Kategorier
Bondemad Grød

Blomstermåned og boghvedegrød

Bønderne kaldte i gammel tid maj måned for blomstermåned eller vårmåned. Maj er desværre startet dårligt i forhold til alle gamle huskeregler og vejrvarsler, for bønderne sagde gerne at “Maj måneds kulde gør laderne fulde” og man mente at en varm maj gav nøgne blade og gødede kirkegårdene.

Man såede boghveden i maj, og kokkepigen iler derfor med en god, gammel opskrift på boghvedegrød. Boghvede skal helst have stenet, sandet jord, og den blev i gammel tid især dyrket i Vestjylland og nogle steder på Fyn. På herregården finder boghvedegrøden af og til vej til folkebordet, hvor retterne skal fylde og mætte uden for store omkostninger.

Boghvedegrød til 6 personer

3 liter mælk bringes i kog i en tykbundet gryde. Når mælken koger komme 375 gr. boghvedegryn i. Grøden koger ca. 1 time til halvanden over en sagte ild under jævnlig omrøring. Tilsæt lidt salt.

Grøden serveres med mørk sirup eller frisk æblemos som tilbehør. Drik en mørk, sødlig øltype til.

Vær i øvrigt særlig varsom i dag: Dagen i dag, d. 7. maj, og den 18. maj er ifølge kalenderen Tycho Brahes-dage. Det betyder, at disse datoer var med på Tycho Brahes kalenderliste over dage, hvor planeter og elementer stod i ulykkernes tegn. Begynd derfor aldrig på noget nyt på en Tycho Brahes-dag – det kommer der ikke noget godt ud af.

Kategorier
Bondemad Brød og kager

1 maj – røde faner og koldt øl

1. maj er siden slutningen af 1800-tallet blevet fejret som arbejdernes internationale kampdag. Det var både en fagpolitisk kampdag og en folkefest. I København samledes arbejdere og fattige på fælleden for at lytte til politiske taler og fagforeningernes talsmænd. Man sang slagsange af karsken bælg og de fleste havde kone og børn med på slæbetov. 

For 100 år siden var det trange tider for rigtig mange. I byggeriet, på bryggerierne, på havnen og på byens mange fabrikker arbejdede man hårdt til en forholdsvis ringe løn. Der var alt mulig grund til at slås for bedre boliger, højere løn og bedre arbejdsforhold. Arbejderkonerne sled for at få de små indtægter til at løbe rundt – men den første maj pakkede de fleste en madkurv, tog ud på fælleden og glædede sig til talerne, sangene og menneskemylderet.

Kokkepigen er som ansat på en gammel og nydelig jysk herregård bestemt ikke enig i arbejdernes politiske synspunkter og deres ballademageri, men giver alligevel her opskriften på en madkurv til en tur på fælleden for 100 år siden. Når man skal mætte mange munde, er det vigtigt med noget, der fylder til en billig penge. Tykke skiver rugbrød smurt med godt fedt eller dækket af gode skiver velrøget spegepølse eller en god gammelost er svaret. De flade madder pakkes ind i avispair og ombindes med sejlgarn.

I kurven kommer også nogle flasker godt, bajersk øl. For 100 år siden drak man væsentligt mere øl. Man fik øl til de fleste måltider, og hvis kulden eller tandsmerterne rigtig bed, også en god dram snaps. I København vrimlede det med bryggerier og snapsedestillerier, så man kunne altid få en af delene rimeligt billigt. Til dessert måtte man opsøge en af de mange boder i nærheden, og evt. købe sig en hvedekringle, kandiserede æbler eller brune kager. Men det var ikke alle, der havde råd til den slags luksus.

Kokkepigen genudsender hermed sin gode rugbrødsopskrift, så man selv kan bage sig et godt solidt rugbrød. En fedtemad med salt er nu noget af det mest enkle og dejlige, der findes !

Kokkepigens gode rugbrød
50 g. gær, 4 dl. kærnemælk, 2 tsk. salt, 1 spk. honning, 100 g. hvedemel, 400 g. rugmel.
Kærnemælken varmes under omrøring, til den er fingervarm. Gæren smuldres i fadet, og udrøres med kærnemælken. De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes godt. Hæver tildækket på et lunt sted i 3-4 timer. Formes, lægges i en smurt form og efterhæver 1 time. Prikkes med en strikkepind, pensles med vand og bages ved 170 grader i ca. 1 time, til det er gennembagt.