Tag: fru flink

Kategorier
Middagsretter Vildt

Kanin er krigsmad

Selvom Danmark under 2. verdenskrig i forhold til resten af Europa undgik de værste mangelsituationer og regulær sult, var rationering og varemangel dog mærkbar for alle under besættelsen.

Statens Husholdningsraad opfordrede igen og igen den danske befolkning til at spise lokale råvarer eller prøve noget nyt med det, der var indenfor rækkevidde.

En af de råvarer, man fik kig på, var kaninen. Den var nem at holde, foderet var, hvis man selv plukkede mælkebøtter og supplerede med grønne rester fra madlavningen, billig. Skindene var også til stor nytte  – de blev til vanter, pelskraver, muffer og varme huer.

Men danskerne skulle vænnes til at spise kanin i større stil. Inden krigen var det typisk fattigmandskost, og mange husmænd og små landbrugere hold kaniner til husbehov, fordi skindene kunne bringe en indtægt. Skindene blev oftest solgt videre til buntmagere i byerne, og kaninen kom i gryden derhjemme.

Den mere professionelle kaninavl fik et opsving under krigen, og således råder også “Opfindsomhed i en Krisetid” danskerne til at spise kanin.

Fru Flink skriver:

“Fru Flink er ikke i Tvivl om, at vi nu er kommet til det Punkt, hvor alle Mennesker maa lære at spise Kaninkød. Lavet til paa de rigtige Maader samger det nemlig akkurat som Hønsekød, og den Uvilje, som mange Mennesker nærer for de smaa, mimrende Krabater er – kulinarisk set – ganske uberettiget.”

Kanin i Karry

1½ kilos kanin, 150 gr. flæsk, 1 fed hvidløg, to løg, ca. 6-8 dl. mælk eller tynd fløde. Æbler og suppevisk.

Kaninkødet tages af benen, og skæres ud til tern. Brun kødet i flæsketerninger sammen med lidt hakket løg og hvidløg. Drys en toppet skefuld hvedemel på sammen med salt og karry, og brun godt sammen. Stik en suppevisk af selleritop, persillerod, timiankviste og laurbærblade ned til kaninen og hæld kogende mælk eller tyndfløde over. Heri snurrer kødet sig langsomt mørt.

Lige inden retten går ind på bordet, rives et par sure æbler ned i ragouten, og suppevisken fiskes op. Retten kan spises med ris til, men da det var en mangelvarer under krigen, foreslår Fru Flink, at man serverer den med bagt kartoffelmos – dvs. kartoffelmos rørt med et par æg, sprøjtet ud i toppe, og bagt lysebrune i komfurovnen.

Kanin i det grønne

Svits kødet fra en kanin på 1½ kg. sammen med et hakket skalotteløg i en smule smør. Drys med salt, peber og hvedemel, og hæld lidt kogende vand ved. Kaninen snurrer i 15 minutter, og så kommes ca. 750 gr. små, skrabede kartofler og 750 gr. små, nye skrabede gulerødder, og snurrer med i 15 minutter. Til sisdt tilsættes ½ l. friske ærter, ½ kg. spinat og nogle hakkede kørvelblade. Det snurrer med de sidste 15 minutter – og så er kaninen klar til servering.

Kanin i det grønne er en ret, som er skræddersyet til sommrens første køkkenhavehøst af små kartofler, nye gulerødder og frisk spinat. Alt er således lokalt produceret af de heldige, som har køkkenhave.

Kategorier
Brød og kager Fisk Vegetarmad

Gasbageformen – husmoderens bedste ven

Under besættelsen var et af husmødrenes mere pressserende problemer gasrationeringen. Især i byerne skulle man spare på komfurgassen, og gasovnen måtte sjældent bruges. Redningen var gasbageformen – en lukket form, som sættes ned over gasblusset. I gasbageformen kunne man bage, og man kunne lave sammenkogte retter.

I stedet for flere forskellige gryder og pander over mange blus kunne man altså lave mad over kun et. Statens Husholdningsraad promoverede utrætteligt gasbageformen, både gennem husmoderkurser, og gennem pamfltter og opskriftsrækker.

Formen var økonomisk i drift, og med den kunne man stadig servere de retter og kager, som man kendte og holdt af – selv under en krig og en besættelse.

I “Opfindsomhed i en krisetid” giver “Fru Flink” på jovial vis læserne en lang række opskrifter i gasbageform. Fisk var billigere end kød, og ganske mange af Fru Flinks opskrifter baserer sig på torsk – en dengang rigelig og billig spisefisk fra danske farvande.

Fru Flink skriver: “Fru Flink bruger den (gasbageformen) efterhaanden til alle de Retter, hun før vilde have lavet i ildfast Fad i Ovnen, og hun er kommet til at holde saa meget af den, at hun glad og stolt sætter den ind paa Bordet med Maden varm og indbydende i den! Hun bager ogsaa Leverpostej i den – og hun drømmer om at lave en Blodbudding i den.”

Her følger en hel menu, sammensat af et udvalg af Fru Flinks opskrifter:

Smørløs Ostebudding

Fru Flink rører 30 gr. mel ud i en gryde meden ½ deciliter mælk, og lader koge igennem under piskning. Så slukker hun for blusset, og pisker 6 æggeblommer i en for en. Denne dej smages til med 200 gr. reven, mager ost, salt og paprika. Hun smører gasbageformen, og pisker de 6 æggehvider stive, og vender dem i dejen, lige før den hældes i formen. Ostebuddingen bages ca. 45 minutter i formen. Pyntes med et drys purløg, og serveres som forret.

Bagt Torsk som Himmerigsmundfuld

750 gr. kartofler, 375 gr. selleri og 375 gr. porre. Porre og kartofler skæres i tynde skiver, sellerien i mindre tern.

