Min kære Datter
Allerførst maa jeg sende de hjerteligste Hilsner med ønsket om, at du faar en glædelig Fødelsesdag med mange gode Mennesker. Jeg har vedlagt en liden Præsent, som jeg haaber vil blive Dig til Nytte i din Plads.
Her i Sønder Sejerslev har der været Travlhed. Forgangen Uge blev i Forsamlingshuset opført Stykket “Husmanden og Nissepigen” til megen Moro for alle, baade Skuespillere og Tilskuere. Hertil var forinden bleven brugt megen Tid med Forberedelser af Kostumer her paa Gaarden og Prøver i Forsamlingssalen, som jeg skrev i mit sidste Brev.
Man maa nu endeligt sige, at Gammelfar er gaaet i Barndom. Da den unge Marie Michelsen, som fremstiller den uartige Nissepige, ville drille ham ved at bortføre hans gode Merskumspibe, var han sikker paa at en rigtig Nisse havde taget den. Der gik en rum Tid, før den arme Pige fik overbevist Gammelfar om, at hun var et rigtigt Menneske.
Efterfølgende var der i Salen et godt Kaffebord, som alle havde bidraget til. Her var Boller med Tandsmør, Kringle, Brødtorter baade med og uden Chokolade, og Fedtkager, som Bedstemor bagte dem. Selv havde jeg fundet Sørine Thaarups gamle Kogebog frem med Opskrift paa Wienertærte, som ganske vist er en smule besværlige, men som kan bages god Tid. Jeg fik Kogebogen af min Moder, da jeg startede i min førte Plads.
Din Broder Søren har faaet en Læreplads hos en Købmand i København. Han har faaet Pladsen gennem Faders Bror, som jo arbejder i Flensborg. Det er godt, der stadig er gode Forbindelser til den gamle Hovedstad, hernede kan det knibe med at finde en ordentlig Plads. Din Broder Peter gaar dog stadig din Fader til Haande her paa Gaarden. Ad Aare vil han sikkert selv sidde her med Familie og Børn. Saa er det os, som bliver Gammelfar og Bedstemor.
De kærligste Hilsener med et Ønske om en god Fødselsdag fra os alle, ogsaa din Moder
Ane Mette Sørensen
Wienertærte
500 Gram Smør, 500 Gram Sukker, 500 Gram Hvedemel, 10 Æg
Smørret smeltes, og det klare hældes forsigtigt i et dybt Fad. Smørret skal røres, til det bliver som en tyk hvid Salve, da røres 10 Æggeblommer deri, og naar det er aldeles udrørt, saa kommes Sukkeret deri og tilsidst Melet. Man maa sørge for, at der er fuldkomment godt sammenpidsket. Nu piskes Æggehviderne til et stift Skum og røres med forsigtighed over i Dejgen. Man tager derpaa rent, hvidt Skrivpapir (eller bagepapir!)i hele, hvide Ark; paa hvert af disse ridses der i Midten en Runddel saa stor, som man ønsker, at Kagen skal være, og denne Runddel smører man med smeltet Smør, hvortil man bruger en Pennefjer. Nu maa Ovnen være passende varm, og man tager da med en Spiseskee af Dejgen og oversmører dermed den omtalte Runddeel paa Papiret Det Lag af Dejg, som man kommer paa, maa nok være saa tykt som en Specie. Det glattes ud, hvilket skeer bedst ved at lade en Kniv gaae let over Dejgen. Nu lægges Papiret med Dejgen paa en Plade og sættes ind i Ovnen; men der maa passes godt paa, thi Kagen brændes let. Man maa være færdig med flere af de bestrøgne Ark Papir med Dejg paa, inden man begynder af bage, da de bages meget hurtigt. Saasnart Kagen er lysebruun, saa er den bagt. Naar den er bagt, sættes strax en anden ind paa Pladen i Ovnen, og saa hurtigt man kan, lægger man den Kager, man tager af Ovnen, paa et rent Brædt. Man tager derpaa en tynd Bordkniv, stikker den forsigtigt iind under Kagen og løsner den hen paa et fladt Fad. Saaledes bærer man sig ad med dem alle. Nu lader man Kagerne staa til næste Dag, men ikke ovenpaa hinanden. Da tager man en Kage, lægger den paa et Bræt og skærer med en Kniv de smaa Ujævnheder fra, Saa lægges de hen paa Fadet igen, indtil man har gennemset dem alle. Da tager man det runde Fad, som er bestemt til at sætte Kagen ind paa Bordet i; derpaa lægger man den mindst pæne af Kagerne og oversmører den med Ribs- eller Hindbærgele, da atter en Kage, som oversmøres, og saaledes vedbliver man, saalænge der er nogle tilbage; men det bemærkes, at den sidste paa Overfladen ikke maa oversmøres, hvorimod man altid udtager den pæneste til at ligge øverst. Nu trykkes hele Massen lidt fast, og Kagen kan da staa i 14 Dage. Naar den skal anrettes, pynter man gerne Fadet med lidt Grønt eller levende Blomster; i Mangel heraf med noget Syltetøj.