Saa blev det endelig foraar, med blomstrende Tjørne langs Mark og Vej. Vejret har den sidste Tid vist sig fra sin bedste Side. Som Digteren fra det gamle Land skriver, ser vi nu Køer og Heste og Faar paa Græs henover brede Agre. Alt er saa skønt derude.
Fra vor Karl har vi endelig faaet Brev. Han takker for de faa Madvarer, jeg kunne sende denne Gang. Vinteren har været lang, men heldigvis kunne jeg sende lidt Rugkiks, Brød og Cigaretter. Dagene ved Fronten gaar med at bygge Skyttegrave. Han er med mange andre Nord-Slesvigere, men det er dem ej tilladt at tale den danske Tunge, alt maa foregaa paa Tydsk. Der er bestandig Frygt fra Gasangreb. Hele Tiden er maa holdes Vagt og Gasmasken er ved Haanden.
Paasken blev vel overstaaet med et smukt Kaffebord Paaskedag, dækket med det smukke danske Stel, som vi stadig har. Paa bordet stod en Buket Paaskeliljer, den gule Farve stemte paa smukkeste Viis med Koppernes blaa Blomst. Desværre er det ikke længere muligt at tillave mine gode Imperials, Købmanden fører ikke længere Mandler eller The-Sukker. Alle gik dog tilfredse fra Bordet.
Imperials
200 Gram Hvedemel, 200 Gram Smør, 200 Gram Sukker, 80 Gram hakkede Mandler, 4 Æg, 1 Teskefuld Bagepulver, Ribsgele, Thesukker.
Smør, Sukker, hakkede Mandler og Æg røres til en tyk Kræm, hvorefter Bagepulveret og Melet røres i. I smaa riflede Kageforme fyldes en god Teskefuld af Dejgen og Formene stilles straks i den varme Ovn, 200 Grader 10-15 Minutter og tages af Formene, saa snart de er bagte.
En Kop Ribsgelé smeltes, og heri dyppes Kagerne for derefter at vendes i The-Sukker. Hver Kage kan yderligere puntes med lidt Ribsgele. Heraf mindst 20 Kager.
Rugkiks
500 Gram sigtet Rugmel, 250 Gram Smør, 1-2 Spiseskefulde Sukker, 2 hele Æg, 1 Deciliter Sødmælk, 1 strøget Spiseskefuld Kommen.
Melet sigtes på Kagebrættet. Smørret smuldres deri, det øvrige tilsættes, og Dejgen æltes, til den er glat og ensartet og slipper Hænderne. Den rulles tyndt ud, hvorefter runde Kiks stikkes ud med et Glas. Disse prikkes over det hele med en Gaffel og bages lysebrune ved god Varme. Bagetid cirka 10 Minutter.