Vi har for et par uger siden sagt farvel til bondekonen på Sdr. Sejerslev og hendes tanker og bekymringer i et dansksindet område under tysk styre i krigsårene 1914 – 1918.
Sommeren over skal bloggen handle om en anden krig, nemlig 2. verdenskrig, og besættelseshusmødrenes kneb og tricks for at holde skindet på næsen og familien i god foderstand trods varemangel, rationeringer og rekordkolde vintre.
I løbet af de fem besættelsesår oplevede den danske befolkning rationeringer på grundlæggende dagligvarer som brød, havre- og byggryn, smør, margarine sukker, te og kaffe, kakao og gas.
Det var husmoderens ansvar at få lavet god, sund og nærende mad til familien, selvom krigens rationeringer og varemangel gjorde alting mere besværligt og arbejdskrævende. Statens Husholdningsråd udsendte gennem alle 5 besættelsesår skrifter og pamfletter med gode råd og vejledninger.
Pamfletterne henvendte sig til de hårdtprøvede danske husmødre på en frisk og kammeratlig måde, som uden tvivl forsøgte på at gøre spareiver og dagligdags opfindsomhed til en sport i sig selv. I 1943 udgav Nationaltidende bogen “Opfindsomhed i en Krisetid”. Bogen samlede gode opskrifter og spareråd fra blandt andet “Fru Flink” og “Lotte”. På forsiden er den kække husmoder i løb med suppen hen over et udvalg af tidens rationeringsmærker.
Hvis du har erindringer om mad eller opskrifter, som blev brugt under besættelsen, så del dem med os her på bloggen. Var du barn under besættelsen – eller var du husmoderen, som skulle få alting til at nå sammen? Kokkepigen bringer ethvert godt sparetip eller husråd videre til bloggens læsere!
Kogebogen fra 1943 indeholder afsnit om kaniner, gasbageforme, høkasser og brændsel. En gammel dansk råvare som silden optræder i flere opskrifter. Sildene blev fanget i danske farvande, der var nok af dem – og de var billige. Kød blev dyrere og sværere at få fat i under besættelsen, så sild og fisk kom i højere grad på middagsbordene som dagens kødret. Vi starter derfor med et par af Lottes sildeopskrifter.
Fiskefrikassé
8 Sild, 1 Persillerod, ½ Knoldselleri, 2 Gulerødder, 1 Porre, 200 g Kartofler, Vand, Jævning, Krydderier
Sildene istandgøres, udbenes, rulles fra Hale mod Hoved og lægges i en smurt Hulsigte paa Sammenrulningsfolden. Grøntsagerne istandgøres og skæres ud i smaa Firkanter, overhældes med kogende, saltet Vand, saa de lige er dækkede. Hulsigten anbringes over Gryden og dækkes med et tætsluttende Laag. Naar Grøntsagerne er kogt møre, er Sildene ogsaa møre. Grøntsagerne jævnes (stuves i en opbagt sovs, lavet på lidt smør, mel og kogevandet, red.) Grøntsagsstuvningen saltes og hældes over Sildene.
Retten laves over et minimum af gas, fordi man kun bruger en gryde til grønsager og fisk. Alle grønsagerne kan dyrkes i Danmark, og endda af en selv, hvis man havde plads til en køkkenhave. Statens Husholdningsråd opfordrede igen og igen folk til så vidt muligt at bruge årstidens grønsager og danske råvarer under besættelsen.
Silderuller
½ kg kogte Kartofler, ca. 1½ dl Mælk, Smør, Salt, Peber, 2 Spegesild
Spegesildene udvandes i Mælk, hvorefter Ben og Skind fjernes, og de (Sildene) lægges i en Marinade af Vand, Eddike, Salt, Peber, Sukker. Naar de anrettes, dele Fileterne i to Dele paa langs og rulles sammen i Ruller. Disse anbringes med lidt Kapers med en Løgring omkring i Midten paa et tykt Lag Kartoffelmos, der er spredt ud paa et Fad. Denne skal helst være luftig og let, hvilket lettest opnaas ved at piske kogende Mælk i de mosede Kartofler, tilsætte en Smørklat og smage til med Salt og Peber. Lidt hakket Persille drysses over denne Anretning, der ogsaa egner sig som Frokostret.
