Tag Archive for 'Bondemad'

11. Iunii 1800. Et Brev fra Langeland

Fra bryggersMin allerkiæreste Hustruu

Alt for lang Tid er forløbet, siden ieg sidst hørte nyt fra det Hiemlige. Mit Arbeide her er endnu langt fra færdig, men ieg haaber, at du har kunnet klare alt, skiønt du har været ene. Forhaabentlig er intet skeet i Huset eller de kiære Børn. Den lille Karoline hostede slemt sidst ieg saa hende, men syntes Glad og Tilfreds.

Her er mit Arbeide endnu ikke afsluttet. Nye Opgaver føies bestandig til de Gamle. Ieg haaber snart at komme paa Besøg, men maa saa atter vende tilbage til mit gode Arbeide. Om ieg er heldig, vil der være Opgaver at udføre hele dette Aar.

Min Bolig er en god Seng hos Peter Andersen og Hustru, hvor ieg ogsaa indtager mit Aftenmaaltid. Den gode Kone her bager gode Brød, som erholder deres Friskhed længe. Ieg har vedhæftet en Opskrift fra Mouriers Optegnelser, som hun sværger til. Det er det gode Suurbrød, som hun bage ved særlige Leiligheder, dækket med Kummen fra Haven.

Den megen Aktivitet og de mange Haandværkere, som er beskæftiget, er nok en god Kilde til Indtægter for Familien, især da Børnene nu er kommen god i Vei med gode Pladser paa Gaardene omkring. Kun den ældste Søn Søren er stadig hiemme. Han skal giftes til Sommer med Naboens Katrine, et solidt Parti, som Forældrene aftalte allerede da Børnene var smaa. De er Trolovede, men Brylluppet skal først staa til Skt. Hans. Hun er bor dog allerede paa Gaarden, og fungere som hans Hustru i alle former undtagen af Navn.  Gid vor Søn Frederik kan finde en god Kone, gerne med en lille Indtægt. Forhaabentlig kan vi spare en smule, at de kan faa lidt klingende Mønt at starte med.

Ieg vil nu slutte mit Brev med de bedste Ønsker til Eder Alle og med Haab om snarest at maatte høre Nyt hiemmefra. Lad det nu ikke vare for længe med det Brev.

Din

Peter Sorensøn

Om Suurbrød

Hertil udfordres Surdeig af Rugsigtemel som man erholder for første Gang, ved at hensætte en Portion af den gjærede Deig naar man bage Sigtebrød, og lader denne staae og blive suur.

Deigen lægges af Rugsigtemel og Vand, hvori Surdeigen er opløst tilligemed lidt Gjær. Denne Deig æltes vel om aftenen og staar da tildækkes for at raske sig (hæve) til næste Mrogen. Nu friskes eller udblødes Deigen atter i lunkent Vand, tillige med lidt mere Gjær, saa at den bliver saa jævn som en tyk Vælling, og deri indæltes da igjen den behørige Del Rugsigtemel for at give Deigen en sædvanlig Fasthed, dog iagttages at den lægges temmelig lind. Denne Deig lader man atter raske sig men den maa have god Tid til at modtage Gjæringen, hvorefter den slaaes op i samm Brød paa omtrent 1 Pund som trilles i lidt Kummen udvendig paa. Disse Brød staa da atter og vaskes lidt, hvorefter de overstryges, ovnsættes og gives den fornødne Bægt.

Af Deigen tages det Behøvende til Surdeig, førend den friskes i Vandet, der hensættes paa et køligt Sted, naar det skal gemmes længe, og tildækkes med et fugtigt Klæde eller overstryges med lidt Saltlage for at Deigen kan beholde sin Fugtighed og ikke skal sætte Skorpe.

Naar man ynder noget suurt Brød, udfordres megen Suurdeig hertil, og i det mindste en sjettedel Surdeig af den hele lagde Deigs Masse, saa man til hver fem Pund Deig bør have have et Pund Surdeig. Er Suurdeigen meget gammel kan vel noget mindre være tiltrækkeligt, men dette og alt andet Brød, som man vil friske med Vand, behøver meget og kraftigt Gæringsmiddel og altid noget Gær med Surdeigen. Ligeledes behøver det langs med tilbørlig Kraftning for at blive godt og løftet.

Om Brød og Brødbagning eller Anvisning for Landmanden i den nordligtemperede Zone, til Brødproducenternes Behandling, for deraf at bage det bedste Brød. Forfattet af Charles Mourier. København 1821.

 

Brødovn, lukket

 

 

 

20. Martii 1800. Solemærker

SolemærkerNu er Foraaret endelig kommen. Solen staae paa Himlen, Lyset vise sig atter om Morgenen, Fuglene kvidre paa Grene og alt er saare skønt. Hos Naboen har Pigen af Solemærkerne seet, at Martii Maaned vil slutte med det fineste Veir. Lad os da blot Haabe, at Solen vil vedblive at vise sig, saa det ikke gaar som der staar i Bibelen: Og Solen mistede sit Skin; og Forhænget i Templet revnede i to.

