Kategorier
Brød og kager Fester og gæster Frokostretter Genforeningen

14. Juni 1885. Brev fra København

Min liebste Veninde, kære Marthe

Tak for den fine Present, du sendt os til vor Barnedaab. Den lille Sølv-Rangle bliver flittigt brugt af lille Thyra, som vi har døbt vor lille Datter. Som du nok husker fra vor Skoletid, var Thyra Danmarks Bod, som ristet staar paa de store Runesten ved Jelling. Maa hun atter komme til at opleve et Danmark, hvor igen er helet, med en Grænse ved det gamle Dannevirke, som det sig hør og bør. Jeg har vedlagt et Billede af os begge, jeg haaber, du ser, hvor lykkelig jeg er.

Barnedaaben blev fejret med en Tur i Tivoli. Min kære Mads havde sørget for det bedste Bord i Divan 2 hos Nimbs til os, vore Forældre og enkelte gode Venner. Min Moder og Fader var rejst den lange Vej fra Tønder for at deltage, og nød ret den gode Mad. Fru Nimb stod ved den store Buffet og hjalp alle til rette. Særligt indtryk gjorde den Servering, som indledte vort Maaltid, med et Glas med Halmstraa anbragt midt paa en nydeligt foldet Serviet, med Smør, Brød og forskelligt Paalæg. Der var flere smaaretter paa Buffeten. Jeg blev særligt betaget af den fine Leverpostej i Aspic. Fru Nimb er ikke karrig med uddeling af Opskrifter, jeg vedlægger baade Opskrift paa Halmstraa, Farserede Tomater og Leverpostej i Aspic.

Som du nok ved, er Mads nyligen bleven ansat ved National-Tidende, hvor han skriver om nyt fra syd for Kongeaaen. Derfor var et Visit fra Mine Forældre en kær Lejlighed til at høre nyt fra Tønder. Særligt ønskede han at høre fra sin gamle Ven Peter Andersen, og hvorledes det gik med Vestslevigs Tidende, som just var begyndt at udkomme i Tønder. Mine Forældre kunne berette om haarde Tider, da der i Byen var mange, som sympatiserede med det tyske Herredømme. Der var dog ogsaa gode Stunder, naar de mødtes i Sangforeningen for at synge danske Sange. Men tysk har længe været Hovedsproget, og  i de danske Skoler bliver der nu ogsaa undervist paa Tysk.

Jeg vil dog nu slutte dette mit Brev til dig med at ønske dig og dine alt det bedste i Flensborg. Jeg haaber snart at gøre fra dig, og gerne med en Begivenhed, som er lige saa glædelig som den, der nys er indtruffen for mig.

Din kære Veninde

Margarethe

Halmstraa (Pailles au Parmesan)

180 g Hvedemel, 120 g Sukker, 150 g reven Parmesanost, lidt Peber, Lidt Cayenne og Fløde æltes samme til en tyk Dej. Denne rulles ud og skæres i ganske tynde Strimler som Halmstraa. En Plade bestrøs let med Mel, herpaa lægges Straaene og bages lysebrune. Kan serveres i en Anretning eller paa et ovalt Fad med en smukt sammenfoldet Serviet.

Farserede tomater (Tomates farcies)

Gode modne Tomater skæres igennem; det indvendige hules ud. En Skaal gnides med et Hvidløg, og i Skaalen kommes hakkede Charlotter (Skalotteløg), hakket Persille, Salt, hvid Peber, Olie, Estragoneddike og det, som er hulet ud af Tomaterne og passeret gennem en Sigte. Det Hele røres godt sammen og fyldes i Tomaterne. Disse stilles smukt paa et Fad, og Anretningen garneres med Persille.

Leverpostej i Aspic (Pâté de foie en belle vue)

I Bunden af smaa Forme hældes opløst Aspic. Midt paa denne lægges en Trøffelskive saa stor som en 25-øre. Af Strasborger- eller anden god Leverpostej udstikkes med den største Colonneform en Skive paa omtrent ½ Tommes Tykkelse. Denne lægges oven paa  Trøffelskiven. Formen stilles paa et koldt Sted for at stivne. Lige før Serveringen vendes de smaa Forme og ordnes som en Pyramide paa en Opsats eller et Fad.

Lidt ordforklaring: Aspic er sky. Strasborgerleverpostej er gåseleverpostej. Og en 25-øre var dengang omtrent på størrelse med en femmer i dag. 

Kategorier
Frokostretter Ikke kategoriseret Middagsretter

24. Marts 1914. En Hilsen fra Søren i København

Broder Søren Sørensen

Kære lille Søster

Jeg er nu kommen godt til København, og har indlogeret mig i det udmærkede Værelse, som Købmand Meyer har stillet til Raadighed. Her er virkelig mere at se end i Aabenraa, ja selv Flensborg kan synes lille ved siden af vor Hovedstad. Købmanden har sin Butik med tilhørende Bolig i Købmagergade 41. Bag huset er en liden Gaard og et Lager, men Hovedparten af Varerne er i et Pakhus paa Havnen. 

