Min kære Søn
Jeg haaber, dette Brev naar frem sammen med Pakken. Adressen er den sidste, du har sendt os, men i disse tider kan de være vanskeligt at vide, hvor du befinder dig lige nu. Jeg haaber, du og dine Kammerater vil faa Glæde af den smule Madvarer, som Moder har pakket. Hun har hørt, at det skulle være koldt i Skyttegravene, saa hun har pakket nogle af de gode hjemmestrikkede Sokker, som hun er saa kendt for. Der burde ogsaa være en lille Æske med de Sukker-Kringler, du altid har være saa glad for.
Her paa Gaarden er alt ved det gamle, skønt vi nu maa klare os med færre Hænder. Dyrene er kommet af Stalden og Markerne er tilsaaet, nu kan vi kun haabe paa en god Høst. Jeg haaber, at du vil være hjemme igen til den Tid, saa du kan hjælpe med Høsten, som du har gjort, siden du var en lille Dreng. Kan du huske, hvorledes vi kørte Rugen ind og fik den paa plads oppe paa Loftet i Laden? Og hvor ofte du og din Søster faldt i Søvn, mens de sidste Neg blev svunget ind? Om alt gaar vel, vil det være dig, som snarligen er den, som sørger for at alt kommer paa sin rette Plads.
Vor Nabo fik sin Søn hjem i Slutningen af April. Det blev dog et kort 
Besøg, allerede samme Nat blev han fulgt over Grænsen af gode Hjælpere. Alle Broer og Veje er nu spærrede, men Vagtposterne kan altid besnakkes, især naar der følger en lille Erkendtlighed med. Han haaber snart at faa Besked om, hvor Sønnen nu befinder sig, men det kan være længe, før de igen ses. Heldigvis er han ikke den ældste Søn, Gaarden kan gaa i Arv som det altid er sket. Andetsteds er Gaarden bleven beslagt, hvis Desertøren ejede den.
Jeg vil nu slutte dette Brev med et Haab om et snarligt Gensyn. Maa det gaa Dig vel, hvor du end befinder Dig i disse Dage. Om du ser nogle herhjemme fra, sa giv dem vore hjerteligste Hilsner med Ønske om at de gode Tider maa vende tilbage.
Din Fader
Tynde Sukker-Kringler
250 g Hvedemel, 125 g Sukker, 175 g Smør 1 Æg, 1 strøget Tskf Hjortetaksalt, opløst i ganske lidt Vand, og lidt stødt Kardemomme æltes sammen. Dejgen udrulles i meget tynde Stænger, der formes som Kringler, som trykkes ganske flade med Haanden. De dyppes i Æg, blandet med Fløde, og derefter i rigeligt Melis. Kringlerne flyde meget ud og maa lige langt fra hverandre. De bages smukt lysebrune og maa hurtigt tages af Pladen, mens de endnu er bløde af Varmen. Kringlerne kunne tillige bestrøs med Korender.