Endnu er Tiden dog ikke til at plante og saa, dertil er Kulden stadig for stærk. Mulden i vor lille Have er dog allerede nu bleven vendt, at alt er klar til Peters Hjemkomst. Vi har fra en gennemreisende Tømrersvend faaet Underretning om, at hans Arbeide hos Lensgreven paa Tranekiær nu nærmer sig sin Afslutning. Forhaabentlig bringer han en god Løn tilbage, Vor Frue Dag nærmer sig, hvor det er Tid at betale Tiende og Leie for vort lille Hus til Præsten. Der bør blive en Smule til overs, at vi kan klare os og betale alle sit hele Aaret.

I Kulen er Kartofler og Selleri stadig brugbare, og enkelte Løg hænger stadig i vort lille Skur i Haven. Snart lægges Kartofler til Spiring, at vi igen næste Vinter kan nyde godt af den gode Havefrugt. Frederik var forbi paa en kort Visit i Gaar for at hilse paa. Han havde Naboens Pige Anna med, hun er en flink Pige, som altid gør en god Figur baade ved Deigtruget og paa Dansegulvet. De nød vort simple Aftensmaaltid af Kartofler paa en anden Maade.

Søndagen vil vi alle gaa til Kirken sammen og bagefter til Løjtved for der at se, om der monstro er kommen Beboere i Hovedhuset igen. Længe har det staaet tom, og Nis er for længe siden flyttet ud. Ingen sætter længere Grød til ham. Maaske vil der være lidt Blomster i Haven, skønt der ikke længere er en Gartner. Det ville være skønt. Da kan man sige med den gamle Digter: Jeg tør maaskee vel faae at see min Vinter blive til en Vaar i Aar. Ak ja.

Kartofler paa en anden Maade. 

Man tager noget fedt Flæsk og skiærer det i Tærninger, en haandfuld Løg, skaarne i Skiver, man maa stege Flesket lysebruunt, og kommes Løgene derudi, og steger dem i Flesket, derefter kommes de pillede Kartofler, noget Vand, lidt Sennep og Salt, Viinædike; man lader det koge i fem Minutter, saa kan de serveres.

Kartofler opstuvede

Man koger Kartoflerne i Vand med noget Salt deri, naar de nu ere kogte nok, tager man Skallen af dem, og skiæres derefter i Stykker; derefter i en Pande, lidt Fløde, stødt Peber, et stykke Smør og lidt Salt; derefter koger man dem lidt, saa ere de færdige. Man kan ogsaa tillave med med Sellerie, i Kiødsuppe kommer man i stykker skaarne Selleriknopper, noget Muskatblomme, Selleriknopperne koges møre, derpaa kommes Kartoflerne i denne Selleriesaus, saa kaster man et stykke Smør deri, og giver dem et Opkog.

 

26. Februarii 1800. Skuddag og Peters Stol

Vinterkulde og pilegærde

Saa blev Skuddagen den 24. dennes vel overstaaet. Gammel Skik siger, at Pigerne paa denne Dag har Lov at beile til deres Udkaarne. Frederik fik stor Opmærksomhed fra Gaardens Piger. Han klagede dog ikke derover, det Skarn. Især en af Pigerne talte han varmt om, da han om Aftenen kom paa Besøg. Ak ja, ieg husker stadig Ungdommens Glæde ved den Leg.

Frederik fortalte, at de nu var ved at tærske det sidste Korn paa Gaarden. Jeg haaber, at Madmor kan holde Huus med Korn og Mel, til der igen bliver fyldte Forraadskamre. Vaarhunger er en skrækkelig Gæst, som kan komme til os alle. Endnu har den dog ikke banket paa Døren i vort lille Hjem. Forleden spredtes Hønsemøg i Kaalgaarden og Pilegærdet er reist igen, saa den er klar at modtage de smaa Urter og Kaalstokke, naar den Tid kommer.

Peters Stol er nu hengaaet; den Peter, om hvem Herren sagde, at han var den Klippe Menigheden skulle bygges paa. Lyset er ved at vende tilbage og Foraaret er paa Vej. Stenbiderne har endelig sluppet Stenene, forleden kom en Fisker forbi med nogle gode Stenbidere, som han solgte til en rimelig Pris. Skønt ieg ikke længere har adgang til de uundværlige Citroner og Hønsene ei lægge Æg her i Februar, blev det alligevel en god Fricasee, som ieg lærte at lave den i fordums Tid. Ædike har ieg jo altid i Huset.

