Tag Archive for 'fynske egnsretter'

Vi drager til København

Anne, Karen og Rasmus siger farvel for nuVi skal sige farvel til Anne Larsdatter fra Lundager på fyn, og vi bevæger os nu til København.

De næste par måneder kommer vi tæt på snedkermester Matthias Ortmann, som i 1727 opnåede borgerskab i København som møbelsnedker.

Han var en af de bedste snedkere på sin tid, og havde et større værksted i København. Værkstedet levere bl.a. til Kongehuset og tidens adelige familier. Hans unge kone ligger for tiden i barselsseng, og vi bringer beretninger fra barselstiden og dens selskabelighed.

Som en sidste afsked bringer vi en menu sammensat af Annes gode retter på bloggen.

Plukkesteg

I en rest kødsuppe (okse eller svin) koges svesker uden sten. Ca. 5 svesker pr. person. Pluk restekød i småstykker (flæskekød, oksekød eller hønsekød) og kom ca. dobbelt  så meget kød som svesker i suppen. Hæld ca. 1 dl. blommesaft i, og smag til med salt, peber og sukker. Koges i ca. 2 timer. Suppen skal være tyk med masser af fyld.

Saltet gåsebryst

De friskslagtede gåsebryster gnides grundigt og rigeligt ind på alle sider i en saltblanding, der laves i forholdet 4 spsk. salt til en toppet teskefuld Salpeter. I så stor mængde, som man skal bruge. Kødet lægges i et fad, og gnides hver dag ind i den lage, der danner sig. Efter tre dage tages brysterne op, og de ryges. Lægges derefter i en krukke og stilles køligt. De skæres i skiver, og serveres som pålæg på groft, godt rugbrød.

Annas æbleflæsk

Pil 3 løg og skær dem i kvarte. Skær en omgang (ca. 400 gr.) saltet, røget flæsk i mindre stykker, og rist dem på panden sammen med løgene. Skær 6 æbler i mindre stykker, og lad dem simre under låg sammen med flæsk og løg, til de er møre. Kom timian og lidt sukker i retten.

Prossekage

Sæt aftenen før bagningen ½ kilo byggryn i blød i 2 liter sødmælk. På selve bagedagen røres ca. 3 æg i massen. Tilsæt lidt salt og kanel, kardemomme og nogle tørrede pærer skåret i små tern eller rosiner. Man kan også tilsætte ca. 50 gr. sukker, hvis kagen skal være sødlig. Hæld dejen i en lerskål eller et fad, som kan tåle ovnvarmen. Kagen skal bage længe, ca. 2-3 timer ved ca. 150 grader. Kagen spises med fedt eller sirup til.

Velbekomme

29. marts 1788 – Påskeugen er begyndt

Også fattigfolkenes geder får kid til påske. I påsken smovser man i friske æg og nye mælkeretterSå kom da den stille påskeuge efter nogle milde dage, som hurtigt har gjort jorden tjenlig. Præsten prædikede så smukt om Jesu indtog i Jerusalem i kirken i går. Tænk at vor Frelser blot kom ridende på et ydmygt æsel.

Her i påsketiden begynder vi at få travlt med dyrene igen. Hønsene lægger smukt, og fårene er allerede begyndt at læmme. Vi har fået 3 små nye lam i år – heldigvis er kun en af dem et vædderlam. Ham beholder vi, for vor gamle vædder holder ikke mange år endnu.

Vi var kede af at se det regne i går på Palmesøndag. Man siger jo, at det giver en dårlig høst. Og med den kolde vinter, vi har haft, kan vi frygte en dårlig, kold sommer. Men tø og mildt vejr gør nu kålgården grøn. Jeg får ikke besvær med at finde friske skud til skærtorsdagssøben.

Vi har også frisk mælk igen, så vi fik en dejlig dyppelse til rugbrødet idag.

Flødedyppelse

Skær en passende mængde røget flæsk ( mindst½ kilo) i mindre terninger, og rist dem på en tør pande. Når flæsket er brunt og sprødt, tages det op af panden. Hak 4-5 løg, og rist dem i fedtet på panden, til de er gyldebrune. Kom flæsk tilbage på panden, og jævn med 3-4 dl. fløde. Kog det hele sammen, til sovsen er tyk og jævn. Krydr med peber og timian.

Sykager (melboller)

Smelt 125 gr. smør i en pande, og bland 125 gr. bygmel heri under omrøring. Spæd med 2½ dl. vand, som røres i lidt efter lidt, og køl den tykke blanding. Rør fire æg i et efter et, og lidt salt. Form dejen til små boller med en ske, og kog dem et øjeblik i kogende vand. Køl dem af i koldt vand umiddelbart efter kogningen.

