Kategorier
Bondemad Fisk

Sild!

Køkkenet på Frilandsmuseets bornholmske gård
Køkkenet på Frilandsmuseets bornholmske gård

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man kan ikke skrive om bornholmsk madkultur uden at berøre Østersøens svømmende guld, sildene. Østersøens sild har siden middelalderen været en uomgængelig og vigtig ressource, der også som eksportvare var mange penge værd.

På Bornholm opstod øens egentlige byer ud af kystens mange små fiskerlejer. I resten af Danmark var det anderledes – her var byerne enten gamle købsteder, eller voksede sig nye og store omkring de jernbanestationer, der sammen med banerne blev bygget i 1800-tallet.

Sildene blev ikke kun spist på Bornholm. I hele Danmark var tønderne med saltede sild en vigtig hjørnesten i den daglige kost. Sildene var som rugbrød og grød et fast indslag i hverdagsmaden på de danske bøndergårde, og i alle spisekamre stod der en eller flere tønder med sild. Den hårde nedsaltning gjorde, at de kunne holde sig i månedsvis.

En saltet sild er frygtelig salt – og inden man spiste dem, blev de blødt ud i mælk eller kogt vand. Som regel serveret hele, udgjorde de ofte sammen med grød et dejligt morgenmåltid for folk, som skulle have energi og vitaminer til at udføre hårdt fysisk arbejde.

Kokkepigen bringer i dag et par opdaterede udgaver af den gamle klassiker fra 1930 – omtrent det tidspunkt, som Frilandsmuseets Bornholmergård viser på museet. Kogebogen vi bruger er “Husmoderens Bog” af Emmy Larsen, 1930. Sildene i opskrifterne er alle friske, og ikke saltede.

Kogt sild

Rens 1 kg friske sild, skær dem i mindre stykker, som saltes og stilles til side i ½ time. Kog derefter stykkerne i saltet vand, tilsat lidt eddike, 1 laurbærblad, 6 ituskårne scalotteløg, 10 hele peberkorn. Serveres med kogte kartofler og rørt citronsmør.

Stegte sild med mælkesauce

Rens hele sild og skær tre små snit på skrå gennem skindet på hver side. Vend sildene i mel, og steg på en pande med margarine. Kog panden af med lidt vand og mælk, og gem skyen. Rør en skefuld mel på panden med lidt vand. Tilsæt stegeskyen til denne jævning, og smag til med eddike og salt. Kan tilsættes kulør.

Emmy Larsen giver også en anvisning på marinerede sild:

8 kg sild (!) gælles, og lægges i en blanding af halv eddike og halv vand i 24 timer. Læg dem til afdrypning og pak dem derefter fast i en krukke med salte- og krydderiblandingen øverst. Den laves af: 1 kg. salt, 250 gr. sukker, 30 gr. stødte nelliker, 10 gr. allehånde, 30 gr. småtskårne laurbærblade, 30 gr. stødt peber og 15 gr. salpeter. Pres låget fast ned i krukken med en sten, og stil køligt.

 

Kategorier
Fisk Middagsretter Supper Vegetarmad

25 Middage til billig Pris

– er overskriften på et afsnit i “Opfindsomhed i en Kristetid”,1943.

Statens Husholdningsraad udsendte i løbet af besættelsen flere pamfletter og skrifter med gode råd og vejledning til mangel- og sparesituationen. Om de 25 billige middage skriver Statens Husholdningsraad selv:

“Det er ikke altid let af finde Afveksling i Middagsmaden – specielt ikke, naar Udgifterne dertil skal holdes indenfor meget snævre Rammer. Rationeringen og de uregelmæssige Varetilførsler gør ikke Sagen enklere. For at hjælpe paa disse Vanskeligheder gives her Anvisning paa 25 Middage, der gennemsnitlig koster 40 – 45 Øre pr. Portion.

Der er til Middagene kun anvendt en ringe Del af de rationerede Varer. Størsteparten af disse Fødemidler vil saaledes kunne bruges til Dagens andre Maaltider.”

Jeg har valgt Middag nr. 19 og nr. 22 ud – for den moderne husmoder vil begge middagene virke både eksotiske og gammeldags. Flere af middagen er – atypisk for tiden – kun på en ret. Normalt serverede man ideelt set to retter mad ved dagens hovedmåltid.

Middag nr. 19 – Sildesuppe med kartofler

3 liter vand, 2 mellemstore spegesild, 120 gr. bankebyg, 160 gr. gule ærter, 60 gr. porrer, 20 gr. løg, 3 kartofler, 25 gr. smør.

Udblød ærterne i 2 døgn i kogt, koldt vand, og grynene (bankebyggen) i ½ døgn. Kog begge dele sammen i udblødningsvandet. De sidste 15 – 20 minutter koges de rensede, ituskårne urter og kartofler, samt de rensede, udvandede og udbenede spegesild sammen med ærter og gryn. Tilsæt smør, salt og peber efter behov inden servering.

Middag nr. 22 – Kartoffelvælling og stuvet makaroni

Kartoffelvælling med æblerasp: 2 l. skummetmælk, 250 gr. kartofler, 60 gr. sukker, 150 gr. æbler/et par løg.