Brænde at tillave Maden paa er der endnu lidt tilbage af. Vi sanker stadig nedfaldne Grene i Skoven, men det store Træ, som blev fældet i det forgangne Aar ligger klar i Brændestakken, saa vi i Aar kan klare Efteraarets og Vinterens Kulde. Herren er og Naadig for os Fattigfolk.

Steenbider at tillave

Denne Fisk aftages Huden og indvoldene udtages, den skiæres i smaae Stykker, ligesom Aal til en Fricasee, de gives et Opkog i Vand for at fratage dem det vandagtige, hvorefter de tillaves ligesom en Fricasee af Aal.

Fricasee af Aal.

Hetil bruges gierne Aal af Middel-Størrelse. Huden tages af dem, de opskiæres i Bugen, Indvoldene udtages, hvorefter de toes rene, med en Sax skiæres Rygfinnerne fra dem, hvorefter de skiæres i Stykker ligesom til en Aalesuppe er brugelig, de kommes i en Kasserolle med et Stykke sammenæltet Mel og Smør, lidet Vand, Salt, stødt Peber, lidet hakket Rosmarin, en Citrons Skal og Saft, Viinædike, et par hele Løg, saalede koges de under Laag i en kort Saus til de er møre, hvorefter de aflegeres med Æggeblomme og saa serveres. Man garnerer gerne slige Retter enten med Snitter af Butterdei eller haardkogte Æggeblommer eller udbagt Hvedebrød.*

* Udbagt hvedebrød er brød ristet på panden i lidt smør. 

18. Februarii 1800. En første Foraarsbebuder

EVintergækkerndnu en Tid er nu hengaaet i vort lille Huus. Alt er stadig stille, dog titter Vintergækken op som en bebuder om det snarlige Foraar. Peder er nu rejst til til Tranekiær, jeg ser frem til, at han igen vender tilbage. Det vil dog vare en rum Tid, førend vi igen kan forenes, men uden hans gode Løn ville vi ei faa Tøi paa Kroppen eller Føde paa Bordet.

Lidt kan jeg dog selv bringe til Huse som Kogerske pa Nabogaardene, naar Bryllup skal fejres, eller den gamle Bonde skal begraves. Endnu har jeg ikke haft nødigt at søge Arbeide paa Teglværket, skønt det ligge nærved. Husleien skal betales til Tiden, Præsten er en stræng Husvært, men en god Siælesørger, som prædiker Guds Bud baade til den Armeste Synder og til den Rigeste Herremand. Som den gamle Psalmist synger: Lover den Herre den mægtige Konge med Ære!

Frederik kom forleden hiem med Bud om, at Nabogaarden nok havde nødigt at ansætte en liden Gaasepige, og om det ville være en Plads for Karoline. Jeg husker dog, hvor stræng en Plads jeg fandt den da jeg selv blev sendt bort at passe Gæs. Saa skønt Madmor er en god og flink Kone, haaber jeg det bliver muligt at beholde mit Livs Glæde herhjemme til hun bliver konfirmeret. Maaske vil det da være muligt at sende hende til en god Plads, at hun senere i Livet kan faa Glæde af den Viden, hun der erhverver sig.

Vor daglige Kost er spartansk, Grød af Byg og Rug staar ofte paa vort Bord. Det kan blive lidt trist. Forleden var det dog muligt at servere Spegesild med Komskaal, endnu er der en smule Spegesild tilbage i Tønden og Kaal ude i Kulen. Dog var der ikke megen Smør tilbage, men Fedt er en glimrende Erstatning. Det smagte alle og var en paamindelse om, at Foraaret og Sommeren kommer igen. Den sidste Spegesild blev spist med Grøden om Morgenen, at der dog kom lidt Variation i Kosten.

Spegesild med Komskaal

Spegesildene udblødes vel, hvornæst de opskiæres i Ryggen, hvori skal tynde skaarne Skiver Løg. Herefter paneres de med Brød og Smør, og indvikles i Papiir, der i Forveien er dyppet i Smør, samt steges paa Rist; hvortil serveres Komskaal.

Komskaal

De fladeste og mindste Hvidkaals Hoveder net rengiorte koges i kogende Vand og Salt, omtrent 4 á 6 Minutter, hvorpaa de optages, at Vandet kan løbe fra dem. De kan og nedlægges paa samme Made, uden at koges, nemlig: En Fierding* bestrøgen, saavel paa Bunden som paa Siderne, med god frisk Suurdei, meget tyndt, bestrøes med Salt. Da lægges pa Bunden et Lag, som bestaaer af Laurbærblade, Dild, hel Peber og lidet Salt, hvorpaa et Lag Kaal, saa et Lag som førstnævnt, herpaa igien et Lag Kaal og atter det andet, det saa længe man har Kaal. Efterhaanden, som den nedlægges, maa den nedpresses meget fast, at den kan give Saft fra sig. Efterat et Par Dage er forløbne, ses Kaalen efter, om den har Lage nok, hvis ikke, slaaes noget Lage af kogende Vand, som kuns lidet maa være saltet. Den tildækkes da igeien under Pres paa ommeldte Maade.

