Så fik vi da startet på Julebagningen i denne Uge. Der blev bagt både Musser, vredne Drenge og Fedtkager, og lagt Dejg til de Brune Kager. Al den gode Fedt fra Grisen kom her ganske til Nytte. Senere bliver der bagt Gode Raad, Knepkager og andre gode Sager. Jeg haaber, der bliver nok Æg fra Hønsene ogsaa til Kys og Klap eller maaske Ingenting.
Søndag havde vi Gæster til Kaffe, hvor nogle af de nybagte Smaakager kom paa Bordet sammen med Boller, Formkage og Padborg-Horn. Jeg skulle dog ikke nøde saa meget, selvom der ikke er Smalhals endnu. Ved Bordet blev der talt om mangt og meget, alle havde en Mening om den forskrækkelige Krig. Forsamlingshuset er lukket, men der blev hentet Styrke i Historien om Forsamlingshuset Frej i Christiansfeld, hvor kaffebordet stod i over 1 År, indtil Tydsken endelig maatte give sig.
Padborg-Horn
2 Æg piskes med 2½ Deciliter Piskefløde og ½ Deciliter Mælk. Heri røres 500 Gram Hvedemel, 200 Gram Smør, 2 Spiseskefulde Sukker, 6 Teskefulde Bagepulver, og Dejen æltes færdig. Den rulles ud paa Bordet – ikke for tykt – og skæres i passende Trekanter (som til Croissanter). Fyldet røres af 100 Gram Smør, 4 Spiseskefulde Sukker og 2 Teskefulde Vanillesukker. Der placeres en Skefuld paa hver Trekant, som rulles sammen. Husk, at de skal lukkes godt, hvis Fyldet ikke skal løbe ud. Bages i en god varm Ovn.
Gode Raad
750 Gram Hvedemel, 300 Gram Smør, 300 Gram Sukker, 7½ Deciliter Fløde, 2 Æg, 1 Teskefuld Hjortetaksalt, 1 Teskefuld Kardemomme æltes godt sammen. Dejen sættes paa det varme “Gode Raad”-Jern med en Teske. Bages, til de er lysebrune paa begge Sider.
6 kommentarer til “29. November 1915. Kaffe og Kage”
Hej, jeg har et spørgsmål ang. brød, som jeg håber du kan svare på. Alt det brød (altså hvede- og rugbrød) der blev bagt på en gang, hvordan blev det opbevaret? Og hvordan undgik man mug?
Med venlig hilsen
Dorthe
Kære Dorthe
Det kommer lidt an på, hvornår man spørger. På gårdene i 1600- og 1700-tallet opbevarede man de store, bagte rugbrød på brødhække. Brødhække er hylder, som hang frit ned fra loftet. Musene kunne ikke nå over til disse hængende hylder. Man kunne ikke helt undgå mug på de sidste brød, man opspiste inden en ny omgang bagning (man bagte ca. 1 gang om måneden).Hvis muggen var slem, skar man de mugne steder af. Hvis man fik lavet sig en god, hård og usprukken skorpe på rugbrødene blev de ikke så nemt mugne, og det var en god kunst for en landhusmoder at kunne. Brødene blev meget hårdbagte, så de sidste af dem skulle næsten altid dyppes i enten dyppelse eller øl for overhovedet at kunne spises.
Fra 2. halvdel at 1800-tallet begyndte man på landet at opbevare brød i fabriksfremstillede blikdåser – dem kunne musene heller ikke ganve sig igennem, men undgå mug var der ikke rigtigt nogen, der gjorde. Først da landbagerier blev almindelige i slutningen af 1800-tallet begyndte man at købe sit brød oftere, og så fik man brød, som både var friskere og blødere end de gamle månedgamle, tunge rugbrød.
Sigtebrød og hvedebrød var i gamle dage gildesmad, så de blev bagt, når man skulle bruge dem og de nåede sjældent at mugne.
I dag, hvor det ingen kunst er at opvarme sin ovn når som helst, kan man heldigvis nøjes med at bage rugbrød lige når man skal bruge det !
Venlig hilsen
Kokkepigen
Greetings from Nashville, TN, USA. Vi lavede “Padborg Horner” i dag. Jeg ved ikke hvordan de skulle offentlige være, men de smager ikke så dårligt. Cream cheese med sukker er også en god filling!
And a merry christmas to You, Christopher.
Det lyder dejligt, at hornene blev vellykkede !
Hej Kokkepige! Jeg hedder Birgitte Thomsen og er fra Jylland. Jeg ville gerne bede om opskriften på musser, da jeg forgæves har ledt efter den på jeres website.
Du skal kigge under blogindlægget for den 9. december 1915. Den letteste er at skrive “musser” i feltet i øverste højre hjørne. Når du laver dem, er det vigtigt at komme anis i for at få den rette smag, men også andre krydderier som kardemomme og kanel. De smager faktisk ret godt!
Hilsen Kokkepigen.