Kategorier
Bondemad Brød og kager

14. Oktober. Paa Markedspladsen

Herre Jemini! Nu er Markedet kommet til Byen, med Gøgl og Gynger, Karrussel og Kager. Nu er det Tid at tage Vasketøjet ind, før det forsvinder. Ikke at det er et Problem disse Dage, Efteraaret har meldt sig med fuld Musik, hele Dagen har Regnen og Kulden gjort Livet surt for alle paa den lille Markedsplads.

Hele Familien var i Dag paa Tur for at se nærmere paa Fornøjelserne. Pigerne prøvede den fine Karrussel, og selv Luftgyngen vakte Jubel, skønt den saa farlig ud. Far svang den store Hammer i Kraftprøven, men fik dog ikke Klokken til at ringe. Saa gik det bedre med Tyren, som pænt lagde sig ned med en Brølen, da den blev slaaet for Panden.

I Grønthandlerens Bod blev der købt Grønkaal. Kaalen staar stadig strunk i hjemme i Haven, som den gerne skulle gøre indtil Jul. Kokkepigen vil gerne lave Grønkaal med Gryn til Aften, som hun har lært det hjemme, skønt ikke alle er glade for den Ret. Honninghjerterne og Æbleskiverne vakte straks større Lykke. I en Bod blev ogsaa købt Honning til Kokkepigens gode Honningkage.

Inde i Bernhards Kro mødte Familien Kokkepigens Søster, som igen i Aar har lavet en lille Krostue kaldet Bernhards Kro. Her nød alle et stykke Smørrebrød eller en Portion Suppe med en Øl eller en Vand til. Alle gik glade hjem efter en god men kold Dag.

Grønkaal med Gryn

½ kg ribbede Grønkaalsblade, 2½ l Suppe af 1-1½ kg Flæsk eller Kød, 3/4 kg skrællede Kartofler, 1 Suppevisk, ca. 125 g Byg- eller valsede Havregryn.

Er Kødet eller Flæsket stærkt saltet, vandes det godt ud forinden. Det koges saa betids, at det kan tages op, inden det øvrige skal koges i Suppen.

Suppen koges med Gryn, de skrællede Kartofler og en Suppevisk, til Gryn og Kartofler er møre. Den omhyggeligt skyllede Kaal gives et lille Opkog i Vand, presses af med Hænderne, males 3 Gange gennem Kødmaskinen og koges til sidst i Suppen i 5 Minutter. Fordampet Væde erstattes med Suppe eller Vand. Flæsk eller Kød samt Brød serveres til Grønkaalen.

Honningkage

750 g Mel, 500 g Honning, 6 dl Vand, 2 Æg, 2 tskf. Natron, 2 tskf. Nelliker, 2 tskf. Kanel, 1/4 tskf. Peber, 1 Par Pomeransskaller, 375 g Sukker.

Sukker, Honning og Vand sættes over at koge, Æggene piskes med Natronet, Pomeransskallerne hakkes og ellers kan det røres sammen efter Behag. Sættes i en ikke altfor varm Ovn, og bages ca. ½ Time  á 3/4 Time

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *