Mad og mennesker i 1700-tallet

Anne Larsdatter i sit rummelige bryggers på gården fra LundagerI 2010 overlader kokkepigen pennen og tankerne til flere forskellige skikkelser fra 1700-tallet. Manien for 1700-tallet kulminerer i september, hvor kulturfestivalen Golden Days på alle mulige måder fejrer det, der kaldes “det lange århundrede”.

I 1700-tallet bliver de milde gaver fra kolonierne, sukker, eksotiske frugter, tobak og chokolade udbredt til større og større kredse, madkulturen gennemlever mange ændringer og senere hverdagsklassikere som kartoflen introduceres i Danmark.

I de kolde og golde vintermåneder blogger bondekonen Anne Larsdatter fra den solide fæstegård på Fyn. I de kolde 1700-tals vintre gjaldt det om at holde husholdet kærende på det forråd, som gennem de varme sommermåneder og milde efterårsmåneder blev opbygget. Hvis vinteren blev streng og hård, kunne det være svært at holde vårhungeren fra døren.

Anne er heldigvis en kapabel kone gift med en flittig, stadig ung, mand. Gården er solid og velhavende, og hun forstår at udnytte alle de ressourcer, som gives i det milde landskab på Vestfyn. Anne er født i 1757, og blev i 1787 gift med den 23-årige Rasmus, da hendes fader døde. Rasmus overtog ikke bare gården og hende, men også hendes ugifte søster og en ældre broder, der blev på stedet som karl.

I den frysende januarblæst er Annes velholdte kålgård et omdrejningspunkt for husholdets mad. Her står kun de grønne kålstokke tilbage som et tegn på liv under sneen.

Grønkål på bondemanér

Kog en gammel, plukket høne, som ikke lægger mere, i rigeligt vand sammen med to eller tre løg skåren i kvarte, nogle kviste tørret timian og nogle gulerødder i grove stykker, samt nogle sorte peberkorn. Salt efter behag. Kog indtil kødet falder fra benene, og tag skroget op. Pil kødet fra benene, og kom hønsekødet tilbage i suppen. Tag en god mængde grønkålsblade, og hak dem fint på hakkebrædtet. Kom den hakkede kål tilbage i suppen, og kog godt igennem ved simrevarme – gerne ½ time. Suppen må gerne blive lidt tyk, så brug rigelig med grønkål.

Serveres med tykke skiver rugbrød til sammen med stærk sennep. På Annes rødmalede langbord serveres kålen i et fælles fad, hvor man langer til med hver sin hornske, eller dypper sit rugbrød for at søbe kålen op.

8 Responses to “Mad og mennesker i 1700-tallet”


  • Jeg har både grønkål og en eller to gamle høner i haven–så måske en ide til aftensmaden i morgen

  • Hvilken slags mad spiste de ellers i 1700-tallet?
    Hilsen en skoleelev som har brug for hjælp til historiefremlæggelse inden d. 1. marts.

  • Kære Marina

    Jeg kan jo kun tale ud fra min egen erfaring som bondekone på landet – hos godsejeren spiser de sjældne sager, som vi aldrig smager her: kaffe, chokolade, appelsiner, citroner og dyre krydderier som vanilje.

    Ved mit langbord spiser vi mest, hvad jorden giver os. Vi dyrker rug og byg på vores marker. Det spiser vi hele tiden: vi får rugbrød, rugmelsgrød og byggrød hver eller hver anden dag og kager af byggryn. Desuden får vi kød fra de dyr, vi har: grise, køer, får og høns. Det meste af kødet bliver saltet ned, så det kan holde sig rigtigt længe, eller lavet til pølser, som kan ryges og tørres. Kun når vi slagter, får vi frisk kød og ferske supper: vi koger suppe på benene, dyrenes hoveder eller laver finker af indmaden. Blodpølse er også rigtig slagtemad – den kan lave med både fåre- og svineblod.

    Vi krydrer vores mad med de krydderurter, vi selv dyrker. Den mest almindelige er timian, men vi bruger også løg, purløg, merian, kommen, salvie, sennep og lavendel. I køkkenhaven dyrker vi også peberrod, gulerødder, løg og masser af kål. Om vinteren er grønkålen den eneste plante, der kan klare sig i sne og frost, så den spiser vi hele vinteren. Den hakker vi og kommer i suppe eller søbekål.