*En Fierding er her et kar, formentlig af træ.

 

 

5. Februarii 1800. Kyndel-Misse. Den store hvide Flok vi see

Konen i StenstrupDet nye Aar er nu ret ved at tage Fart, alt lysner det over Mark og Eng. Synet af Sol over snedækkede Marker er en sand Glæde. Nu nærmer sig det velsignede Foraar med Fugle-Sang og grønne Marker. Her i vor lille Bolig er Kulden stadig herskende. Hver Morgen maa jeg atter faa Luen lystigt at brænde i Ildstedet, at der dog kan komme en smule Varme i vort lille Huus. Vi sanker brænde i Skoven ved Løitved Gods, som vor Leie-Kontrakt giver os ret til.

Dagene siden Hellig-Tre-Konger er gaaet med stille Sysler. Min kære Mand Peter Friederichsen er hjemme i disse Dage, men snart vil han igen begive sig paa Reise . Min kære Søn Frederik befinder sig vel i sin Plads paa Nabogaarden, hvor han har været siden Augustii. Karoline er stadig hjemme. Hun er min daglige Glæde, hver Dag læser vi sammen Herrens Ord og synger fra Troens Rare Klenodie.  Søndag saa vi fra Himlen den store hvide Flok falde som tusind Bierge fuld af Snee. Det var et smukt Syn.

Snart nærmer Tiden sig dog, hvor den kære Peter igen maa begive sig afsted. Heldigvis indehaver han en god Kontrakt med Lensgreven paa Tranekiær, her bygges der bestandigt ny. En god Tømrer er altid velanset i saadanne Sammenhæng. Vort lokale Løitved staar ubeboet, her er ikke meget Arbeide at faa. Dog bliver Godset stadig drevet som det sig hør og bør.

Vor Stald er lidt tom efter Julen. Der er endnu ikke kommet en ny Gris i Baasen, men baade Koen og Gederne nyder den ekstra Plads. Vi faar stadig lidt Mælk fra Koen, men det vil ikke være længe, før det er slut. Heldigvis er hun stadig ung, saa vi vil have Glæde af hende mange Aar endnu. Hønsene er holdt op at lægge Æg i disse mørke Tider. Faarene staar ude paa Naboens Mark og ligner store Snebunker i deres uldne Pels. Der vil blive god Uld til Foraaret, naar de bliver klippet.

Vor Føde er stadig rigelig, skønt der er længe til Foraarets Komme. Min søde Mand  anvises en god Løn for sit Arbejde, vi har ikke nødigt at sulte i Aar. Søndag vil jeg tilberede Bankekød efter den Opskrift, jeg lærte at kende under min Tieneste paa Hvidkilde med Kød, købt hos Naboens. De maatte slagte et Kreatur forleden, Foderet var ved at rinde ud. Der var ikke megen Huld paa Dyret, men den gode Gewurz skal nok faa det til at glide ned.

Min lille Praas er nu ved at brænde ud og jeg maa slutte og lukke min lille Bog. Forinden vil jeg dog skrive, hvorledes Bankekødet bedst tilberedes, at ogsaa mine Efterkommere kan vide det.

Bankekød at tillave

Man tager skiært Oxekiød og skiærer det i Skiver, banker og kirrer det med en Hakkekniv, derefter bestrør man det med Salt og stødt Allehaande; efter at det  har staaet en Times Tid, dypper man det godt i Hvedemle, steges saa i bruunt Smør, indtil det er vel mørt, da tager man det op af Smørret og kommer det i en hollandsk Pande, i det brune Smør gydes saa meget Vand, som Kiødet kan behøve, derpaa koges det lidt, saa sies det og kommes paa Kiødet; man kommer derefter en skive magert Skinke, lidt Løg, i Stykker skaaren, et Par Laurbærblade; man koger det godt tildækket, indtil det er mørt, derefter kommes Soja*, Ædike, eller Citronsaft og Agurker deri.

* Soja er ikke soja til forårsruller – det er snarere det, vi i dag kalder engelsk sauce. Både soja, eddike og citron er syreholdige – det bliver brugt en del i den tids køkken, og med til at give tidens særlige smag.

 

 

 

12. Oktober 2014. Besøg fra den glade Kone.

Pløk-MarieMin kære Søn

Dit sidste Brev berørte mig dyb. Sørgeligt at høre, at vi maaske ikke skal ses igen Jeg haaber, du følger din samvittighed og gør det rigtige. Endnu tyder intet dog paa, at Krigen vil vare kort, nu hvor der kæmpes mod baade Øst og Vest. Det synes, som om hele Verden er ved at staa i Flammer.

