Saa blev det endelig godt Vejr efter Dage med Regn og Rusk. Blandt Gøglere og Godtfolk vakte det Glæde, at Gæsterne igen fandt vej til Markedspladsen. I Æbleskiveboden var Glæden særlig stor, de varme Æbleskiver fyldte godt i maverne paa baade store og smaa. Kokkepigen lod sig inspirere, og bagte Munker til Familiens Dessert, da hun kom hjem. Det var ganske vist ikke helt rigtige Æbleskiver, men det smagte da lidt derefter.
Ude paa Pladsen havde Gøglerne travlt med at passe Fornøjelserne, saa Børnene kunne faa en god Tid. Forhaabentlig betød det ogsaa klingende Mønt i Kassen, der skulle betales for baade leje af Pladsen til det lokale Sogneraad og lægges Penge til Side til Vinteren. Ikke alle kunne være sikre paa at kunne brødføde sig selv Julen over.
Inde i Bernhards Kro var der ogsaa travlt. Kokkepigens Søster havde faaet det varme Tøj paa. Det var gammelt Tatertøj, de mange gode lag Uld gjorde godt i Kulden. Der blev solgt godt med Smørrebrød og Suppe, selvom Brødet ikke var det gode Formbrød, som Kokkepigen selv bagte. Den gode Øl ville ikke mange have. Det var nye Tider, Markedsgæsterne kom ikke længere for et Krus Øl og et godt Slagsmaal, men for at se paa Gøgl og Forlystelser. Kun Lommetyve og andre Skurke beklagede dette.
Munker
500 Gram Mel, 250 Gram Smør, 1 Liter Sødmælk, 8 Æggeblommer, Kardemomme, reven Citronskal og Sukker efter behag. Hviderne piskes og kommes i til sidst. De bages, saa snart dejgen er rørt sammen, og kunne fyldes med Æbler, eller ogsaa serveres Frugten særskilt, som H.C. Andersen foretrak det.
Franskbrød, bagt i Form
40 Gram Gær udrøres med 2 Teskefulde Salt, 2 Teskefulde Sukker, hvorefter der kommes 1 Kilogram Mel og 7,5 Deciliter Sødmælk deri og arbejdes godt med Skeen, indtil Dejgen slipper Fadet. 2 Franskbrødsforme smøres med Smør, forinden Dejgen lægges deri og stilles 2 á 2½ Time til Hævning. Brødes bages i en meget varm Ovn i omtrent 1 Time.
Denne Dej skal være meget let, naar den puttes i Form, saa brug Skeen i stedet for Hænderne, da den ellers kan blive for tung!
3 kommentarer til “16. Oktober. Lidt mere fra Markedspladsen.”
Kære Kokkepige
Efter udvandring til det kolde nord har vi, efter nogle år genoptaget nogen af vores danske traditioner. Heriblandt gløgg og æbleskiver for vores danske og norske venner, den 1. søndag i advent.
MEN vi har diskuterer lidt – det kom dog ikke til direkte slagsmål – Hvad er forskellen mellem æbleskiver og munke?
Her i Norge bagte man før i tiden munker, men det er mere eller mindre gået i glemmebogen til fordel for vafler.
I et anfald af dansk nationalisme tænkte jeg, at jeg skulle pifte gløggen lidt op med brændevin. Jeg stjal mandens kæreste snapseflaske og kom en god skvat i gløggen. Til det kan jeg sige at Rød Ålborg (den med kommen) og gløgg ikke er nogen god sammenblanding.
Eders
Susanne S. Wienke
Kære Susanne Wienke
Jeg må blive dig svar skyldig – men jeg tror, at munke og æbleskiver er det samme! Frøken Jensen har en opskrift på Norske Munke i sin kogebog, som jeg tit bruger som æbleskiveopskrift. Der findes ikke en men mange opskrifter på æbleskiver, og der kan være stor forskel på ingredienserne. Og egentlig er æbleskiver netop det: skiver af æble, som bliver dyppet i beignetdej og kogt i olie eller lignende.
Hilsen
Kokkepigen
Og sammenblandingen af gløgg og Rød Ålborg kender jeg – den er ikke god!
Kokkepigen