Kategorier
1. Verdenskrig Brød og kager Genforeningen

31. Maj 1915. Brev fra en Fader til Sønnen ved Fronten

Min kære Søn

Jeg haaber, dette Brev naar frem sammen med Pakken. Adressen er den sidste, du har sendt os, men i disse tider kan de være vanskeligt at vide, hvor du befinder dig lige nu. Jeg haaber, du og dine Kammerater vil faa Glæde af den smule Madvarer, som Moder har pakket. Hun har hørt, at det skulle være koldt i Skyttegravene, saa hun har pakket nogle af de gode hjemmestrikkede Sokker, som hun er saa kendt for. Der burde ogsaa være en lille Æske med de Sukker-Kringler, du altid har være saa glad for.

Her paa Gaarden er alt ved det gamle, skønt vi nu maa klare os med færre Hænder. Dyrene er kommet af Stalden og Markerne er tilsaaet, nu kan vi kun haabe paa en god Høst. Jeg haaber, at du vil være hjemme igen til den Tid, saa du kan hjælpe med Høsten, som du har gjort, siden du var en lille Dreng. Kan du huske, hvorledes vi kørte Rugen ind og fik den paa plads oppe paa Loftet i Laden? Og hvor ofte du og din Søster faldt i Søvn, mens de sidste Neg blev svunget ind? Om alt gaar vel, vil det være dig, som snarligen er den, som sørger for at alt kommer paa sin rette Plads.

Vor Nabo fik sin Søn hjem i Slutningen af April. Det blev dog et kort Besøg, allerede samme Nat blev han fulgt over Grænsen af gode Hjælpere. Alle Broer og Veje er nu spærrede, men Vagtposterne kan altid besnakkes, især naar der følger en lille Erkendtlighed med. Han haaber snart at faa Besked om, hvor Sønnen nu befinder sig, men det kan være længe, før de igen ses. Heldigvis er han ikke den ældste Søn, Gaarden kan gaa i Arv som det altid er sket. Andetsteds er Gaarden bleven beslagt, hvis Desertøren ejede den.

Jeg vil nu slutte dette Brev med et Haab om et snarligt Gensyn. Maa det gaa Dig vel, hvor du end befinder Dig i disse Dage. Om du ser nogle herhjemme fra, sa giv dem vore hjerteligste Hilsner med Ønske om at de gode Tider maa vende tilbage.

Din Fader

Tynde Sukker-Kringler

250 g Hvedemel, 125 g Sukker, 175 g Smør 1 Æg, 1 strøget Tskf Hjortetaksalt, opløst i ganske lidt Vand, og lidt stødt Kardemomme æltes sammen. Dejgen udrulles i meget tynde Stænger, der formes som Kringler, som trykkes ganske flade med Haanden. De dyppes i Æg, blandet med Fløde, og derefter i rigeligt Melis. Kringlerne flyde meget ud og maa lige langt fra hverandre. De bages smukt lysebrune og maa hurtigt tages af Pladen, mens de endnu er bløde af Varmen. Kringlerne kunne tillige bestrøs med Korender.

Kategorier
Brød og kager Frokostretter Jul

2. Januar 1916. Godt Nytaar til alle!

AnkerTiedemann_Hus_32 (21a)Saa startede da det nye Aar. Det blev en stille Begyndelse her i Landsbyen. Der blev kun berettet om enkelte gale Streger. Disse Tider giver ingen Lyst eller Lejlighed til den Løssluppenhed, som ellers hører denne Aften til. Ligesaa har den strenge Frost, vi har haft de seneste Dage, medvirket hertil.  Men i Vindueskarmen staar den lille Hyacinth i Blomst og giver Haab om bedre Tider.

Vi fik Julebrev fra vor Karl, hvor han takkede for Julepakken, jeg sendte ham, og for Skriveartiklerne, han havde ønsket i sit sidste Brev. Han ligger stadig i Champagnen, men har Haab om at blive flyttet snarest. Der bliver stadig fortalt om Juleaften 1914, hvor baade Venner og Fjender var mødtes mellem Skyttegravene for at ønske hinanden Glædelig Jul. En saadan Glæde har dog ikke været mulig i denne Jul.

Helligtrekongers Aften nærmer sig nu. Snart slutter de 12 Juledage.  Vi har haft mange Besøgende fra Nær og Fjern, og har ogsaa selv nydt godt at Julens Gæstfrihed hos Venner og Bekendte. Endnu har ingen skullet bære Julen ud, men det begynder at knibe lidt med at fylde Saltmadsfadet og Bunden af Smaakagedaaserne er ogsaa ved at være naaet. Heldigvis fik jeg et godt Slag til Rullepølse, og der er stadig lidt Mel, Æg og Sukker, at jeg kan bage lidt simple Smaakager.

Rullepølse

Et godt Slag fra Grisen drysses med Salt og Peber og finthakket Løg efter ønske. Husk, at Svinekød er temmelig ferskt, saa det skal krydres godt. Rulles sammen, snøres og koges, eventuelt med et stykke røget Bacon eller saltet Flæsk, hvis det ikke er muligt at lægge det i Saltkar inden. Læg eventuelt Suppeurter, Salt, Peber samt Laurbærblade i Suppen for at give Rullepølsen ekstra Smag. Naar Rullepølsen er kogt færdig, tages den op af Suppe og lægges i Pres i en Rullepølseform eller mellem to Skærebrædder med en tung Gryde eller lignende paa Toppen. Stilles køligt og presses i cirka 1 Døgn, før den kan skæres.

Tynde Sukker-Kringler

500 Gram Mel, 125 Gram Sukker, 175 Gram Smør, 1 Æg, 1 strøget Teskefuld Hjortaksalt og lidt stødt Kardemomme æltes sammen. Dejgen udrulles i meget tynde Stænger, der formes som Kringler, som trykkes ganske flade med Haanden. De dyppes i Æg, blandet med lidt Fløde, og derefter i rigeligt stødt Melis. Kringlerne flyder meget ud og maa derfor ligge langt fra hinanden. Bages smukt lysebrune i en godt varm Ovn og tages hurtigt af Pladen, mens de endnu er bløde af Varmen.

Ingefær-Kager

125 Gram Smør smuldres sammen med 500 Gram Mel og 375 Gram Sukker. 3 Æg røres i sammen med 30 Gram Ingefær og 1 Teskefuld Hjortetaksalt, opløst i 2 Skefulde Mælk. Udrulles tyndt, afstikkes med et Glas eller en Form og belægges med et lille Stykke kandiseret Pomeransskal. Sættes paa smurt Plader og bages i en god varm Ovn.