Tag Archive for 'Flødevafler'

9. Martii 1800. De første Foraarsforberedelser

VintergækForaaret er endelig paa Vei, nu høres de første Fugle fløjte saa gladeligt. I min lille Have staar stadig Grønkaal, men i de ledige Bede skal Jorden vendes og gøres klar til de nye fine Planter. Jeg har allerede nu sat de første Frø i Potter i Vindueskarmen mod Syd, at de kan være klar til at plantes, naar Frosten endelig gaar af Jorden. Som den gamle Digter skriver: Op! all den Ting som Gud har giort, hans Herlighed at prise, det mindste Han har skabt er stort, og kan hans Magt bevise.

Snart reises ogsaa Stativet til de høie Humleranker. De vil give god Humle, saa der atter kan brygges Øl. Som de staae nu, synes de dog Stolperne paa Galgebakken lig, hvor ForbrydeHumlerankestativre i forne Tider blev lagt paa Hjul og Steile. Jeg husker stadig Moders Beretning fra Kiøbenhavn for trende Aartier siden, hvor hun oversaa Struensee og Enevold Brandts gruelige Skæbne for Bøddelens Haand. Tak Gud at vore Humlestativer snart dækkes af de grønne Humleranker. Hvis Lykken staar os bi, vil de gode Humlekopper give lidt Penge.

Frederik saa forbi i gaar Søndag. Han fortalte om den sure Øl, som Madmoder brygger. Det er slemt, naar Konen i Huset ei kan brygge en hæderlig Øl. Gammel Overtro siger, at en Finger fra en henrettet Forbryder er god at lægge ved, naar Øllen skal hældes paa Tønder. Derfor havde Galgebakken i forne Tider Besøg i de sene Nattetimer af Koner, som søgte at sikre sig en saadan. Slig ugudelig Tøieri bruges dog ikke længere her i Huset.

Jeg benyttede den sidste Hvedemel, Smør og Fløde i Huset til lidt af de gode Flødevafler til Frederik og den lille Karoline. Det er en Spise, som kun siældent tillaves her, dertil er de Varer, som benyttes for kostbare. Heller ikke alle de fine Smage, som Opskriften tilsiger, kom i. Det giorde dog intet. Begge viste stor Glæde ved den fine Ret.

Flødevafler

I fire Lod  (60 g) smeltet Smør skal et Fierdingspund (125 g) af det fineste og ved tørrede Hvedemel, et Par Draaber Cedro, noget reven Citronskal, lidet sødt Kanel, saa meget Gær, som en Hasselnød er stor, trende Æggeblommer og lidet Fløde. Alt maa saa vel sammenrøres som en meget tyk Pandekagedei. Naar det da har været hensat til Lunkelse, for at hæve sig, slaaes trende Æggeblommer til Skum, der vel røres deri, hvorpaa de bages, som andre Vafler. De lægges paa en Rist efter haanden, som de ere bagte, under hvilken Rist holdes lidet Ild, at de blive haarde. De serveres varme.