Bollerne spises med varm mælk, hvori man evt. kan røre lidt kanel og kardemomme. For moderne folk kan mælken også tilsættes sukker, så det bliver en sød ret, som en slags dessert. Anne og folkene på gården har spist melboller og mælk som en hovedret.

21. marts 1788 – Tre slag til soen på Skt. Bendts Dag

Anne er med rette kendt for sine smukke stoffer. På gården er der råd til dyre købefarver som stærk blå og klar rødI Almanacken er det bleven den hellige Bendts Dag. Min salig Moder sagde altid, at vejret gerne skulle være så lunt, at man kunne give sin store So tre slag med et ris, og lade den komme fri af stalden. Vor so er tyk og gammel, så vi må nok se os om efter en ny.

De sidste Dage har været gode og milde, men vi tør end ikke regne med, at nattefrosten ikke vender tilbage. Endelig kan Rasmus og Lars komme i kålgården med hønsemøget, og hønsene lægger igen. Fårene er også godt drægtige, så måske får vi endog et par lam at sælge af i år.

 

Aftenerne er bleven så lyse, at vi ikke længere skal have tællepråsen tændt om aftenen. Vi går til ro, når det er bleven for mørkt at sysle længere. 

Vi havde både Lars og Rasmus til Per Skrædder, for de må have nyt til brylluppet. Vi tog af det smukke blå stof jeg vævede færdigt inden mit giftermål med Rasmus. Min unge husbond ser stolt og rank ud i sin nye kjol med den røde vest til.

Mine tanker går til mit eget bryllup, og alle de gode sager, vi kan se frem til. Bedst synes jeg om kløsesuppen og plukkestegen – og de stegte kyllinger. Jeg tror vi slagter nogle af vores de halvstore, for jeg havde held med mine kyllinger sidste år.

Plukkesteg

I en rest kødsuppe (okse eller svin) koges svesker uden sten. Ca. 5 svesker pr. person. Pluk restekød i småstykker (flæskekød, oksekød eller hønsekød) og kom ca. dobbelt  så meget kød som svesker i suppen. Hæld ca. 1 dl. blommesaft i, og smag til med salt, peber og sukker. Koges i ca. 2 timer. Suppen skal være tyk med masser af fyld.

Kløsesuppe (Kødbollesuppe)

1 høne og 1 kg. fersk oksekød i mindre stykker lægges i vand, så det lige dækker. Bring langsomt i kog med salt, selleri, gulerødder, persillerødder og et par løg, og skum jævnligt. Lad simrekoge i ca. 45 minutter og tag grønsagerne op. Gem dem. Kog videre, til kødet er godt mørt.

 Tag kødet op, og gem kyllingekødet til noget andet (eks. hønsesalat). Hak oksekødet helt fint, og bland med franskbrød opblødt i mælk til en masse, og form til store kødboller. Kog kløsene i den siede suppe, og server med grønsagerne skåret i små tern.

7. marts 1788 – En heldig frier

Et fbryllupsbord skal bugne af saltemad, sigtebrød, ferske supper og stegte høns.Vor Lars havde heldet med sig – så snart skiftet efter Gammelper er ordnet efter synsforretningen på gården, kan Birthe og Lars lade lyse for sig i kirken. Det er i sandhed gode tidener.

Lars er ikke en helt ung karl længere, og han får næppe så god en gård og kone lige her i nærheden. Så snart de er trolovede, vil Lars flytte ind på gården – det er svært for en kone uden husbond, og så må brylluppet komme senere. Jeg tror det bliver fejret fra gården i Gamtofte, og ikke her.

Men vore forråd må jo ses godt efter, for jeg har ikke i sinde at stå tilbage for Birthe – og jeg skulle nok mene, at vi til hver en tid har lidt mere på hylderne og i skabene end hun. Vi leder nu efter en ny karl, og vi tror, at Rasmus yngre broder, Erik, gerne vil herover fra efter påske. Han er aldrig kommet helt godt ud af det med deres moders nye ægtemand.

Desværre er marts endnu ikke mild, så jeg tror vi får en rigtig kold påske i år. Det bliver svært at have så god græsning, at køerne virkelig vil give mælk. Men tanken om den dejlige mælkemad, vi så skal have, varmer alligevel.

