Tag Archive for 'brombærsyltetøj'

30. Juli 1914. Torden i det Fjerne

_ANK9637Min allerkæreste Datter

Jeg ved ikke, hvornaar jeg igen faar Mulighed for at tilskrive dig, alt hernede er i Oprør. I alle Aviser tales nu om Krig, jeg haaber, det ikke bliver sandt. Jeg husker stadig Gammelfar, og hvorledes han mange Aar efter sin Tid som Soldat stadig kunne vække hele Familien med sine Raab. Gud give, at de unge Mænd ikke igen skal opleve saadanne Rædsler.

Hernede er Vejret endelig blevet køligere, efter en lang og varm Sommer. Høsten staar snart for Døren, her kræves alle Mand af Huse. Endnu er Mobiliseringsordren ikke kommet, men Genboens Søn er allerede gaaet over Grænsen. Han har faaet Plads oppe hos Familie nær Vejle. Heldigvis er din Broder Søren allerede i København, og i en god Plads. Jeg ønsker, Lauritz og din Fader kan blive hjemme længe endnu, men har kun et spinkelt Haab herom.

Lagkage med BrombærsyltetøjMere glædeligt er det, at Naboens Sofie igen er kommen hjem efter en Tid i Ribe hos Købmand Michelsen. Hun bragte et Glas Syltetøj af Aarets Høst af Brombær med, som straks blev aabnet og brugt i en Lagkage. Den blev fortæret sammen med hjemmebagte Theboller og andet godt. Aarsagen til hendes tidlige Hjemkomst stod ikke helt klart, men Familien var lykkelig ved at se hende vel hjemme igen. Maaske kan du hjælpe med at finde hende en ny Plads i nærheden af Østergaard. Hun er en god Hjælp i Køkken og Bryggers, og med de Tider, som synes paa Vej, er en Plads Nord for Grænsen det bedste for en ung Pige. Jeg vedlægger en Vejledning i den bedste Maade at fremstille Syltetøj, som ogsaa kan benyttes til andre Frugter. Jomfru Johansen har sikkert allerede en god Syltetøj, men det er altid godt at kende en ny Fremstillingsmaade.

Jeg haaber snart at faa Brev fra Dig eller Søren. Der er gaaet en rum Tid siden de sidste Breve Nordfra. Hvis Krigen kommer, kan det blive svært at sende Breve over Grænsen.

Jeg sender de bedste Hilsener fra os alle med Ønske om et snarligt Gensyn i en fredeligere Verden.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

Syltning

Til Syltning maa tages en emaljeret Jærngryde. Emaljen maa være fulstændig hel, da Frugtsyren eller gaar i Forbindelse med Jærnet, hvorved Syltetøjet faar en styg, blaalig Farve. Alt Køkkentøj, der bruges til Syltning, som Gryde, Ske, Si, Tragt m.m. maa være kogt grundigt ud i Vand med Soda og skyllet godt. De Krukker, Glas og Flasker, Syltetøjet skal opbevares i, maa gøres omhyggeligt rene. Har de været brugt til andet en Syltetøj, maa de ligeledes koges godt ud.
Lige før Syltetøjet fyldes i, maa de skoldes med kogende Vand. Glas varmes først i varmt Vand, derefter lægges de i kogende Vand. Gør man det med Forsigtighed, gaar de ikke i Stykker. Syltetøjet hældes koghedt i de varme Kar, 1 Spsk. Cognac hældes over, og der bindes straks til med Pergamentpapir for saa vidt muligt at udelukke Luften. Pergamentpapiret maa skoldes og tørres med et rent Klæde, før det bindes over.

Topsukker er bedst til Syltning, men godt stødt Melis kan ogsaa bruges. I Almindelighed regne ½ kg Sukker til ½ kg Bær, men til enkelte Sorter bruges noget mindre.

Sukkeret koges først med 1,25 dl Vand til en jævn Sirup, der koger omtrent 10 Minutter og skummes. De skyllede og rensede Bær og de Krydderier, der muligvis bruges, hældes i Siruppen, og det koges ganske langsomt, til det ikke skummer mere – Skummet maa ikke forveksles med de Blærer, som forsvinder, naar Gryden tages af Ilden. Det hældes op i ophedede Glas eller Krukker og behandles som ovenfor beskrevet.

 Brombær

½ kg Bær, 375 g Sukker. Bærrene drysses ned med Sukker et Døgn i Forvejen, koges ellers som ovenfor beskrevet.

Melange

1 kg Kirsebær (uden Sten), ½ kg Ribs (ribbede), ½ kg røde Stikkelsbær, ½ kg ½ kg Hindbær, 2 kg. Sukker, 2,5 dl. Vand. Koges som almindeligt Syltetøj.

Solbær

½ kg. Bær, 375 g Sukker, 1,25 dl Vand, 1 stk. Kanel. Laves som ovenfor beskrevet; kun maa man passe, at Bærrene ikke koger for længe, og at de koger langsomt, da de ellers bliver haarde og tørre.

 

Brombær, frugt og forråd

Kokkepigen i spisekammeret ved hylden med syltetøj og marmeladerI køkkenet på Østergård er høstens hektiske tid nu vel overstået efter en tidlig høst, og kokkepigen har tid til at få gjort noget ved de modne brombær, som lander på hendes køkkenbord.

Langs flere af gårdens marker er der brombærhegn, og Forpagteren betaler de lokale husmandsunger nogle få øre for hvert kilo, som plukkes til køkkenet.  Forpagterens holder forfærdeligt meget af brombærsyltetøj, og der er ved at være bund i den beholdning kokkepigen lavede sidste efterår.

