Tag Archive for 'Surbrød'

11. Iunii 1800. Et Brev fra Langeland

Fra bryggersMin allerkiæreste Hustruu

Alt for lang Tid er forløbet, siden ieg sidst hørte nyt fra det Hiemlige. Mit Arbeide her er endnu langt fra færdig, men ieg haaber, at du har kunnet klare alt, skiønt du har været ene. Forhaabentlig er intet skeet i Huset eller de kiære Børn. Den lille Karoline hostede slemt sidst ieg saa hende, men syntes Glad og Tilfreds.

Her er mit Arbeide endnu ikke afsluttet. Nye Opgaver føies bestandig til de Gamle. Ieg haaber snart at komme paa Besøg, men maa saa atter vende tilbage til mit gode Arbeide. Om ieg er heldig, vil der være Opgaver at udføre hele dette Aar.

Min Bolig er en god Seng hos Peter Andersen og Hustru, hvor ieg ogsaa indtager mit Aftenmaaltid. Den gode Kone her bager gode Brød, som erholder deres Friskhed længe. Ieg har vedhæftet en Opskrift fra Mouriers Optegnelser, som hun sværger til. Det er det gode Suurbrød, som hun bage ved særlige Leiligheder, dækket med Kummen fra Haven.

Den megen Aktivitet og de mange Haandværkere, som er beskæftiget, er nok en god Kilde til Indtægter for Familien, især da Børnene nu er kommen god i Vei med gode Pladser paa Gaardene omkring. Kun den ældste Søn Søren er stadig hiemme. Han skal giftes til Sommer med Naboens Katrine, et solidt Parti, som Forældrene aftalte allerede da Børnene var smaa. De er Trolovede, men Brylluppet skal først staa til Skt. Hans. Hun er bor dog allerede paa Gaarden, og fungere som hans Hustru i alle former undtagen af Navn.  Gid vor Søn Frederik kan finde en god Kone, gerne med en lille Indtægt. Forhaabentlig kan vi spare en smule, at de kan faa lidt klingende Mønt at starte med.

Ieg vil nu slutte mit Brev med de bedste Ønsker til Eder Alle og med Haab om snarest at maatte høre Nyt hiemmefra. Lad det nu ikke vare for længe med det Brev.

Din

Peter Sorensøn

Om Suurbrød

Hertil udfordres Surdeig af Rugsigtemel som man erholder for første Gang, ved at hensætte en Portion af den gjærede Deig naar man bage Sigtebrød, og lader denne staae og blive suur.

Deigen lægges af Rugsigtemel og Vand, hvori Surdeigen er opløst tilligemed lidt Gjær. Denne Deig æltes vel om aftenen og staar da tildækkes for at raske sig (hæve) til næste Mrogen. Nu friskes eller udblødes Deigen atter i lunkent Vand, tillige med lidt mere Gjær, saa at den bliver saa jævn som en tyk Vælling, og deri indæltes da igjen den behørige Del Rugsigtemel for at give Deigen en sædvanlig Fasthed, dog iagttages at den lægges temmelig lind. Denne Deig lader man atter raske sig men den maa have god Tid til at modtage Gjæringen, hvorefter den slaaes op i samm Brød paa omtrent 1 Pund som trilles i lidt Kummen udvendig paa. Disse Brød staa da atter og vaskes lidt, hvorefter de overstryges, ovnsættes og gives den fornødne Bægt.

Af Deigen tages det Behøvende til Surdeig, førend den friskes i Vandet, der hensættes paa et køligt Sted, naar det skal gemmes længe, og tildækkes med et fugtigt Klæde eller overstryges med lidt Saltlage for at Deigen kan beholde sin Fugtighed og ikke skal sætte Skorpe.

Naar man ynder noget suurt Brød, udfordres megen Suurdeig hertil, og i det mindste en sjettedel Surdeig af den hele lagde Deigs Masse, saa man til hver fem Pund Deig bør have have et Pund Surdeig. Er Suurdeigen meget gammel kan vel noget mindre være tiltrækkeligt, men dette og alt andet Brød, som man vil friske med Vand, behøver meget og kraftigt Gæringsmiddel og altid noget Gær med Surdeigen. Ligeledes behøver det langs med tilbørlig Kraftning for at blive godt og løftet.

