Kategorier
Husholdning Middagsretter

Husholdningsskole og skolekøkken

Lærebog for Skolekøkkener fra 1907 - et godt slidt eksemplarI mere end 100 år har det at lave mad, gøre rent og vaske tøj været underkastet professionel undervisning.

Fra at være noget enhver kommende husmor lærte hjemmefra, blev praktisk arbejde i hjemmet gjort til en videnskab, som krævede instruktion og uddannelse – både for pæne piger og de brede masser.

Køkkenundervisningen havde fra begyndelsen et folkeoplysende sigte, som rettede sig mod befolkningens sundhed, økonomi og renlighed. 

De næste par uger tager bloggen på husholdningsskole og går i skolekøkkenet for at komme tættere på historien om professionaliseringen af Danmarks største arbejdspladser: Køkkenet, vaskehuset og bryggerset!

I 1907 udkom 5. udgave af Therese Stamers Lærebog for Skolekøkkener. Hun var Skolekøkkenlærerinde i København, og bogen blev brugt i undervisningen. Bogen tager os igennem Rengøring og kroppens stofskifte inden den kommer til opskriftsdelen, som fylder mest.

I skolekøkkenet lærte pigerne i de ældste klassetrin at holde boligen sund og ren, samt at lave billige, mættende og nærende retter til helt almindelige husholdninger.

Fru Stamer begynder sine opskrifter med de billigste retter, nemlig dem, der laves på vand. De er ikke så interessante, så vi bevæger os straks til hendes afsnit om “Levninger”, hvor eleverne lærer at udnytte rester til det yderste.

Snurresteg

Lige Dele koldt kogt eller stegt kød, kogte kartofler og æbler skæres i terninger, og et eller to løg hakkes. Brun løget på panden, kom kødet i, dernæste de kogte kartofler, og til sidste æblet. Krydr med salt og peber. Serveres evt. med de opvarmede rester af gårsdagens stegesovs.

Labskovs nr. 2

Hertil bruges rester af røget eller kogt skinke eller flæsk.

1/4 kilo flæsk eller skinke hakkes fint med kniv sammen med et løg. Bras løg og kød sammen på dyb pande eller i gryde i smør. Drys 2 spsk. mel over, og rør godt rundt, så det fordels godt på panden og suger væde til sig. Tilsæt ca. ½ liter suppe eller bouillon og ca. 750 gr. kogte kartofler skåret i terninger. Det hele koges sammen ca. 10 minutter. Smag til med salt, peber og 1-2 spsk. eddike.

Kategorier
Brød og kager Desserter

Varme hveder – dagen efter

kokkepige.jpgAftenen før Store Bededag spiser man ifølge traditionen fra det sene 1800-tal varme hveder – dejlige, friske hvedeknopper med et tykt lag smør. Jeg kan kun anbefale, at man opsøger en bager, der leverer velæltet, velhævet hvedebrød af bedste kvalitet.

Hvis man mod forventning ikke får spist alle sine friske hveder i aften, følger her et par dejligt nemme opskrifter, som laves af daggammelt hvedebrød. På den måde forlænges fornøjelsen ved hvederne – og intet går til spilde !

Arme Riddere

12-15 skiver (en hvede skæres i tre skiver), ca. ½ liter sødmælk, sukker og kanel, smør.

Skiverne vendes i mælk, og trækker til de er blevet lidt bløde. Derefter vendes de i sukker og kanel og steges gyldne på en pande i smør. Server med ribsgele.

Brødbudding med æbler

300 gr. gamle hveder, 1/4 liter sødmælk til udblødning, sødet mos af ½ kg æbler. 2 æg, 60 gr. sukker, 2 dl. mælk, rasp og smør.

Udblød hvedeskiverne i mælken. Læg lagvis hveder og sødet æblemos i et ildfast fad. Strø med lidt kanel på hvert lag. Rør æggene med sukker og mælk. Æggeblandingen hældes over lagene. Strø med rasp og læg små klatter smør ovenpå. Bag i en 175 grader varm ovn 15-20 minutter. Husk at forvarme ovnen.

Brødbuddingen kræver lidt mere forberedelse, men hvis man oven i købet har nogle lidt gamle æbler, kan de udnyttes sammen med hvederesterne.

Opskrifterne stammer fra det særdeles righoldige 2-bindsværk “Dansk Husmoderleksikon”, 1948. Ikke blot rummer leksikonet opskrifter på nærende og billig hverdagsmad, men også anvisninger på alt, hvad der har det mindste med husholdningen eller familielivet at gøre. Tusindvis af husmødre har gennem tiden konsulteret leksikonet for råd, vejledning eller nye tips til hverdagskøkkenet.