Når der syltes, vil den lille Anna så forfærdeligt gerne røre i gryden med det dejlige syltetøj, så hun får lov af sin moster til at være i køkkenet, hvis hun er forsigtig og ikke går i vejen. Der plejer at vanke en sigtemad med nylavet syltetøj som belønning for Annas hjælpsomhed

Afvejningen af husmandsungernes høst er en højtidelig affære. Den foretages på kokkepigens gode køkkenvægt, og betalingen optælles med nøje, inden mønterne overrækkes til den flittige plukker. I år har kokkepigen også fået lidt tyttebær ind fra heden sammen med brombærrene, så familien skal have en frugtsuppe med tyttebær og pærer fra frugthaven til forret.

Tyttebær- og pæresuppe

Til ca. 1 l. frugtsuppe tages 1 lt. vand, 250 gr. rengjort, skrællet og udstenet frugt, 40 gr. sagomel, 150 gr. sukker og lidt citronsaft efter smag. Her bruges ca. 200 gr. pærer og 50 gr. tyttebær.

Kog frugten sammen med vandet, til frugten er kogt hel mør. Purer blandingen gennem en sigte eller passersigte ned i en ren gryde. Brug evt. en grydeskrubbe til pureringen gennem sigten – denne skrubbe anvendes naturligvis aldrig til andet i køkkenet !  Sørg for at få alt gennem sigten, og skrab mosen fra undersiden af sigten med ned i gryden.

Bring den nu purerede suppe i kog, og  tilsæt sukkeret under opvarmningen. Brug mere eller mindre efter behag. Jævn med sagomelen, som forinden er udrørt i lidt koldt vand – hældes i under piskning i en tynd stråle. Giv et opkog og sluk.  Smag til med lidt citronsaft. Suppen anrettes portionsvis i dybe tallerkner med små tvebakker eller franskbrødterninger brunet på en pande i lidt sukker og smør.

Kokkepigens gode brombærsyltetøj

Drys rensede og pillede brombær med ca. 450 gr. sukker pr. kilo frugt, og lad bær og sukker stå køligt til næste dag. Kog i tykbundet gryde til en passende, lidt tyknet konsistens er opnået. Den afkølede marlelade hældes på rene, skoldede glas. Beskyt marmeladens overflade med syltepapir dyppet i vinsyreeddike, og ombind glassets åbning omhyggeligt og stramt med endnu et lag syltepapir.

Syltetid og efterårssysler

Efteråret byder på mange dejlige bær og frugter, som med fordel kan syltes eller laves til saft. Hyldebær er fulde af gode c-vitaminer, og hyldebærsaft er gennem århundreder blevet brugt som middel mod sygdom og forkølelse.

Afgrøder som brombær, blommer, græskar og kvæder kan også gemmes til den lange vinter. Vi bringer her nogle gode opskrifter fra kogebogen “Vor Tids Husmoder”. Med den i hånden behøver intet hjem være foruden et velforsynet spisekammer vinteren over ! 

Fru Jensens råsyltede blommer

2 kg blommer, 2 kg sukker og 2,5 dl eddike (brug evt. Lagermans farvede eddike). Blommerne tørres (evt. i ovn), prikkes og drysses lagvis med sukkeret i helt rene og skoldede sylteglas. Hæld eddiken ved, og ryst glasset dagligt, til alt sukkeret er smeltet. Tager ca. 10 dage.

Hyldebærsaft

Rib bærrene groft, og kog det udvalgte antal bær med så meget vand, at det lige dækker. Kog i tre kvarter, og si. For hver hele liter saft koges nu 1 dl. eddike, 375 gr. sukker og en gulerod med i ca. ½ time. Guleroden tager eddikens stramme smag. Tag saften af ilden, skum og tag guleroden op. Tilsæt spidsen af en tsk. salicylsyre til hverliter saft. Hæld på varme, tørre flasker, der straks tilproppes.

Brombærsyltetøj

Læg bærrene lagvis med sukker i forholdet 1 kg bær til 750 gr. sukker. Står i 12 timer. Sæt over svag ild, skum og hæld i en sigte, så saften løber fra ned i en gryde. Bærrene skal ikke knuses eller mases. Kog saften igennem igen langsomt i et kvarter. Læg bærrene i den kogende saft et par minutter og tag af ilden. Køl helt af, og læg i rene, tørre krukker, der overbindes, når syltetøjet er koldt.

Græskar med Ingefær

Skræl græskarrene og skær kødet i små firkanter, som ligger et døgn i eddike. Tag 1 kg sukker og to håndfulde frisk ingefær til 1 kg græskar. Opløs sukkeret i lidt vand, og kog ingefær og græskarstykker med i denne lidt tykke sukkersirup. Kog ca. ½ time, til græskarstykkerne er klare. Hæld på rene, tørre krukker. Kog næste dag saften fra kogningen indtil den er jævn og hæld den over græskarrene. Bind til.

Kvæder

Skræl kvæderne og skær dem i 4 dele. Fjern kernehuset. Efterhånden som de skrælles, kommes de i et fad med en meget mild saltvand. Kog dem omtrent møre i vandet og lad dem løbe af i en sigte. Til hver kilo kogte kvæde tages 3/4 kg. sukker, som koges til sirup med 3 spsk eddike, 1 spsk vand, 1 stang kanel og lidt hele nelliker. Put kvæderne i den varme sirup og kog dem helt møre. Tag kvæderne op ad saften og put dem i rene, tørre glas. Saften koges yderligere lidt ind og hældes varm over kvæderne.