I Almanacken er det bleven den hellige Bendts Dag. Min salig Moder sagde altid, at vejret gerne skulle være så lunt, at man kunne give sin store So tre slag med et ris, og lade den komme fri af stalden. Vor so er tyk og gammel, så vi må nok se os om efter en ny.
De sidste Dage har været gode og milde, men vi tør end ikke regne med, at nattefrosten ikke vender tilbage. Endelig kan Rasmus og Lars komme i kålgården med hønsemøget, og hønsene lægger igen. Fårene er også godt drægtige, så måske får vi endog et par lam at sælge af i år.
Aftenerne er bleven så lyse, at vi ikke længere skal have tællepråsen tændt om aftenen. Vi går til ro, når det er bleven for mørkt at sysle længere.
Vi havde både Lars og Rasmus til Per Skrædder, for de må have nyt til brylluppet. Vi tog af det smukke blå stof jeg vævede færdigt inden mit giftermål med Rasmus. Min unge husbond ser stolt og rank ud i sin nye kjol med den røde vest til.
Mine tanker går til mit eget bryllup, og alle de gode sager, vi kan se frem til. Bedst synes jeg om kløsesuppen og plukkestegen – og de stegte kyllinger. Jeg tror vi slagter nogle af vores de halvstore, for jeg havde held med mine kyllinger sidste år.
Plukkesteg
I en rest kødsuppe (okse eller svin) koges svesker uden sten. Ca. 5 svesker pr. person. Pluk restekød i småstykker (flæskekød, oksekød eller hønsekød) og kom ca. dobbelt så meget kød som svesker i suppen. Hæld ca. 1 dl. blommesaft i, og smag til med salt, peber og sukker. Koges i ca. 2 timer. Suppen skal være tyk med masser af fyld.
Kløsesuppe (Kødbollesuppe)
1 høne og 1 kg. fersk oksekød i mindre stykker lægges i vand, så det lige dækker. Bring langsomt i kog med salt, selleri, gulerødder, persillerødder og et par løg, og skum jævnligt. Lad simrekoge i ca. 45 minutter og tag grønsagerne op. Gem dem. Kog videre, til kødet er godt mørt.
Tag kødet op, og gem kyllingekødet til noget andet (eks. hønsesalat). Hak oksekødet helt fint, og bland med franskbrød opblødt i mælk til en masse, og form til store kødboller. Kog kløsene i den siede suppe, og server med grønsagerne skåret i små tern.
8 kommentarer til “21. marts 1788 – Tre slag til soen på Skt. Bendts Dag”
Jeg er foerstegangs besoegende, men bestemt ikke sidstegangs! Skoen blog – bliv endelig ved. 🙂
Kære Tina
Tak for de pæne ord
Venlig hilsen
Kokkepigen
Sad lige og kiggede, det er virkeligt et besøg værd.
Jeg ville egentligt gerne have fundet en opskrift på en bryllupskage fra sen enevælden, men forgæves.
Den må gerne være fra de riges bord, men ved faktisk ikke om der blev serveret noget specielt ved sådan en lejlighed.
Kære Camilla
Tak for de pæne ord om min side.
Når du spørger til opskrifter fra den sene enevælde, mener du så opskrifter fra 1800-tallet – altså tiden lige inden grundloven i 1849 og afskaffelsen af den enevældige konge?
Eller vil du gerne lidt længere tilbage i tiden?
Skriv igen – så håber jeg, at mine gamle opskriftssamlinger kan hjælpe !
Venlig hilsen
Kokkepigen
Hej
Det er en dejlig blog, du har banket ned her. Jeg interesserer mig meget for historie og ikke mindst historisk mad.
Jeg har engang været så heldig at vinde en kogebog i DR. Den hedder “Danske egnsretter gennem tiderne”. Her kan man se hvordan den danske madkultur har udviklet sig op gennem tiden. Spændende.
Kære Kirsten Jensen
Tak for rosen. Egnsretter og dansk madkultur er rigtig spændende, især fordi de til alle tider har været en blanding af fremmede påvirkninger, handel og hjemlige ressourcer på en gang.
Jeg kan anbefale flere af de nye kogebøger om egnsretter, som er skrevet i de senere år – mange af dem udgivet i samarbejde med museer. Du kan finde flere af titlerne i vores afsnit om kogebøger her på bloggen.
Hej Kokkepige,
– vi var idag på frilandsmuset, og besøgte andelsbyen netop som de lukkede. Den flinke dame i køknet ved brugsen bød på en julebolle.
Vi skulle spise den udenfor og nåede derfor ikke tilbage, men det var klart den bedste julebolle vi nogen sinde havde smagt.
Spørgsmålet er nu, hvordan finder vi opskriften ? – kan du hjælpe mig ?
På forhånd tak, Lars Jensen
Kære Lars Jensen
Brugsuddelerens kone har fortalt mig, at de kager, hun serverede, var små butterdejsboller med remoncecreme – så de har mindet lidt om en klassisk bagerspandauer.
I kan selv eksperimentere lidt med at bage nogle lignende juleboller.
Brug denne opskrift på wienerbrødsdej fra vort herregårdskøkken:
60 Gram Gær opløses i ½ dl. varm mælk, som kommes i en blanding af ½ kg. mel og 100 gram sukker rørt med 3 dl. mælk. Den røres/æltes sammen og stilles koldt natten over. Næste dag rulles den ud, og i den æltes og rulles 300 gram blødt smør, så den minder om en butterdej. Dejen kan udrulles og udskæres i forskellige faconer, når smørren er godt fordelt.
I kan skære den ud i firkanter, hvorpå i placerer en god klat remoncecreme. Remoncecremen røres til en blød masse af lige dele sukker, smør og marcipan, eks. 100 gr. sukker, 100 gr. smør og 100 gr. ren marcipan – men det kommer jo helt an på den mængde, I skal bruge.
Bages ved 180 grader til færdige.
Held og lykke med denne version af den gode julebolle, og en rigtig god og glædelig jul til dig og din familie.