Naboen er i Træning og Familien venter, at han snart sendes til Fronten. Endnu vides dog ikke hvorhen. Han skriver jævnligt hjem og beder om forskellige Smaating, som hans trofaste Hustru sender i de færdigkøbte Feltpostpakker. Fader har heldigvis indtil videre undgaaet aktiv Fronttjeneste. For Tiden gaar han Vagt ved den danske Grænse.

Her paa Gaarden havde vi for en Uges Tid siden Besøg af Pløk-Marie fra Nørre Sejerslev. Du husker nok, at Fader kaldte hende den sidste glade Kone, fordi hun altid underholder med Sang og Musik, naar hun kommer paa Besøg. Det er dog en dyrekøbt Glæde. Siden hun mistede baade Mand og Bror i Krigen i 1864, har hun ikke været helt rigtig i Hovedet. Denne Gang fortalte hun, hvorledes hun i Jærtegn og Syner havde set en Krig, som vil brede sig langt ud og vare i flere Aar. Efter mange Trængsler skulle de danske i Slesvig igen komme tilbage til den gamle Rige. Man tør næsten ikke Tro det. Vi kvitterede for Nyhederne med et godt Maaltid og lidt Mad, hun kunne bringe med tilbage.

Marie kom for at aflevere 10 Kaniner, som vi bestilte hos hende allerede i Foraaret. Nogle af dem vil gaa til Føde. men vi vil ogsaa beholde en Han og 2 Hunner, saa der kan komme nye Kaniner til næste Aar. I disse Tider er det godt at have Dyr, som kan klare sig med føde, som findes i Naturen. Saa maa vi blot haabe, at Mikkel Ræv ikke tager dem, som han gjorde med det sidste Hold.

Den første Kanin blev dog sat paa Bordet allerede i Søndags. Den blev stegt som Kylling, som du plejer at foretrække det. Jeg haaber, du ogsaa i København har mulighed for at nyde et saadent Maaltid, derfor vedlægger jeg Opskriften, saa Fru Sjøgreen har Mulighed for at tilberede den.

Med dette vil jeg nu afslutte Brevet med en Hilsen til Ingeborg, Fru Sjøgreen og de Øvrige, du maa møde paa din Vej. Gennem dine Breve er de bleven en Del ogsaa af vor Familie.

Din kære Moder

Karoline Sørensen

Kanin, stegt som Kylling.

En ung Kanin paa omkring 3 kg, som alt efter Aarstiden skal have hængt i 2 – 7 Dage, flaas og tages ud, parteres og knækkes som Hare, og spækkes med en stor Haandfuld fin, frisk Kruspersille. Den brunes i en spsk Fedt eller Palmin over jævn Ild, saltes, spædes med lidt tynd Suppe, tilsat Soja, steges i Gryden og dryppes hvert 10. Minut. Inden Kaninen er færdig, dryppes den med 4 dl tyk Fløde. Sovsen skal nu være rustbrun, er den for lys, tilsættes mere Soja. Stegetid i alt 1 – 1½ Time. Er der for meget Sky, naar Stegen er mør, koges den ind, er der for lidt Sky, spædes den med Sødmælk eller Suppe. Sovsen jævnes, koges smaat i nogle Minutter og smages til med Salt og Sukker, eventuelt med lidt Citron- eller Rabarbersaft. 1½ spsk koldt Smør røres i, og Sovsen sies. Stegen garneres med Salatblade og serveres med brunede eller kogte Kartofler, Agurkesalat og Kompot.

 

 

20. August 1914. Rygter og Realiteter

Soldat 1914 i dørenMin kære Datter

Jeg haaber, alt staar vel til i din Plads. Jeg kan forstaa, at du er sikret i den kommende Tid. Det er en sand Lykke. Hernede er alt vendt paa Hovedet, intet er mere som vanligt. Rygter er der nok af, alle ser russiske og engelske Spioner, selv naar det blot er Slagter Feddersen paa sin vanlige Tur til Gaardene. Det værste Rygte var dog om Grev Schack, som skulle være henrettet efter at have forgivet Møgeltønder med Kolerabaciller. Heldigvis viste det sig at være usandt.

Mobiliseringsordren har nu ramt os alle. Fader er blevet indkaldt. Vi fulgte ham til Banegaarden, og saa Toget køre Afsted. Der var stille paa Perronen, da Toget satte sig i Bevægelse, den Glæde, som ofte ses ved en Rejses Begyndelse, var borte. Stille gik vi hver til sit. Jeg vedlægger et Billede af Fader i Døren til vor Gaard, saa du kan mindes ham. Jeg haaber snart at se ham hjemme i god Behold, men husker stadig Gammelfar og hans bestandige Mareridt efter Krigen i 1864.