Fynsk skørost

2 liter tykmælk sættes et varmt sted, til den løber sammen. Det tager ca. et døgn. Hæld ostemassen i et dørslag, så vallen kan løbe fra. Når osten er tilstrækkelig fast, vendes den ud af dørslaget på et fad. Man må gerne kunne se mærkerne efter dørslaget. Spises på groft rugbrød med salt.

Man kan bryge øl som dyppelse til skørosten. Overhæld osten med lidt mørkt øl, rørt med lidt brun farin.

Fynsk flødeost

Kog 2 liter kærnemælk ved svag varme. Hæld mælken i et dørslag beklædt med et tyndt lærresklæde, så vallen løber fra. Lad stå et godt stykke tid. Ælt ostemassen med kommensfrø og salt, og rør til sidst 4 dl. fløde i. Spises på groft rugbrød

27.februar 1788 – En død og en begravelse

Selvom døden følger os i disse dage, kommer snart de små tegn på vårenSå skete det da: Jeps og Katrines lille Birthe døde i går aftes. Hun blev aldrig rigtig vel efter den hårde fødsel. Må den gode gud være hendes lille sjæl nådig. Katrine er selv stadig svag, og vi sender vore Karen derover i dag med lidt søbekål og pølse til folkene.

Lars har fået tidender tilbage om Gamle Per i Gamtofte. Han udåndede i onsdags, og der skal holdes begravelse med ligprædiken i morgen. Rasmus ved, at godset vil se venligt på Lars som fæster, så han vil gå på frierfødder om nogle dage. Så kan vi holde trolovelsesgilde i marts og bryllup først i maj.

Vi talte om sagen ved vor davre i morges. Nu hvor fåresveden er opspist, får vi igen øllebrød. Til øllebrøden gav jeg nogle stegte torskehaler, vi havde fået gennem Hans Eriksen, der har været en tur sydover.

Annes Øllebrød

Skær en passende mængde lidt gammelt rugbrød i store tærninger. Læg brødet i blød i mørkt øl natten over. Sæt over ilden om morgenen, og kog godt igennem, så massen bliver lind. Spæd op med vand, så den ikke bliver alt for knoldet og tyk. Tilsæt en lille smule salt. Anne og folkene spiser grøden med lidt mælk.

Annes Øllebrød er ikke sødet – for moderne ganers skyld bør man tilsætte en ordentlig håndfuld sukker eller to og lidt citronsaft – så bliver øllebrøden sød og lidt skarp. Spises med en god klat piskefløde.

Stegte torskehaler

Skær nogle skiver røget flæsk i terninger og brun dem på panden. Tages af igen. Vend de flåede torskehaler i mel, og steg dem på oanden i fedtet sammen med et eller to snittede løg. Kom flæsekterningerne tilabge på panden, og varm alt igennem sammen. Stænk fisken med lidt eddike.

15. februar 1788 – Flæskemandag

En god æggekage kræver mange æg og nogle runder stribet, saltet flæskSå kom da Flæskemandag efter en bidende kold Fastelavnssøndag, hvor vor karl Lars hele dagen var på benene som Kong Vinter, klædt i Faders gamle ulvepels. Han kom noget besoffen hjem fra landsbyoptoget med lommerne fulde af æbleskiver og et skrækkeligt blåt øje.

Kong Forår kom til at give ham en proper næve under de forslagne løjer. Men da Søren Petersens Marie hang over ham med kys og gode råd resten af dagen, tænker jeg ikke, at han var fortrydelig….

I dag skal vi have en god flæskeæggekage, og nogle af de sidste æbleskiver, jeg bagte til fastelavnsfolkene i går.

Men ellers piber vintervinden værre end nogensinde om hushjørnet, og våren synes uendeligt langt væk. Jeps lille pige kæmper stadig for sit skrøbelige liv, så de tog ikke del i søndagens løjer. Det er Katrines første, så hun tager sig det nært, den stakkel. Præsten bad i kirken for den lille pige – vi må håbe at den gode Gud vil frelse hende igennem de første, kolde måneder.

Æbleskiver med bygmel

Bland bygmel og sigtemel i en ligelig blanding (ca. 250 gr.)Røres til en jævning med 2½ dl. sødmælk og 2½ dl hvidtøl. Rør 3 æg og en knivspids salt i blandingen.  Serveres lune med æblemos eller sirup.

Flæskeæggekage

Pisk 10 æg sammen med 1½dl. sødmælk og en håndfuld sigtemel. rør lidt salt og peber i. Steg ca. 10 skiver stribet, saltet flæsk i en stor jernpande, og tag dem op, når de er godt stegte. Hæld æggemassen i panden i stegefedtet. Massen steges for jævn varme, indtil massen er stivnet på toppen. Læg flæsket på igen, lige inden den bliver færdig. Serveres på godt, groft rugbrød.