Skræl og riv kartoflerne på råkostjernet. Bring mælk og kartofler til kogepunktet under stadig omrøring, og kog 10 minutter under låg. tilsæt sukker. Suppen serveres med revne æbler. Hvis man udelader sukkeret, og gør kartoffelvællingen salt, kan man servere brunede løg til.

Stuvede gulerødder med makaroni og flæsk: 120 gr. flæsk, 2 kg. gulerødder, 120 gr. makaroni, 1 liter gulerodsvand, 120 gr. mel.

Skær den salte flæsk i mindre tern og steg dem brune på en pande. Rens og skær gulerødderne i små tern. Kog dem møre i en liter vand sammen med makaronierne. Jævn retten med en meljævning, og tilsæt salt og peber. Bland de stegte flæsketerninger i retten sammen med stegefedtet, og rør godt igennem.

 

Kategorier
Ikke kategoriseret

Opfindsomhed i en krisetid – mad under besættelsen

Vi har for et par uger siden sagt farvel til bondekonen på Sdr. Sejerslev og hendes tanker og bekymringer i et dansksindet område under tysk styre i krigsårene 1914 – 1918.

Sommeren over skal bloggen handle om en anden krig, nemlig 2. verdenskrig, og besættelseshusmødrenes kneb og tricks for at holde skindet på næsen og familien i god foderstand trods varemangel, rationeringer og rekordkolde vintre.

I løbet af de fem besættelsesår oplevede den danske befolkning rationeringer på grundlæggende dagligvarer som brød, havre- og byggryn, smør, margarine sukker, te og kaffe, kakao og gas.

Det var husmoderens ansvar at få lavet god, sund og nærende mad til familien, selvom krigens rationeringer og varemangel gjorde alting mere besværligt og arbejdskrævende. Statens Husholdningsråd udsendte gennem alle 5 besættelsesår skrifter og pamfletter med gode råd og vejledninger.

Pamfletterne henvendte sig til de hårdtprøvede danske husmødre på en frisk og kammeratlig måde, som uden tvivl forsøgte på at gøre spareiver og dagligdags opfindsomhed til en sport i sig selv. I 1943 udgav Nationaltidende bogen “Opfindsomhed i en Krisetid”. Bogen samlede gode opskrifter og spareråd fra blandt andet “Fru Flink” og “Lotte”. På forsiden er den kække husmoder i løb med suppen hen over et udvalg af tidens rationeringsmærker.

Hvis du har erindringer om mad eller opskrifter, som blev brugt under besættelsen, så del dem med os her på bloggen. Var du barn under besættelsen – eller var du husmoderen, som skulle få alting til at nå sammen? Kokkepigen bringer ethvert godt sparetip eller husråd videre til bloggens læsere!

Kogebogen fra 1943 indeholder afsnit om kaniner, gasbageforme, høkasser og brændsel. En gammel dansk råvare som silden optræder i flere opskrifter. Sildene blev fanget i danske farvande, der var nok af dem – og de var billige. Kød blev dyrere og sværere at få fat i under besættelsen, så sild og fisk kom i højere grad på middagsbordene som dagens kødret. Vi starter derfor med et par af Lottes sildeopskrifter.

Fiskefrikassé

8 Sild, 1 Persillerod, ½ Knoldselleri, 2 Gulerødder, 1 Porre, 200 g Kartofler, Vand, Jævning, Krydderier

Sildene istandgøres, udbenes, rulles fra Hale mod Hoved og lægges i en smurt Hulsigte paa Sammenrulningsfolden. Grøntsagerne istandgøres og skæres ud i smaa Firkanter, overhældes med kogende, saltet Vand, saa de lige er dækkede. Hulsigten anbringes over Gryden og dækkes med et tætsluttende Laag. Naar Grøntsagerne er kogt møre, er Sildene ogsaa møre. Grøntsagerne jævnes (stuves i en opbagt sovs, lavet på lidt smør, mel og kogevandet, red.) Grøntsagsstuvningen saltes og hældes over Sildene.

Retten laves over et minimum af gas, fordi man kun bruger en gryde til grønsager og fisk. Alle grønsagerne kan dyrkes i Danmark, og endda af en selv, hvis man havde plads til en køkkenhave. Statens Husholdningsråd opfordrede igen og igen folk til så vidt muligt at bruge årstidens grønsager og danske råvarer under besættelsen.

 

Silderuller

½ kg kogte Kartofler, ca. 1½ dl Mælk, Smør, Salt, Peber, 2 Spegesild

Spegesildene udvandes i Mælk, hvorefter Ben og Skind fjernes, og de (Sildene) lægges i en Marinade af Vand, Eddike, Salt, Peber, Sukker. Naar de anrettes, dele Fileterne i to Dele paa langs og rulles sammen i Ruller. Disse anbringes med lidt Kapers med en Løgring omkring i Midten paa et tykt Lag Kartoffelmos, der er spredt ud paa et Fad. Denne skal helst være luftig og let, hvilket lettest opnaas ved at piske kogende Mælk i de mosede Kartofler, tilsætte en Smørklat og smage til med Salt og Peber. Lidt hakket Persille drysses over denne Anretning, der ogsaa egner sig som Frokostret.