Til Amtmand mm. Niels Høyer, Roskilde
Min kiære Fader
Dette vil blive det sidste Brev her fra Göttingen, hvor jeg har være saa lykkelig at kunne opfylde to af mine vigtigste Maal: et Besøg i Observatoriet og en Samtale med den gode Professor Lichtenberg. Under Besøget i Observatoriet fik jeg Tid at observere Himlen en enkelt Aften. Dette gav Anledning til en del Tanker om Himlens Beskaffenhed og Guds Nærhed. Endnu er ikke opstillet en Spejl-Kikkert, men der tales stærkt om en saadan.
Jeg har tilbragt en lykkelig Dag hos Hr. Prof. Lichtenberg. Her fik jeg lejlighed til at disputere Jens Krafts Theorier om Cosmologien, som Professoren dog ikke kendte. Efter et godt Middags-Maaltid, hvor der blandt andet blev serveret en fransk Fade-Postej af Kalvefilets, var det dog Tid til en mere frimodig Samtale. Prof. Lichtenberg ejer en komplet Samling af Hogarths Kobber, heriblandt the Rakes Progress. Det var mig ret en Øjenaabner at se, hvorledes denne Verdens Lyster kan Ende i Sygdom og Fordærv.
Jeg sidder nu paa mit Kammer. Jeg vil senere gaa til et Værtshus, hvor jeg er blevet inviteret af nogle Studerende at komme til et godt Glas Øl eller Vin og en god og kammeratlig Samtale. Det vil gøre mig godt at komme væk fra dette Sted, som synes mig at være et skrækkeligt Frøken-Kontor, med bestandig Rend paa Trapperne og Larm i Gaden. Heldigvis gaar min Rejse snart videre. Du vil snarest faa Besked om min videre Rute, som ikke er helt fastlagt endnu.
En hjertelig Hilsen fra din trofaste Søn
Thorkel Høyer
Fransk Fadepostej af Kalvefilets
Smaa tynde Kalvekøds-Skiver bankes lidet og spækkes smukt. Man overstryger et Tin- eller Sølvfad i Bunden, en Finger Tyk, med en god Kalvekødfars De spækkede Filets lægges derpaa med lidet Salt, Saften af en Citron, lidet finthakket Skalotteløg og ansjoser, noget revet Hvedebrød og nogle Skeefulde Franskvin, samt nogle aflange Farskløser. Naar dette er sket, overlægges dette igen med spækkede Filets, ligeledes med det øvrige anførte, og saaledes vedbliver man lagvis. Dernæst belægges Randen af Fadet med en Strimmel af Butterdej, saa bred som Randen er; saa tildækkes hele Postejen med et stykke Butterdej, og trykkes vel fast paa den anlagte Rand, hvilken i Forvejen er bestrøgen med udtværet Æggeblomme. Dejen skæres da net af efter Fadets Størrelse og kruses med en Kniv. Naar den derpaa er bagt omtrent en Time, saa serveres den, som den er.