Jeg haaber meget, du havde en god Fødselsdag. Jeg har ikke sendt din Geburtsdagspræsent endnu, men den ligger her paa mit Bord. Jeg mangler blot den sidste Indpakning, saa kommer den afsted, forhaabentlig til Glæde for dig. Jeg fik god Hjælp til at finde den rette Gave af Husets Datter Ingeborg, som er en sand Pryd for Købmandshuset. I stedet vedlægger jeg et Billede, taget i Flensborg kort før min Afrejse. Maaske har du et Bord at lægge det paa.

Her i Huset lever man godt, alle spiser med hver Dag ved Købmandens Bord. Udover Familien sidder ogsaa Prokuristen med. Han er ikke gift, men har et godt Øje til Husets Datter. Ude i Køkkenet regerer Madam Sjøgreen. Hun er født i Skaane, saa det kan til Tider være svært at forstaa hende. Heldigvis laver hun glimrende Mad, hjulpet af Pigen Christiane. Hun sværger til Fru Nimbs Kogebog, saa ind imellem kommer sære Retter forbi, som de Halmstraa, hun serverede til Søndagens Forret. Hovedretten var heldigvis Bankekød, serveret med glaserede Gulerødder. En glimrende Spise her i Foraaret.

Jeg er allerede bleven optaget i Familien. Søndag  drog vi alle til Damhus-Søen beliggende lidt udenfor København. Her gik vi først en rask Spadseretur langs Søen, og indtog bagefter en Forfriskning i Kroen. Herrerne nød en god Øl, mens Damerne nøjedes med en Kop Kaffe. Bagefter gik det atter hjemad, hvor Madam Sjøgreen stod klar med Aftensmaden.

Jeg haaber, alt staar vel til ovre i Fjellerup. Jeg har ikke hørt nyt hjemmefra i en rum Tid, men jeg haaber, at alt er godt. Maaske har der blot være Travlhed, jeg hørte, at Moder som vanligt havde involveret sig i den lokale Dilettantkomedie. Hun har aldrig kunne takke nej til saadanne Opgaver.

De bedste Ønsker for Fremtiden og de kærligste Hilsner fra

din Broder Søren

P.S.: Ingeborg sender ogsaa en Hilsen. Hun mener allerede at kende dig udfra de Beskrivelser, jeg har givet. Jeg haaber, I en Dag kan mødes.

Halmstraa

180 Gram Hvedemel, 120 Gram Smør, 150 Gram reven Parmesan-Ost, lidt Peber, lidt Cayenne og Fløde æltes til en tyk Dej. Denne rulles ud og skæres i ganske tynde Strimler som Halmstraa. En Plade bestrøs let med Mel, herpaa lægges Straaene og bages lysebrune.

Bankekød

Hertil kan man benytte de mindre gode Stykker af Oxen, som Bovbladet, Yderlaaret eller Kødet mellem Ribbenene.

Kødet skæres i Skiver paa en Tommes Tykkelse, bankes godt og bestrøs med Salt og Peber. Skiverne brunes paa en Pande i Smør eller Fedt og lægges derpaa lagvis i en Gryde. Derpaa brunes lidt Smør eller Fedt og ituskaarne Løg paa Panden. Heri bages Mel, Jævningen spædes op med Sky, Suppe eller Vand, og Saucen hældes over Kødet. Man kommer desuden et Par Laurbærblade og nogle hele Peberkorn i Gryden, som tillukkes med et tætsluttende Laag, og man lader Kødet koge i omtrent 1 Time. Det giver god Smag, naar man en halv Time før Anretningen kommer raa skrællede Kartofler i Gryden og lader dem koge sammen med Bankekødet.

Det hele serveres i et Ragoutfad.

Glaserede Gulerødder

Til Garniture om Steg og til Chartreuse, Macédoine, Jardiniére og forskellige Salater anvendes hyppigt glaserede Carotter. De skæres enten lige eller takkede med Chartreusekniven alt efter den Ret, hvortil de skulle anvendes. Smaa Carotter blive meget smukke, naar man skræller dem spiralformet med Chartreusekniven. De afvaskes og koges halvt møre i Vand og Salt. De lægges paa en Sigte, for at Vandet kan løbe af. Derpaa kommes de i en Kasserolle med Smør og Sukker, og de sættes over Ilden. Lidt efter lidt spædes lidt Bouillon heri, men ikke for meget ad Gangen. De rystes og dampes heri, indtil de er tilstrækkeligt møre og have en smuk, lys Glasur.