Selvom Danmark under 2. verdenskrig i forhold til resten af Europa undgik de værste mangelsituationer og regulær sult, var rationering og varemangel dog mærkbar for alle under besættelsen.
Statens Husholdningsraad opfordrede igen og igen den danske befolkning til at spise lokale råvarer eller prøve noget nyt med det, der var indenfor rækkevidde.
En af de råvarer, man fik kig på, var kaninen. Den var nem at holde, foderet var, hvis man selv plukkede mælkebøtter og supplerede med grønne rester fra madlavningen, billig. Skindene var også til stor nytte – de blev til vanter, pelskraver, muffer og varme huer.
Men danskerne skulle vænnes til at spise kanin i større stil. Inden krigen var det typisk fattigmandskost, og mange husmænd og små landbrugere hold kaniner til husbehov, fordi skindene kunne bringe en indtægt. Skindene blev oftest solgt videre til buntmagere i byerne, og kaninen kom i gryden derhjemme.
Den mere professionelle kaninavl fik et opsving under krigen, og således råder også “Opfindsomhed i en Krisetid” danskerne til at spise kanin.
Fru Flink skriver:
“Fru Flink er ikke i Tvivl om, at vi nu er kommet til det Punkt, hvor alle Mennesker maa lære at spise Kaninkød. Lavet til paa de rigtige Maader samger det nemlig akkurat som Hønsekød, og den Uvilje, som mange Mennesker nærer for de smaa, mimrende Krabater er – kulinarisk set – ganske uberettiget.”
Kanin i Karry
1½ kilos kanin, 150 gr. flæsk, 1 fed hvidløg, to løg, ca. 6-8 dl. mælk eller tynd fløde. Æbler og suppevisk.
Kaninkødet tages af benen, og skæres ud til tern. Brun kødet i flæsketerninger sammen med lidt hakket løg og hvidløg. Drys en toppet skefuld hvedemel på sammen med salt og karry, og brun godt sammen. Stik en suppevisk af selleritop, persillerod, timiankviste og laurbærblade ned til kaninen og hæld kogende mælk eller tyndfløde over. Heri snurrer kødet sig langsomt mørt.
Lige inden retten går ind på bordet, rives et par sure æbler ned i ragouten, og suppevisken fiskes op. Retten kan spises med ris til, men da det var en mangelvarer under krigen, foreslår Fru Flink, at man serverer den med bagt kartoffelmos – dvs. kartoffelmos rørt med et par æg, sprøjtet ud i toppe, og bagt lysebrune i komfurovnen.
Kanin i det grønne
Svits kødet fra en kanin på 1½ kg. sammen med et hakket skalotteløg i en smule smør. Drys med salt, peber og hvedemel, og hæld lidt kogende vand ved. Kaninen snurrer i 15 minutter, og så kommes ca. 750 gr. små, skrabede kartofler og 750 gr. små, nye skrabede gulerødder, og snurrer med i 15 minutter. Til sisdt tilsættes ½ l. friske ærter, ½ kg. spinat og nogle hakkede kørvelblade. Det snurrer med de sidste 15 minutter – og så er kaninen klar til servering.
Kanin i det grønne er en ret, som er skræddersyet til sommrens første køkkenhavehøst af små kartofler, nye gulerødder og frisk spinat. Alt er således lokalt produceret af de heldige, som har køkkenhave.
