dyret, ret en fornøielig Forestilling.
Vi prøver bestandig at finde en passende Leilighed. Endnu er det dog trods en daglige Søgen i Adressetidende endnu ikke lykkedes. De udbudte Appartementer er for dyre, for dårlige, beliggende i Adelgade – fy føj! – eller i for stor Afstand af Slottet. Jeg er træt af Madam Becks larmende Unger og skidne Vaner. Som den gode Jomfrue Hansen skriver i Den danske Kokkepige, som jeg netop har indkøbt, bør Reenlighed ei blot strække sig til de Stoffer, hvoraf en Ret skal tillaves, men ogsaa over den kogende Persons Legeme, over det Sted, paa hvilket det under sine Forretninger opholder sig og over alle Redskaber, som bruges til Kogningen. Madam Beck burde ihukomme blot enkelte af disse Raad, baade hendes Person og hendes Kiøkken er ubeskriveligt.
Jeg sender Moder en Opskrift paa Marmelade af Quæder, jeg ved hvorledes hun sætter Pris paa denne Frugt. Jeg erindrer de smukke Pære-Quæder, som netop nu modnes paa vort Træ i Haven. Som Digteren skriver: Freude trinken alle Wesen, an der Brüste der Natur.
Jeg sender de kiærligste Hilsener til Eder alle, ogsaa til Fader, nar han vende tilbage, og forbliver Eders liebliche Tochter
Friederica Louisa von Reedtz født Jessen
Marmelade af Quæder
Man koger Quæderne, ligesom de ere, i Vand, og, naar de ere møre, lægger man dem paa en Haarsigte, at de blive kolde, hvorpaa man aftager Huden eller Skrællingen, og river dem paa et Rivejern. Man tager et Pund Sukker, til et Pund fintrevne Quæder, kommer det tilsammen i en Kasserolle, og rører det over en langsom Ild, indtil det bliver som en tyk Grød. Vil man have den rød, farver man den med lidt rødt Flor. Det, som man vil give som Saft, kommes i smaa Steenkrukker. Eller giør man Kasser af et Quart-Ark Papiir, kommer det der, tørrer det i en varm Bagerovn, og forvarer det paa et tørt Sted.
Naar det serveres skjærer man Stykker af en Fingers Længde og Bredde, og anretter dem net ved Siden af hverandre paa en Dessert-Tallerken. Af Quæder gives 2de Sorter; Æble- og Pærequæder, de sidste maa koge længe, men de første ere strax møre.