Et lille stykke fersk, røget flæsk på 150 gr. skæres ud i tynde skiver. I den smørsmurte form lægges en bund  af halvdelen af kartoflerne, vendt i saltet rasp, og et lag af porre og selleritern blandet. Herpå lægges 1 kg. torsk, renset og skåret i mindre stykker. Torskekødet drysses med lidt peber og dryppes med lidt citron, og omvikles med baconskiverne. Ovenpå lægges resten af kartofler, selleri og porre blandet. Der dryppes med lidt henkogt tomatsat (eller nogle klatter tomatpure og en smule vand i bunden). Formen står på gassen en lille time.

Mormors æblekage

Til dessert serveres en dejlig æblekage, og selvom kaffen er blandet godt op med cikorie, er det en festlig afslutning på en dejlig middag.

Smut og hak 125 gr. mandler. Riv to æbler på råkostjernet. Skil 6 æg i hvider og blommer. Pisk blommerne med 250 gr. sukker og saften af en citron og dens revne skal. Bag 50 gr. franksbrødskrumme op i 125 gr. smør, og rør smørret i æggemassen sammen med de hakkede mandler. Hviderne piskes stive, og vendes i dejen. Hæld halvdelen af dejen op i den smurte gasbageform, og fordel de revne æbler i et lag. Læg resten af dejen ovenpå. Bag over gassen i 1½ time – varmen må ikke være for stærk.

Velbekomme!

 

Kategorier
Ikke kategoriseret

Opfindsomhed i en krisetid – mad under besættelsen

Vi har for et par uger siden sagt farvel til bondekonen på Sdr. Sejerslev og hendes tanker og bekymringer i et dansksindet område under tysk styre i krigsårene 1914 – 1918.

Sommeren over skal bloggen handle om en anden krig, nemlig 2. verdenskrig, og besættelseshusmødrenes kneb og tricks for at holde skindet på næsen og familien i god foderstand trods varemangel, rationeringer og rekordkolde vintre.

I løbet af de fem besættelsesår oplevede den danske befolkning rationeringer på grundlæggende dagligvarer som brød, havre- og byggryn, smør, margarine sukker, te og kaffe, kakao og gas.

Det var husmoderens ansvar at få lavet god, sund og nærende mad til familien, selvom krigens rationeringer og varemangel gjorde alting mere besværligt og arbejdskrævende. Statens Husholdningsråd udsendte gennem alle 5 besættelsesår skrifter og pamfletter med gode råd og vejledninger.

Pamfletterne henvendte sig til de hårdtprøvede danske husmødre på en frisk og kammeratlig måde, som uden tvivl forsøgte på at gøre spareiver og dagligdags opfindsomhed til en sport i sig selv. I 1943 udgav Nationaltidende bogen “Opfindsomhed i en Krisetid”. Bogen samlede gode opskrifter og spareråd fra blandt andet “Fru Flink” og “Lotte”. På forsiden er den kække husmoder i løb med suppen hen over et udvalg af tidens rationeringsmærker.

Hvis du har erindringer om mad eller opskrifter, som blev brugt under besættelsen, så del dem med os her på bloggen. Var du barn under besættelsen – eller var du husmoderen, som skulle få alting til at nå sammen? Kokkepigen bringer ethvert godt sparetip eller husråd videre til bloggens læsere!

Kogebogen fra 1943 indeholder afsnit om kaniner, gasbageforme, høkasser og brændsel. En gammel dansk råvare som silden optræder i flere opskrifter. Sildene blev fanget i danske farvande, der var nok af dem – og de var billige. Kød blev dyrere og sværere at få fat i under besættelsen, så sild og fisk kom i højere grad på middagsbordene som dagens kødret. Vi starter derfor med et par af Lottes sildeopskrifter.

Fiskefrikassé

8 Sild, 1 Persillerod, ½ Knoldselleri, 2 Gulerødder, 1 Porre, 200 g Kartofler, Vand, Jævning, Krydderier

Sildene istandgøres, udbenes, rulles fra Hale mod Hoved og lægges i en smurt Hulsigte paa Sammenrulningsfolden. Grøntsagerne istandgøres og skæres ud i smaa Firkanter, overhældes med kogende, saltet Vand, saa de lige er dækkede. Hulsigten anbringes over Gryden og dækkes med et tætsluttende Laag. Naar Grøntsagerne er kogt møre, er Sildene ogsaa møre. Grøntsagerne jævnes (stuves i en opbagt sovs, lavet på lidt smør, mel og kogevandet, red.) Grøntsagsstuvningen saltes og hældes over Sildene.

Retten laves over et minimum af gas, fordi man kun bruger en gryde til grønsager og fisk. Alle grønsagerne kan dyrkes i Danmark, og endda af en selv, hvis man havde plads til en køkkenhave. Statens Husholdningsråd opfordrede igen og igen folk til så vidt muligt at bruge årstidens grønsager og danske råvarer under besættelsen.

 

Silderuller

½ kg kogte Kartofler, ca. 1½ dl Mælk, Smør, Salt, Peber, 2 Spegesild

Spegesildene udvandes i Mælk, hvorefter Ben og Skind fjernes, og de (Sildene) lægges i en Marinade af Vand, Eddike, Salt, Peber, Sukker. Naar de anrettes, dele Fileterne i to Dele paa langs og rulles sammen i Ruller. Disse anbringes med lidt Kapers med en Løgring omkring i Midten paa et tykt Lag Kartoffelmos, der er spredt ud paa et Fad. Denne skal helst være luftig og let, hvilket lettest opnaas ved at piske kogende Mælk i de mosede Kartofler, tilsætte en Smørklat og smage til med Salt og Peber. Lidt hakket Persille drysses over denne Anretning, der ogsaa egner sig som Frokostret.