8. februar 1788 – Ulykker i tærskeloen

Gårdens stue. Bagerst alkoven, hvor Rasmus ligger og ømmer sigDagen i dag var ganske forskrækkelig !

Vor karl ramte Rasmus på skulderen med plejlen, da de stod ved tærskningen i loen, så den ret gik af led.

Pludselig hørte vi et gebrækkeligt vræl fra tærskeloen, og så Rasmus komme vaklende over gårdspladsen, helt hvid i hovedet og med en strøm af eder.

Jeg sendte straks Karen af sted efter Bolette, den kloge kone. Jeg så, at Bolette her til morgen gik ind hos Katrine og Jep, hvor deres lille pige stadig er syg og skravlet.

Karen kom farende med Bolette, og fik sat Rasmus arm i led igen. Men både karlen og drengen må nok passe det meste de næste dage, for Rasmus er både stiv og øm i armen, og lige nu ligger mandfolket og ømmer sig gevaldigt i alkoven efter et par varme dramme. Bolette rådede mig til at lægge varm kogødning i et omslag på Rasmus arm, hvis ikke ømheden fortog sig i dagene herefter – det skulle hjælpe straks.

Heldigvis havde jeg lavet an til sortsild, som Rasmus holder meget af. Vi har stadig sild tilbage i sildetønden, så jeg tog lidt flere til den stakkels mand. Vi har også lige haft bagedag, så jeg kunne give et stykke god prossekage til silden.

Fynske sortsild

Udvand saltede sild natten over  i vand. Skift vand et par gange undervejs. Dryp sildene af, og rist dem på stegeristen over en kraftig ild og røg fra tørrede brændenælder og halm. Sildene skal kun ristes, til de bliver sorte. Spis de varme sild på tykke skiver rugbrød med sennep til.

Prossekage

Sæt aftenen før bagningen ½ kilo byggryn i blød i 2 liter sødmælk. På selve bagedagen røres ca. 3 æg i massen. Tilsæt lidt salt og kanel, kardemomme og nogle tørrede pærer skåret i små tern eller rosiner. Man kan også tilsætte ca. 50 gr. sukker, hvis kagen skal være sødlig. Hæld dejen i en lerskål eller et fad, som kan tåle ovnvarmen. Kagen skal bage længe, ca. 2-3 timer ved ca. 150 grader. Kagen spises med fedt eller sirup til.

2. februar 1788 – Kyndelmisse

Anna kålgård er sneet helt til. Det er ikke til at gøde jorden med vinterens møg fra hønsehusetSå kom da Kjørmes, og vinteren synes nu mere hård og streng end nogensinde – som får den aldrig ende. Vor brønd iser til, og det vil endnu vare længe, inden vi kan komme i kålgården med hønsemøget.

Rasmus og Lars var i færd med at lave gærder omkring kålgården, men måtte komme indendøre, da sneen pludselig kom med storm. Heldigvis har mandfolkene nok at tage fat på i stuen. Lars laver min rok, som knak et ben, og Rasmus har sine rivetænder at snitte.

Lykkeligvis blæser det i aften så stærkt, at de atten kællinger ikke ville kunne holde den nittende ved jorden – det lover for et tidligt forår. Jeg har lavet bygpandekager til os alle, for så skal byggen nok gro stærkt og med gode fold.

Kjørmespandekager

Rør 20 gr. gær ud i 6 dl lunken mælk. Kom 500 gr. bygmel, 2 piskede æg, 1 spsk. puddersukker og ½ tsk. stødt kanel i dejen. Røres godt og stilles til hævning et lunt sted i 2 timer. Bag pandekagerne på en varm pande i svinefedt. De skal være sprøde. Server med sirup til.

Rasmus elsker sine pandekager med æbleflæsk – og saltekarrets bund kan vi da endnu ikke se. Vi har og nogle skæpper æbler på loftet endnu, som jeg kan tage af, og nogle af sommerens løg, der hænger der til tørre.

Annas æbleflæsk

Pil 3 løg og skær dem i kvarte. Skær en omgang (ca. 400 gr.) saltet, røget flæsk i mindre stykker, og rist dem på panden sammen med løgene. Skær 6 æbler i mindre stykker, og lad dem simre under låg sammen med flæsk og løg, til de er møre. Kom timian og lidt sukker i retten.