Tag Archive for 'Ingenting'

16. December 1914. Julen nærmer sig

Gæs ved vandingstrugMin kære kære Datter

Tak for dit Brev. Ja jeg vidste godt, at Søren næppe ville vende tilbage til Sønder Sejerslev i disse Tider, men det er dog et haardt Slag at miste hans venlige Væsen. Jeg har ikke fortalt det til Naboerne. Den almene Mening er, at alle bør gøre deres Pligt, ikke til ære for Fædrelandet, men for at sikre Fremtiden for de danske hernede.

Naboens Lars er netop meldt savnet ved Reims. Her skulle et stor Slag være blevet udkæmpet, endnu har ingen dog hørt, hvad der er sket. Ingen tror længere paa, at Krigen er ovre ved Juletid. Der lyder bestandig Rygter om nye Slagmarker. Fader er heldigvis stadig oppe ved Grænsen.

Ude paa Gaardspladsen gaar Gæssene stadig rundt. Det vil dog ikke var længe, før de bliver stukket, saa de kan blive til gode Gaasestege. Vi faar nok selv Gaas i Aar, ligesom der ogsaa kommer Gaas i Saltkarret. Den vil blive kogt i det nye Aar til Gule Ærter. Det er Sparetider, ingen ved, hvornaar det ikke længere er muligt at faa det nødvendige til Bord og Spisekammer.

November gik med Slagtetravlhed, saa vi  har Skinke og nyrøgede Pølser til Julebordet. Der staar Finker i Krukker i det store Spisekammer bag Folkestuen sammen med det nykærnede Smør. Julebagningen er endnu ikke overstaaet, der mangler stadig Strieftorte, Pebernødder og Brune Kager. Jeg har dog bagt baade Kys og Klap og Ingenting. Jeg haaber, at Fader kommer hjem til Jul, om det blot bliver en enkelt Dag. Hver Dag er en Prøvelse, naar den faste Støtte i Livet ikke længere er nær.

Alt er dog ikke en Jammerdal. Forleden var Naboens Sofie med Familie paa Besøg. Hun medbragte Rom, Vin og Pommerantser, som hun havde faaet sendt fra Købmand Michelsen i Ribe. Deraf gjorde jeg den gode gamle Biskop, efter en Opskrift som er bleven videre i Familien siden Begyndelsen af sidste Aarhundrede. Den løftede Hjertet hos alle, en tiltrængt Glæde i disse Tider. Der blev ogsaa hældt paa Flasker at nyde i de 12 Juledage. Jeg sender Opskriften til Dig, maaske vil den gøre Lykke paa Østergaard.

Jeg vil nu slutte mit Brev med de bedste Hilsner til alle paa Østergaard med Haab om en god Jul og et glædeligt Nyt Aar. Skønt vi aldrig har mødtes, synes det, som om jeg kender dem Alle.

Din Moder

Ane Mette Sørensen

Kys og Klap

Hertil benyttes 2 Æg, som deles i Blomme og Hvide.

Kys fremstilles af 2 Æggehvider, som piskes stive. Herefter tilsættes 250 g Sukker lidt ad Gangen sammen med ½ spsk Eddike. Klap fremstilles af 2 Æggeblommer, som piskes med 250 g Sukker og 1 tsk Hjortetaksalt. Sættes paa Pladen med 2 Teskeer.

Begge slags bages ved 160 Grader i 10-12 Minutter. Serveres i samme Skaal.

Ingenting

250 g Smør, 350 g Sukker, 2 Æggeblommer, 2 spsk Piskefløde og 375 g Hvedemel æltes sammen, udrulles og stikkes i runde smaa Kager. Ovenpaa disse kommes en Marengs bestaaende af 2 Æggehvider, pisket meget stive med 100 g Sukker, 2 tsk Eddike og 2 spsk finthakkede Mandler, som er vendt i til sidst. Bages ved 175 Grader i 8-10 Minutter.

Biskop

Til hver Flaske Vin tages godt ½ dl Rom, 125 g Sukker og 2 smaa Pommerantser, af hvilke Saften fuldkomme udpresses gennem en Citronpresse og hældes gennem en Sigte paa Sukkeret. Vin og Rom skænkes gennem Sigten og til sidst ½ dl koldt Vand. Skallen af ½ Pommerants skrælles saa tyndt, at aldeles intet af det Hvide er med, og kommes i Biskoppen, som staar tildækket i nogle Timer, førend den fyldes paa Flasker og proppes.

 

Kokkepigen reminiscerer

billede1Paa Østergaard var der travlhed. Høsten var i gang, og i Køkkenet skulle der sørges for Mad til de travle Høstfolk ude paa Markerne. I Bryggerset var Pigen for en Gangs Skyld travlt optaget af Ølbrygning. Der skulle være særlig godt Øl til Høstfesten. Snart skulle der også slagtes og bages, saa alle fik et godt Gilde.

Fruen var til Herrens store Glæde kommet tilbage fra Skodsborg efter et længere Ophold. Hun havde de sidste Breve fra Adelaide van Hemert og hendes Veninde på Østergaard med tilbage, nu nedskrevet med Fruens fine Pen. Kokkepigen læste dem med Interesse, og selvom de ikke lignede de Opskrifter, hun ellers fandt i sine trofaste Kogebøger, var Genkendelsens Glæde alligevel til stede. Ruskomsnusk – eller Rus og Snusk – var stadig en fast Ret paa Folkenes Bord. Og fra Sønder-Jylland havde hun for længe siden faaet en Opskrift paa Smaakager, som kunne ligne en slags smaa Hermelinskager. De blev kaldt Ingenting. Opskriftens Giver mente, at det var de bedste Smaakager, der kunne bages. Hun havde samtidig faaet Opskriften paa en særlig god Festkringle. Baade Kringlen og Smaakagerne blev sat paa Herskabets Kaffebord Dagen efter Fruens Hjemkomst.

Ingenting

Dejg: 375 Gram Hvedemeel, 250 Gram Smør, 2 Æggeblommer, 2 Spiseskefulde Piskefløde røres sammen. Dejgen rulles ud med en Kagerulle og stikkes ud med et Viin-Glas af passende Størrelse. Belægges med Pynt før Bagningen.

Pynt: 2 Æggehvider piskes stive med 300 Gram Sukker, tilsættes 1-2 Teskefulde Eddike og 2 Spiseskefulde hakkede Mandler. Denne Masse lægges paa de udstukne Kager og bages i Ovnen i 8 Minutter ved 150 Graders Varme.

Festkringle

60 Gram Gær røres med 2 Teskefulde Sukker og blandes i 500 Gram Hvedemeel. 375 Gram blødt Smør kommes i sammen med 4 Æg, som er let sammenpiskede. Dejgen æltes, til den er blank og glat, og sættes til hævning i cirka 3 Timer. Herefter æltes den igennem igen og trilles til en lang Pølse, som klemmes flad. 125 Gram Smør, 125 Gram Sukker, 100 Gram Rosiner og 50 Gram Sukat røres godt sammen og fyldes paa Dejgen. Dejgen klemmmes godt sammen om Fyldet, saa det igen bliver en Pølse, og lægges paa en smurt Plade. Hæver igen i 20 Minutter, pensles med Æg og drysses med Sukker og snittede (ikke smuttede) Mandler efter Smag. Bages i Ovenen ved 225 Grader i 23 – 30 Minutter.