Det var bønderne, der opdrættede den fede Mortensgås. Det var et stort arbejde, som især kvinderne stod for. Æggene blev lagt allerede i marts måned, en gås kunne ligge på helt på til 15 æg. Udrugningen skete på mange gårde i en gåsebænk med skydelåger, hvor gåsen kunne ligge i sikkerhed inde i dagligstuen eller bryggerset. Efter udrugningen blev de små gæslinger båret ud. Pigen skulle passe godt på dem, mens de stadig var dunede, men når de fik fjer, blev de flyttet over til de andre gæs. Nu var det gåsepigens arbejde at sørge for at drive gæssene langs hegn og vejgrøfter, så de kunne æde sig store og fede. Det har nok været svært ind imellem, gæs er ikke for ingenting blevet brugt som vagt siden Arilds tid. De er store – og hidsige, hvis man kommer for tæt på.
Når Mortensaften nærmede sig, var det tid at slagte gæssene. De fleste blev solgt til de mere velstående byboere, men man beholdt også enkelte selv. Det var ofte konens arbejde at slagte gæssene ved at stikke den i nakken. Blodet blev samlet i et fad til senere brug. Nu skulle gæssene plukkes, tit skete det med hjælp fra naboerne. Ved plukningen blev fjer og dun lagt i hver sit kar til senere brug i dyner og puder. Vingerne blev skåret af til fejekoste og enkelte fjer blev til kagepensler. De nyplukkede gæs blev hængt op på kroge i bryggerset. Dagen efter blev indmaden taget ud, og halsen og vingerne blev skåret af. Gåsekroppen blev solgt til de mere velstående byboere til gåsesteg, men på landet blev gåsekroppen saltet, mens brystet blev skåret af og tørret eller røget. Alt blev brugt, selv halsskindet, som var et glimrende pølseskind.
Kråsesuppe
Kråserne var en særlig delikatesse, og mange kan stadig huske kråsesuppe som noget særligt. Kråserne (som i gamle dage var letsaltede) koges sammen med letsaltet, stribet flæsk og svinesmåkød skåret i tern, samt lidt gulerødder og kartofler. Der skal være ca. dobbelt så meget flæsk og svinekød, som der er kråser, alt efter smag. Når kråserne er ved at være kogt møre – det tager et stykke tid – tilsættes lidt små pærer (Clara Friis eller lignende) med skræl, skåret i mindre stykker. Til sidst jævnes suppen let, og der tilsættes sukker og eddike.