    I haven har vi også frugttræer. De mest almindelige er æbler, blommer og pærer. Vi tørrer frugten eller gemmer æblerne i tønder om vinteren. Den tørrede frugt kan live lidt op på den kedelige grød til hverdag. Vi har også bier, som foryner os med honning. Ved hushjørnet står en hyld. Blomsterne tørres og bruges til te, som er god mod hoste og forkølelse.

    Til alle måltider drikker vi øl. Den laves på malt (af tørret, spiret byg) og smages til med humle, som vi selv dyrker i haven på høje stænger. Den første brygning giver det bedste og stærkeste øl, så den gemmer vi til gilder eller højtider. De efterfølgende brygninger giver tyndere, surere øl, så det drikker vi til hverdag, når vi skal slukke tørsten ved vores arbejde. Man kan ikke drikke vandet fra vores brønd uden at koge det – det bliver man syg af.

    Vi spiser næsten aldrig brød af hvede – det er dyrt og for de fine. En sjælden gang i mellem køber vi lidt hvede og bager en hvedekage, når det er bryllup eller julegilde, hvor det skal være lidt fint.
    Præsten prøver at få os til at spise disse knolde, de kalder jordæbler eller kartofler, men vi er lidt bange for dem – man siger de er giftige for mennesker.

    Vi plukker nødder i nøddehegn og i skoven, og fra skoven og grøftekanterne får vi også de planter, der sætter smag på vores brændevin: røllike, perikon og porse. Bærrene fra slåenbusken kan også bruges til snaps eller most.

    Hønsene giver os æg og vi slagter de gamle høns, mest til suppe. til gilder kan jeg finde på at slagte en ung høne eller store hanekyllinger og stege dem. Gæs og ænder holder vi for at sælge dem videre til byboerne, så dem spiser vi sjældent selv. Men gæssene giver mange gode fjer, som skal fylde vores dyner.

    Vi spiser også mange fisk – fra andre egne af Danamrk får vi tøner med saltede sild og tørrede eller salte torsk. Fisken køber vi hos købmanden inde i Assens, i bytte for korn eller smør herfra. Nogle gange fisker vores karl lidt i åen efter ål eller andre fisk, som vi spiser friske.

    Jeg håber det var en hjælp. Prøv ellers at lån og læs “Landbokvinden” af Ole Højrup på dit lokale bibliotek – der står rigtig meget om maden hos os bønder.

  • Hej,
    Jeg har en historieopgave som skal fremlægges d.27/5 så jeg har travlt.
    Jeg skal fremlægge om hvad borgerne spiste, men jeg har intet. Jeg har søgt på google været på bibloteker, men jeg kan ikke finde noget. Ved du noget om borgernes mad eller kender du en hjemmeside?
    Kh
    Skolepigen der har brug for dit svar – Hurtigt!!

  • Kære Skolepige
    Jeg har været bortrejst i en uge for at lave mad i Sverige, så jeg har desværre ikke kunnet hjælpe dig. Jeg håber, du har fået svar andtesteds. Du har forhåbentlig også kigget lidt mere på vores blog, hvor der er en hel side med kogebøger, herunder kogebøger fra 1700-tallet, samt mere overordnet litteratur.
    Hilsen
    Kokkepigen

  • hej jeg er en pige som skriver om James cook og der står det samme på alle side
    jeg skal have svar inden mandag d.5. septemper 2011

    hej hej

  • Hej Josephine.

    Tak for dit spørgsmål. Jeg vil gerne hjælpe, hvis jeg kan – men jeg forstår ikke helt hvad du gerne vil vide mere om. Skriv gerne igen med et eller flere præcise spørgsmål, så skal jeg forsøge at svare så godt jeg kan. Jeg ved mest om mad, måltider og køkkener i gamle dage – så jeg kan bedst svare, hvis dine spørgsmål handler om de emner.

    Venlig hilsen
    Kokkepigen

  • Hej er der ikke mere du spiser vil gerne vide det.. Jeg elsker junkfood

Leave a Reply