Categories
Desserter Fester og gæster

Knas i en krisetid

Selv i en krigs- og krisetid er det vigtigt at huske de gode eller festlige dage. “Opfindsomhed i en krisetid” fra 1943 giver de danske husmødre en række bud på erstatningsvarer og billigt knas og slik. Lotte skriver:

“Det rigtige Knas er blevet baade sjældent og dyrt i disse tider, men ogsaa paa dette Felt kan man da til en vis Grad klare sig med Erstatninger, saa man for Eksempel ikke behøver at være helt i Vildrede, hvis man skal stille et Børneselskab på Benene. Vi bringer her en Række Opskrifter paa Knas i en Krisetid”

Marcipanerstatning

Smut 110 gr. mandler, og mal dem fint i en kværn. Lav en afbagning af 20 gr. smør, 20 gr. mel og 1 dl. fløde.

Bland de malede mandler i opbagningen når den er kold, og ælt til sidst 250 gr. flormelis i. Erstatningsmarcipanen æltes, til den kan trilles til kugler, som evt. pyntes med cocktailkirsebær

Æblesnitter

Riv faste æbler på et rivejern, til du har 500 gr. i alt. Dryp lidt citronsaft på, og kog med 300 gr. sukker i en flad gryde. Indkoges til en sej grød under stadig omrøring i ca. 20 minutter. Hæld grøden på et fladt fad, skyllet med koldt vand og tø, til den kan udskæres i små snitter. De kan enten vendes i sukker eller tørres yderligere.

Gulerodskonfekt

Riv ½ kg. gulerødder og kog godt ind med 375 gr. sukker. Når det er kogt ind, tilsættes saft og revet skal af 1 citron. Kog yderligere ind. Når det er blevet til en stiv grød, ophældes grøden på et fladt fad, skyllet med vand. Massen må ikke være mere end 1 cm. tyk. Tørres ind i stuetemperatur. Når det er tørt, kan det trilles til kugler eller udskæres i små snitter, der vendes i groft sukker.