Categories
Brød og kager Fester og gæster Genforeningen

1892. Lidt Optegnelser fra Paaskedagene i Sønder Sejerslev

Skærtorsdag den 7. April

I Dag begyndte saa vor Paaske, med baade Glæder og Sorger. Vor Pige havde været i Haven og sanke Urter og Kaal til Suppen, som vi altid har spist paa denne Dag. En gammel Høne maatte lade Livet, da den ikke længere gav Æg. Af den kogte jeg en god Suppe, som blev til 7-Kaals-Suppe. Det er en gammel Skik, men som vanligt maatte jeg fortælle vor nye Karl, at der ikke var 7 slags Kaal i Suppen, kun Grønkaal. Resten var grønne Urter, som skulle give Styrke i det nye Aar. Det kunne vi alle have nødig efter den lange vinter. I Morgen er Langfredag, hvor vi alle vil gaa til Kirke. Der vil dog blive serveret en ordentlig Middag, ikke den triste Rugmelsgrød, som min Mor fortalte om for længe siden.

Paaskelørdag den 9. April

I Dag har vi ret været glade for vore gode Høns, som nu endelig med Lysets Komme er begyndt at lægge Æg igen. Der var til baade de traditionelle Gaver til Karle og Piger og til de smaa Reder, som vi vil sætte i Haven til Paaskeharen. Det er en ny Skik, men min Datter og Svigersøn kommer med Børnene i Morgen. Det er altid en god Ting at se Børnebørnenes Glæde, naar de finder de smukt dekorerede Æg, som vi har kogt i Dag i Løgskaller. Det giver en smuk, gylden Farve. Enkelte Chokolade-Æg er kommet med i Rederne, 1 fint Æg til hvert af Børnene. Min kære Mand Søren synes, at det er en tysk Uskik, men tier heldigvis stille indtil de er draget hjem igen.

Paaskesøndag den 10. April

I Dag har været en herlig Dag. Min kære Datter Marie og hendes Mand Frederik ankom behørigt med Børnene til Middag Klokken 12, som Aftalen var. Alt forløb, som det skulle, efter Middagen løb Børnene ud i Haven, hvor de samlede Æg i Hare-Rederne, som vi havde sat under Buske og Blomster. Det var godt at se Glæden i deres Ansigter, da de senere kom ind efter en travl Æggejagt. Til Kaffe var inviteret vore Naboer, det var et fyldt Kaffebord. Der blev serveret de bedste Kager, som mit Komfur og den gode Maren formåede at bage. Jeg maatte endnu engang lægge Øre til den vanlige Diskussion om Brødtorten, skulle den være hvid eller brun af Cacao? Heller ikke i Dag blev det løst, men der var ikke meget tilbage af Kagerne, da de endelig gik, og vi kunne faa et roligt Aftensmaaltid, før Børnene blev lagt i Seng.

Aftenen blev brugt til at tale om den Overpræsident Køller. Min Datter mener, han var en Trussel mod det danske i Slesvig. De talte om at sælge deres gode Gaard og flytte Nord for Grænsen. Det kan dog ikke ske uden vort Samtykke, da vi har betalt Hovedparten af Gaarden. Jeg haaber, det bliver ved Snakken, men fortsætter de trange Tider, vil det nok Ske. Frederik har en god Uddannelse, som kan bruges ogsaa i Danmark. Jeg haaber, alle vil sove vel i Nat. Lad i Morgen blive en god Dag uden Ufred og Sygdom.

Brødlagkage (Brøtort)

Dej: 100 g fintrevet, tørt Rugbrød uden Kærner, 150 g Sukker, 5 Æg, 100 g grofthakkede Nødder, 1 spsk Hvedemel, 1 tskf Bagepulver.

Fyld: ½ l Piskefløde, evt. Solbærsyltetøj og mørk hakket Chokolade

Æggene deles i Blommer og Hvider. Æggeblommerne røres godt med Sukker, deri kommes revet Rugbrød. Si Hvedemelet med Bagepulveret i Massen, tilføj de hakkede Nødder og til sidst de stiftpiskede Æggehvider. Dejen hældes i en velsmurt Springform og bages i ca. 25 Minutter ved god varme (200 Grader).

Kagen afkøles, skæres igennem i 2 eller 3 Lag og fyldes med Flødeskum og evt. Solbærsyltetøj. Kagen pyntes til sidst med Flødeskum og hakkede Nødder og evt. høvlet eller hakket mørk Chokolade.

Fra De glemte kager, samlet og udgivet af Karen Michelsen, Lene Freisig og Birthe Merete Jessen. Kokkepigens absolutte yndlingsbagebog!