Om Brød og Brødbagning eller Anvisning for Landmanden i den nordligtemperede Zone, til Brødproducenternes Behandling, for deraf at bage det bedste Brød. Forfattet af Charles Mourier. København 1821.

 

Brødovn, lukket

 

 

 

11.11. 1913. En ny Plads i det gamle Land

Kokkpigen med sylteAllerkæreste Moder

Nu er jeg da startet paa den nye Plads. Den 1. November ankom jeg endeligen til Østergaard, fru Justesen tog venligt imod mig. Jeg er blevet fæstet til 1. Maj næste Aar, saa baade Jul og Paaske skal fejres her. Der er jo langt til det kære Hjem i Sønder Sejerslev, men jeg haaber da at komme paa Besøg. Det er godt at faa en Plads her i det gamle Land, godt at Fader stadig har Venner her, som kan hjælpe. Jeg haaber, min Broder ligeledes vil komme i en god Plads som Landvæsenselev her Nord for Grænsen.

I Køkkenet paa Østerggard regerer Jomfru Johansen over en god Stab af Køkkenpiger, hvoraf jeg nu er en. Det gør hun strengt men retfærdigt, der skal jo laves Mad til baade Herskab og Folkestue, saa alt skal gaa ordentligt og probert til. De første Dage gik med at finde Hoved og Hale i alt, men heldigvis er det ikke min første Plads.

Jeg bor nu i et lille Værelse paa Loftet over Bryggerset sammen med den anden Køkkenpige. Det gode Skab, som Fader selv har snedkereret, ankom rettidigt til Randers Station med sit Indhold af Kjoler, Forklæder, Linned og Sko, saa alt var i den skønneste Orden til første Arbejdsdag. Skabet maa dog staa ude paa Loftet, inde i Rummet findes 2 Senge, et Bord med to Stole, et Vaskebord og en Toiletspand. En Kakkelovn er der dog ikke blevet Plads til, saa jeg Haaber, at Vinteren ikke bliver for kold.

Maden paa Stedet er rigelig. Til Aften den første dag serverede Husjomfruen baade Sylte og Ost, og det tørre Rugbrød blev suppleret med Surbrød. Til Aftenkaffen blev givet resten af den gode Kringle, som Herskabet havde faaet til Kaffen om Eftermiddagen. Maden er som vanligt en del af Lønnen. Husjomfruen mener aabenbart, at et godt Bord i Folkestuen holder paa de Bedste og mest Trofaste.

Jeg vil nu slutte mit Brev for denne Gang. Jeg haaber, alt staar vel til derhjemme, og at alle har det godt.

Din trofaste Datter

Karoline Sørensen

Surbrød

50 Gram Gær smuldres i 500 Gram Rugsigtemel, og deri røres 7,5 Deciliter Sødaælk samt lidt Salt. Dejgen stille til Hævning i 3 á 4 Timer og æltes derefter med 500 Gram Rugsigtemel, formes til 2 á 3 Brød, som atter hæves, forinden de pensles med Mælk eller Æg og bestrøs med Kommen. Bages godt trekvart Time ved omkring 200 Grader.

Stor Kringle

50 Gram Gær udrøres med 1 Tskf. Salt. 1 strøget Tskf. Kardemomme, 5 Æg, 175 Gram Smør, 750 Gram Hvedemel og 3½ Deciliter tynd Fløde æltes sammen og tilsættes smaatskaaren Sukat og Rosiner efter eget Skøn. Dejgen røres sammen Aftenen forud, lægges i et Klæde og ombindes med Baad, men saaledes, at Dejgen faar rigelig Okads til at hæve sig i Løbet af Natten. Klædet med Dejgen nedlægges i en Gryde eller Krukke med rigeligt Vand og hensættes til næste Morgen. Paa Kagebrættet lægges lidt Mel, og herpaa udhældes Dejgen, som med let Haand trilles i en Pølse, der formes som en Kringle, idet den lægges paa Pladen og trykkes temmelig flad. Den smøres med Æg, bestrøs med rigeligt Melis og belægges med skaarne MAndler. Naar den er atter er godt hævet, stilles den i en god varm Ovn (220 Grader) og bages ½ Time.