Høsten er nu i fuld Gang, heldigvis er Lauritz stadig hjemme. Det er dog strengt at maatte undvære Faders gode Hænder og hans Evne til at faa Alle til at yde deres bedste. Han har lovet snart at skrive, jeg ser frem til hans Breve. Vi er ikke de eneste, der har maattet afgive Gaardens bedste Mand til den tyske Hær. Gid de alle komme sikkert hjem.

Her i Høsten har jeg maattet sørge for den bedste Kost, i Dag stod den derfor paa Flæsk med Graapærer og Perlebønner. Endnu er der ikke kommet Paabud om at aflevere Korn og Kreaturer til Hæren, men hvis Krigen fortsætter, vil der næppe gaa lang Tid. Smalhals blandt almindelige Mennesker er ofte Krigens Følgesvend.

Jeg haaber snart at høre godt nyt fra dig. Rygterne har sagt, at Danmark vil gaa med paa Tysklands Side, men jeg haaber, det ikke er sandt.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

Flæsk med Graapærer og Perlebønner

½ kg fersk eller saltet stribet Flæsk skylles i koldt Vand og skæres i Skiver paa knap 1 cm’s Tykkelse. Er det meget salt, maa Skiverne lægges i Vand ca. ½ Time. 759 g Graapærer skrælles og befries for Stilk og Blomst. 1 kg. perlebønnerne ribbes, skylles, aftørres og gives et Opkog paa ca. 10 Minutter i Vand, som derefter hældes bort. Hvis dette Opkog udelades, kan Skyen blive ram.

Flæsket bredes i Bunden paa en forholdsvis stor emailleret Gryde – fersk Flæsk maa strøs med Salt – det kogende Vand hældes paa, Pærerne lægges ovenpaa Flæsket, og øverst lægges Bønnerne. Det hele bringes i Kog og dampes uden Omrøring under tætsluttende Laag ved sagte Ild, til det er mørt. Kogetid ca. 1 Time. Ilden skal være saa tilpas stærk, at den fede Sky fra Flæsket stille kan pible op gennem Pærelaget og naa Bønnerne, der faar en krydret og behagelig Smag deraf. Fordampet Væde erstattes, men der maa ikke være for meget Sky, thi saa bliver den for tynd og smagløs. Ved Anretningen lægges Flæsket midt paa et varmt Stegefad, Pærerne paa den ene, Bønnerne paa den anden Side, og Skyen hældes over. Kogte Kartofler gives til.

5. Januar 1811. Et nyt Aar.

Indlæg 4a

Kære Søster

I Aften er Hellig Trekongers Aften. Fra i Morgen skal jeg have mit vanlige Arbejde fra Haanden. Der skal fejes Aske af Ildstedet, og Spinderokken skal atter stilles frem. Jeg vil savne den gode Julemad. Der er megen Forskel paa den tørrede Fisk, som vi dagligen spiser her paa Øen, og den dejlige Julemad vi har nydt i disse Dage. Fruen har givet mig et par Æbleskiver, som jeg har gemt i Haabet om, at de kan forsøde den kommende Tid.

Fruen fortalte mig Nytaarsdag, at man Nytaarsaften kan faa at vide, hvad Aaret bringer, hvis man aabner Salmebogen. Hænder det, at man slaar op paa en Bryllupssalme, skal man giftes inden Aaret er omme. Aabner man derimod op paa en Begravelsessalme, vil Aaret bringe Død. Kære Søster, Du kender til min Nysgerrighed. Nytaarsnat slog jeg i Lyset fra en stump Stearin op i Salmebogen, og kunne til min Glæde se, at jeg havde aabnet op paa en Bryllupssalme. Fruen virkede meget tilfreds, da hun hørte Nyheden, og sagde i Spøg: “Nu gaar der ikke længe, før De faar de fine Dragter at se.” Fruen ønsker, at jeg finder en Sømand, men den kære Niels er af en vendsysselsk Bondefamilie som jeg selv. Det synes at lette min Hjemve, naar jeg hører den velkendte vendsysselske Klang. Det forekommer mig, at det er haardt at være gift med en Sømand, og leve i Tvivlen om hans Hjemkomst. Saa let kan et Skib gaa tabt paa Havet.

Indlæg 4bDa det er Hellig Trekongers Aften, skal jeg sætte Lys paa Bordet. Lyset er meget smukt og svært at lave, da det er støbt i tre Grene. Det skal tændes i Aften. Naar de tre Grene er brændt ned, og Krudtet, som er støbt ind i Lyset i en stump Gaasefjer, hvor de tre Grene møder hinanden, har givet et Knald, er det Nytaarsny. Denne Morgen kom Fruen hen til mig med en lille haandfuld Korn bundet i et Klæde og sagde, at jeg skulle holde det tæt paa mig i Aften, da det, man har i Haanden, naar man første Gang ser Nytaarsny, er noget man ikke vil mangle i det nye Aar.

