Brændevin har altid været en del af dansk bondekultur. Flasken kom frem ved fint besøg, når der var gilde eller til begravelsen. Brændevinen dulmede gigtsmerter og tandsmerter, og den kunne, når det var nødvendigt, næsten bedøve.
Det var et privilegie at få tilladelse til at brænde brændevin. Den ret vandt bornholmerne sig som tak, da de i forbindelse med svenskekrigene i 1658 skænkede øen til den danske Kong Frederik d. 3. til evig arv og eje. Bornhomerne fastholdt deres brænderiprivilegie indtil 1864, og brændevinen fløde rigeligt i det bornholmske samfund.
Man smagssatte brændevinen med alle mulige slags urter og frugter. Kendest blandt bondevarianterne er nok porsesnaps eller snaps krydret med malurt.
Den bornholmske honningsyp er særlig for øen. Den er lavet af honning og snaps, og er relativt tyktflydende, hvorfor den i gamle dage blev spist ske eller serveret i særlige brændevinsskåle.
Bornholmske haver var rige på frugttræer, bærbuske og mange blomstrende planter, så biavl og honningproduktion havde en vigtig plads i bønderkonernes forrådsøkonomi.
Bornholmsk honningsyp
Tag et glas honning til en flaske ren snaps. Rør blandingen med slev, til honning og snaps er godt og jævnt blandet. Hæld på rengjorte, skoldede flasker.
Nyd syppen, hvis du trænger til en daglig hjertestyrkning – eller server den som indslag ved kaffebordet, når der er gæster.
SKÅL!