 

 

 

30. April 1905. Foraarsminder

Kokkepige - miniDer er opbrud i luften, både hos familien på herregården og nede på fattiggården, hvor det gode vejr har fået de overvintrende trækfugle ud på landevejen igen. Det er rejsens tid, og hos familien på herregården ser man på gamle billeder fra dengang, bedstemor var en ung pige. Foråret bringer minder og længsler frem hos alle. 

Det gamle billede

De forgangne Uger har været fyldt med Travlhed baade ude og inde. Der er blevet vasket og gjort rent overalt med god Hjælp fra Husmandskonerne. De tunge Vintergardiner er taget ned og rystet, før de blev lagt op i Kisterne paa Loftet. Moder saa til, at Vinduerne blev pudset, saa de skinnede, før de fine lyse Sommergardiner blev hængt op.

Vi Piger maatte hjælpe til med Oprydningen inde i vort Værelse. Bøgerne skulle anbringes pænt paa Hylderne, Legetøjet lægges i Kisten, og de fine Møbler i Dukkehuset tørres af og sættes paa deres rette Plads. Marie har en daarlig Vane med at anbringe Sofaen i Soveværelset, og Kokkepigen i Stuen, hvor de ikke hører til. Men i et Dukkehus skal alt være paa sin rette Plads. Moder hjalp med at sætte Møblerne og de smaa Dukker ind. Dukkehuset havde været hendes, da hun var en lille Pige.

Bagefter sad vi i Sofaen ved hendes Skrivebord og saa paa Billeder i det gamle Fotoalbum. Vi haaber alle tre at blive lige saa smukke som Bedstemoder, naar vi bliver voksne. Moder huskede dog især de gode Kager, som Bedstemor altid serverede, særligt de lækre Muffins og de stærke smaa Ingefærkager. Maaske skyldes det, at der blev serveret The til Kagerne. Det kan vi Piger ogsaa godt lide.

Ude i Køkkenet var der et særligt Besøg. Efter den lange Vinter havde Solen faaet gamle Bødker-Tammes ud af sin Seng paa Fattiggaarden for at starte Aarets Rejse paa Landevejen. Men før den startede, besøgte han Madam Hansen i Køkkenet. De har et helt særligt Venskab. Hun sørgede for, at han fik lidt Brød og Pølse, saa han ikke sultede. Det var hendes gode hjemmebagte Surbrød med Kommen paa Toppen. Heldigvis var der bagt Brød til alle, baade i vores Stue og i Folkestuen.

Surbrød

50 Gram Gær smuldres i 500 Gram Rugsigtemel, og deri røres 7½ Deciliter Sødmælk samt lidt Salt. Dejgen stilles til Hævning in 3 á 4 Timer og æltes derefter med 500 Gram Rugsigtemel, formes til 2 á 3 Brød, som atter hæves, forinden de pensles med Mælk eller Æg og bestrøs med Kommen. Bages 3 Kvarter til en Time ved god Varme.

Muffins

375 Gram Smør smuldres i 1 Kilogram Hvedemel sammen med 4 tskf Bagepulver, 1 tskf Salt og 125 Gram Sukker. ½ Liter Sødmælk og 2 Æg røres deri, og Dejen samles med hurtig og let Haand. Den udrulles i en Centimeter tyk Plade, hvoraf udstikkes runde Kager, som straks bages paa en smurt Plade ved 200-225 Grader i 15-20 Minutter.

Mens Kagerne er varme, flækkes de, pensles med Smør, sammenlægges og spises helst straks. Eller ogsaa stilles de i Ovnen for at gennemvarmes, inden de serveres. Heraf omtrent 30 Muffins.

Ingefær-Kager

126 Gram Smør smuldres sammen med 500 Gram Hvedemel og 375 Gram Sukker. 3 Æg røres deri tillige med 30 Gram stødt Ingefær og 1 tskf Hjortetaksalt, opløst i lidt Mælk. Kagerne udrulles tyndt, afstikkes med et Glas eller en Form og belægges med et lille Stykke kandiseret Pomeransskal. De sættes paa smurte Plader og bages i en god varm Ovn.