Fruen har advaret mig mod at rende ud i Nat efter Nytaarsny, da mange af Karlene fra de omkringliggende Gaarde finder Lykke i at skyde det nye Aar ind. Det er aldrig ufarligt, da det hænder, at Mændene ikke skyder ud i ingenting, men rammer hinanden. Fruen fra den anden Længe havde en skrækkelig Historie om hendes Broder, der blev ramt af et vildfarent Skud og mistede Haanden.

Indlæg 4c

Jeg vedlægger i Brevet Fruens gode Opskrift paa Æbleskiver, med de bedste Ønsker om, at du og den øvrige Familie kommer godt ind i det nye år.

Din kære Søster

Maren

 

 

Opskrift paa Æbleskiver

2 Æg, 50 Gram Sukker, 5 Deciliter Sødmælk, 2 Deciliter Kærnemælk, ½ Deciliter Piskefløde, 100 Gram Smør, 50 Gram Gær, 500 Gram Hvedemel, 1 Teskefuld Salt.

Sødmælk, Piskefløde og Kærnemælk blandes sammen med Smørret og lunes stille i en Gryde. Gryden tages af Varmen og Gæren kommes i. Æg, Sukker og Salt piskes grundigt i en Skaal. Herefter blandes det i Mælkeblandingen sammen med Hvedemelet. Det hele røres blankt og fint. Dejen stilles til hævning i 40 Minutter. Bages i Æbleskivepanden i Smør eller Fedt.

 

 

 

 

Den15. December 1811. Den første Tid på Læsø

Indlæg 1aKære Søster

Det er nu to Maaneder siden vor Broder, Jens, og jeg ankom til Læsø. Her ser ud, som jeg er bleven fortalt hjemmefra. Landskabet er meget sandet, og der er langt færre Træer end hjemme. Smukt er her, især naar man skuer ud over Vandet. Gaarden, jeg bor paa, har Tang som Tag. Det er ikke særligt, eftersom Aalegræs findes i rigelige Mængder paa Øen.

Gaarden er en Tvillingegaard. Det kendes paa, at i Gaardens andre Længer bor et andet Hushold. Man bor tættere her, end vi gør derhjemme. Men der er ikke rigtige Landsbyer, da Gaardene er store nok til at rumme flere Hushold, saa de føles som smaa Landsbyer i sig selv. Til vor Gaard hører en lille Stubmølle, som vi bruger, naar der skal males Korn til Mel og Dyrefoder. Gaarden tilhører Fruen i Huset. Manden er jo oftest til Havs. saa hun overtod Gaarden fra den tidligere Ejer. Jeg er blevet velsignet med en flink Frue, som har taget godt imod mig. Manden her jeg endnu ikke mødt, men Fruen haaber, han kommer Hjem til Jul.

Indlæg 1bJeg har siden min ankomst været i fuld gang med Arbejdet. Alle har nok at se til, ogsaa Jens. Han har arbejdet mest med Leen. Det gælder de fleste Klunter her paa Øen. Klunt kalder Læsøboerne Mændene udfra, som kommer til Øen for at arbejde. De fleste Klunter er fra Vendsyssel ligesom os. De skal tage sig af det arbejde, som Mændene til havs ikke kan gøre. Jens siger, at han er troværdig med Leen, som han jo kender hjemmefra. Her i den kolde Tid skal han tage sig af Træhaandværk og reparere Redskaber. Jeg er glad for, at Jens er paa Øen med mig. Saa har jeg noget af Familien hos mig i min første Jul paa Øen.

Kære Søster, her paa Læsø er Tiden op til Højtiden altid travl, meget skal naas, inden Julefesten og julefreden kommer. Jeg staar for Madlavningen og Gøremaalene i Huset. Det er jeg meget tilfreds med, særlig Madlavningen er jeg glad for. Jeg har allerede stiftet Bekendtskab med flere Opskrifter, særlige for Øen, som jeg ikke kendte førhen. Fruen i Huset er en god Læremester i Køkkenet. Den næste Tid vil jeg bruge mange Timer i Køkkenet paa Juleforberedelser. Jeg har ladet mig fortælle, at flere af Mændene kommer hjem til Juletid, og jeg kan mærke paa Fruen, at hun glæder sig til at se sin Mand.