10 kommentarer til “Opfindsomhed i en krisetid – mad under besættelsen”
Ih, hvor jeg glaeder mig til disse afsnit. Jeg er selv ifaerd med at putte form paa tanker omkring opskrifter under besaettelsen i http://www.mariasdaisies.com Da jeg forleden laeste en af opskrifterne spekulerede jeg paa, om den mon stammede fra besaettelsen; maaske kan du hjaelpe? Vi er jo i dag i det “nye” nordiske koekken at ting som ramsloegsknopper bliver syltet som kapers. I min farmor’s kogebog brugte hun hyldeblomstknopper; var det almideligt eller skyldes det besaettelsen, tror du? Paa forhaand tak. MvH Maria
Kære Maria
Jeg kender godt ideen med at sylte knopper som kapers. I virkeligheden tror jeg, at ideen rækker længere tilbage – rigtig mange af husholdningsskolerns og skolekøkkenernes kogebøger fra 1910erne og 1920erne hylder sparsommelighed og opfindsomhed som en dyd, og mange husmødre skulle få hverdagen til at fungere på små budgetter i 1930erne.
Mange kogebøger i det tidlige 1900-tal er også præget af en sand opfindsomhed ved at få byttet dyre ingredisenser ud med billigere for at opnå et ideal, man måske ikke helt alligevel havde råd til.
Men under besættelsen fik varemangel og rationering givet husmødrene ekstra udfordringer – og det blev også til en slags nationaldyd at gøre sin indsats under besættelsen i de hjemlige køkkener ved at spare hvor man kunne.
Jeg glæder mig til at se nogle af dine opskriftseksempler her – har du en favorit?
Venlig hilsen
Kokkepigen
Kaere Kokkepige.
Tak for dit dejlige svar. Jeg har ikke en favorit endnu, da jeg stadig er igang med at identificere, hvilke af opskrifterne er fra krigstiden. En er dog helt sikker, nemlig “Krigs chokolade” Du kan se et billede af farmors haandskrevne opskrift nederst til hoejre paa min blog (www.mariasdaisies.com) og ogsaa herfor se, at det bliver lidt af et arbejde at tyde, idet nogle af disse opskrifter er meget medtagne. Jeg har ogsaa fundet opskrifter paa krigsmakroner i begge bedsteforaeldres koge-boeger. Er de fra krigen eller er det bare et navn tror du?
Mange venlige hilsener
Maria
Kære Maria
Tak for link-tippet! Gamle opskrifter kan være svære at tyde, også fordi folk af og til har lavet deres egne forkortelser. Opskrifter er jo tit en slags beskeder til en selv, en slags personlig støtte i madlavningen.
Navnet Krigsmakroner har jeg ikke set eller hørt før i de mere gængse, ældre kogebøger, så det er nærliggende at tro, at de er blevet “opfundet” under en af verdenskrigene som en spareudgave af almindelige makroner. Men det kræver nok, at man kigger lidt nærmere på opskriften.
God fornøjelse med din farmors kogebog – vi glæder os til at høre mere om projektet.
Venlig hilsen
Kokkepigen
Kaere Kokkepige
Denne opskrift er fra min mormor’s kogebog, den meget tidlige del.
Krigsmakroner:
1 aeg
1 kop melis
1 kop valsede byggryn
1 kop flormel
1/2 tsk hjortetakssalt
Aegget piskes og blandes med det oevrige; saettes paa pladen i smaa toppe med god afstand. Ca 35 stk.
Det er vaerd at bemaerke, at hun kom fra en stor gaard og derfor muligvis har haft adgang til flere produkter end andre under rationeringstiden.
Haaber, du kan bruge den.
Mvh
Maria (www.mariasdaisies.com )
Kære Maria
Tusind tak for opskriften. Jeg bliver altid fornøjet, når jeg ser bageopskrifter med byg!
Før i tiden bagte man på landet rigtig meget med byg, og både bygbrød og bygkager bør få en renæssance her i landet, da byggen er en af vore gode, gamle kornsorter.
Som rationeringsopskrift fungerer den, fordi man ikke bruger hvedemel, som under begge verdenskrige blev en mangelvare i Danmark.
Venlig hilsen
Kokkepigen
Kære Maria og andre
Jeg har et eksemplar af ovenstående kogebog (uopspættet!), som jeg gerne giver væk. Er du interesseret så send mig en mail.
Venlig hilsen
peter.vedel@webspeed.dk
Kære Peter
Et dejligt tilbud til bloggens læsere. Hvis man interesserer sig for historisk madlavning, er den både sjov og oplysende. Men man kan godt se, at opskrifterne er sparemad!
Hej
Har en gang bagt en gæstekrans
Af kolde mosede kartofler og margarine samt kartoffelmel,
Har du opskriften? Tror den er fra krigens tid
Hej kokkepigen
Kan den bog “Opfindsomhed i en krisetid – mad under besættelsen” købes i dag.