Indlæg 1cJeg ville ønske, at jeg skulle finde de fine Kvindedragter frem, men dem skal vi ikke bruge i Højtiden. Det er en Skam, da jeg forestiller mig, at de er meget smukke. Sølvbelagte og med flotte Broderier. Mandens Dragt er anderledes. Det er en sømandsdragt, manden hører hjemme paa Havet og befinder sig ikke saa ofte paa Øen. Festdragterne bruges kun, naar der holdes stor Fest som ved Bryllupper og Barnedaab. De fine Dragter skulle være noget helt særligt for Læsø. Jeg har kun den Kjole, jeg gaar med til Hverdag. Hvis jeg er heldig, skal Fruen i den anden Længe have en ny Dragt, saa kan jeg maaske overtage hendes Aflagte. Det ville glæde mig meget.

Jeg har i dag lavet Pebernødder til Julen. Det er en Tradition paa Øen at bage dem med Bygmel. Opskriften er ny for mig, saa Fruen har lovet at hjælpe mig denne Gang. Jeg haaber, jeg faar lov at smage inden Juleaften.

Din Søster

Maren

Opskrift paa de dejligste pebernødder med Bygmel

125 Gram Sirup, 125 Gram blødt Smør, ½ Teskefuld Peber, ½ Deciliter Piskefløde, 400 Gram Bygmel, ½ Teskefuld Allehaande

Smørret smeltes i en Gryde og blandes derefter sammen med Sirup og Fløde. Alle de tørre Ingredienser røres sammen i en Skaal for sig. De vaade Ingredienser blandes i Skaalen med de tørre Ingredienser. Da Siruppen gør Dejen noget flydende, kan der være Behov for mere Mel. Det vigtigste er, at Dejen er fast og nem at forme og ælte sammen.

Ælt Dejen og form dem til smaa runde Kugler. Sæt dem paa en Bageplade og bag dem i Ovnen ved 200 Grader i omkring 8-10 Minutter.

 

Formidlingsstudenter LæsøprojektDe næste 4 indlæg er skrevet af seks 2. års etnologistuderende, der som led i et kursus om formidling på Københavns Universitet har arbejdet med Kokkepigens Blog. Deres fortælling tager udgangspunkt i Frilandsmuseets gård fra Læsø, og den unge pige Maren, som er startet i en ny plads på et nyt og fremmedartet sted.

Forfatterne er: Josefine Laura Loop, Emilie Lyngholm Rasmussen, Ulrikke Strandby Arentoft, Josefine Malue Bovbjerg, Signe Falgaard Jensen, Sasha Isabelle Bisschop

 

Hjemkomst

Gotlandsk billedsten hjemkomst

Jeg, Sigrun, er nu endelig nået hjem. Lang var rejsen, godt at blive vel modtaget ved døren. På vor færd har vi mødt både fred og ufred. Som den Gamle siger: Bo er bedst, selv om blot det er lidet, hver er herre hjemme; blodigt er hjertet i hjemløse folk, der må tigge mad til hvert måltid. Nu venter de lange aftener, hvor vi skal berette om langfærd og møder med gode venner, om god handel og godt håndværk.

Først var det dog tid at få alt båret fra skibet. Smedens arbejde var ofte blevet betalt i sølv, men også gode klæberstenskar og gode kogekar var i skibet. De var en god ballast på færden. Klare farver til farvning af festtøjet og bånd at sætte på var det også blevet til, købt for sølv og godt arbejde. Salt og dyr peber havde vi med hjem, så maden kunne få smag over vinteren.

Vi var hjemme senere end ventet, men mor havde brygget godtøl smagt til med porse, som stadig stod i tønden. Mens far sammen med Sven, Ulf og Fionn bar op fra skibet, hjalp jeg med ved slagtningen af den lille gode gris, som svinehyrden bragte ind fra skoven, hvor den havde gået på olden. Den blev stegt over et bål. Hele dagen sad en dreng og drejede den, når det blev nødvendigt, så skindet blev sprød, men ikke brændt. Over bålet inde i huset kogte majroer, som var blevet hentet i kulen, lystigt over ilden. De blev senere rørt til en god mos og serveret til grisen sammen med sprøde boghvedepandekager. Den aften gik alle, både høj og lav, mætte og glade til hvile.

 

Svineskank og skinkesteg

Det er nok de færreste, som har mulighed for at stege en hel pattegris over bål i haven. Derfor er her en mere brugbar opskrift på grisesteg, stegt på en bund af urter. Det er en skinkesteg, jeg har stegt, købt hos en lille god slagter – det giver den bedste steg og de fineste svær, når den bliver tilberedt godt!

Skinkesteg med svær

 

Boghvedepandekager (Galette)

350 gram boghvedemel blandes med 2½ tskf salt. 7½ dl vand røres i lidt efter lidt, så det bliver til en jævn dej. 1 æg piskes i, hvorefter dejen hviler tildækket i en times tid på et køligt sted. Pandekagerne steges tyndt i fedtstof. Evt. fyld kan kommes i, når de er vendt.